Ekstrem liberal, ærke-kapitalist og ekstremist er blot nogle af de ting, man skal ligge øre til, når man som jeg, er til politiske debatter, hvor man argumenterer for 40 % flad skat og afskaffelse af efterlønnen.
Er jeg ekstrem, fordi jeg vil have flad skat på 40 %? Nej! Det er ikke en ekstrem holdning, at ingen skal betale over halvdelen af ens indkomst til staten. Tvært imod. Hvis vi fik en flad skat på 40 %, ville Danmark stadigvæk have verdens andet højeste skattetryk, kun overgået af Sverige, og det gør mig vel ikke ligefrem til ekstremist.
Vil jeg afmontere vældfærdsstaten? Niks. Efterlønnen kan ikke betragtes som en kerne-vældfærdsydelse, da langt størstedelen af efterlønnen går til raske og rørige mennesker – og altså ikke til de nedslidte. Herudover skal den offentlige sektor tilbage på sammen niveau som under Poul Nyrup, og han var vel ikke ”modstander af vældfærdsstaten”.
Så spørg dig selv om følgende: hvem er ekstrem? Dem, der går ind for, at man skal betale over halvdelen af sin løn til staten, eller os der ikke gør? Dem der vil sende raske og rørige mennesker på offentlig overførselsindkomst, eller os der ikke vil?
