I dag var jeg til frokost i pamperlogen, da vi skulle byde vores nye medlem, Tommy Mein Kampf, velkommen. Da vi havde kværnet os igennem de første fem af de seks retter i den 1549,-kroner per kuvert dyre middag, besluttede vi os for at brygge en ny økonomisk plan sammen – det skal siges, at middagen blev betalt af LO. Vi valgte, kreative og geniale, som vi er, at kalde den for Fair Løsning 2.0. Det skal siges til at starte med, at vi kun havde fået fire-syv glas vin hver, da den her plan blev udarbejdet – regnefejl og lignende er derfor totalt usandsynligt!
I Fair Løsning 2.0 vil vi finde 75 milliarder således:
- Nedlæggelse af samtlige kommissioner (med undtagelse af den nyoprettede ”Kommissionen for politikeres rettigheder og goder”): 3 mia.
- Stigning i selskabsskatten(stigning op til 55%) : 35 mia.
- Millionærskat (25% oveni topskatten): 10 mia.
- Konfiskering af borgerlige interesseorganisationers midler: 8 mia.
- Særtold på varer fra lande med liberale/konservative regeringer: 14 mia.
- Stigning i boligskatten: 5 mia.
- Nedlæggelse af Kongehuset: 2 mia.
- Afgifter: 26 mia.
I alt: 75 mia.
I Fair Løsning 2.0 vil vi bruge de ovenstående milliarder således:
- Oprettelse af hemmeligt politikorps med formålet at tilbageholde studerende og erhvervsfolk, hvis de forsøger at forlade landet samt konfiskering af illoyale virksomheders aktiver: 5,5 mia.
- Ekstra økonomisk støtte til fagforeninger: 40 mia.
- Udvidelse af politistyrken (ekstra mandskab samt investering i tungt anti-oprørs udstyr): 25 mia.
- Renovering af samtlige regeringsbygninger samt investeringer i sikkerhedsgodkendte luksuskøretøjer til regeringsfolk: 7 mia.
- Oprettelse af præsidentgarde (3000 mand samt tungt udstyr): 10 mia.
- Forbedring af det danske uddannelsessystem (nedlæggelse af privatskoler, overtagelse af selvejende institutioner, ansættelse af særlige politiske rådgivere på samtlige institutioner osv.): 30 mia.
- Forbedring af politikeres vilkår: 5 mia.
- Oprettelse af særlige politiske rehabiliterings og resocialiserings institutioner: 10 mia.
- Forbedring af lavtlønnedes vilkår: 0,01 mia.
- Oprettelse af Censurministerium: 4 mia.
- Tilskud til PET til særlige nationalsikkerheds relaterede opgaver: 2 mia.
I alt: 139 mia.
Som I kan se, er der ingen huller… Ingen Funny Money her! Vi har udarbejdet en meget fair løsning, som vil gøre Danmark til et bedre sted at leve i. Jeg har sendt planen til Hellig, Villig og Sohn – jeg satser på, at de indkalder til pressemøde i morgen.
Med intet andet end folkets ve og vel i tankerne,
Harelly B.