Verden er unægtelig blevet et meget værre sted de sidste tredve år, for den slags hørte vi ikke om i firserne i samme omfang.
Nej, det gjorde vi ikke. Altså hørte om det.
Når Morsø Folkeblad kom mandag morgen, så var det dagens information, 16 sider i A2 format, heraf var de måske 2-3 stykker om udlandet, et par sider om politik og så om lokalområdet. Gerdas Grill har været en ny slags burger og anmelderen er glad, siger han, mens han står med en smilende Gerda.
Indtil kl. 19 så var det altså dagens information, medmindre man var en af de kultiverede, for så hørte man måske radioavisen og var man rigtig intellektuel, så hørte man P2, hvor der måske blev sat fokus på krigen mellem Irak og Iran.
Når klokken blev 19 kunne man se TV Avisen og der var måske 10 minutter om udlandet, 10 minutters politik, indlandet og vejrudsigten. Aftenen sluttede af med en film (gerne norsk eller svensk) eller ved at man spillede kort med familien, hvor mor og far kunne snakke om, hvor galt verden stod til.
Men var verden mon ikke nogenlunde ligeså u/fredelig som i dag.
Der var krig rundt omkring i verden, i dag bombarderes vi bare med billede og lyd fra dem. Der kommer ikke 1 minut hist og pist og et billede i avisen, der kommer derimod live reportager filmet fra soldaternes hjelme, film fra flyene og medieaviserne opdateres hvert 5 minut. Dermed kommer der masser af historier og ikke historier frem. På Facebook kan vi så læse fra vores venner at verden er slem. Og ved at skrive sammen kan vi endda bekræfte os selv i at det er helt galt. Det er fx når vi ser et billede af et lille barn, der står i en bulgarsk lejr, der består af telte og mudder.
Men skal vi være faktuel, så var det altså nogenlunde samme type lejre som for 10, 20 og 40 år siden. Ikke at det gør det bedre, men det er bare ikke blevet ”værre og værre”. Verden er faktisk blevet væsentlig mere fredelig, selvom man hurtigt får opfattelsen af noget andet. Faktisk er der stort set ingen krige, der er flere borgerkrige, men altså ikke ingen nation mod nation krige.
Det samme med andre ting. Det første embolatilfælde var i 1970’erne, og der døde ligeså mange og går vi længere tilbage i historien, så døde der i mere eller mindre (europæisk) ubemærkethed millioner af gul feber i Mellemamerika. Det gør ikke de nuværende dødsfald mindre tragiske, men det er bare ikke sådan at ”verden er af lave”. Faktisk dør færre af sygdomme i dag end for 10, 20 og 40 år siden. I dag bombarderes vi bare 10-20 gange i døgnet med artikler om det og det er oftest de samme emner i omskreven form. Altså sådan set ikke-nyheder, for du har jo allerede fået dem.
Og kigger vi på den globale opvarmning, så ville vi vel for 10-20 år siden have haft et filter, så vi ikke fik en artikel om morgen, der sagde indlandsisen vokser og om aftenen, at indlandsisen skrumper. I dag sker journalistisk research online. Der kan være 100 artikler om stigende temperaturer og 10 om faldende og 20 om at konspirationsteorier om de 120 første artikler. Resultatet er læserne ikke har en jordisk chance for at forstå om det egentlig er et problem eller ej. Oftest sker der det, at folk lukker ned. Det er for kompliceret, besværligt, useriøst, ligegyldigt, you name it.
I en strøm af ikke-nyheder og i særdeleshed opblæste nyheder – bare tag ”katastrofen i Vendsyssel” - drukner den reelle information. Måske skal vi til at lære at læse dagens avis om morgen og så ellers holde os ude af nyhedsstrømmen resten af dagen. Hvad vil der egentlig ske, hvis du og jeg ikke er ”på” hele tiden?
Måske bliver jeg endda klogere, mere kreativ og måske endda mere opmærksom på mit eget liv ved at logge af og lade ”den store verden” passe sig selv, mens jeg kigger til mine grønsager, skriver en roman og isolere mit loft?
