Inden vi fuldstændig dømmer Dan Jørgensens legitime politiske udmeldinger ude, så skal vi ikke glemme, at politik i den grad er holdninger. Og holdninger er vel netop, hvad Dan Jørgensen giver udtryk for, når han fortæller sin uforbeholdne meninger om danskernes madvaner.
Så langt, så godt.
Men der er alligevel én ting der går fuldstændig galt i denne sag, for Dan Jørgensen er et absolut politisk nul og det modsatte af et bredt anerkendt forbillede. Skal man fortælle andre mennesker, hvordan de skal leve deres liv, skal de gøre sig fortjent til at påtage sig opgaven. De skal være rollemodeller, som vi bredt set kan anerkende som netop rollemodeller.
En sådan rollemodel eller et forbillede er Dan Jørgensen ikke. Overhovedet ikke. Slet slet ikke. Dan Jørgensen er værdimæssigt et lige så stort og rundt nul, som en Mette Frederiksen, der prædiker at vi skal tage vores børn i folkeskolen eller når Helle Thorning Schmidt vil have de bredeste skuldre til at bære de største byrder, altimens hun behændigt afslår at betale den skat hun moralsk skylder det danske samfund.
Så budskabet herfra til Dan Jørgensen, Mette Frederiksen, Helle Thorning: Hold jeres kæft. Lad os andre leve vores eget liv og hold jeres fede, beskidte snitter langt fra det.
OPDATERING: OK, sorry for det sidste afsnit. Sproget er for grovkornet. Jeg skal nok lige stramme mig an næste gang.
