En ny meningsmåling fra Megafon antyder, at "fagbevægelsens politiske rolle er udspillet", men virkeligheden er langt mindre dramatisk end undersøgelsen antyder.
Et faktum er det nemlig, at fagbevægelsen fortsat spiller en afgørende rolle, når der er valg til Folketinget. Det gør de gennem deres massive mobilisering til fordel for venstrefløjen, og ikke mindst til fordel for Socialdemokratiet.Der kastes store økonomiske ressourcer ind i valgkampen og mindst lige så vigtigt, så mobiliseres organisationsfolkene i en systematisk påvirkning uden på arbejdspladserne.
På trods af at alle analyser klart viser, at nutidens "arbejdere" fordeler sig stemmemæssigt på på et antal partier, hvor DF og Venstre spiller en stadig voksende rolle, så tvinges samme "arbejdere" fortsat til primært at støtte den "røde" valgkamp gennem deres betydelige kontingentbetalinger til fagforbundene.
Samtidig forsvarer fagbevægelsen med rimeligt succes sin monopol-lignende position på arbejdsmarkedet, hvor de såkaldte "gule fagforeninger" forsøges holdt udenfor. På trods af vores højt besungne organisationsfrihed, så sættes denne ud af kraft når det gælder organiseringen af arbejdsmarkedet - ofte under henvisning til "den danske model".
Fagbevægelsens magt er måske nok på retur, men det går langsomt - ALT for langsomt - og processen bør forceres, så danskerne i det mindste får en reel valgfrihed..