Er Mona Sahlin og Frederik Reinfeldt racister eller kulturimperialister? Nej, det tror jeg egentlig ikke de er - bevidst; men deres udtalelser kan såmænd nok pege i den retning. Jeg så ikke debatten i Sveriges TV i sidste uge; men jeg har set de to toppolitikere citeret for, at ”vi aldrig må tale om ”dem og os”, og ”at indvandringen ikke er et problem, men integrationen kan forbedres!” Det er jo meget sympatisk; men er indvandrerne enige? Ved Sahlin og Reinfeldt det? Er det rigtigt, at indvandrerne i grunden har det samme projekt som statsministeren og oppositionslederen?
Lige et lille sidespring til præcisering: jeg bruger det danske sprog, som det har været brugt i generationer. Man kan selvfølgelig bruge en generalisering, uden at den nødvendigvis omfatter enhver ting eller person, der er indbefattet. Når jeg f.eks. skriver, at ”danskerne har ondt i skatten”, betyder det jo ikke, at hver eneste person med dansk statsborgerskab betaler skatten med møje og besvær. Og ”at nordmændene flyder i olie” betyder heller ikke, at hver eneste nordmand tjener tykt på olieindustrien.
Sveriges indvandrere er en sammensat gruppe, som omfatter alt fra danske akademikere til analfabeter fra Anatolien og Pakistan. Men vil de integreres? Vil den tilrejsende engelske fysiker være svensk? Ikke nødvendigvis; men det er heller ikke et problem. Han klarer sig fint. En dansk håndværker i Landskrona? Nej, han bor jo med sin familie i et parcelhus på Sommargatan blandt blå-gule svenskere, hvoraf en enkelt måske er finsk gift. Næ, Hansen og Nicholson vil ikke integreres og være svenskere. De bor der bare og tilpasser sig forholdene.
Det er heller ikke dem Sahlin og Reinfeldt tænker på, når de taler om integration. Det er folk i ghettoerne, folk, der ikke tilpasser sig; men tværtimod kræver hensyntagen til egne medbragte kulturværdier: religion, klædedragt, højtider, dagsrytme, sprog, jura – kort sagt alt, hvad der anbelanger et menneske.
Hvorfor gifter de sig ikke med svenskere? Hvorfor foretrækker de at bo isoleret fra svenskerne? Hvorfor foretrækker de deres eget juridiske system? Hvorfor vil de bibeholde synet på de to køn, når det nu er så forskelligt fra det gængse på de breddegrader og oven i købet meget fundamentalt svensk?
Det eneste svar, der hænger sammen med Sahlins og Reinfeldts argumentation er, at disse indvandrergrupper er svage, udsatte minoriteter, der gerne vil; men ikke kan!
Det er nøjagtigt det samme imperialisterne påstod, da de for 2-300 år siden drog ud i verden: disse stakler vil gerne være som os; men de kan ikke. Vi må hjælpe dem! Og så hjalp man inderne, kineserne og araberne til et ”bedre liv”. Men se om europæerne fik tak! Nej, de asiatiske og afrikanske folkeslag følte sig undertrykte. De hævdede, at de selv havde (haft) en kultur, en civilisation, der var meget bedre (for dem), end den, europæerne ville pådutte dem.
Den danske gavmildhed over for Grønlands befolkning, som blandt andet gav sig udtryk i, at grønlandske børn blev taget fra deres familie for at blive uddannet i Danmark, så de kunne vende tilbage som gode ambassadører for de nye system, er jo heller ikke blevet berømmet for sin humanisme.
Nu kommer mange fra de tidligere koloniområder til Europa – og altså Sverige. Er der noget, der tyder på, at de har skiftet mening? Tager de nu afstand fra deres egen kultur? Har de nu integrationsprojektet tilfælles med de svenske toppolitikere?
Man skal lukke øjne og øren temmelig grundigt for ikke at opdage, at det næppe forholder sig sådan. Tværtimod er de stolte af deres religiøse og kulturelle baggrund. De elsker deres sprog, som danskere og svenskere gør, og de kunne ikke drømme om at opgive nogen af delene. Hvorfor også? De har jo præcis lige så megen ret til at føle sig på rette plads i deres kultur, som danske og svenske har det i deres.
Men Sahlin og og Reinfeldt abstraherer – som 17- og 1800-tallets imperialister – fra indvandrernes kultur eller underforstår, at den er mindreværdig, for hvorfor skulle de ellers have et ønske om, at overtage værdierne fra Svenska Folkhemmat?
Det har samerne vist nok heller ikke; men de skal åbenbart!
Lige et lille sidespring til præcisering: jeg bruger det danske sprog, som det har været brugt i generationer. Man kan selvfølgelig bruge en generalisering, uden at den nødvendigvis omfatter enhver ting eller person, der er indbefattet. Når jeg f.eks. skriver, at ”danskerne har ondt i skatten”, betyder det jo ikke, at hver eneste person med dansk statsborgerskab betaler skatten med møje og besvær. Og ”at nordmændene flyder i olie” betyder heller ikke, at hver eneste nordmand tjener tykt på olieindustrien.
Sveriges indvandrere er en sammensat gruppe, som omfatter alt fra danske akademikere til analfabeter fra Anatolien og Pakistan. Men vil de integreres? Vil den tilrejsende engelske fysiker være svensk? Ikke nødvendigvis; men det er heller ikke et problem. Han klarer sig fint. En dansk håndværker i Landskrona? Nej, han bor jo med sin familie i et parcelhus på Sommargatan blandt blå-gule svenskere, hvoraf en enkelt måske er finsk gift. Næ, Hansen og Nicholson vil ikke integreres og være svenskere. De bor der bare og tilpasser sig forholdene.
Det er heller ikke dem Sahlin og Reinfeldt tænker på, når de taler om integration. Det er folk i ghettoerne, folk, der ikke tilpasser sig; men tværtimod kræver hensyntagen til egne medbragte kulturværdier: religion, klædedragt, højtider, dagsrytme, sprog, jura – kort sagt alt, hvad der anbelanger et menneske.
Hvorfor gifter de sig ikke med svenskere? Hvorfor foretrækker de at bo isoleret fra svenskerne? Hvorfor foretrækker de deres eget juridiske system? Hvorfor vil de bibeholde synet på de to køn, når det nu er så forskelligt fra det gængse på de breddegrader og oven i købet meget fundamentalt svensk?
Det eneste svar, der hænger sammen med Sahlins og Reinfeldts argumentation er, at disse indvandrergrupper er svage, udsatte minoriteter, der gerne vil; men ikke kan!
Det er nøjagtigt det samme imperialisterne påstod, da de for 2-300 år siden drog ud i verden: disse stakler vil gerne være som os; men de kan ikke. Vi må hjælpe dem! Og så hjalp man inderne, kineserne og araberne til et ”bedre liv”. Men se om europæerne fik tak! Nej, de asiatiske og afrikanske folkeslag følte sig undertrykte. De hævdede, at de selv havde (haft) en kultur, en civilisation, der var meget bedre (for dem), end den, europæerne ville pådutte dem.
Den danske gavmildhed over for Grønlands befolkning, som blandt andet gav sig udtryk i, at grønlandske børn blev taget fra deres familie for at blive uddannet i Danmark, så de kunne vende tilbage som gode ambassadører for de nye system, er jo heller ikke blevet berømmet for sin humanisme.
Nu kommer mange fra de tidligere koloniområder til Europa – og altså Sverige. Er der noget, der tyder på, at de har skiftet mening? Tager de nu afstand fra deres egen kultur? Har de nu integrationsprojektet tilfælles med de svenske toppolitikere?
Man skal lukke øjne og øren temmelig grundigt for ikke at opdage, at det næppe forholder sig sådan. Tværtimod er de stolte af deres religiøse og kulturelle baggrund. De elsker deres sprog, som danskere og svenskere gør, og de kunne ikke drømme om at opgive nogen af delene. Hvorfor også? De har jo præcis lige så megen ret til at føle sig på rette plads i deres kultur, som danske og svenske har det i deres.
Men Sahlin og og Reinfeldt abstraherer – som 17- og 1800-tallets imperialister – fra indvandrernes kultur eller underforstår, at den er mindreværdig, for hvorfor skulle de ellers have et ønske om, at overtage værdierne fra Svenska Folkhemmat?
Det har samerne vist nok heller ikke; men de skal åbenbart!
