Den nye regering har forhøjet hjælpen til afrikanske stater--og på TV kan man se--hvorledes en
socialdemokratisk minister rejser rundt og lover penge--samtidig med at en af hovednyhederne
en hel dag var--at 100.000 var døde af sult, fordi hjælpen kom for sent.
Og så kan vi sidde herhjemme og få dårlig samvittighed kan vi ,eller vi skal få det--for vi kunne da bare
have kommet flere kroner i raslebøsserne, til en af de utallige indsmalinger.
Hvis ikke Sudan får hjælp bryder kaos ud--jooo, men kaos er der forårsaget af striden mellem
de kristne i Syd-Sudan og muslimerne i den nordlige del af området.
RED BARNET vil nu ud med indsamling til børn på flugt.
Hvorfor møder ledere af hjælpeorganisationer ikke op hos regenter i lande som Niger og Sudan og
her tilbyder hjælp, i form af rådgivning og henstillinger til overklassen ,om at hjælpe deres egne.
Hvor mange er mon ansat i en organisation som RED BARNET--og hvor mange arbejder uden
vederlag--i modsat fald--hvor store er gagerne --og hvor mange er overhovedet ansat i
de forskellige hjælpeorganisationer ?
Og ville disse organisationer nedlægges, dersom sulten blev stillet, børnebegrænsning indført
og hjælp til selvhjælp var blevet almindelig ?
