Jeg synes, det kunne være meget interessant at undersøge, hvor mange fattige der findes i Danmark iht. relativitetsbegrebet, hvis værdien af alle de "gratis" ydelser, hver enkelt borger modtager, tillægges den disponible indkomst. Således vil den samlede indkomst efter dette tillæg for en bankdirektør såvel som en kontanthjælpsmodtager stige med værdien af fri adgang til alle de ydelser, der måtte gælde for den enkelte. Værdien af gratis retshjælp vil f.eks. være højere for kontanthjælpsmodtageren, end den ville for bankdirektøren, da bankdirektøren ganske enkelt ikke har adgang til gratis retshjælp i samme omfang som en kontanthjælpsmodtager alene på grund af størrelsen på sin indkomst. Men værdien af de gratis ydelser vil være relativt højere for kontanthjælpsmodtageren end for bankdirektøren, og "uligheden" vil derfor blive mindre.

Er der nogen, der kender til et sådant studie?

Hej Thomas.

'Fattigdom' vil altid være synonym for ordet 'relativ fattigdom', når det bruges specifikke sammenhænge som evt. indenrigs politik. Det skal der ikke laves om på og det bliver der aldrig lavet om på. Fordi, hvad er fattigdom så? Er fattigdom så den tilstand vis havde under 'jæger/samler' samfund?

Men du rammer noget helt konkret: om det ikke er på tide at 'strege' begrebet fra indenrigs politisk debat i Danmark.

Skal så lille et 'problem' virkelig have spalteplads i et land som Danmark? Det er et spørgsmål du med rette stiller. Og svaret må være, at nej - der må være vigtigere emner at gå i krig med..

Ifølge Liberal Alliance og andre liberale på 180Grader er vi alle i Danmark på vej ud over afgrunden til den allerdybeste fattigdom :-)

Velfærdsdemokraturets fattigdomsdefinition: En person der loves at blive modtager af endnu en omfordelingsydelse, og som modydelse forventes at stemme på den politiker der er ophavsmand til initiativet. En modtager af nævnte ydelse der ikke afregner modydelsen korrekt er derimod ikke fattig, men rig (se: velfærdsdemokraturets rigdomsdefinition).

Når man er vokset op i krigsårene i 1940erne, yngst ud af 5 søskende, med en enlig mor der blev enke som 36 årig, så  kan man ikke se andre fattigdomstegn i Danmark i 2010  end det der vel må betegnes som ÅNDELIGFATTIGDOM.

I Danmark er der tradition for at kalde de, som ikke ejer det samme som rige, for fattige. Det er kun uligheden, der definerer vores 'fattigdom' - ikke om man har mad, uddannelse, lægehjælp og tøj.

En af de offentlige, mange labyrintstyrelsers definition var mangel på :

1) Mobiltelefon

2) Bredbånd

3) Månedlig biograftur

4) Årlige udlandsrejser

pga topskatternes størrelse har jeg hverken nr 3 eller 5.

Er det fair, at sige den familie som har hus og børn i et mindre samfund og som arbejder på samme arbejdsplads, ikke kan kaldes fattig, den dag firmaet lukker og flytter sin produktion til udlandet, for at fylde endnu flere penge i lommerne. De bliver fyret, er stavnsbundet til deres hus, fordi der ikke er arbejde at få, netop fordi at firmaet flytter. Bliver jagtet rundt i beskæftigelses cirkuset, som ikke fører til noget, men koster samfundet en masse penge og brugeren, som har befordring med mere. Er det fair, at det samme ses med folk der er blevet syge af deres arbejde, bliver kastet rundt og tilsidst ender på kontanthjælp, med mindre de er gift med en med en indtægt, som ikke engang behøver at være høj, for så er der ingen hjælp at hente. Vi ser gang på gang at arbejdsgivere skider på arbejdsmiljø loven og folk kommer til skade, er det fair at de skal have en uretfærdig hård og lav levestandart?? Jeg syntes ikke det er fair. Jeg syntes heller ikke det er fair at de såkaldte liberale har så travlt med at pive over de småt bemidlede i vores samfund. Spørg de millionære, som har deltaget i Tv programmet, hvor de kommer ud i boligområder, som de er meget fjernt fra i det daglige, som dem der er her på helt sikkert også er fjernt fra. De vil IKKE give jer småborgerlige ret i at der ikke er fattige. Håber ved gud hver og en af jer kommer til at prøve det på egen krop. Fy for f..... siger jeg bare.

Hvis man har en 'Velfærdsstat' som S & SF & R samtidig påberåber sig æren for, kan man ikke samtidig påkalde sig fattigdom uden at hykle og lyve.

Jeg hørte en proffessor udtale sig i radioen for leden dag, meget fornuftigt, kan desværre ikke huske hvad han hed. Han mente at fattigdom opstår når en befolkning bliver begrænset i at skaffe sig ud af den. Ligesom han mente at sult er når en befolkning eller et individ bliver begrænset i at skaffe sig mad. Det synes jeg er en meget flot definition, og den giver mening. Det viser sig at de områder som er hårdest ramt af fattigdom har tradition for en åbenlyst undertryggende stat. Det samme med sult. Det er politisk skabt. Fattigdom og sult er et resultat af undertrykkelse. Det er simpelthen manglen på friheden til at skaffe sig føde der resulterer i sult, og det er manglen på frihed til at skabe sig bedre økonomiske vilkår der fører til fattigdom.

 Lige nu forsøger Herremandsvældet at undertrykke befolkningens indsigt i de slibrige affærer, som manipulerer offentligheden ved at lægge sexfælder for folk, som forsøger at give befolkningen den information, som de betaler skat for skabes. (Wikileaks)

Politiet i Danmark er igen fanget i at bruge falske og ubekvemme, nedværdigende og pinefulde anholdelser for at kyse og true befolkningen og den knippelsmagende presse fra at faktisk anvende de publicerede borgerlige friheder til at samles og demonstrere og derpå at wikileake, når Politiet overtræder deres magtbeføjelser og forvandler sig til arbitrære voldsmænd. Ligesom i Pinochet's Chile.

Det går kun i 1 retning for tiden efter Bush-bandens, Blair's og Fogh's magtmisbrug og muligheden foreligger, at der skal dæmmes op for afsløringen af, hvad der er foregået og måden, det er foregået på ligesom det første Kennedymord i 1963 og de efterfølgende på Robert, John jr og the close encounter for Teddy - og Onassis søn skal også lige overvejes, da Onassis havde et par bataljer med CIA, bl.a. fordi han finansierede Jacquelines detektivundersøgelse, som navngav et dusin implicerede på gulvet, men ikke op i systemet. Rækken af suspekte clearingsdrab er meget lang.

"Det er så her de sover", sagde Kalle til mig. Vi var på en sen rundtur i det hedengangne "Gaderummet", hvor jeg tidligere havde været til debataften. Vi listede stille rundt i de halvmørke lokaler i de fire længer, som omkransede baggården.

Jeg kiggede mig rundt, og så hjemmelavede senge og køjer, lagner hængte ned foran så de kunne få et glimt af privatliv. "De bygger selv deres seng", sagde Kalle, "og det der er alt hvad ham der har. Jeg stirrede på det bare ingenting af en par shampoo flasker og nogle få, ligegyldige ejendele, jeg kunne have købt med det jeg havde på mig.

Det slog mig, at jeg aldrig havde forstået - sådan helt - hvor lidt nogen mennesker har. Disse unge, hjemløse mennesker havde ikke det jeg ville kalde ejendele. Samtidig kunne jeg ikke lade være med at prise mig lykkelig for ikke at skulle leve af så lidt. Der var alligevel en afstand på et par flasker 1. Cru, en ekstra lang dyne over springmadrasserne med de fine fjedre (plus det løse) mellem dem og jeg.

Jeg var chokeret.

Jeg havde nok lugtet lunten tidligere. Ikke alle de unge var i lige god fatning. En ellers velfungerende fyr, som jeg spiste aftensmad med tidligere, hørte slet ikke til dernede. Han kom der bare, fordi han godt kunne lidt stedet og menneskene. Han havde vist sit på det tørre. Mange af de andre havde deres problemer, overvejende psykiske. Livet var svært og tungt for mange af dem. Som en veltalende, oprigtig fyr sagde: "jeg ryger kraftedemig hash for at slippe væk fra det fucked up lorteliv, jeg har, 1 joint, 5 joints, 15 joints? Jeg er ligeglad." En anden tydeligt psykisk besværet ung kvinde på blot 19 år kom op til mig efter oplægget og fik stille og frygtsomt fremstammet "du må altså ikke tage hashen fra os, det er den eneste medicin vi har".

I vores strata slår man sig vist mere på flasken, når man har så ondt i livet. Og så alligevel har vi kun sjældent et indblik i, hvordan de lever, og hvor svært de har det. Velstand bærer sin egen belønning. "Hellere rig og syg, end syg og fattig", som min gamle lærer på handelsskolen sagde.

Måske ville nogen finde arbejde, men jeg tænker også at mange ville være hjemløse på gaden, som de whinos man ser henslæbe sig i kummerlige, afskyvækkende omgivelser og på gader og stræder.

Havde man holdt flertallet op og givet slip, ville de være faldet ned, ned, ned - newtonsk kurs mod afgrunden.

Jeg skal ikke her gøre mig klog på, hvad der skulle til. Men jeg har selv haft mere ydmyghed overfor dette lige siden. Også selv om jeg er liberal.

Er bare bange for, at "man skulle have været der". Det er svært at oversætte det jeg så til en form, så velbjærgede, der sidder 100.000 metaforiske mil fra disse unge menneskers dybt fattige liv, virkelig forstår hvordan disse mennesker har det, og hvor lidt de har.

Såkaldte patentløsninger kunne godt vise sig at være relativt dødbringende for mange i denne gruppe. Lidt ydmyghed har aldrig skadet.

Thomas Jaskov dit indlæg er usmageligt

Det er muligt at vi ikke er fattige i Danmark, men vi kan altså ikke lige tage ophold i en jordhytte eller blikhytte, det er sikkert forbudt

At tilhøre de studerende som får SU og som oftest kan arbejde ved siden af og bo på et relativt billigt kollegieværelse ja de klarer selvfølgelig nok de 5-6 år det drejer sig om

Men så kommer vi til de familier som oftest p g a sygdom ikke selv kan tjene store velbjærgede lønninger alt fra 20000 bruttokroner pr md og opefter

En af de billigste lejligheder du oftest kan få fat i koster minimum ca 5000 kr pr måned, skal du leje et værelse koster det ca 3000 kr, dertil kommer varme, el, telefon, internet som et minimum af udgifter og oftest bliver udgiften til indboforsikring sprunget over og ulykkesforsikring er der da slet ikke råd til for mennesker der måske har 8000 kr i nettoindkomst pr måned

Efter min mening er man meget fattig da det man betaler i husleje faktisk skulle være det man skulle leve af til alt incl kost

Du skriver at vi har gratis tandlæge i Danmark, det har vi ikke, det er kun børnene før de bliver 18 år, jeg er en af dem der har været hårdt ramt med meget dårlige tænder, det har kostet mig mange penge at gå til tandlæge som jeg faktisk ikke har haft råd til at betale og nu har det siden vist sig at mine dårlige tænder kunne skyldes sygdom i mit tilfælde Sjøgren syndrom som også giver tørre øjne og tør mund, vældig irriterende kan jeg oplyse

Jeg har altid haft viljen til at arbejde, men fået meget kritik på min arbejdsindsats eller mangel på samme, det er ikke særlig sjovt at gå på arbejde for altid at blive kritiseret sønder og sammen, her har det også vist sig at det er p g a sygdom der gør at jeg er på en speciel måde således at folk kritiserer mig uanset hvordan jeg prøver at gebærde mig, ikke særlig sjovt

Når jeg så sammenligner hvor svært jeg efterhånden har ved at betale min husleje med folk der har så stor en indkomst at de kan betale 20000 kr brutto pr måned i husleje, have 2 biler ja så føler jeg mig virkelig fattig

Jeg har ingen bil, ikke engang en cykel, det er alt for dyrt i ustandselige reparationer som jeg ikke selv kan lave, jeg ryger ikke, jeg drikker ikke, jeg går aldrig i byen eller i biografen, jeg har ikke råd til tøj, jeg lever af lidt mad som jeg oftest finder i skraldespande eller containere, jo jeg føler mig fattig og det rige Danmark er kun rigt for dem der er gode til at tjene penge, dem der har nok i sig selv og ikke vil hjælpe andre og jeg kan fortælle at hvis man tjener rigtigt mange penge, så er der så mange fiduser til at undgå at betale skat, de fattige kan ikke undgå at betale skat

Hvorfor er det altid de fattigste der skal have mindst ? og de rige der skal have mest ? Det er altid besparelser på de fattige, der må da være flere penge at hente hos de rige, dem der kan indtjene millionvis af kroner

Eksempelvis en minister der kan få livslang pension og tjene alle de penge ved siden af som vedkommende har lyst til foruden gratis rejser med tog, fly, bus, færge og ja der kan endda opnås indtægter til dobbelt husførelse, ministeren kan også bo sammen med hvem ministeren vil uden at miste penge

Sammenligner man så med en folkepensionist eller en førtidspensionist på gammel ordning, ja så kan man ikke bo sammen med nogen uden at miste så meget at 2 personer har mindre end 1 person, fuldstændig grotesk og det er en katastrofe, hvis man har børn da boligen jo så skal være større og dyrere end hvis man kun var alene

Skal du på plejehjem så koster de fleste plejehjemsboliger ca 9000 kr og det er vel hvad du får udbetalt, hvis din eneste indtægtskilde er folkepension eller førtidspension, hvad skal du så leve af ? ja jeg spørger bare. Ville du ikke føle dig fattig ?

Danmark har tilsyneladende enormt mange penge når det drejer sig om at give dem væk til de fattige lande, men ikke penge nok til at tage sig godt af vores egne hjemme i Danmark og som bliver stemplet som ikke-fattige, dovne og hvad folk nu ellers kan finde på, det er usmageligt

Selvfølgelig findes der fattigdom i Danmark! Fattigdom er ikke en éntydig, målbar, størrelse – fattigdom er en tilstand.

Den gode skribent har da helt ret i, at det danske samfund ikke – på nogen måde – kan påberåbe sig én, eller anden form, for fattigdom. Danmark er, på alle måder, et rigt samfund – et overflødighedshorn af mælk og honning – hvor, gudskelov, størstedelen af befolkningen unddrager sig diverse definitioner af fattigdom.

Det er jo korrekt, at det danske samfund stiller en lang række af ydelser og services, gratis, til rådighed for befolkningen – hospitaler og sundhedsservice, skoler og undervisningsservice, veje og vedligeholdelsesservice, biblioteker og oplysningsservice, plejehjem og ældreservice, osv.

Alle disse ydelser og services m.v. er i dén grad med til, at det danske samfund ikke kan tillade sig, at ”smykke” sig med én eller anden form for fattigdom – skulle dette være skribentens pointe, er jeg aldeles enig, heri!

Tillad mig dog lige, at opsummere:

Hospitaler står til vor rådighed, ganske gratis...mén, det er vist ikke i orden, at ha' sin folkeregisteradresse registreret på et hospital, hvorfor man er nødsaget til at finde et andet sted til denne!

Sundhedsservice er, ligeledes, ganske gratis...mén det er vist ikke muligt, at leve af denne gratis ydelse!

Biblioteker står – ganske gratis – til afbenyttelse...mén jeg tror politiet vil forhindre nogen i, at anvende bøgerne til at fyre med, for varmens skyld!

Skoler og undervisning er ganske gratis for borgerne...mén det forekommer mig ikke sandsynligt, at borgerne kan iklæde sig disse!

Jeg kunne naturligvis blive véd med at gøre listen længere men håber, at ovennævnte har vist min pointe – alt dét som gør det danske samfund rigt, gør ikke nødvendigvis, at den enkelte borger ikke er fattig!

Naturligvis er der fattigdom i Danmark – hvad enten der anvendes den ene eller anden definition – men den fattigdom, som findes hér kan naturligvis ikke, på nogen som helst måde, sammenlignes med dén fattigdom som findes i store dele af verden, end ikke tilnærmelsesvis.

INTET ved fattigdom - ”dansk” eller ikke ”dansk” - er fair, derom må der ikke herske tvivl. Ej heller må der herske tvivl om: At inddrage den dybeste, væmmeligste og mest ”rendyrkede” fattigdom i verden, i en debat om, hvorvidt det er fair at være så mindrebemidlet, at man føler sig fattig, i Danmark, under ingen omstændigheder er: Fair!

Lad os starte med, at omdirigere de uanede summer af Euro, som uddeles til ”fattige” landmænd fra den store fælles Europæiske kasse til dén del af verden som lever for under $2 om dagen, derefter kan vi fjerne fattigdomsdefinitionerne og tage fat på de spørgsmål, som virkelig trænger sig på i dette – rige – land.

Selvfølgelig er der fattigdom i Danmark. Det kan godt være at når man sammenligner indtægterne med andre lande, at de så er høje. Men det er udgiftsniveauet også, specielt til bolig og tøj. Man er fattig hvis man ikke kan give sine børn det der hører til en normal barndom, selvom man ellers bruger sine penge fornuftigt. Derfor giver det mening at tale om et relativt fattigdomsbegreb. De mange gratis velfærdsgoder som relativ høj bistandshjælp (fraregnet starthjælp), gratis lægehjælp, og uddannelse gør dog at fattigdom i danmark bliver helt så grælt her som mange andre steder.

Men et relativt fattigdomsbegreb betyder også at fattigdom pr. definition ikke kan fjernes med mindre man har ekstrem omfordeling af indtægterne. Derfor ja det er fair at kalde sig fattig, men det er også fair for samfundet at have fattige.

Der er dog fattigdom som ikke skyldes ydre økonomiske faktorer. Det kan være sygdom eller hvis man ikke kan styre sin private økonomi. Hvis man mangler netværk eller tilhører en socialgrupper hvor det er sværere at gennemfører uddannelse eller få et arbejde. Men det er ikke nødvendigvis en opgave for det offentlige at hjælpe med det. 

Tak for godt indlæg OleHN, du er manden med hjertet på rette sted for alle syge ville blive meget fattige, hvis der ikke var hjælp at hente, det er så nemt at være højt på strå når man har det godt og kan klare alverden og arbejde og tjene masser af penge, men er man syg og der ingen hjælp er at hente, så kommer det hurtigt til at stå skidt til

For mig giver det overhovedet ingen mening, at intellektualisere, hvad fattigdom er. Det giver heller ingen mening at folk, som ikke ved, og ikke selv har prøvet at gå sulten i seng, udtaler sig om fattigdom. Alt i alt giver det ingen som helst mening, at læse om andres opfattelse af fattigdom, når de ingen erfaringer har selv.

Gå ud i verden og lev som en folkepensionist uden andet end folkepensionen. Gå ud og lev som en enlig mor på bistandshjælp. Gå ud og lev som en psykisk syg hjemløs. Gå ud og lev den families liv, hvor forældrene blev syge, mistede arbejdet og fik frataget dagpengene, hvor huset gik på tvang og ssom nu er fanget i "systemet".

Gå ud og lev deres liv - og kom så tilbage og fortæl om fattigdom!

Det er både overlegent og nedladende at teoretisere i absolutter og relativiteter over andres fattigdom!

Efter at have rejst flere gange i Nicaragua, har jeg ved mange lejligheder rejst præcis den samme tanke/debat.  Ordene "fattig" og "fattigdom" mister deres betydning, ligesom det er disrespektfuldt overfor de virkeligt fattige mennekser i verden at tale om de "fattige" danskere.

Tanken om den relative fattigdom kunne jo så føre til at vi for de dårligst stillede i f.eks. Søllerød Golfklub skulle kunne benævne dem "de fattige medlemmer" af Søllerød Golfklub.

Og DET giver forhåbentlig ikke meget mening for nogen.

ja man kan godt sige at man kan være fattig i damark, de eneste der har lidt fordele er dem der har masser af penge.

i dagens damark skal du have et godt betalt job og ikke bruge medcin.

vi andre derimod hvor jeg er førtidspernist kan ikke få det til at hænge sammen , tit sidder jeg og min kæreste den 15 i månden og så er da bare ikke meget efter at have betalt medcin og andre nødvendi ¨

udgifter.

og når man så siger at man vil smide alle de svage borger ud hvis de glemmer at betale det skal jo nok hjælpe.

jeg er helt enig med sf om at der er brug får en fattig doms grænse.

men fattig er for mig skulle hode jul påske osv og bruge penge man ikke har.

og ja vi er et rigt land, men det er jo kun gået ned af bakke balusen er ikke helt lige

Ingen er fattig i Danmark--nogle er mindrebemidlede som fx kassedamer og folkepensionister på kr

8.400.

Mange har glemt at lægge budget--de vil have det hele.

Hvem har set en "fattig" uden mobilos eller cigaretter ?

THORA   --nu KUNNE  det jo tænkes at folk som hævder at ingen er fattig i DK faktisk HAR prøvet

at leve i nogle af de situationer Du remser op !

Det er ikke det som sker for en der er sagen--men hvordan man tager situationen !  Og her

er der jo stor forskel på folks mentalitet, tolerancetærskel erfaring etc .

I Nordkorea er folk så fattige --at de roder i jorden for at finde græs de kan spise--der har endog været tilfælde af kannibalisme.

Står man som arbejdsløs og uden mønt på gaden i et frememd land--ved Du hvad Thora--så

er det om at tage job som gadefejer eller hvadsomhelst--bortset fra prostitution naturligvis...Gennemgående er vi nogle klynkere og forkælede blebørn i dette, vort dejlige land--og

det var vore forfædre IKKE.