DANMARK HAR igennem årtier været en af verdens bedst fungerende retsstater. Men i de senere år har vi set det ene eksempel efter det andet på lovgivning, som underminerer retsstaten.
I en retsstat anvendes magt ikke vilkårligt. Borgerne opfattes som lovlydige, medmindre der er en konkret mistanke om lovbrud. Kun hvis statsmagten kan bevise skyld, kan der anvendes sanktioner over for borgeren og i givet fald kun i et omfang, som står i et rimeligt forhold til den brøde, der er begået.
I de senere år har vi set mange brud på disse principper.
For nylig kom det frem, at nogle danske kommuner er begyndt at fratage deres borgere sociale ydelser såsom kontanthjælp og boligsikring alene på basis af en mistanke om socialt bedrageri.
Kommunerne kan for eksempel benytte naboer som meddelere. Og hvis en sådan meddeler kan fortælle, at den enlige mor i nabolejligheden ofte har haft sin eksmand til middag, beslutter kommunen, at parret alligevel ikke er gået fra hinanden. Herefter fratages hun boligsikring og andre ydelser, som hendes ( nu tidligere) status som enlig berettigede hende til.
I en retsstat kan man ikke behandle borgeren som lovovertræder alene baseret på et udsagn fra en nabo - som kan have alle mulige personlige motiver i sagen.
Borgeren er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, ikke indtil en tilfældig embedsmand får en mistanke om socialt bedrageri.
I TERRORPAKKE I indførte man et lignende element af vilkårlighed i forbindelse med såkaldte administrative udvisninger af udlændinge uden domstolsprøvelse.
At blive udvist af et land er en alvorlig sag, og i en retsstat bør der selvfølgelig være mulighed for at få prøvet en sådan beslutning ved en domstol.
Det har man siden indført, men først efter atHøjesteret greb ind.
Et andet område, hvor retsstatsprincipperne skrider, er i spørgsmålet om respekt for privatlivets fred.
For nogle måneder siden bad 80 af landets 98 kommuner om lov til uden dommerkendelse at gennemføre uanmeldte besøg i private hjem, systematisk overvågning af boliger og biler samt til at indhente kontoudtog i banker fra formodede kærester eller samlevere til kvinder, der siger, at de er enlige forsørgere.
Dette forslag blev bredt kritiseret og bliver næppe gennemført. Ikke her og nu i hvert fald. Men det, at landets kommuner overhovedet fremsætter den slags forslag, er bekymrende.
Overvågning er noget, som vi hidtil har accepteret i bekæmpelsen af den mest alvorlige kriminalitet som terror. At ville udbrede det til også at omfatte socialt bedrageri er meget vidtgående. Men det er et led i et mønster, hvor nogle af de foranstaltninger, som blev indført specifikt for at bekæmpe terror, nu bliver brugt til alt muligt andet, for eksempel bekæmpelse af bandekriminalitet.
VI SER LIGELEDES i stigende grad en accept af, at almindelige borgere behandles, som om de var mistænkte - uden at der behøver at foreligge en konkret mistanke. Siden 2004 har Politiet kunnet oprette visitationszoner, hvor borgere kan visiteres - igen uden konkret mistanke. Anvendelsen af disse visitationszoner er blevet stadig mere omfattende og kulminerede i september 2008, hvor Københavns Politi oprettede én stor visitationszone i hele Københavns Politikreds. Cepos påviste, at dette skete i strid med loven på området.
I 2007 trådte den såkaldte logningsbekendtgørelse i kraft som en del af regeringens terrorpakke. Med bekendtgørelsen blev telebranchen forpligtet til at registrere og gemme oplysninger om alle danskernes telefonsamtaler samt sms-og internettrafik i et år.
ET NYT LOVFORSLAG fra skatteminister Troels Lund Poulsen lægger op til, at Skat skal have lov til at foretage dataspejling, det vil sige kopiering, af al information på virksomheders computere som led i kontrolundersøgelser - uden forudgående retskendelse og uden afgrænsning af de data, Skat kan søge i og beslaglægge. Det ville give Skat adgang til privat korrespondance, persondata, forretningshemmeligheder med videre.
Forslaget er formentlig i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention og med retssikkerhedslovens paragraf 2. Selvfølgelig skal vi kunne udvise udlændinge, der begår eller planlægger alvorlig kriminalitet. Selvfølgelig skal socialt bedrageri, terror og skatteunddragelse bekæmpes.
Men det både kan og skal ske inden for retsstatens rammer og uden at gå på kompromis med borgernes retssikkerhed. Ellers skaber vi et samfund med stigende ufrihed og utryghed.
Og vi underminerer selve grundlaget for vores velfungerende samfund med en høj grad af tillid mellem borgerne.
Denne artikel blev bragt i Politiken den 4. september 2010 som min faste lørdagsklumme Modpol, der bringes hver anden lørdag.
