Så er vi der igen. Nogen har stillet skarpt på et enkelt hjørne af helt almindelige menneskers dagligliv, funderet over de miljømæssige, sundhedsmæssige, ligestillingsmæssige eller lighedsmæssige aspekter - og fundet et problem.
Der spekuleres over en løsning, men ikke særligt længe. For værktøjet er det samme der altid ligger øverst i værktøjskassen og er nemt at bruge i en fart: Den store hammer ved navn Forbud, der ligger lige ved siden af Afgift-skruetvingen og Kvote-saven. Andre værktøjer behøves nemlig ikke for en moderne samfundsplanlægger. Med disse tre værktøjer kan alle samfundets problemer løses. Når først en af de tre værktøjer er smidt på bordet, behøver man ikke længere tænke selvstændigt over om det er den rigtige løsning på problemet eller om der overhovedet er et problem? Eller hvilke negative konsekvenser det har, altid at bruge de sammen grove metoder over en bred kam.
Og ja, enkeltvis er dette bare en lille sag. Årh, herregud, skal vi nu hidse os op over plasticposer? Ja,det skal vi! For det griber om sig. Hver eneste detalje i menneskelivet bliver forbuds-,afgifts- eller kvotebelagt i disse år. Man ser forslag der for bare få år siden ville være blevet afskrevet som vanvittige konspirationsteorier, hvis man havde sagt: "se nu, hvilken glidebane vi er på vej ned af!" "Det ender med afgifter på..." Fedt? Sukker? Syltede agurker? Brændeovne? "Det ender med forbud mod..." Solarier?, happy meals? Hustandsomdelte reklamer? Nej, få du bare foldet dig en ny sølvpapirshat, så galt kommer det naturligvis ikke til at gå...
I dag er der i Børsen en artikel om hvor farligt salt er. Vi danskere får alt for megen salt gennem maden. Det går trægt for producenterne med at reducere salt-indholdet. Faktisk er for meget salt ligeså usundt som rygning påstås det. Jeg behøver ikke skrive hvordan denne historie vil blive fulgt op af "ansvarlige politikere", der har travlt med at vise mod og handlekraft. Du ved det er spørgsmål om tid før de gode mennesker er på banen. Skal vi sige inden ugen er omme?
Jeg ved ikke hvilket samfund alle disse "gode" mennesker forestiller sig? Et samfund hvor AL menneskelig aktivitet er detailreguleret, afgiftsbelagt, kvotestyret og forbuds-sikret? Hvor de miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af hver enkelt isolerede handling problematiseres. Det at leve og at få lov at være et frit menneske er en synd. Vi skal helst gå gennem livet med hovedet skamfuldt bøjet over vores blotte eksistens og med bevidstheden om hvor stor en belastning vi hver især er for denne planet. Aflad betales direkte til de gode mennesker, der nok forstår at hjælpe dig, til at bruge dine penge på en mere ansvarlig måde. Dette er ikke en verden for frie mennesker.
