Dummere end politiet tillader
Udgivet for 606 dage siden i Politik
Tilføjet 26/09 18:02 til Boblere af Niels Westy Munch-Holbek
Den forgange uge startede ud med at man i Berlingske Tidende kunne læse, at ”hashsælgere bruger børn som vagter”, mens ugen endte med, at en rapport bestilt af politiforbundet konkluderede, at ”Vi mangler 1500 mand”. Det på trods af, at der vist aldrig har været så mange ansat i politiet som på nuværende tidspunkt. Endelig kunne man i dag (søndag) i Jyllandsposten læse, at der er ”frygt for at tabe 30.000 unge i ghettoer”, med mindre vi fordobler indsatsen (altså endnu endnu flere penge end de 38 mia. kroner, der allerede er brugt gennem de seneste 25 år, uden det åbenbart har givet det ønskelige resultat) i landets ghettoer.
Og hvad er så sammenhængen mellem de tre ting, vil nogen måske spørge? Uden at postulere at det er grunden til alle fortrædeligheder – der er masser af andre faktorer der spiller ind, ikke mindst indretningen af vores velfærdsmodel, der sikrer at man kan overleve uden at indgå i den normale proces der hedder at tilpasse sig det omkringliggende samfund – så vil jeg påstå at gældende narkotikalovgivning, nærmere betegnet forbuddet mod handel med bestemte rusmidler, spiller en betydelig rolle for alle tre "nyheder".
Det er forbavsende hvor hurtigt det er lykkedes at skabe ghettoer med overvægt af indvandrere og flygtninge fra den 3. verden, der i stadigt stigende grad minder om f.eks. de sorte ghettoer i USA eller slumkvartererne i den tredje verden. Her tænker jeg ikke på selve boligstandarden, der næppe er meget at udsætte på her i landet, men mere på de parallel- og subkulturer disse bygninger danner rammen om. Jeg er klar over, at mange herhjemme primært identificerer udviklingen med muslimsk indvandring, men det skyldes nok primært en manglende viden om resten af verden. I USA er belastede ghettoer ikke lig med muslimer, men derimod hispanics og sorte. Ligeledes er slumkvartererne i Latinamerika (hvis nogen har set den brasilianske film City of God – så foregår den i hvad der svarer til et alment boligbyggeri) ikke just præget af indvandrere fra muslimske lande, men derimod af indelandske migranter med få kompetencer.
Der er ét fællestræk for slumkvarterer og ghettoer, det være sig i Europa, USA eller Latinamerika. Problemerne med unge mennesker der vælger en kriminel løbebane og det efterhånden traditionelt tilbagevenden krav fra politiet om flere ressourcer skyldes primært et bestemt forhold. Betydningen af markedet for illegale rusmidler. Det er uden sammenligning det mest lukrative varemarked vi kender og er ene og alene en konsekvens af den narkotikapolitik der har været ført siden midten af det 20. århundrede.
Naturligvis finder der kriminalitet sted der ikke har noget med narkotika (direkte eller indirekte) at gøre. Men hvis det forholder sig i Danmark som i andre lande, kan vi roligt regne med at mindst 1/3 af alle ressourcer der anvendes til politi, rets- og fængselsvæsen skyldes narkotikarelateret kriminalitet.
Man kan kun gisne om hvor mange betjente der ville være brug for og hvilke (positive) konsekvenser der ville have for servicen i forhold til almindelige lovlydige (og skattebetalende) borgere, hvis politiet ikke længere skulle bruge deres tid på at jage mennesker der sælger et produkt til folk der gerne vil købe det – og hvor meget mindre kriminalitet i form af indbrud, overfald, bankrøverier osv. der ville være, hvis stofafhængige kunne nøjes med at betale den pris for stofferne som et legalt marked tilsiger. Formentlig vil alene antallet af indbrud mindst blive halveret.
Hvad vi ikke behøver at gisne om er, at i fraværet af et ekstremt indbringende (og skattefrit) illegalt marked for hash og andre rusmidler, vil atraktionen ved et liv i kriminalitet falde ganske betydeligt. En legalisering ville med et smæk fjerne en vigtig del af indtægtskilden for det kriminelle miljø, hvis betydning i landets ghettoer rækker langt ud over lige dem der er involveret i handlen med narkotika. For er der nogen grund til at tro, at det forholder sig anderledes i Danmarks ghettoer end i Rio de Janeiro, Bogota, Marseilles eller Baltimore?
Jeg skal erkende, at det for mig er ubegribeligt, at der findes de der rent faktisk tror på at vi gør godt ved at forbyde brug af stoffer, der – uanset hvad vi hver især måtte mene om dem – tilsyneladende er eftertragtede – og i hvert fald er tilstrækkeligt efterspurgte til at der er mennesker der mener at det er risikoen værd at levere disse.
Hvilke forestillinger ligger der egentlig bag troen på at et forbud mod et produkt har afgørende indflydelse på hvorvidt vi efterspørger dette produkt eller ej? Det får man et indtryk af når man læser hvad der kommer fra FN's kontor for narkotika og kriminalitet(UNODC). Her er den grundlæggende forestilling at det har stor betydning at man har et forbud mod bestemte rusmidler. På trods af, at der tilsyneladende er rigeligt med stoffer i omløb – den globale omsætning af illegale rusmidler anslås til at være ca. 300 mia. dollars om året, hvilket er mere end værdien af den globale omsætning for kaffe, Te, cacao og alle former for alkohol lagt sammen, så afholder det ikke fortalerne for forbudspolitikken fra at betegne den førte politik som en succes. På trods af, at hundredetusinder hvert år må lade livet på grund af den førte politik, og andre millioner må leve et liv i frygt og fattigdom – også selv om de ikke har noget med narkotikahandlen at gøre – så forhindrer det ikke FN i at påstå, at den førte politik har haft afgørende sundhedsmæssige og menneskelige gevinster.
Hvordan kan det nu lade sig gøre? Jo, grundlæggende er det alene muligt ved at påstå, at fraværet af den førte ”kamp mod narkotika” ville indebære, at forbruget af hash, kokain, heroin osv. ville eksplodere. Med den tidligere leder af FN’s kontor for narkotika og organiseret kriminalitet, Antonio Maria Costa’s ord (fra artiklen "narkotika bør ikke legaliseres" bragt for nylig artikel i Information):
”Vel har kriminaliseringen af narkotiske stoffer høje omkostninger, men en verden med frie stoffer ville være meget værre”. Den aktuelle strategi har i realiteten været en succes, i det omfang at både udbud og efterspørgsel af narkotika er blevet holdt nede på relativt lave niveauer”.
For ligesom at sætte trumf under sammenligner han herefter med forbruget af de (de fleste steder) legale rusmidler alkohol og tobak og konstaterer, at
”Der er i dag 25 millioner stofmisbrugere (personer der er afhængige) i verden. Det svarer til 0,6 procent af den globale befolkning. Ti gange så mange mennesker (fem procent af verdens befolkning) tager stoffer mindst én gang om året. Det er ikke et overvældende højt tal, i lyset af at 30 procent af menneskeheden er rygere, og endnu flere indtager alkohol. Tobak forårsager fem millioner dødsfald om året, alkohol to millioner, mens blot 200.000 bukker under for misbrug af ulovlig narkotika.”
Costa – og FN’s – grundlæggende antagelse er altså, at hvis man legaliserede rusmidlerne ville vi bogstaveligt talt vælte os i hash, kokain og heroin. En ganske besynderlig antagelse i og med, at det gjorde vi ikke da stofferne var lovlige. Tværtimod var forbruget af f.eks. cannabis langt lavere i den vestlige verden (i Europa stort set ikke eksisterende) før det blev forbudt. I USA har man sammenlignet antallet af stofafhængige i begyndelsen af det 20. århundrede, før opiater, kokain osv. til ikke medicinske formål blev forbudt med hvor mange der er afhængige i dag. Der er ingen forskel.
Men illusionen om at kampen mod narkotika og forbudspolitikken har haft afgørende betydning for forbruget af rusmidler er ikke desto mindre blevet gentaget igen og igen fra FN’s side. For et par år siden gik man endda så langt, at man i en af sine rapporter ved at sammenligne forbruget i Sverige (der rigtigt nok har et forbrug under gennemsnittet) med resten af Europa mente, at man havde påvist den positive effekt af en ”hård” lovgivning. Problemet var bare, at denne sammenhæng kun fremkom i kraft af grov manipulering af data. For sammenligner man forbrug og lovgivning i de forskellige europæiske lande viser det sig nemlig, at der ingen sammenhæng er. Således er forbruget i Portugal, der er gået længst med afkriminalisering på niveau med Sveriges, mens England, der også fører en hård linje har et af Europas højeste niveauer. Denne mangel på sammenhæng fremkommer også i undersøgelser der inddrager lande udenfor Europa, lige som spørgeskemaundersøgelser om hvorvidt et forbud har betydning for om man ønsker at anvende rusmidler viser, at forbud kun har betydning for få procent af befolkningen.
Men hvad så med prisen vil nogen måske indvende – ”vil væsentligt lavere priser på f.eks. heroin og kokain ikke føre til et meget højere forbrug (prisen på et legalt marked af de to stoffer ville uden afgifter være mindre end en tiendedel af prisen i dag)?” Jo, det kan bestemt ikke udelukkes at forbruget stiger - men det er ikke sikkert. Og i den udstrækning der bliver tale om en stigning vil den være begrænset. Dels er disse rusmidler jo oplagte beskatningsobjekter - prisen på hash vil formentlig slet ikke falde. Dels står valget ikke mellem forbud eller at det sælges på hvert et gadehjørne (Det sker allerede i dag i visse kvarterer i verdens storbyer), men derimod mellem et ureguleret ulovligt marked og et legalt reguleret marked. Og endelig skal det medtages, at det for heroins vedkommende vil være af det gode hvis forbruget steg, i den udstrækning det sker på bekostning af de erstatningsstoffer misbrugerne anvender til at blande forbruget op med, enten af økonomiske grunde, eller fordi heroin i perioder er svært tilgængeligt.
Mens forbruget muligvis vil stige er det dog ikke ensbetydende med at antallet af misbrugere vil gøre det samme. Vi ved at jo senere man begynder på et brug af et rusmiddel, lovligt eller ej, jo mindre er risikoen for at forbruget udvikler sig til et problem. Som det er i dag er der ingen nedre aldersgrænse for til hvem en pusher vil sælge til. Det er ikke uvæsentligt. I USA peger undersøgelser på at unge har lettere adgang til illegale rusmidler end til et legalt rusmiddel som alkohol (man skal være 21 før man kan købe alkohol i USA). Kun ved at have et legalt salg, kan man begrænse salget til helt unge. Endelig så ved vi fra en rækker undersøgelser, at prisfølsomheden for illegale rusmidler – i lighed med legale – er relativt lav. Med andre ord vil store prisændringer kun føre til små ændringer i den faktiske forbrug.
Derimod synes risikovillighed, kulturelle forhold og modernitet/velstand at være af afgørende betydning fr det generelle forbrug. Forbruget er således højest i velstående urbane økonomier (således er andelen af den danske befolkning der har prøvet hash langt højere end andelen af indere der har prøvet det), ligesom der er en sammenhæng mellem alkoholforbrug (måden man drikker på) og forbruget af rusmidler. Til gengæld spiller tilgængelighed tilsyneladende en mindre rolle. Forbruget af kokain i Peru, Bolivia og Colombia er langt mindre end i Nordamerika og Europa.
På trods af, at der ikke findes nogen som helst data der underbygger påstanden om, at det har andet end marginal betydning for forbruget af rusmidler at forbyde disse, og på trods af at det seneste halve århundrede med al tydelighed har vist at omkostningerne ved den førte politik har været enorm, er der desværre ingen grund til at tro at man vil ændre denne vanvittige politik. Nok er der en bevægelse mod at lempe på konsekvenserne for brugerne af rusmidler, men denne mere end opvejes af, at man mange steder vil sætte endnu hårdere ind overfor udbuddet. Det indebærer paradoksalt nok, at man på den ene side - alt andet lige - vil få en øget efterspørgsel, mens man på den anden side - alt andet lige - vil få et mindre udbud. Tilsammen vil det indebære højere priser og dermed højere profit. Det vil i sig selv gøre den narkotikabranchen endnu mere brutal (hvis det er muligt). Og på en sådan udvikling hjælper nok så mange ekstrabevillinger til politiet eller indsatser i belastede områder ikke. Det er i det mindste de historiske erfaringer. Det synes derfor passende at betegne den førte narkotikapolitik som værende ”dummere end politiet tillader” eller måske rettere "dummere end politiet burde tillade". Desværre er det kun få betjente her i landet der tør sige/har indset, at deres indsats ikke kun er håbløs, men i realiteten er med til at fremme en fortsat forråelse og brutalisering – ikke mindst i de belastede ghettoområder.
http://www.youtube.com/watch?v=nLsCC0LZxkY
Giver mindst lige så meget mening i dag som det gjorde dengang.
Hallucinogener og andre bevisthedsændrende stoffer som LSD ville jeg være betænkelig ved at frigive.
Jeg har tidliger været modstander af fri hash, men jeg synes det er værd at prøve.
http://politiken.dk/indland/ECE1069150/skud-affyret-paa-frederiksberg?track=eblisterseneste
Der er affyret en række skud i Lindevangsparken på Frederiksberg. Politiet er massivt til stede, og betjente er gået ind i parken med politihunde. Parken er afspærret, og politiet er ved at gennemsøge den.Politiet har endnu ikke oplyst, hvad der mere præcist er foregået. Park kendt for hash
I oktober sidste år blev en 18-årig mand dræbt i Lindevangsparken efter at være ramt af 25-30 hagl i ansigtet af et haglgevær. Parken er kendt for hashhandel.
- Hvilke hashsælgere er det, der bruger hvilke børn som vagter?
- Hvem er det, politiet bruger al sin tid på?
- Hvem er det, der bor i Gellerup, som gør det til en 'ghetto'?
Dem der bor der, begynder nemt at miste troen på sig selv. Over blot få generationer har vold, vanrøgt, voldtægt, pædofili, fattigdom og andet præget alt, alt for mange i området. En overvægt af beboere i området får det i stigende grad meget, meget skidt med sig selv. Depression, angst, vrede og magtesløshed sætter ind.
Omtalen af området i medierne tager til og til, og snart ved alle i området "hvad de er for nogen mennesker". Jo, det er "sådan nogen der bor derude". Det bliver sværere og sværere overhovedet at få et job, til sidst begynder det at være umuligt endog at komme til samtale. Det hjælper heller ikke med skolerne. Eleverne er umulige - men hvad stiller man op med en 14-årig gravid pige, der har svære psykiske problemer pga. miljøet derhjemme og de dystre udsigter til at være teenagemor? Danni, der har fået læsterlige klø morgen, middag og aften og er psykiskt ustabil, hidsig og ude af stand til at koncentrere sig, heller ikke godt hjulpet af hans foderstand...
Mahmoud, Abdallah og Kacyzhninskij skifter navn. De føler de har forrådt deres oprindelige land og kultur. Ikke at de overhovedet føler sig som en del af fællesskabet. For ingen vil kendes ved dem. Racister råber af dem fra bilerne og beder dem rejse hjem. (I shit you not - jeg har været i sådan en bil engang om har ikke fået mine tæer rettet ud endnu.).
Og selv da de med nyt navn oplever at komme til en samtale eller to kan de ikke oprigtigt glædes over det. For de ved bare, at den eneste grund til at de kom til den, var at dem i den ansættende ende ikke så deres rigtige navn.
Tal om identitet på dette tidspunkt. Har de nogen, og i så fald hvilken?
At flytte rundt på mennesker som var de møtrikker og tandhjul er en farlig ting. Mennesker er - undskyld mig- som planter, der ikke tåler at blive plantet om. Husker vi ikke Olsen Banden, da de ENDELIG fik gaflet millionen og kunne trække sig tilbage til deres ultimative drøm Mallorca? Der er en vis sandhed i det. Der findes også et hav af studier af lignende kulturalle omvæltninger. Vi kender det fra Grønland, amerikanske indianere, ja selv i Edinburgh, hvor man rydder ét området og flytter hele befolkningen og deres kultur hen til et andet, trøstesløst sted. Vi kender asiatiske immigranter i USA. Det er ikke kun diæten, der gør dem decideret fysisk syge i stigende omfang.
Her er så den økonomiske vinkel,
De ved intuitivt udmærket, hvad deres chancer er i disse ghettoer: lig nul. Ydmygelse på ydmygelse i det omkringliggende samfund.
Her sætter begrebet opportunity cost ind.
For hvad mister de ved at tage Plan Narko og Plan Kriminel i stedet? Ikke en skid. De føler sig klart overbeviste om, at de ALDRIG vil sidde med ved bordet som førsterangsborgere. Så måske er alternativerne ringe, ja det kan de udmærket se det selv, men der er nu noget. Et fællesskab af ligesindede. Et broderskab, der før første gang i deres liv giver en følelse af at høre til.
Det er meget nemt at vælge de planer, der er tilbage, når først Plan God Dansker så at sige ER taget. Der er ingen opportunity cost ved det, og så ER det den bedste investering.
Valget er, selv om det ser fucked ud fra vores priviligerede synsvinkel, rationelt.
Rigmor, jeg og alle mulig andre Happiness-bæredygtige lever beskyttet af tolerance og den heldige klassificering som Hr. og Fru Danmark, og vi slipper let, når vi dummer os. For vi ernærer os ikke ved narkohandel. Vi bruger det bare engang imellem ligesom vi drikker den fineste vin, øl, spiritus og ryger Cubanske cigarer. Vi kan ikke sammenlignes med BMW "jetsettet" i de områder, hvor narkohandel er levevejen, for de er "røvhullerne".
Det er ikke narkoen, der skaber problemerne i ghettoen. Til gengæld kan jeg godt se, hvordan valget af karrierevej kan få meget varige, negative indvirkninger på ens livsbane. Og hvem kan forudse konsekvenserne sådan rigtig i den alder, hvor valget træffes? Næppe mange. Og hvad er bedre end at handle med narko. Folk står i kø i butikken og går glade derfra, melder ikke pusher til panserne og ja, det er jo en fantastisk smuglervare.
Men er narkotika ikke grunden til ghettodannelse (der findes jo også velstående ghettoer i denne verden), så er konsekvenserne dog langt større og værre i "bistands-ghettoerne" end udenfor. De lokale narkohandlere er de reelle rollemodeller for de unge rødder der vokser op der - ikke underligt, der er jo nemme penge at tjene uden man skal yde uden at det kræver det store.
if Mill’s great principle is to serve as a philosophical guide to policy. Addiction to, or regular use of, most currently prohibited drugs cannot affect only the person who takes them—and not his spouse, children, neighbors, or employers. No man, except possibly a hermit, is an island; and so it is virtually impossible for Mill’s principle to apply to any human action whatever, let alone shooting up heroin or smoking crack.så går man grueligt fejl i byen og forfægter et meget farligt princip. Det er nærmest umuligt ikke at påvirke hinanden på en eller anden måde, men det bare fordi man påvirker hinanden, betyder det ikke at ens handling retfærdigvis kan dømmes som en forbrydelse.
Der er ingen stopklodser, hvis enhver påvirkning bare frisk og frejdigt kan kaldes kriminelt. Frihed til at bære burka - det tror jeg næppe, for det påvirker min families ære. Overvægt? Jamen det er jo skadeligt og tænk på din kone og dine børn. Osv.
Jeg kan varmt anbefale dig at læse op på dine retsfilosofiske principper inden du gør dig til fortaler for det autoritære og andet demokratur:
Liberty Lost: The Moral Case for Marijuana Law Reform
Specielt argumentet med at forbruget rent faktisk ville falde med en legalisering fulgt op af ordentlige oplysnings kampagner om stoffernes virkning - på organismen på kort og lang sigt.
Og i hvert tilfælde ville det jo være god liberal tankegang at lade mennesker selv tage ansvaret !
Men som i andre sammenhænge - så er der selvsagt også her mange økonomiske interesser, der er aldeles kolde over for den samfundsmæssige langsigtede diskussion.
Der er masser af jobs og penge i Kriminalitet - som der er i 'Krig og Våbenindustri' som der er i Global Opvarmning og CO2. Og når pengene først styrer - så kan det være svært for ikke at sige umuligt at trænge igennem - med selv nok så rationelle og logiske argumenter.
Politiet bruger også mange resourcer på at fange bankrøvere.
Desuden er årsagen til mange bankrøverier sikkert gæld til - du gættede det - narkohandlere.
Hvis (og det er tilsyneladende et åbent spørgsmål) politiet bruger mange resourcer på at opklare bankrøverier, vil du så syntes at bankrøverier bør legaliseres? Jeg mener, det er jo det du siger når det drejer sig om narkotika.
.
Mener du virkelig at offerløs kriminalitet, som at ryge en cigaret med hash i, er det samme som at true et andet menneske med våben og tage hans penge og værdighed?
Så svarer jeg på dit bagefter (selvom du nok selv kender svaret).
Nej, jeg mener ikke at bankrøverier skal legaliseres baseret på overstående raesonnement. Forskellen på legalisering af narko og bankrøverier er fundamental.
Narko= offerløs kriminalitet
Bankrøverier= kriminalitet med helt klare (direkte) ofre.
Jeg anfægtede at fordi en lov er "besværlig" at overholde, så er ikke et argument i sig selv for at fjerne den. Der kan være mange andre gode grunde (du anfører selv én af dem), men politiets resourceforbrug er et nonsensargument. For hvis det var et validt argument, kunne det jo bruges på alle andre love. Herunder love som forbyder bankrøverier. Alene det at politiet bruger (mange) resourcer på at opklare bankrøverier er, som du tilsyneladende er enig i, ikke et argument for at ophæve love der omhandler røverier. For det bliver bankrøveri ikke mere, eller mindre, rigtigt af.
Og så er det heller ikke et argument for at ophæve narkoloven.
Derfor er ressourceforbrug selvfølgelig et validt argument. Alternativet er at man selv har retten til at beskytte sig.
Når man laver et forbud skal man se på hvor mange mennesker forbuddet hjælper og på hvor mange det skader.
Jeg mener at narkotikaforbuddet skader flere mennesker end det gavner. Der er enormt mange grunde til at jeg mener at narkotikaforbuddet er skadeligt, nogle er grundende er blevet nævnt her, andre er ikke.
Hovedårsagen til jeg mener at narkotikaforbuddet skal fjernes er at det strider mod min grundlæggende overbevisning om hvad staten skal blande sig i. Staten skal ikke blande sig i hvad jeg, eller nogen andre, putter i piben.
Udover det rent filosofiske aspekt i min modstand til forbuddet så er der en masse ubehagelig følgevirkninger ved forbuddet.
En af de mange skadelige effekter ved narkotikaforbuddet er at det koster samfundet rigtig mange penge i mandetimer hos politiet. Det er en enorm omkostning og derfor endnu en grund til at jeg mener at narkotikaforbuddet skal hæves.
Med andre ord så erkender du altså at du mener at loven er urimelig uanset hvor mange ressourcer der bruges herpå? Jamen, så er det jo loven du har et problem med. Love skal efter min mening ikke bestemmes ud fra hvor mange politimandetimer der går med det. Det er, som jeg skrev allerførst, ikke noget argument i sig selv. Hvis det var, kunne det samme argument anvendes på røverier. Love skal bestemmes ud fra hvad vi mener er rigtigt at gøre. Eller som er tilfældet, det du mener er rigtigt ikke at gøre.
"Når man laver et forbud skal man se på hvor mange mennesker forbuddet hjælper og på hvor mange det skader."
Såeh, skal man det? Det vil sige at hvis der er flere bankrøvere end der er banker, så skal det være lovligt at røve banker fordi så hjælper man flere? Det argument tåler vist ikke nærmere eftersyn.
"Hovedårsagen til jeg mener at narkotikaforbuddet skal fjernes er at det strider mod min grundlæggende overbevisning om hvad staten skal blande sig i. Staten skal ikke blande sig i hvad jeg, eller nogen andre, putter i piben."
Rigtig godt argument. Det var bare ikke det jeg kommenterede.
Udgangspunktet for denne klumme er - som Jim også antyder - at sammenligne med en cost-benefit analyse. Derfor kan man ikke bare sammenligne handel med rusmidler, prostitution og hasardspil (de tre typiske eksempler på offerløs kriminalitet) med tyveri, bankrøveri, overfald, menneskehandel osv. Her er der en forudrettet part.
Vores holdninger til hvad der er rigtigt og forkert bestemmes ikke af om det kan betale sig i form af en cost-benefit analyse. Den er derfor aldeles irrelevant for om noget bør være lovligt eller ulovligt.
Sammenlign det med skattedebatten. her er det også muligt både at foretage en principiel argumentation, men det er også muligt at argumentere for at der eksisterer en optimal/maksimal beskatning og resultatet er ikke nødvendigvis (er ikke) det samme.
endelig vil jeg anføre at der findes mange ting, som jeg finder er forkerte, så som utroskab, det får mig dog ikke til at foreslå et forbud.
Og du kan ikke konkludere noget som helst om mit politiske tilhørsforhold ud fra det jeg har skrevet. Ikke mindst fordi du tillæger mig holdninger jeg på ingen mulig måde har givet udtryk for. Men du (og andre) troede jeg vi imod en frigivelse af f.eks. hash. Og så var fanden løs i laksegade. Alene på baggrund af at jeg ikke accepterer din non-argumentation bestående i en formålsløs cost-benefit analyse som i sig selv skulle retfærdiggøre en ophævelse af narkolovgivningen. Og jeg fastholder det synspunkt at cost-benefit analyser ikke må være grundlaget for hvad vi gør lovligt og ulovligt i vort samfund. Og det er det du forsøger at gøre.
Og endeligt forsøger du endnu engang, omend imellem linjerne, at tillæge mig endnu en holdning jeg heller ikke har givet udtryk for; at jeg på én eller anden måde ønsker at utroskab burde være forbudt ved lov.
For det nytter ikken noget, at du logisk gendriver stråmanden og så påstår du har gendrevet Niels's oprindelige argument.
Rent økonomisk er der et par ting, der er vigtige for at vurdere narkotikapolitikken på den parameter (der er mange andre parametre, der kan indregnes).En investering må give afkast og opnå resultater. En investering i narkotikapolitik a la Prohibition er rationel, hvis der ikke findes en alternativ anvendelse, der kunne give mere i afkast for samfundet (opportunity cost begrebet). Samtidig må man indregne, at der er aftagende marginal nytte jo længere man kommer ud på investeringskurven.
Siden 1965, hvor DK implementerede 1961 singlekonventionen er trenden klar: politikken har ikke nået et eneste af de erklærede mål. Antallet af narkotikarelaterede skader og dødsfald: sigende. Brug i det hele taget: stigende. Organiseret kriminalitet: stigende. Øget social uro: stigende.Dæmmer det så ikke op? Ville det ikke have været værre? Nej, det er der ingen erfaringer, der viser. Holland, Portugal, Schweiz og andre lande med mindre investeringer i forbud: ligger med fine tal i forhold til DK.Selv efter den seneste VK-demonstraton af deres "tough on crime" attitude viser tallene klart: stigende forbrug.
Så kunne en meget dyr narkotikapolitik med nul gode resultater ikke tænkes bedre anvendt på noget andet?
Mit spørgsmål var tænkt som et generelt spørgsmål. Det betyder ikke, at jeg ikke er glad for dit svar, som bringer faktuelt nyt frem for mig og sikkert for mange andre herinde.
Er der nogen, der ved hvordan, det hænger sammen?
Men du har ret i at man næppe skal forvente at de der i dag lever af at sælge narkotika blot henvender sig på arbejdsformidlingen eller studiekontoret dagen efter. Her er det dog af betydning, at vi ikke kender noget andet område hvor man med så relativ lav en risiko kan tjene så mange penge som ved narkotikahandel (det siger sig selv at offerløs kriminalitet er svært at opklare).
Vil man fortsætte den kriminelle karriere vil man altså være nød til at arbejde betydeligt hårdere for at tjene betydeligt færre penge, hermed bliver incitamentet og tiltrækningskraften betydeligt mindre.
Dertil skal lægges den meget store del af bl.a. berigelseskriminaliteten, som narkotikamisbrugere står for i deres jagt på penge til stoffer - for visse former for berigelseskriminalitet tyder undersøgelser i bl.a. Holland og England på, at det formentlig drejer sig om minimum halvdelen af alle indbrud.
Men kriminalitet svinger utroligt meget inden for nationer og mellem nationer, herunder også naturen af de forskellige forbrydelser i forskellige tidsperioder. Hverken størrelsen, typen eller antallet af kriminelle er fast.
Der må også et tidsperspektiv på. Jeg tror oprigtigt, at den "pukkel" af kriminelle, som nu har en levevej kommer til at kræve en stor indsats. Her håber jeg så, at politikerne vil være villige til at yde politiet den nødvendige håndsrækning - og jeg kan garantere at befolkningen vil stå bag en sådan regering. Ja, det er endda en "law and order" exit strategi, der faktisk er sund og rask!
På længere sigt vil billedet ændre sig. Man skal virkelig forstå narko, for at forstå, hvorfor det er så dejlig en ting at handle med. Det meste narko er mere værd end guld gram for gram. For heroin har man opgjort en 17.000% profit mark-up fra opiumsfarmer til en dansk brugers lomme. Jeg vil opfordre dig til at tage en pause her og tænker over hvor nice narko er for en vare - handelsmæssigt forstås.
Overvejet det? Godt. Så ser du tydeligt, at der ikke er noget realistisk alternativ bare lige at kaste sig over.
Noget andet er tallene vi har set selv under bandekrigen. Øget tilstrømning til de kriminelle miljøer, flere bandemedlemmer, en decideret villighed til at dø for sine medsammensvorne. Vil sådan en rekruttering være helt så nem, hvis det var en anden kriminalitet?
Næppe. Det er nemt at rekruttere unge knægte til et liv som små-pushere. Forbrydelsens natur er af den offerløse type: køber vil købe, og du vil sælge, og INGEN ønsker at gå til politiet. Det er en win-win situation.
Den indre logik i narkohandlen løber dog ofte af med deltagerne. Især de helt unge, der ikke tænker så langt i den alder. Det, der dog fanger dem ind, er forbrydelsens natur - de såkaldte "malum prohibitum" forbrydelser.
Hvor mange unge ville med samme skråsikkerhed slå sig på røverier, tyverier, menneskehandel, bedrag og arbejde som lejemordere? Disse forbrydelser er af en anden type. De kaldes "malum in se" forbrydelser indenfor jura. Udtrykket betyder "forkert i sig selv". Ingen har dybest set brug for en lov, for at få dem til at indse, at denne type forbrydelse er forkert. Uden et retssamfund ville vi hævne på kryds og tværs som i en islandsk saga, hvis nogen begik dem mod os selv eller vore kære. Kort sagt er der en meget større barriere for at kaste sin karriere efter denne type forbrydelser.
Derfor mener jeg det er en rimelig antagelse, at rekruttering til den kriminelle livsstil vil falde, når man tager bandernes mest profitable, mindst risikable og absolut bedste smuglervare fra dem.
Er kriminalitet en given størrrelse - som selv skaber sine arbejdsområder. Eller kunne man teoretisk forestille sig et samfund 'uden kriminalitet' fordi at alle de 'potientielt kriminelle indtjeningsområder' (som f.eks. narkotika) var fjernet !
Hvis man overvejer at gå den vej, skal man enten tage skridtet fuldt ud eller lade være, dvs helt legalt eller helt forbudt.
Vejen kommer til at gå gennem afkriminalisering (som bestemt har sine forcer). Dernæst lokale forsøg med lovlige markeder. USA kører for tiden en folkeafstemning i Californien, som har til formål at skabe et lovligt, reguleret marked for cannabis. Der er visse "bukkevarer" som kokablade til the, som kan skaffes i Holland og vi ved at der er lande i Sydamerika, der pusler med at starte en eksport af coca-blade. De mangler bare nogen lovlige købere :)
Og som en sidebemærkning til Otto, så er det svært at se, hvorfor det skal være så bastant som enten helt lovligt eller helt ulovligt. Som jeg læser det, taler Otto principielt, så jeg skifter til den synsvinkel.
Der er ganske mange fordele ved at afkriminalisere. Det er dokumenteret ganske godt af Cato Institute ved Glenn Greenwald's rapport. I min bog tæller en halvering af alle heroin-dødsfald som et plus. Modsat Danmarks "mystiske" stigning på 275% fra starten til midten af 1990'erne, da narkomanerne skulle "stresses". Åbenbart er stress farligt.
Holland har rigtig nok stadig meget kriminalitet i producent og grossistleddet, men de har elimineret kriminaliteten i detail- og forbrugerleddet. Der er simpelthen ingen unge, der bliver arresteret, ydmyget og får trådt på deres frihed over en joint, og der er ingen marginalisering af de unge eller ødelæggelse af deres karrierer pga. en dum narkodom - eller blot en anklage om samme: på den danske, private attest til udlevering til arbejdsgiver står selv tiltalefrafald i forbindelse med Lov om Euforiserende Stoffer.
Ikke engang alkohol er enten eller. Og godt det samme. Naturligvis er alkohol i udgangspunktet lovligt, men altså stadig ulovligt at sælge til unge under en vis alder. Det er fint nok. Forældrene har nu noget at bestemme indtil de bliver gamle nok.
Rent principielt mener jeg, at et grundlæggende lovligt, men altså også reguleret marked, er meget bedre end afkriminalisering. Afkriminalisering er ligeså vattet som agnosticisme, og det stiller borgerne i en meget underlig retsstilling.
Det betyder bare ikke, at afkriminalisering er noget vi skal afholde os fra.
Men som jeg altid siger: hvis I frygtsomme mennesker har brug for nogen årtier mere med mord, vold, våben, overdødelighed, øget organiseret kriminalitet og umenneskelighed, så tager jeg gerne imod de små, relativt ineffektive tiltag med afkriminalisering, hvis det kan give jer lidt ro i maven og følgelig mod til at gøre det rigtige på længere sigt ;o)
Læs evt. mit indlæg længere oppe angående dette skifte til at tjene andre "lette penge". Sagen er kort, at der ikke findes noget alternativ til ulovlig handel med rusmidler, der er så let eller profitabelt. For man går fra malum prohibitum forbrydelser til malum in se forbrydelser, når narkoen tages ud af ligningen. På kort sigt har du ret i, at puklen af narko-penge-afhængige kriminelle kan blive et problem. Men dem kan vi sgu da håndtere, og selv om de er et problem er det jo ikke en undskylning for bare at lade stå til.
Flere artikler fra Politik
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 7 timer og 24 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Når moderinstinktet regerer
Udgivet for 8 timer og 15 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 1 time og 53 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 2 timer og 3 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 7 timer og 47 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 17 timer og 57 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 18 timer og 20 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
Thorning vil give virksomheder strøre fradrag for investeringer
Udgivet for 21 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:52 til Boblere af NickRohde
Kilde: politiken.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 6 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu
Udgivet for 1 dag, 2 timer og 38 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:19 til Boblere af Claus Due
Kilde: ekstrabladet.dk
Boligejere kan få smæk i skattereform
Udgivet for 17 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 22:24 til Boblere af Kenneth Eskegaard Nielsen
Kilde: b.dk
Sass Larsen, godt han er tilbage saa S helt kan forsvinde
Udgivet for 20 timer og 16 minutter siden i Politik
Manu Sareen løber fra løfte om kvindekvote-brev - Politiko | www.b.dk
Udgivet for 19 timer og 50 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 21:05 til Boblere af GWT
Kilde: b.dk
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere
Udgivet for 1 dag, 7 timer og 31 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 10:18 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Så meget rejser Helle for
Udgivet for 1 dag, 2 timer og 15 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:18 til Boblere af Ulrich
Kilde: ekstrabladet.dk
LO: Vi vil gerne arbejde mere - når helvede fryser til
Udgivet for 1 dag, 6 timer og 14 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 09:59 til Boblere af Gold Standard
Kilde: b.dk
Kommunen underkender sin egen byggetilladelse
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 54 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 08:56 til Boblere af Rikki Tholstrup Jørgensen
Kilde: rikki.nu
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft - en hjernefejl
Udgivet for 1 dag, 6 timer og 14 minutter siden i Politik
Hvor er appelsinen fra?
Udgivet for 1 dag, 3 timer og 53 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 12:13 til Boblere af Ulrich
Kilde: jp.dk
Tænk at livet koster livet!
Udgivet for 1 dag, 18 timer og 51 minutter siden i Politik
Tilføjet 23/05 22:39 til Boblere af Thyra Frank
|
|
Maple Spring: 'Canada vs totalitarian govt crackdown' Tilføjet 25/05 15:55 af NickRohde |
| Flere videoer | |
|
Om Niels Westy Munch-Holbek Udlandskommentator ved Dagbladet Børsen Præsident for Akademiet for Fremtidsforskning Cand. Polit. Se Niels Westy Munch-Holbeks profil eller Følg Niels Westy Munch-Holbek |
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 256 klik
Sådan begyndte det. Global opvarmnings bedraget! 25/05 12:52 - 145 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 101 klik
Leder: Rejsekortet er mit, dit og ingens ansvar | Ingeniøren 25/05 11:36 - 89 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 622 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 584 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 555 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 503 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

