Er sanktionsspillet med Rusland tom symbolikpolitik?

Mon nogle af EU-lande er interesseret i at ofre en masse arbejdspladser pga

Ursula Overgaard,

23/03/2014

Mon nogle af EU-lande er interesseret i at ofre en masse arbejdspladser pga. en konflikt på Krim?

ENGLAND - Briterne har et tæt samarbejde med Rusland i den finansielle sektor. Det ville slå hårdt, hvis de indførte sanktioner på denne sektor. - Men - Briterne vil stoppe deres våbensalg til Rusland. Målet: at holde russerne ude af internationale organisationer ved at ramme dem på varige restriktioner på militært samarbejde og våbensalg.

FRANKRIG - At indføre sanktioner på våbensalg til russerne, ville ramme landet på meget ømme punkter i fransk økonomi. - Frankrig har den største eksport af våben til Rusland. (Magasinet Foreign Policy.) Landet indgik i 2009 - under Nicolas Sarkozy - en militær aftale med russerne om at levere to Mistral-hangarskibe, hvor det første allerede forventes at blive leveret senere på året.  Arbejdet med skibene holder 1.000 personer beskæftiget. Ordren med russerne er på ca. 10 milliarder danske kroner.

TYSKLAND - En tredjedel af tyskernes gas og olie kommer fra Rusland.

USA - USA indfører sanktioner mod to russiske banker. Præsident Barack Obama har underskrevet en ordre, der kan ramme nøglesektorer som energi og minearbejde i Rusland, hvis ikke Moskva nedtrapper krisen på Krim.

EU´s SANKTIONER MOD DEN POLITISKE OG ØKONOMISKE ELITE I RUSLAND OG PÅ KRIM: Det er MEGET tvivlsomt, om sanktioner overhovedet kan ramme højtstående medlemmer i Vladimir Putins inderkreds ved indefrysning af deres kontantbeholdninger, bankkonti, checks og andre økonomiske ejendele. - Det er almindeligt, at rige, mægtige personer inden for erhvervslivet, i politik og inden for den kriminelle verden (mafiaen m.m.) får deres formuer anbragt – IKKE UNDER DERES NAVN – men under et nummer.

NUMMERKONTI – Det er almen kendt, at det i mange lande er normalt at oprette et konto under et nummer og IKKE under et navn. Det er således et pseudonym for at 'beskytte' indehaverens privatsfære. Fx værner lande som Schweiz stærkt om anonymiteten.

FALSKE PAS: 21 Politikere og militærfolk bliver nægtet indrejse i EU. - Det er ligeledes almen kendt og er almindeligt - især i den kriminelle verden - at visse personer rejser under falske pas.

EN 'DØR' TIL FORHANDLINGER BLEV LUKKET: EU's statsledere og EU-præsident Herman Van Rompuy vil udelukke Rusland fra samarbejdet i G8 og aflyse det forestående topmøde mellem EU og Rusland. - Dette mener bedstemor Urs, tillige med husets sorte krage Krrrr, Krrr og den sorte kat Salome, er en stor fejl – nej det er direkte naivt. Det var en 'dør' til fremtidige forhandlinger og til at finde en politisk løsning, som nu er lukket. - Samtidig understregede Thorning, at man stadig har en dør åben og at man gerne rækker en hånd frem....

RUSLAND SVARER TILBAGE: Rusland indfører sanktioner over for ni amerikanske regeringsfolk og kongresmedlemmer fx bl.a. den tidligere republikanske præsidentkandidat John McCain, lederen af Repræsentanters Hus, John Boehner, og den demokratiske leder i Senatet, Harry Reid. Indtil videre har Rusland ikke indført sanktioner over for europæiske stats- eller regeringsledere.

Det er tvivlsomt om Rusland eller EU's statsledere tør indføre sanktioner, der for alvor vil lamme handlen mellem de to parter. Rusland er i forvejen et vanskeligt marked at begå sig på. Fx har Rusland indført et totalt forbud mod import af svinekød fra EU i en periode på syv uger, efter et enkelt udbrud af svinepest i Litauen. - Rusland var i 2013 Danmarks 13. største samhandelspartner. Danmark importerede i 2013 russiske varer for i alt 14,3 milliarder kroner og eksporterede danske varer for 11,1 milliarder kroner.

Selv om der næsten altid er mulighed for forhandlinger, kan vi kun rykke fremad mod målet, når roden til krisen erkendes og håndteres realistisk, intelligent og med visdom.

Kilde: