Evaluering af Reimer Bo's plan for udkantsdanmark
Den nye vestjyske trussel om at danne et nyt parti for utilfredse venstrevælgere blev effektivt demonteret af "Danmark knækker" kampagnen.
Reimer Bo's "felttog" for/imod at flytte arbejdspladser til udkantsdanmark har desværre ført til at debatten nu er stendød. Felttoget endte med nogle forslag om iværksættere og bredbånd o.lign som hvis de gennemføres ikke vil betyde at flere vil vælge udkanten fremfor storbyen. Storbyen har jo også plads til iværksættere og bredbånd og hvad der ellers kom af mere eller mindre velmenende forslag. Med den nu lukkede debat er den truende vælgerflugt væk fra de gamle partier fjernet, tilbage står den fortsatte flugt væk fra udkantsdanmark.
Partiernes stiltiende passivitet overfor nedlæggelse af arbejdspladser i udkanten kan nu fortsætte næsten uantastet. Lempelser af det moderne samfunds krav til landbruget kan, med fornyet kraft, føres frem som en slags misforstået liberal håndsrækning til udkanten. Venstre fik med stor generøsitet lovet at nye statslige arbejdspladser skal placeres i udkanten. Det hele endte som "en gratis omgang" der blev givet i en tid hvor ingen for alvbor kan forvente andre jobs end genbesættelse af stadig færre stillinger som f.eks skov- og klitfogeder.
Tilbage står behovet for en målrationel plan for det danske samfunds tilbagetog fra udkanten og som viser hvordan velfærdssamfundet i udkanten alligevel kan udfolde sig med stadig færre beboere. En plan der vel at mærke tager hensyn til at udkantskommunerne er økonomisk svage og dermed er alt for modtagelige for alle former for forarmelse af naturen og for miljøforringende anlæg som andre ikke vil tåle. Hvad har vi en landsplanafdeling til?
Den nye vestjyske trussel om at danne et nyt parti for utilfredse venstrevælgere blev effektivt demonteret af "Danmark knækker" kampagnen.
Reimer Bo's "felttog" for/imod at flytte arbejdspladser til udkantsdanmark har desværre ført til at debatten nu er stendød. Felttoget endte med nogle forslag om iværksættere og bredbånd o.lign som hvis de gennemføres ikke vil betyde at flere vil vælge udkanten fremfor storbyen. Storbyen har jo også plads til iværksættere og bredbånd og hvad der ellers kom af mere eller mindre velmenende forslag. Med den nu lukkede debat er den truende vælgerflugt væk fra de gamle partier fjernet, tilbage står den fortsatte flugt væk fra udkantsdanmark.
Partiernes stiltiende passivitet overfor nedlæggelse af arbejdspladser i udkanten kan nu fortsætte næsten uantastet. Lempelser af det moderne samfunds krav til landbruget kan, med fornyet kraft, føres frem som en slags misforstået liberal håndsrækning til udkanten. Venstre fik med stor generøsitet lovet at nye statslige arbejdspladser skal placeres i udkanten. Det hele endte som "en gratis omgang" der blev givet i en tid hvor ingen for alvbor kan forvente andre jobs end genbesættelse af stadig færre stillinger som f.eks skov- og klitfogeder.
Tilbage står behovet for en målrationel plan for det danske samfunds tilbagetog fra udkanten og som viser hvordan velfærdssamfundet i udkanten alligevel kan udfolde sig med stadig færre beboere. En plan der vel at mærke tager hensyn til at udkantskommunerne er økonomisk svage og dermed er alt for modtagelige for alle former for forarmelse af naturen og for miljøforringende anlæg som andre ikke vil tåle. Hvad har vi en landsplanafdeling til?
