Danmarks regering er i kaos. De Konservative trækker tæpper væk underVenstre, DF kritiserer og regeringsseminaret var en fuser. Først vardet burkaforbuddet, et højt profileret udspil fra Naser Khader, som DeKonservative siden selv måtte stemme imod, da det viste sig at væregrundlovsstridigt. Dernæst var det Lene Espersen, som modigt begyndteat snakke om reformer på bl.a. efterlønnen, men ved dette træk angrebhun Lars Løkke Rasmussens ”Vi tager det efter krisen” strategi,angående de langsigtede demografiske problemer. Burkasagen kom tilbageefter sin tur i udvalg, da en rapport udarbejdet af forskere fraKøbenhavns Universitet blev kritiseret i hårde vendinger af NaserKhader, og krævet offentliggjort af DF. Et krav som Karen Ellemannmåtte bøje sig for. Endeligt kan madpakkeordningen, der har redetregeringen som en mare siden dens vedtagelse, nævnes som endnu enfaktor i regeringens krise. Politiske kommentatorer undres, og detsamme gør den politisk interesserede del af Danmarks befolkning. Hvadfanden laver de!?
Her kommer mit bud:
De Konservative har foretaget en kalkule. En benhård en af slagsen. Detror ikke på at regeringen sidder efter næste folketingsvalg. Og de erbestemt ikke interesserede i, at ende i en situation som den de står inu, når den næste borgerlige regering vælges efter en periode eller tomed socialdemokratisk styre. De har siden 2001 siddet som en lus mellemto negle, og har i det store og hele været reduceret til stemmekvæg iregeringen. Derfor har de besluttet sig for at opgive kampen for atholde regeringsmagten. De forsøger nu at profilere sig på en politik,som kan hævdes at ville have givet en bedre økonomisk situation, efternogle års socialdemokratisk styre. De ved godt de ikke får detgennemført nu, det er heller ikke meningen. Meningen er, at tagestemmer fra Venstre, så de i den næste borgerlige regering igen kanvære ”storebror”. Alle ved, at der bliver en regning at samle op, og athvem end, der sidder i regering i den periode, vil de også måtte tålede politiske konsekvenser for enten skattestigninger, ellerbesparelser. De Konservative vil simpelthen lade den nuværendeopposition tage de politiske tæv for de nødvendige beslutninger, mensde stille og roligt forsøger at stjæle stemmer fra Venstre. Når såsocialdemokraterne ikke kan takle den økonomiske situation, som de vilblive tvunget til at prøve på, kan K simpelthen råbe højt om, hvordanman skulle have lyttet til dem mens tid var. Tiden vil vise om dennestrategi betaler sig, eller om Venstre fortsat vil være den dominerendemagtfaktor i det borgerlige landskab.
Imens står DF på sidelinjen. De har aldrig afholdt sig fra, atkritisere regeringen og køre deres egen særpolitik, men jeg tror at vii fremtiden vil se mere af dette. DF ved nemlig godt, at de ikke kanholde til regeringens indspændte livrem. Efter at have profileret sigsom den danske velfærdsstats vogtere i så mange år, kan de ikke holdetil at lægge ryg til økonomiske besparelser en masse. Derfor er deheller ikke blege for at kritisere Venstre, måske i håbet om et styrketDF, når den nuværende oppositions regering har samlet regningen op.
Sidst står Venstre alene, og forsøger at holde sammen på den synkendeskude. De modtager bredsider fra deres egne allierede, men heldigvisligger oppositionen forholdsvis stille. Jeg tvivler på de klarer det.
Hvad er så konsekvenserne af en sådan Kalkule?
Det kommer an på om regeringen vil magten, eller om den vil Danmarks bedste.
Vil regeringen magten, udskriver den valg før næste finanslov. Dettevil alt andet lige gøre nederlaget mindre, end det ville være efter athave slagtet de kommunale budgetter. Men vil den Danmarks bedste,bliver den siddende så længe den kan. På den måde, kan man forsøge atnedbringe statsgælden inden renterne sætter ind. Noget som oppositionenog deres projekt ikke kan tillade sig.
Her kommer mit bud:
De Konservative har foretaget en kalkule. En benhård en af slagsen. Detror ikke på at regeringen sidder efter næste folketingsvalg. Og de erbestemt ikke interesserede i, at ende i en situation som den de står inu, når den næste borgerlige regering vælges efter en periode eller tomed socialdemokratisk styre. De har siden 2001 siddet som en lus mellemto negle, og har i det store og hele været reduceret til stemmekvæg iregeringen. Derfor har de besluttet sig for at opgive kampen for atholde regeringsmagten. De forsøger nu at profilere sig på en politik,som kan hævdes at ville have givet en bedre økonomisk situation, efternogle års socialdemokratisk styre. De ved godt de ikke får detgennemført nu, det er heller ikke meningen. Meningen er, at tagestemmer fra Venstre, så de i den næste borgerlige regering igen kanvære ”storebror”. Alle ved, at der bliver en regning at samle op, og athvem end, der sidder i regering i den periode, vil de også måtte tålede politiske konsekvenser for enten skattestigninger, ellerbesparelser. De Konservative vil simpelthen lade den nuværendeopposition tage de politiske tæv for de nødvendige beslutninger, mensde stille og roligt forsøger at stjæle stemmer fra Venstre. Når såsocialdemokraterne ikke kan takle den økonomiske situation, som de vilblive tvunget til at prøve på, kan K simpelthen råbe højt om, hvordanman skulle have lyttet til dem mens tid var. Tiden vil vise om dennestrategi betaler sig, eller om Venstre fortsat vil være den dominerendemagtfaktor i det borgerlige landskab.
Imens står DF på sidelinjen. De har aldrig afholdt sig fra, atkritisere regeringen og køre deres egen særpolitik, men jeg tror at vii fremtiden vil se mere af dette. DF ved nemlig godt, at de ikke kanholde til regeringens indspændte livrem. Efter at have profileret sigsom den danske velfærdsstats vogtere i så mange år, kan de ikke holdetil at lægge ryg til økonomiske besparelser en masse. Derfor er deheller ikke blege for at kritisere Venstre, måske i håbet om et styrketDF, når den nuværende oppositions regering har samlet regningen op.
Sidst står Venstre alene, og forsøger at holde sammen på den synkendeskude. De modtager bredsider fra deres egne allierede, men heldigvisligger oppositionen forholdsvis stille. Jeg tvivler på de klarer det.
Hvad er så konsekvenserne af en sådan Kalkule?
Det kommer an på om regeringen vil magten, eller om den vil Danmarks bedste.
Vil regeringen magten, udskriver den valg før næste finanslov. Dettevil alt andet lige gøre nederlaget mindre, end det ville være efter athave slagtet de kommunale budgetter. Men vil den Danmarks bedste,bliver den siddende så længe den kan. På den måde, kan man forsøge atnedbringe statsgælden inden renterne sætter ind. Noget som oppositionenog deres projekt ikke kan tillade sig.
