Efterabernes Planet

Velkommen til Efterabernes planet

Søren Søltoft Holmboe,

25/08/2011

Velkommen til Efterabernes planet.

Af Søren Søltoft Holmboe
 
DU VIL MEGET HURTIGT ERFARE, at den ledende klasse, de såkaldte politikere, arbejder efter én gylden strategi: Overbudspolitik. Her handler det ikke om at fremsætte langsigtede og ambitiøse forslag. Her handler det ikke om at ville planeten, som helhed, det godt. Nej, her handler det om at tilfredsstille flest muligt ved at tilbyde dem, der er flest af, en masse goder. Derfor udebliver de ambitiøse planer til fordel for en omgang lappeløsninger, som ingen rigtig formår at gennemskue.

 
Lige nu er det de såkaldte blå politikere, der sidder på magten. De har siddet på magten siden 2001, hvor den daværende blå statsministerkandidat, Anders Fogh Rasmussen, vandt valget ved at ofre sine ellers meget liberale holdninger. På det tidspunkt handlede det for ham om at være i stand til at konkurrere med de røde politikere, og dette kunne kun lade sig gøre ved at udviske de største forskelle mellem hans parti, Venstre, og det største oppositionsparti, Socialdemokraterne.

Siden da har planeten været stærkt præget af en leflen for vælgerne, for her vinder man tilsyneladende magten ved at tilbyde udvalgte grupper flere og større goder og ikke ved at forbedre vilkårene for den sektor, der ene og alene holder hånden under hele velfærdsstaten: Det private erhvervsliv. Alle er udmærket klar over dette, men de foreslåede løsninger på denne sektors problemer er nærmest ikke eksisterende og om ikke andet halvhjertede. 

Lad mig eksemplificere denne overbudspolitik, som jeg omtaler: I løbet af én weekend fremsætter oppositionen en boligpakke, dernæst fremsætter regeringen en boligpakke. De to parter finder meget hurtigt ud af, at deres boligpakker ligner hinanden exceptionelt meget og straks begynder de at beskylde hinanden for kopiering. Men midt i det hele kommer de Radikale med en helt tredje boligpakke.
 
Endnu et eksempel: Oppositionen fremsætter en vækstpakke, der indeholder en hel del såkaldt ”fremrykning af offentlige investeringer”. Økonomer har delte meninger om den røde plan, og den bliver samtidig stærkt kritiseret af regeringen. Men regeringen fremsætter sin egen vækstpakke, der paradoksalt nok også indeholder en hel del ”fremrykning af offentlige investeringer”.


Regeringen og oppositionen kæmper en lang kamp om, hvem der er bedst til at skabe 10 000 arbejdspladser, og alt imens har Liberal Alliance fået gennemregnet sin reformplan af det uafhængige forskningsinstitut, DREAM, der vurderer, at planen vil kunne skabe op til 210 000 arbejdspladser ved at sænke skatten betydeligt uden større forringelser i velfærden. Men det er jo uinteressant.

En Efterabers natur er at slagte guldgåsen. Det bliver spændende at se, hvor Efteraberne bringer os hen.

Kilde: