Det er et vigtigt spørgsmål, men det er et spørgsmål, der aldrig rigtig har været stillet.
Så vidt jeg ved. Jeg kan dog ikke tro andet end, at mange jurister og politologer har stillet sig spørgsmålet, jeg er dog ikke bekendt dermed.
Ifølge den danske Wikipedia defineres en stat som:
En stat er en organisation med egen fyrste (regering), der har suverænitet over et geografisk mere eller mindre afgrænset område.
For at en stat - udadtil - kan betegnes en stat skal fire punkter være opfyldt:
Den har et (i det mindste delvist landbaseret) territorium,
Den har en fastboende befolkning,
Den har en anerkendt regering, som...
kan have officielle forbindelser til andre stater.
EU smykker sig med alle de symboler og udfører alle de grundlæggende funktioner, der kendetegner moderne føderale stater:
- Territorial suverænitet, EU’s lovgivning gælder alle dele af Unionen, der er geografisk afgrænset og har en fastboende befolkning
- Et ”statsoverhoved” i form af en præsident
- En regering i form af Kommissionen
- En lovgivende forsamling (ministerrådet)
- Domstole og fælles lovgivning og retssystem – dog tillades store nationale variationer i dele af retssystemet
- Et parlament
- En fælles mønt
- Diplomatisk repræsentation i mange lande
- En fælles udenrigspolitik
- Flag og ”national” hymne
- Medborgerskab med særlige rettigheder, der gælder for EU-borgere, men ikke for ikke-EU-borgere
- Et fælles forsvar, ganske vist bestående af medlemslandenes militære enheder
Kun en selvstændig skatteopkrævningsret har EU ikke, men føderale stater kan naturligvis godt eksistere, uden at den føderale regering – og kun regionale – har ret til at opkræve skatter.
Hvis EU er en stat, og ikke en ”mellemfolkelig myndighed”, så opfylder EU vel ikke betingelsen i Grundloven om, at der kan afgives suverænitet til en ”mellemfolkelig myndighed” i ”nærmere bestemt omfang”. Og selv hvis EU ikke i dag er en stat, så kommer der vel et stadie i unionsprojektet, hvor grænsen mellem at være en ”mellemfolkelig myndighed” og en stat overskrides, og så vil der ikke længere være hjemmel i Grundloven for at overføre suverænitet til EU.
Tværtimod vil EU så være en ”fremmed magt”, og overdragelse af suverænitet vil vel indebære at bringe den danske stat under fremmed herredømme og dermed opfylde betingelserne for landsforræderi, jf. Straffelovens § 98-99?
§ 98. Den, som foretager en handling, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller ved trussel derom at bringe den danske stat eller nogen del af denne under fremmed herredømme eller at løsrive nogen del af staten, straffes med fængsel indtil på livstid.
…
§ 99. Den, som foretager en handling, der sigter til at påføre den danske stat eller nogen med den for krigstilfælde forbunden stat krig, besættelse eller andre fjendtligheder såsom blokade eller anden tvangsforanstaltning, eller som i øvrigt virker for, at den danske stats bestemmelsesfrihed ved udenlandsk bistand krænkes, straffes med fængsel indtil på livstid.
Hvad siger jurister og politiloger til dette spørgsmål? Er EU en stat, eller hvad skal der til, før EU er en stat i Grundlovens forstand og ikke længere en ”mellemfolkelig myndighed”?
- - -
Jeg er nu blevet opmærksom på, at Henrik Ræder Clausen stiller netop dette spørgsmål, om EU er en stat i sin bog fra 2009: EU Den rigtige historie. Den skjulte dagsorden.
