Hvis du er fejlbehandlet i det danske sundhedsvæsen, så har du færre og dårligere rettigheder end, hvis du ”tilfældigvis” befinder dig på Nørrebro under uroligheder og lige skal se, hvor meget sådan en brosten, som de ”andre” kaster mod politiet, egentlig vejer og efterfølgende bliver anholdt.
For det første får du en beskikket forsvarer, hvis du ikke selv har råd til en advokat. Dernæst kan du klage over de slemme betjentes voldelige adfærd under anholdelse eller det urimelige i, at lige præcis du sættes i ”futtog”, bare fordi du var nysgerrig og befandt dig i nærheden af en demonstration på vej til et klimatopmøde.
En klage over politiet behandles nu af en helt uvildig klageinstans, hvor politiet ikke er involveret. Helt anderledes ser det ud, hvis du som patient ønsker at klage over en given behandling i det danske sundhedsvæsen. Uanset om det er en decideret fejlbehandling eller en klage mod navngivent sundhedspersonale, så er proceduren den samme.
Kort sagt så kan man søge erstatning for fejlbehandling hos Patientforsikringen, mens du kan dunke sundhedspersonale oven i hovedet ved at klage til Patientklagenævnet. Til begge instanser skal der indsendes en skriftlig klage, hvorefter du i realiteten er ude af sagsbehandlingen. Efter indhentelse af en specialistudtalelse fra en udpeget specialist på området – en læge – afgøres sagen.
Ca. to tredjedele af alle klager afvises, og klagerne står tilbage med en følelse af afmagt og dyb frustration over at kæmpe mod et mægtigt system, hvor de reelt står mutters alene – uden advokat. Utænkeligt i en retssag hvor alle har ret til at lade sig repræsentere af en advokat, før der afsiges dom.
Føler du dig uretfærdigt behandlet af politiet, der efter din mening har udøvet vold mod din person, kan du som tidligere nævnt klage til en uvildig instans. Det kan du ikke, hvis der er udøvet ”vold” mod din krop på et sygehus. Langt de fleste specialister (læs: læger) ”bedømmer”, at der er udvist bedst mulig lægefaglig specialiststandard. Den under operationen påførte alvorlige infektion bliver kategoriseret som en ”beklagelig men acceptabel” komplikation, hvorfor du ender med at stå uden erstatning på trods af måneder eller år med gener og smerter.
Du mister måske endda dit arbejde som følge af fejlbehandling, hvorefter du af myndighederne ”belønnes” med fysisk og psykisk klapjagt på din ødelagte krop i kraft af urimelige aktiveringsforløb, sygedagpengeophør samt modvillig og træg sagsbehandling.
Bevares, Folketinget er på vej med en reform af patientklagesystemet – et såkaldt ”Patientombud” – der skal sikre en forenklet og bedre klageadgang for patienterne, men uvildigheden kan du kigge i vejviseren efter. Det er fortsat læger, der skal bedømme lægers arbejde. Selvfølgelig skal der en ske en lægefaglig bedømmelse af sagen, men det ville være ønskeligt med lægfolk i den afgørende instans – ganske som vi kender det fra domstolene, og hvis du vil klage over politiets arbejde.
Særligt fremhæves skal det også, at en betjent, under anklage for vold mod en anholdt, suspenderes fra tjeneste mens sagen undersøges til bunds. Dømmes betjenten, er det ud af korpset. En læge, der undersøges for påstand om fejlbehandling, får kun i sjældne tilfælde suspenderet sin autorisation, indtil sagen er afgjort.
Er der påvist fejl i behandlingen, kan det resultere i en løftet pegefinger – eller i sjældne tilfælde et skærpet tilsyn fra myndighederne, men lægen kan ufortrødent arbejde videre. Kun ved gentagne tilfælde fratages lægen sin autorisation, sådan som tilfældet er med den berygtede ”penislæge”, men da havde han til gengæld også nået at invalidere en masse sagesløse mennesker.
For det første får du en beskikket forsvarer, hvis du ikke selv har råd til en advokat. Dernæst kan du klage over de slemme betjentes voldelige adfærd under anholdelse eller det urimelige i, at lige præcis du sættes i ”futtog”, bare fordi du var nysgerrig og befandt dig i nærheden af en demonstration på vej til et klimatopmøde.
En klage over politiet behandles nu af en helt uvildig klageinstans, hvor politiet ikke er involveret. Helt anderledes ser det ud, hvis du som patient ønsker at klage over en given behandling i det danske sundhedsvæsen. Uanset om det er en decideret fejlbehandling eller en klage mod navngivent sundhedspersonale, så er proceduren den samme.
Kort sagt så kan man søge erstatning for fejlbehandling hos Patientforsikringen, mens du kan dunke sundhedspersonale oven i hovedet ved at klage til Patientklagenævnet. Til begge instanser skal der indsendes en skriftlig klage, hvorefter du i realiteten er ude af sagsbehandlingen. Efter indhentelse af en specialistudtalelse fra en udpeget specialist på området – en læge – afgøres sagen.
Ca. to tredjedele af alle klager afvises, og klagerne står tilbage med en følelse af afmagt og dyb frustration over at kæmpe mod et mægtigt system, hvor de reelt står mutters alene – uden advokat. Utænkeligt i en retssag hvor alle har ret til at lade sig repræsentere af en advokat, før der afsiges dom.
Føler du dig uretfærdigt behandlet af politiet, der efter din mening har udøvet vold mod din person, kan du som tidligere nævnt klage til en uvildig instans. Det kan du ikke, hvis der er udøvet ”vold” mod din krop på et sygehus. Langt de fleste specialister (læs: læger) ”bedømmer”, at der er udvist bedst mulig lægefaglig specialiststandard. Den under operationen påførte alvorlige infektion bliver kategoriseret som en ”beklagelig men acceptabel” komplikation, hvorfor du ender med at stå uden erstatning på trods af måneder eller år med gener og smerter.
Du mister måske endda dit arbejde som følge af fejlbehandling, hvorefter du af myndighederne ”belønnes” med fysisk og psykisk klapjagt på din ødelagte krop i kraft af urimelige aktiveringsforløb, sygedagpengeophør samt modvillig og træg sagsbehandling.
Bevares, Folketinget er på vej med en reform af patientklagesystemet – et såkaldt ”Patientombud” – der skal sikre en forenklet og bedre klageadgang for patienterne, men uvildigheden kan du kigge i vejviseren efter. Det er fortsat læger, der skal bedømme lægers arbejde. Selvfølgelig skal der en ske en lægefaglig bedømmelse af sagen, men det ville være ønskeligt med lægfolk i den afgørende instans – ganske som vi kender det fra domstolene, og hvis du vil klage over politiets arbejde.
Særligt fremhæves skal det også, at en betjent, under anklage for vold mod en anholdt, suspenderes fra tjeneste mens sagen undersøges til bunds. Dømmes betjenten, er det ud af korpset. En læge, der undersøges for påstand om fejlbehandling, får kun i sjældne tilfælde suspenderet sin autorisation, indtil sagen er afgjort.
Er der påvist fejl i behandlingen, kan det resultere i en løftet pegefinger – eller i sjældne tilfælde et skærpet tilsyn fra myndighederne, men lægen kan ufortrødent arbejde videre. Kun ved gentagne tilfælde fratages lægen sin autorisation, sådan som tilfældet er med den berygtede ”penislæge”, men da havde han til gengæld også nået at invalidere en masse sagesløse mennesker.
