En lige højre fra Anne Sophia Hermansen

Kulturen i folkeskolen er mange steder pilrådden

Claus Andersen,

08/08/2012

Kulturen i folkeskolen er mange steder pilrådden. Dette har ASH, belært af personlige erfaringer, nu konstateret. Hvad værre er: I hobetal står unge gymnasiaster med elendige karakterer klar til at spilde de næste 4-5 år på seminarerne. Seminarerne optager nemlig alt, hvad der kan kravle og gå. Halvdelen af seminarie-tiden går så med at lære at læse, stave og sætte komma, så det ikke bliver alt for pinligt, når de nye lærere skal sendes ud i det virkelige liv. Folk kan snakke med om skrivelser fra lærere fulde af stavefejl.

Til de usle folkeskolelærere, I ved nok hvem I er: Tag jer dog sammen, se jer selv i spejlet og spørg så om I da kan leve med at ødelægge endnu en årgang.

Til de gode folkeskolelærere, I ved nok hvem I er: Fortsæt det gode arbejde, jeg er ikke blind for at der er gode, solide kræfter. Lærere der faktisk gør en forskel.

Der er ting jeg er åh-så træt af. Det er når lærerforeninger kommer på banen. Snik-snak og standard-løsningen send-flere-penge, der altid kommer per refleks. Lad os lige få én ting på det rene: Lønnen er aldeles glimrende, fra kr. 31.000 til kr. 36.000 med pension. Den er tårnhøj sammenlignet med andre lande.

"I Danmark underviser lærerne i færre timer end i andre lande, mens lønniveauet i Danmark er højere end OECD-gennemsnittet." Fra UVM's publikation 2006.


Så må I også have mere tid til forberedelse? Nå...

Så hører man den om prestige-tabet. Jamen, det var jo sådan I ville have det! Hele formålet med den moderne folkeskole har da været at underminere den klassiske lærerrolle. Anti-autoritære former, en ”hvordan-synes-du-selv-det-går”-tilgang, lidt guitar og fedtet skæg, hvad gir det? Ikke prestige.

Og nu hører man edderbrodereme klynk og brok fra de selvsamme lærere, mest fra de, der er oppe i årene: Der mangler respekt for læreren. Det er nemlig mere reglen end undtagelsen, at der er anarki i klasseværelserne, at op imod halvdelen af undervisningstiden går med konflikter. Jamen, er det ikke bare socialisme ført ud i praksis? At man som lærer i årevis har kunne gå og trykke sig, ikke tage ansvar, komme dalrende, lære sig små unoder, misbruge elever og forældres tillid årgang efter årgang. Hvilken indvirkning har alt dette på skolebørn?

Den danske folkeskole er blevet til et misfoster af uansvarlighed, elendig ledelse og livstrætte, uduelige folkeskolelærere. Det er en rådden kultur som man intet kan gøre noget ved. Dertil er lærerne og deres fagforening alt for stærke.

Løsningsforslag: Der skal være en differentieret aflønning, resultatløn, bonusordninger, de dårligste 20 % skal fyres, de skal bare ud af klappen hurtigere end du kan din 5-tabel. Lug ud blandt de elendige folkeskolelærere. De trækker folkeskolen mere ned end nødvendigt. En lærer er ikke bare en lærer - en del af dem burde aldrig være blevet lukket ind på seminarierne. Se Waiting for Superman, så vil du forstå pointen. Gør klar til at lukke hele skoler om nødvendigt - af og til, så er det faktisk bedre at rykke op ved rode i stedet for at lappe videre. Fyr skolelederne, hvis de ikke kan deres kram! Intet er værre end en svag og vattet skoleleder. Den, der konfliktsky type, der piller lidt ved skægget og som ikke kan tage en beslutning af frygt for folks reaktion.

Friskoler er en del af løsningen, men der skal mere til.

Til medierne og journalisterne: Hvorfor altid henvende sig til Anders Bondo? Han taler jo lærernes sag, aldrig børnenes.

Det er godt, at de danske forældre, stiller krav. Det er der brug for. Men som det kører nu, så tror jeg ikke, at det bliver meget bedre. Man vil bare plukke de velstillede endnu mere og smide endnu flere gode penge efter allerede dårligt spenderede - altså Anna Vang-modellen: mere egenbetaling for forældre, hvis børn ikke går i folkeskolen.

Min forudsigelse: Folkeskolen vil også om 10 år være en skamplet, et gyseligt monument over ideologisk vanvid, der forlanger en skamstøtte. Der vil fortsat herske en rådden kultur, som der ikke vil findes nogen vilje til at gøre noget ved. Lærerne og deres gumpe-tunge fagforening, der udgør det største problem over dem alle, vil fortsat stritte imod med alt hvad de har i sig, og det er ikke så lidt. Børnene vil fortsat blive ofret. Der er nemlig en chokerende vilje til at vende det blinde øje til de uretfærdigheder, der begås mod danske skolebørn hver evig eneste dag, når det handler om at bevare harmonien blandt de voksne. Og de nødvendige indrømmelser fra den del af det politiske etablissement, der har været bannerførere for kultur-skiftet og moral-skredet i folkeskolen, vil aldrig komme. Af ren og skær ideologisk forblændelse vil de aldrig nogensinde bevæge sig en tøddel i den retning som man ved virker.