En veterans betragtninger

Gennem en god vens søn har jeg kontakt til et par veteraner fra Irak og Afghanisten

Jacob Lund,

26/09/2014

Gennem en god vens søn har jeg kontakt til et par veteraner fra Irak og Afghanisten.

De er begge oplyste og engagerede unge mennesker, der lod sig hverve af et idealistisk ønske om at bidrage i kampen for frihed og demokrati i de nævnte lande.

De er siden hen blevt både klogere og mere oplyste om de faktiske forhold.

Som de samstemmende forklarer, så havde de under deres tjeneste et fornuftigt forhold til lokalbefolkningen i de områder, hvor de var udstationeret.

Men det var langsomt gået op for dem, at det ikke var ønsket om demokrati, der fik folk til at være venligt stemt, men udsigten til at få hævn over de fjender, der undertrykte dem med vold og drab, ja, ikke kun hævn i al almindelighed, men udsigten til at kunne komme til magten og bibeholde det samme rædselsherredømme, nu blot med modsat fortegn.

De 2 gutter er voldsomt desillusionerede over ikke at have kæmpet for demokrati, men i stedet for blot at være gjort til part i en aldrig sluttende stammekrig.

Den ene af de 2 har været ramt af en ondartet kræftsygdom siden sin hjemkomst, og han er slet ikke sikker på, at operation og kemo har gjort ham rask, og dette forhold har givet stof til at tænke tanker om vort dobbelttungede land.

For et par måneder siden stødte han på gaden på én af de personager, der på trods af at have indrømmet drab og forbrydelser mod menneskeheden lever på tålt ophold her i landet.

Som han sagde, så var hans første indskydelse at dræbe svinet med de bare næver, men som han lakonisk bemærkede, så ville et fængselsophold blandt 2/3 indsatte fra fredselskende lande uvægerligt være at betragte som en dødsdom.

Mon vort fantastiske retssystem i lyset af, at han ville være truet på liv og helbred, ville lade ham forblive i samfundet på tål ophold?

Hvad tror du?

Nu gjorde han det ikke, han har kone og børn, men skulle kræften vende tilbage i uhelbrdelig form, så har han intentioner om at gøre lyst blandt de kræftsvulster, som forkvaklede konventioner og handlingslammede politikere lader vandre frit omkring, uagtet at de skider højt og flot på de betingelser, der er basis for deres ophold.

Kilde: