EU-MASTODONT PÅ LERFØDDER.

EU har udviklet sig fra en frihandelstanke, som vi så i EFTA og EF, til et centraliseret politisk indoktrinerings- og énsretningsprojekt, der ku...

Ursula Overgaard,

17/04/2014

EU har udviklet sig fra en frihandelstanke, som vi så i EFTA og EF, til et centraliseret politisk indoktrinerings- og énsretningsprojekt, der kun tidligere har været set i det gamle kommunistiske Sovjet og DDR og i dag i Nord-Korea – et system, gennemsyret af løgne, svindel, omfattende protektionisme og korruption.

Som bekendt er EU en fejlkonstruktion – en utopi - skabt af verdensfjerne politikere. Denne fejlkonstruktion har, som bekendt, ført til ufrihed, til store menneskelige tragedier og til tab af velstand for millioner af mennesker (med undtagelse af EU's og magtens stenrige elite). Denne fejlkonstruktion ødelægger gradvis det konkrete gode, som velfungerende nationalstater har bygget op.

Det egentlige problem opstod med Maastrichtaftalen i 1992. Indtil da var der tale om fri udveksling af varer, kapital, ydelser og visse regler for fri personflytning. - I 1992 gik man fra EF til EU idet der foretoges en politisk overbygning, som har været en eklatant fiasko.

Folkene oplever nedbrydningen af de sociale stater, som det tog deres forældre og forfædre hundrede års hårdt arbejde at bygge op. - I mellemtiden tager 'Eurogarkerne - EU's nålestribede herskere - stadig større lunser af nationalstaternes suverænitet. EU-systemet' er blevet endnu mere totalitær, i stedet for mere demokratisk og udvikler sig mere og mere i retning af en diktatur. En sådan ordning betyder, at EU-landene og dens borgere skal følge love og direktiver, der udgår fra EU's magtelite og domstolen uden indflydelse på udformningen.

LØSNING? - Det ville uden tvivl – i første omgang(!) - være mere konstruktivt at forsøge at ALLIERE SIG MED ANDRE EU-SKEPTISKE LANDE, FOR AT ÆNDRE URIMELIGE TILSTANDE.

Afgørende for et fortsat medlemskab bør fx være: 1 - Et ønske om en genforhandling af betingelserne for medlemskabet af EU. - 2 – Reformering af EU's institutioner og udvikling af en mere demokratisk og progressiv EU-politik m.m..

EU-EXIT ELLER EN LØSERE TILKNYTNING? Danmark har brug for et europæisk samarbejde; men ikke for det ideologiske monster, som EU har udviklet sig til. Det er næppe i Danmarks interesse at afskære sig fra fællesmarkedet i EU. Det er heller ikke i de øvrige EU-landes interessere at lægge hindringer i vejen for et dansk ønske om en løsere tilknytning. - Danmark har et handelssamarbejde i et internationalt samarbejdsforum - en kombination af interstatsligt og overstatsligt samarbejde.

Det formodes, at handelen vil foregå stort set uændret, da hverken EU eller Danmark er interesserede i at genopbygge toldmure. Danmark kunne bevare et samarbejde, deltage i det fælles indre marked og etablere bilaterale handelsaftaler, både med EU og med resten af verden. Der kunne ekspanderes kraftigt indenfor og udenfor EU i en næsten barrierefri samhandel.

Pro patria laboremus: Lad os arbejde for fædrelandet. Eller er det umoralsk at tænke på sit eget land?

Læs også:Partierne skal tage ansvar for EU-debatten - Kronikker | www.b.dk
http://www.b.dk/.../partierne-skal-tage-ansvar-for-eu... - ... Jeg savner virkelig, at Folketingets gamle partier allierer sig omkring budskabet, at vi har brug for EU. Og debatterer de udfordringer, vi står ...

Kilde: