Kan man huske afstemningen om Euroen i år 2000? Kan man
huske, hvordan alle medierne, eksperterne, den økonomiske top og
flertalspolitikerne – kort sagt hele eliten – udtalte sig? Alt andet end ja,
ville være ikke bare en økonomisk katastrofe; men også et vidnesbyrd om, at
Danmark er en andedam, der lukker sig inde og hygger sig med Maren i Kæret. Det
blev et nej, og ingen af de sorte profetier blev til virkelighed. Tværtimod med
den seneste – forudsigelige – udvikling i Sydeuropa har det været mere end
godt, at vi ikke er med i det selskab. Slet ikke at være hæftet op på ØMU´en
havde været endnu bedre – Sveriges flydende kronekurs har været stærk medvirkende
til den svenske økonomis vækst og styrke.
Men den danske og europæiske elite vil ikke se virkeligheden. Teorierne er meget bedre. Deri ligner de sovjettoppen.
Landbrugsstøtten fungerer kun, hvis Frankrig og
Middelhavslandene kan få endnu mere af den. Klimapolitikken pøser enorme summer
ud til handel med CO2 kvoter, uden at det har den mindste effekt. Den fælles udenrigspolitik
bliver kun til noget, hvis den gavner både tyske og franske interesser. Osv. Osv.
Og nu er det så Schengen- samarbejdet, som EU heller ikke har
kunnet få til at fungere. Den danske regering har med toldkontrollen forsøgt at
udbedre skaderne. Det er jo enhver regerings simple pligt at værne sit land mod
kriminalitet. Oppositionen var enige for et par måneder siden, men af taktiske
årsager skiftede de pludselig holdning. Og så får vi scenariet fra år 2000 om
igen: andedam, katastrofe, valgflæsk, halvfascistisk, småstat, snæversyn m.m. Den
danske europæiske superliga, får hjælp fra den tyske ambassadør i Danmark dr.
Johann Christoph Jessen, der erindrer os om at ”man ikke skal lege med nationalismens
ild” (!) og tyske toppolitikere, der opfordrer til boykot af Danmark, der udråbes
som »den anti-europæiske populismes« foregangsland.
Så vidt så godt. Men hvordan er det med befolkningen? Se: http://jp.dk/udland/europa/article2482093.ece.
Den tyske befolkning, står massivt bag den danske. De fik aldrig en afstemning
om Euroen, så var den nemlig ikke blevet til noget. Lissabon-traktaten blev
nedstemt, hvor den var til afstemning. EU-bureaukratiet har et stort problem:
de skal have udskiftet deres befolkninger eller demokratiet helt afskaffet.
