EU er et Fascistisk Plutokratisk Projekt.

Danske politikere har i lighed med ledende politikere i Europa overført suverænitet til EU Uden at spørge folket

Isabella Balkert,

17/04/2014

Danske politikere har i lighed med ledende politikere i Europa overført suverænitet til EU Uden at spørge folket. Skjulte kræfter har formuleret et EU Projekt der udelukkende er baseret på at overføre politisk og egentlig magt til de få, maksimere økonomisk styrke til storkapitalen og sikre en finanspolitik der opfylder investorernes og spekulanternes hedeste ønsker.

Schengen presser arbejderne op mod hinanden som konkurrenter til stadig mindre arbejde, og på den måde kan investorer og virksomhedsejere afpresse EU landene  til at følge en kurs der er meget lidt attraktiv for arbejdstagerne og ekstrem profitabel for arbejdsgiverne. Hvorfor Socialdemokratierne i Europa har støttet denne arbejderfjendske indstilling gennem den Jubeleuropæiske indstilling vi har set siden Nyrup og nu med Helle Thorning, er helt enkelt uforståelig.

Schengen, Nicetraktaten, Lissabontraktaten og Europagten er formuleret som Kafkaske værker, der med uendelige tilføjelser kun har til hensigt at skjule EU’s egentlige væsen og og endemål så længe som overhovedet muligt.

At ledende politikere over hele Europa har anbefalet befolkningen EU medlemskabet, som en garanti mod arbejdsløshed og isolation er en grov løgn de burde stilles til ansvar for, for det er ikke bare finanskrisen, det er den økonomiske Trickle Down økonomi EU har gennemtrumfet,der er den største synder..

Vi har idag et folketing der stort set består af politiske opportunister der blindt har fulgt deres partiledere og som reelt ikke ved noget som helst om EU eller hvad EU medlemskabet er beregnet på at udvikle sig til. Vi har således en gruppe nikkedukker i folketinget der hverken har uddannelse eller erhverserfaring.

Det er på derfor på et uhyre skrøbelige grundlag danske politikere  har afviklet vores suverænitet, vores demokrati, vores arbejderrettigheder og vores velfærd.

EU har stort set gennem "Fredens projekt" propagandaen, skjult sit egentlige mål. EU projektmagerne har manipuleret tåbelige politikere til at  acceptere en form for klient status, der har behov for det EU teknokratiske supranationale styre der omskriver alle EU landenes love. Hermed intager EU pladsen som EU landenes egentlige ledere og lovgiver. For at skjule hvad der foregår opfinder man spinudtryk som mere Demokrati, selvom de enkelte landes Demokratier helt enkelt afvikles i takt med at EU tager stadig mere magt fra folket..

Gennem lån som modtagerne ikke kan betale tilbage, har EU’s storkapitalistiske kræfter  mulighed for at udnytte de resourcer og rigdomme landene ikke selv har haft kapacitet til at udvikle. Et af de grelleste eksempel er Grækenland, der har uanede olie resourcer, der endnu ikke er hentet op fra undergrunden og Grækenland vil på et givet tidspunkt blive tvunget til at sælge deres olierettigheder for at kunne betale deres gæld tilbage.

Når EU optager stadig flere fattige og økonomisk betrængte lande med dårlig infrastruktur - Øges EU’s indflydelse over stadig større dele af Europa og de fremtidige forbruger der mangler alt - Mens de tidligere så rige EU lande i vesten påtvinges drakoniske spareplaner og økonomiske strategier, der tydeligvis ikke er til gavn for befolkningen og samfundsudviklingen.

Gennem  pålagte nedprioriteringer og afvikling af velfærdsstaten garanteres  endnu flere arbejdsløse der i sidste ende fremmer muligheden for at presse arbejstagerne til at acceptere lavere lønninger, fordi alternativet er tvangsarbejde for kommune og stat eller et liv som tigger på gaden.

Den afkortede arbejdsløshedssikring, øger presset på lønnngerne yderligere,mens det afviklede kommunale arbejde, erstattes af arbejdsløse uden rettigheder  til bistandsløn. Fattige familier splittes fordi den ene fattige ikke kan forsørge hele familien og en arbejdsløs der ender på gaden eller i køen til underbetalt arbejde.

Det er en dæmonisk plan som vores politiske ledere er medspillere i, enten fordi de tror på EU projektet som en vision de ikke stiller spørgsmålstegn ved, eller fordi de helt enkelt ikke fatter en brik af hvad projektet går ud på – Dem må vi gøre op med ved EU parlamentsvalget den 24 Maj og ved næstkommende valg, hvor det er afgørende at vi stemmer på en EU kritiker og aller helst en EU modstander for et nyetableret EU modstandsparti.

Isabella Balkert/Nej til EU – www.facebook.com/nejtileu

Kilde: