Da regeringen tiltrådte, vedtog man hurtigt at udskyde dagpengereformen med 6 måneder fra 1. juli til 1. januar. Vi var nogle, der spurgte, hvad planen var.
Ville det være nemmere at finde arbejde i slutningen af 2012 end i foråret 2012?
Det ville kræve politiske beslutninger, beslutninger, der ikke er kommet.
Man kunne have gjort….
Regeringen KUNNE have valgt at gennemføre en række reformer, der sikrede flere arbejdspladser, fx at man skar ned på papirarbejdet. I Norge øgede virksomhederne deres produktivitet med 5% alene ved at virksomheden kun skal indberette data én gang, så deler staten oplysningerne imellem sig. Nogle virksomheder øgede produktiviteten med hele 15%! Man kunne have valgt at fjerne nogle afgifter, man kunne have sænket momsen.
Man kunne endda have vedtaget nogle socialistiske tiltag – hvilket vel ikke vil være helt urimeligt at antage i betragtningen af regeringen (også) består af SF og S og har EL som støtteparti. Det kunne være tiltag såsom noget i stil med hjemmeserviceordningen, orlovsordninger, uddannelsesordninger eller måske endda de 100.000 halvtidsstillinger som EL forslog i 2007 til VK regeringen.
Man kunne kort sagt have gjort en lang række tiltag, som gjorde at man i det mindste havde en begrundet tro på at der kom gang i beskæftigelsen eller man kunne have valgt den socialistiske vej, som ikke rigtig gjorde fra eller til økonomisk (hvis man tog pengene fra aktiveringspuljen) – eller løser de grundlæggende problemer, men skabte dog ”kunstige” jobs. Husk på at det for staten er (næsten) ligegyldigt om folk er på dagpenge eller på kontanthjælp. 900 kroner sparer staten pr. person, mens det koster den enkelte 5-6.000 kroner.
Det valgte man ikke
Man valgte i stedet at vedtage forhøjede afgifter på vand, varme, el. Man lavede en noxafgift, man forhøjede skatterne og forsatte egentlig bare som om intet var hændt. Helt forudsigeligt, så forsatte jobs med at fosse ud af landet i et konstant stigende tempo.
Nu kommer der så nogle forkølede beskeder om at man vil sikre ”samtaler med de ledige” og jobtræning, hvilket egentlig bare betyder at virksomheder kan undlade at ansætte medarbejdere, for det offentlige sikre dem arbejdskraft GRATIS. Dermed har man fuldt ud erkendt problemet for danske virksomheder. Virksomhederne har egentlig nok arbejde, men de kan ikke betale dem den overenskomstmæssige løn. Så problemet ligger altså i det helt simple: Medarbejderne kan ikke tjene deres egen løn hjem. Det kunne man så gøre noget ved (lavere skatter og afgifter og mindre administration).
Irrelevant
Ekstra Bladet spurgte Margrethe Vestager:
- Er det for dig at se nemmere for en dagpengemodtager at få job 1. januar 2013, end det var 1. juli i år?
- Det mener jeg ikke er det relevante spørgsmål, svarede hun.
Hvorfor forlængede man så perioden til at starte med? Man trak altså bare pinen ud.
Enhedslistens forslag om at man skal have tilbudt et arbejde og hvis man ikke kan det, skal dagpengeperioden forlænges, dur heller ikke. Det gør at dagpengemodtageren, der står til at ryge ud af systemet stilles bedre end den, der er netop er blevet arbejdsløs. Det vil da være urimeligt.
De fejlede med deres sidste kort
Dette var helt klart sidste chance for regeringen. Ikke fordi de ikke forlænger perioden, men fordi man ikke brugte de seks måneder til at gennemføre tiltag, der gav grobund for arbejdspladser – tværtimod. Og det kan vælgerne gennemskue. Regeringens eneste chance for at blive genvalgt var at skabe arbejdspladser og den fejlede fælt. Spørgsmålet må nu være om de har flere esser at spille, og om de overlever efteråret? EL står til at hente 10-11% i meningsmålingerne, DE er ikke bange for et valg.
