Justitsminister Morten Bødskov har nu bøjet sig for et krav om, at sagen om destruktion af PET-papirer i 1990’erne skal undersøges nærmere.
Men den løsning, han tilbyder, skulle ikke være det store problem for regeringen. Enhedslisten, der truede med at skabe et flertal uden om regeringen, har solgt sig billigt.
(...)
Med Bødskovs model er der en klar risiko for, at undersøgelsen kun leverer nogle almene betragtninger. Uden den nødvendige afdækning af begivenhederne, uden klar placering af ansvaret og uden præcis forståelse af, hvorfor sletningerne fandt sted.
Dette resultat må ses som et udslag af, at Enhedslisten fryser ude i den kulde, som regeringen har anbragt partiet i. Siden sidste finanslov har det været småt med deres indflydelse.
Men nu skulle det være. Man ville have en sejr. Om det så bare var på papiret.