EU-borgere tager danske sygedagpenge med til udlandet

    Flere hundrede EU-borgere benytter hvert år muligheden for at tage danske sygedagpenge ud af landet, viser tal

Ikke angivet Ikke angivet,

19/03/2014

    Flere hundrede EU-borgere benytter hvert år muligheden for at tage danske sygedagpenge ud af landet, viser tal.

    Det er ikke kun ydelser som børnecheck og dagpenge, som EU-borgere kan tage med til andre EU-lande.

    Også sygedagpenge kan i henhold til EU's regler eksporteres, og det sker i hundredvis af tilfælde hvert år, viser en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.

    Fra 2008 til 2012 er der hvert år blevet udbetalt i omegnen af 400 millioner kroner i sygedagpenge til EU-borgere, viser tallene.

    Langt de fleste modtagere bliver boende i Danmark, mens de modtager ydelsen, men ifølge opgørelsen modtog over 300 EU-borgere sygedagpenge i 2012 uden at have bopæl i Danmark.

    "Der kan generelt ikke stilles krav om, at den sygemeldte kommer til Danmark i forbindelse med opfølgning, eller at den sygemeldte bliver i landet i hele sygeperioden", skriver Beskæftigelsesministeriet i et resumé af reglerne på området.

    Det får Dansk Folkeparti (Thulesen Dahl) til at ryste på hovedet:

    - En ting er, at det i sig selv er forkert, at man med en kortvarig indsats på niveau med et fritidsjob kan blive berettiget til sygedagpenge i Danmark. Men det er yderligere skørt, at man ikke reelt kan udføre en kontrol med de folk, der modtager pengene, siger han.

Læs hele artiklen her :

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6572923/eu-borgere-tager-danske-sygedagpenge-med-til-udlandet/

      Og det er endnu kun en begyndelse på eksport af danske velfærdsgoder.

      Hvornår har vi fortjent handlekraftige politikere ?

Kilde: