Kontakt 180Grader.dk
8

Skrevet af Bolette Pedersen 716 dage siden - Direkte link
Tror du ikke, at udgiften til indvandringen og de deraf afledte udgifter er MEGET større end udgiften til efterlønnerne (som arbejdmarkdet alligevel kasserer og selv smider ud i stor stil)

Men nåh nej - jeg glemte lige, at det må du ikke tale om - og da slet ikke udgifterne til indvandrerne

Det er mere politisk korrekt at tale om udgifterne til efterlønnerne, der nok kun er 10 % af udgiften til indvandrergruppen hvor man ikke må tale om belastningen på de offentlige kasser eller forsøge at gøre beløbet op.

Mvh.

Skrevet af Rasmus J 716 dage siden - Direkte link
Bolette for fanden... blot fordi man ikke skriver "indvandrer", "muslimer", "islamister", "tørklæder","burkaer" i hver anden sætning, så er man skú ikke med i en eller anden fortielses konspiration.

Skrevet af Claus Rasmussen 716 dage siden - Direkte link
Rigtigt fornuftigt og en befrielse at læse her på 180grader, hvor idealisterne efterhånden er kommet så langt ud, at man ikke tror, de befinder sig på samme planet, som os andre.

Mht. efterlønnen kunne man gradvist gøre den selvfinancerende. I dag skal man betale et månedligt bidrag for senere at være berettiget til efterløn, og man kunne løbende øge dette bidrag indtil ordningen blev selvfinancerende.

Det løser så ikke problemet med de reelt nedslidte, men så må man finde på en anden ordning for dem . Det er selvfølgelig temmeligt "kommunalt" men det er sådan politik fungerer, hvis man ellers er i stand til at tælle til halvfems.


Skrevet af Rasmus J 716 dage siden - Direkte link
Der findes en ordning til de reelt nedslidte, som hedder førtidspension - der ligesom de andre passive forsøgelse ordninger trænger til et øjeblikkeligt eftersyn.

Derudover er der mange liberale her på 180grader.dk, som er med på en nedtrapning af Staten fremfor en øjeblikkelig afskaffelse. Men det er altså skingert, hvis nedtrapningen maksimalt må være 1% over de næste 100.000 år (eller hvad nu velfærdskollektivisterne forestiller sig). Der er "intet" helligt, som ikke må røres i Staten/Regionerne/Kommunerne - alt er i spil, da det jo også er summen af alt, som trækker samfundet ned i afgrunden.

Skrevet af Claus Rasmussen 716 dage siden - Direkte link
Førtidspension er i en hel anden økonomisk klasse end efterlønen. Førtidspension får du kun, hvis du er helt skudt i roen (eller har en slatten socialrådgiver - hvilket er et problem i sig selv).

Efterlønnen var oprindeligt tænkt som et solidt grundlag for tilværelsen for nedslidte arbejdere i industrien, men blev på en eller anden måde udstrakt til også at gælde magelige kontordyr. Ordningen ville næppe være det store samfundsøkonomiske problem, hvis man indsnævrede sigtet til dem, den oprindeligt var tiltænkt.


Skrevet af ckh 716 dage siden - Direkte link
Det med indvandringen har jeg ikke rigtigt forstået. Hvorfor kan vi ikke bare lukke totalt for indvandring fra ikke europæiske lande. Der er da nok materiale at tage af fra EU-landene, og der gælder vel stadig reglen, at hvis en EU-indvandrer ikke har fundet arbejde indenfor tre måneder skal han rejse tilbage.
Hvad angår Peder Stidsens forslag synes de mig aldeles rigtige. Når derfor en Margrethe Vestager nu skriger højt om afskaffelsen af efterlønnen ved hun udmærket godt, at det ikke er muligt for regeringen p.gr. af DF.

Skrevet af Aarup 716 dage siden - Direkte link
Regeringen under Fogh har jo heller ikke rigtigt forsøgt at bearbejde befolkningens holdning i retning af en mere borgerlig konsensus, hvilket kunne have øget forståelsen for hvorfor borgerlig politik er nødvendigt for at redde landet. I stedet har man snakket som Socialister, opført sig som Socialister og også været Socialister (-10%). Det skal Lars Løkke så bøde for nu.

Skrevet af Claus Rasmussen 716 dage siden - Direkte link
Dertil kan man jo spørge, hvad den liberale opposition har udrettet andet end at tale som storbytosser, opføre sig som storbytosser og også været storbytosser (100%). Det når man absolut ingen vegne med i den danske politiske virkelighed.

Ultraliberalt ideologisk skoleridt uden den mindste forbindelse til virkeligheden ændrer lige så meget på samfundet som de tilsvarende verdensfjerne diskussioner i sekterne på venstrefløjen: Ikke end skid. Og mange af dem er faktisk betydeligt større end LA, kan jeg fortælle.

Hvis man ønsker en forandring af samfundet i borgerlig liberal retning, må bud nummer et være, at man tager udgangspunkt i virkeligheden, som den opfattes af den store majoritet af danske vælgere. Bud nummer to må være, at man skal formulere en positiv vision, de fleste kan se sig som en del af.

Artikler som denne er et eksempel på, hvad der skal til.



Skrevet af Aarup 716 dage siden - Direkte link
Virkeligheden som den ser ud for de fleste danskere er, at de har lært at sætte lighedstegn mellem "den offentlige sektor" og "velfærd". Det er den store løgn, som Socialisterne får lov til at bilde danskerne ind igen og igen, uden at blive modsagt. Så når der skal skæres i det offentlige, så hører danskerne at der skal skæres i velfærden. Fuldstændigt som om der ikke er andre der kan levere "velfærd" til danskerne end det offentlige! Det er så trættende at høre på, og det er bl.a. HER at Regeringen skal skære igennem og fortælle danskerne at "det offentlige" og "velfærd" er to forskellige ting.
Anders Samuelsen er mesterlig til at slå ned på disse usande sammenhænge, så god er han, at jeg glæder mig som et lille barn til at opleve ham høvle Socialister på Live-TV når der bliver valgkamp.

Skrevet af Agnes Jørgensen 716 dage siden - Direkte link
jeg er vist gået forkert, på trods af jeg er inviteret føler jeg mig i den grad malplaceret. Jeg skal forklare. Jeg har i de sidste 10 år skrevet læserbreve imod efterløn. Jeg arbejdede i et stort firma, og kunne se at det primært var raske, veluddannede der fik på efterløn. De gjorde det for at rejse jorden rundt, eller for at spille golf, begynde at male - ting som de i øvrigt brugte deres fritid til. De kunne i det store og hele formentlig financiere deres exit selv. 

For  6 år siden blev jeg syg, rendte til mange undersøgelser, og efter et par år (det går der hurtigt med de ventetider der var (og er), men jeg gik naturligvis på arbejde samtidig. Så for 4 år siden var der endelig en neurolog der fik mig undersøgt for noget relevant - jeg har Parkinson.

Jeg var på det tidspunkt 60 år, og blev efter et år sat i arbejdsprøvning. Min neurolog rystede på hovedet, du kan ikke tåle det OG du kan heller ikke tåle at søge førtidspension. Stress slår din medicin ud. Og det er rystende - helt ærligt jeg ryster når medicinen ikke virker.

Så derfor er det noget af et chok at høre at førtidspensionister er "syge i roen" eller har en- var det "doven sagsbehandler"? Det er en så ulækker generalisering om mennesker vedkommende 1.) ikke kender og 2.) ikke ønsker at kende. For de er jo bare på overførselsindkomster. Tja - jeg kommer i hu noget om "bankpakker", "landbrugsstøtte", frynsegoder til politikerne - gratis billetter til DSB, SAS, Det Kongelige m.m.m.. Giv dem dog en ordentlig løn så de kan betale den slags selv, ikke?

80% af lovgivningen foregår i Bruxelles - uanset om vi kan lide det eller ej. Det vil sige de har outsourcet arbejdet, men der sidder stadig 179 folketingsmedlemmer. Hvorfor? Ville det ikke være nok med 79? Så kunne vi også give dem en ordentlig løn, så det ikke kun appellerer til levebrødspolitikere, men til mennesker der ønsker at gøre noget godt for Danmark og dansk økonomi. Mener i øvrigt at Nyrup afleverede dansk økonomi i mint condition. Jeg savner Nyrup!

Skrevet af Ulrik B. Petersen 716 dage siden - Direkte link
@Claus Rasmussen

Du skriver i et tidligere indlæg at efterlønnen oprindelig var tænkt som en tidlig mulighed for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for nedslidte arbejdere. Der er noget, du har misforstået; ordningen blev indført for at få seniormedarbejderne på arbejdsmarkedet til at forlade dette før tid, og i den tro at der så ville blive plads til nogle af de unge, der var arbejdsløse. 

Denne nulsumsfilosofi blev introduceret af Henning Christoffeseen (V) og Svend Auken (S) i SV regeringen, vistnok i 1979. Teorien var altså at der i Danmark var en bestem mængde arbejde, der skulle udføres, og at hvis der manglede arbejdskraft i den ene ende, ville man kunne  trække på arbejdskraft i den anden. Den teori er der vist ingen der tror på i dag.Men bortset fra det, lider teorien om en ordning for de nedslidte under at ingen på tegningstidspunktet kunne vide, hvem der faktisk 30 eller 40 år senere ville være nedslidte. Hvor mange ville melde sig til en ordning, de skulle betale for i mange år, uden sikkerhed for at kunne få fornøjelse af den? Og desuden kunne der blive problemer med at definere, hvad man forstår ved nedslidthed. Al erfaring viser nemlig a hvis nogen har mulighed for at vinde et gode ved at stakkelsgøre sig selv, er der et uendeligt udbud af stakler. Derfor er din opfattelse ikke blot forkert, men også urealistisk.

Skrevet af Claus Rasmussen 716 dage siden - Direkte link

For at tage det sidste først, så er det, at noget ikke er perfekt ikke det samme som at det er forkert. Dvs.: Ja, det er svært at definere og måle nedslidthed, men det skal ikke nødvendigvis afholde os fra at gøre forsøget, hvis vi finder det gavnligt.

Mht. historikken har du ret: Ordningen var oprindeligt rettet mod ungdomsarbejdsløsheden.

I øvrigt blev efterlønsbidraget først indført i det for socialdemokraterne så katastrofale efterlønsforlig med Venstre i 1998 (?). Det politiske resultat af dét er vi mange borgerlige, der i dag husker tilbage på med stor glæde :-) Men det er desværre nok også derfor, det i dag er stort set umuligt at ændre på ordningen: Du er nødt til at have enten S eller DF med for at nå til 90, og deres erfaring er, at det er politisk selvmord at gå med til ændringer.


Skrevet af Andersen 716 dage siden - Direkte link

Det var dog det mest ynkelige indlæg jeg har læst her længe.

Er det politikerne der fremlægger deres politik og siger deres mening, som befolkningen så stemmer udfra, eller er det befolkningen der fremlægger deres mening i meningsmålingerne om nogle enkelsager, som politikerne så danner deres "mening" udfra ???

Hvis politikerne ikke siger, at de støtter reformer, så støtter de ikke reformer. Jeg kan ikke bruge alle mulige teorier om hvad der "i virkeligheden" foregår indeni hovederne på folkene på Christiansborg til nogetsomhelst. Jeg kan kun antage, at det politikerne siger er deres mening er deres mening.

Der er vidst noget dig og majoriteten af politikerne skulle tage at læse lidt op på om det danske demokrati. Start eventuelt med grundloven, der siger, at politikerne skal følge deres overbevisning. Det her drejer sig om hvorvidt politikerne er forpligtede til at passe deres arbejde som politikere i Danmark eller ej.

Skrevet af Peter Stidsen 716 dage siden - Direkte link
Helt enig for så vidt, Andersen.
Men du overser det faktum, at det er vælgeren der skal afgøre om "politikeren passer sit arbejde" som du udtrykker det.

Man kan jo argumentere for, at meningsmålinger og politikeres ageren herefter netop er ægte demokrati. The worst kind of it - Valg hver dag.

Pointen er, at man er nødt til at navigere i den virkelighed der eksisterer. Store bombastiske udmeldinger der med sikkerhed ikke går gennem systemet er kun ord der forbliver ord uden handling. En lidt mere intilligent strategi (i al ydmyghed) vil bringe os til målet. Langsomt, men sikkert.

Foreslår du ændre vurdering fra "at antage hvad de siger er deres hensigt" til "det de udfører i handling"

Skrevet af Andersen 716 dage siden - Direkte link
> Men du overser det faktum, at det er vælgeren der skal
> afgøre om "politikeren passer sit arbejde" som du udtrykker det.

Nej. Vælgeren afgør IKKE, om "politikeren passer sit arbejde". Politikeren passer sit arbejde hvis politikeren står ved det vedkommende mener i ord og handling. Vælgeren afgør HVILKEN politiker der skal passe sit arbejde.

Skrevet af Afskaf skatten 716 dage siden - Direkte link
Jeg er uenig i din analyse.

1. Efterlønsordningen er populær ja, omtrent lige så populær nu som i 1998 da VK gik til valg på at afskaffe den - og de tabte som bekendt knebent ikke på grund af dette, men pga. venstrefløjens massive mobilisering af lejere som der blev ført skræmmekampagne imod.

2. Intet underbygger at en forkortelse af dagpengeperioden giver vælgertab. For 97-8% af vælgerne er det irrelevant, men for resten er det med til at sparke dem ud på arbejdsmarkedet.

3. I krisetider belønnes regeringer som udviser stort mod - det så vi fx ved valget i 1984, hvor Schlüter vandt stort selv om han havde afskaffet dyrtidsreguleringen etc. som ramte store dele af vælgerkorpset. Og i januar 1984 var opturen trods alt ikke helt slået igennem endnu.

Jeg er 95% sikker på, at VK ville vinde næste valg stort hvis de udviste mod til at gøre det rigtige. De fleste kan jo nok indse for sig selv, at fx skattesubstitueret efterløn er en luksus vi ikke længere har råd til.

Regeringen udbetaler i 2010 de største reelle stigninger i lønninger til offentligt ansatte og i sociale sikringsydelser i nyere tid - det ville den scorer på at stoppe.

Det er svært at spare, stoppe og afskaffe når der er 100 mia. kr. i overskud på finanserne - men når der er underskud på 100 mia. kr. så vil regeringen vinde på at føre en ansvarlig politik.

Og den med at der ikke kan samles flertal for disse ting, jamen så må regeringen jo spørge vælgerne. Jeg tror nu nok den kunne finde flertal om den ville. Fx kunne man have lokket DF med ministerposter. Alle kan købes, det er kun et spørgsmål om prisen. Og 2-3 ministerposter til DF ville være en billig pris for at få afskaffet efterlønnen.

Skrevet af Peter Stidsen 716 dage siden - Direkte link
Du deler Anders Samuelsens analyse og du ville med stor sandsynlighed dele hans tilslutning i vælgerskaren.

Jeg er ikke sikker på at 3 ministerposter til DF ville være billigere end ovenstående afviklingsmodel...
Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Politik

40
28
9
5
4
3
2
16
34
13
69
22
7
6
63
20
15
5
17
31