Ekstra Bladet - Politikere i tvivl: Hvad gav vi 46 millioner til?

Præcis hvad pengene skal dække, ved flere politikerne, der i går sendte checken af sted, ikke

Ikke angivet Ikke angivet,

20/08/2014

Præcis hvad pengene skal dække, ved flere politikerne, der i går sendte checken af sted, ikke.

- Pengene skal gå til de ubetalte regninger. Men vi har ikke præcis fået at vide, hvilke kreditorer, der har penge til gode.

Det er formentlig håndværksmestre, men tror også at man stadig skylder DR nogle penge, siger Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

- Hvem skal administrere de her mange penge?

- Jamen man må gå ud fra, at projektselskabets regnskabsmedarbejdere har en kæmpe bunke regninger liggende, som sådan set bare skal betales.

- Så det er projektselskabet, der skal sørge for det?

- Det vil jeg gå ud fra, at det er. Det er jo lige som den sidste opgave de har, inden de lukker ned.

- Men du ved det ikke med sikkerhed?

- Det må det være. Jeg kan slet ikke se, hvem det ellers skulle være. Det er jo dem, der har bestilt tingene og dem regningerne er rettet til, siger Mette Abildgaard.