En farce

For første gang mødes i disse dage i Indonesiens hovedstad, Jakarta, den islamiske verdens såkaldte uafhængige menneskerettighedskommission.

”Såkaldte” fordi der hverken er tale om en uafhængig kommission eller om et organ, der gør en indsats for frihedsrettighederne i den islamiske verden. Kommissionen er underlagt Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC), der siden fatwaen mod forfatteren Salman Rushdie i 1989 på grund roman ”De sataniske vers” har agiteret for vedtagelsen af en global blasfemilov.
 
OIC's forkvaklede syn på menneskerettigheder er defineret i Kairo-erklæringen for Menneskerettigheder i Islam fra 1990, som ifølge den nyoprettede kommissions statut udgør grundlaget for dens arbejde. I Kairo-erklæringen er der ikke skyggen af beskyttelse af de frihedsrettigheder, som mange i den arabiske verden har kæmpet for det seneste år og i flere tilfælde har betalt for med deres liv. Det gælder ytrings- og religionsfriheden, beskyttelse af religiøse og etniske mindretals rettigheder, kvinders rettigheder og lighed for loven.