Af Hans Jonas Hansen, 180Grader.dk
Debatbøger har altid været en del af den politiske debat, og adskillige liberale politikere har skrevet bøger om, hvordan det danske samfund burde se ud. Især blandt Venstre-politikere har debatbøger tidligere fyldt meget i kampen om et mere liberalt Danmark.
Ifølge Peter Kurrild-Klitgaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, skal man dog i fremtiden ikke forvente debatbøger, hvor politikere reflekterer over, hvordan det danske samfund bør indrettes. Han ser en stigende tendens til, at borgerlig-liberale politikere undgår at skrive seriøse debatbøger, hvor man forholder sig til liberale værdier og tanker.
”Hvis man går tilbage til 90’erne, og sådan set også 80’erne, kom der en ganske god mængde debatbøger. Nogle af dem var knapt så imponerende, men nogle af dem var gode. Især Bertel Harders tidlige bøger var ganske interessante og originale, og Anders Fogh Rasmussens ”Fra socialstat til minimalstat” hævede niveauet for den liberale diskussion. Den bærer præg af, at han rent faktisk har læst en række bøger og forholdt sig til dem. Der er også nogle problemer med bogen. Men hvis tiden var stoppet i 1993, ville man egentlig kunne fornemme at danske politikeres evne til at skrive debatbøger var opadgående. Men sådan gik det jo ikke rigtigt. Der er kommet en enorm mængde samtalebøger og mere eller mindre selvbiografiske bøger. Jeg kan stort set ikke huske nogle liberale folketingspolitikere, der i årene efter 1993 har skrevet debatbøger, hvor de har reflekteret over emner, som Anders Fogh Rasmussen gjorde i sin debatbog,” siger Peter Kurrild-Klitgaard til 180Grader.
Ingen bøger i otte år
Der er vitterligt ikke blevet skrevet særlig mange liberale debatbøger siden ”Fra socialstat til minimalstat” udkom. Bertel Haarder skrev sin sidste bog i 1997. Lars Løkke Rasmussen har skrevet en debatbog om fremtidens sundhedsvæsen i 1997, Kristian Jensen har skrevet debatbogen ” Hurra for globaliseringen” i 2003 og Søren Pind skrev ”Friheden duer til alt godt” i 2002. Desuden skrev Troels Lund Poulsen sammen med den radikale Anders Thomsen debatbogen ”Tid til forandring” i 2001, hvor de præsenterer regeringsgrundlaget for en VR-regering.
Ifølge Peter Kurrild-Klitgaard er der to årsager til, at der ikke er særlig stor fokus på debatbøger blandt liberale politikere:
"Jeg tror, at der er en praktisk og intellektuel årsag til det. Den praktiske årsag er, at i det øjeblik, man har regeringsmagten, er ens tid bundet op af regerings- og folketingsarbejde. Den intellektuelle årsag er, at da Anders Fogh Rasmussen blev formand i 1998, valgte han en midtersøgende linje. Som en formand, der havde valgt en midtersøgende linje, sagde han, at han ønskede debat om idéer i partiet. Faktum er dog, at alle der prøvede at artikulere noget udenfor partilinjen indirekte eller direkte blev banket på plads."
Debat blev skudt ned
Især den intellektuelle årsag har ifølge Peter Kurrild-Klitgaard haft afgørende betydning for, hvorfor der ikke længere bliver skrevet særlig mange seriøse, liberale debatbøger.
”I slutningen af 90’erne blev der oprettet gruppen Espresso, som jeg selv var en del af, som en direkte reaktion på dels Anders Fogh Rasmussens nye midtersøgende linje og på, at han stadig gerne ville have idédebat. Espresso handlede ikke om debatbøger, men om konkrete, borgerlige politiske forslag. Alle forslag, vi kom med, blev skudt ned af Venstres ledelse - men har været på linje med, hvad mange andre senere har foreslået. Både kommissioner, vismænd, CEPOS og Liberal Alliance. Der gik ikke særlig lang tid, inden de personer, som skulle have været udfordrende og idéorienterede begyndte at affinde sig med den nye tid. Når det ikke giver bonuspoint hos chefen, at man skriver noget så tidskrævende som en bog, så er det ikke det, som man vælger at bruge sin tid på som politiker.”
Anders Fogh Rasmussen gentog i 2003, at han anså værdidebat for noget af det vigtigste i politik. I et interview med Weekendavisen 17. januar 2003 udtalte han:
”Jeg har faktisk den opfattelse, at det at sætte dagsordenen i værdidebatten ændrer samfundet meget mere end de der lovgivningsændringer. Nu taler jeg kultur i bred forstand: Det er udfaldet af kulturkampen, der afgør Danmarks fremtid. Ikke den økonomiske politik. Ikke teknokratiske ændringer af lovgivningssystemer. Det afgørende er, hvem der får held til at sætte dagsordenen i værdidebatten.”
Foghs bog blev et offer
Selvom Anders Fogh Rasmussen anså værdidebatten som det vigtigste i politik, blev hans egen bog selv et offer for den midtersøgende linje i Venstre.
”Der, hvor 'Fra socialstat til minimalstat' har betydet noget, er, at politikere ikke længere skriver noget, som på et senere tidspunkt kan blive brugt imod dem. Politikere vil hellere lave en samtalebog, hvor man snakker med en journalist om sin barndom,” siger Peter Kurrild-Klitgard.
Tror du, at der udkommer flere debatbøger fra politikere i fremtiden?
"Det tror jeg ikke, at der gør. I dagens politik prøver alle at spille sikkert. Man vil ikke mene noget, som man senere kan blive stillet negativt ansvarlig for. Det er bedre at bruge tiden på at komme lidt i fjernsynet end at sætte sig ned og skrive en bog og komme med dybe tanker. Hvis Kristian Jensen i stedet for at have optrådt i 'Vild med dans' havde sat sig ned og læst nogle bøger om politiske ideologier, var han måske ikke kommet til at citere Karl Marx.”
Kommer debatbøger til at spille en rolle i fremtidens politik?
”Så bliver det nok bare flere samtalebøger. Det er muligt, at hvis Venstre mister regeringsmagten, så vil enkelte politikere i partiet sætte sig ned og skrive debatbøger. Jeg har svært ved at se, hvem det skal være. Flere af dem skal først færdiggøre deres speciale," siger Peter Kurrild-Klitgaard.
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
