Det er simpelthen for useriøst. Hun fik GODT 16.000, dvs. så er det nok også 16.250 i snit - især med de seneste satsreguleringer. 16.250 x 12 = DKK 195.000.

At hun pga. regeringens afgiftsstigninger har fået forringet sin købekraft er irrelevant. Hun tilhører "the 1%" og kunne for min skyld bestille alle sine dagligvarer i Rumænien, hvis hun synes købekraften er bedre der.

HUN TILHØRER IKKE "THE 20%" - MEN "THE 1%".

Dertil en julepakke af en værdi af kr. 1.500. Givetvis ekstra tilskud til tandlægen og andre underlige tilskud fordi Helle mener hun er fattig!

Hendes samlede indkomst efter skat er 15.728 kr om måneden, 188.736 kr. om året. 

De 34.000 USD er dd. 197.760 kr.

Hvorvidt de 34.000 USD er ppp/købekraftsdollars eller hvordan ved jeg ikke, men det ville trække hendes "rigdom" et godt stykke ned, da man ikke får meget for sine dollars i Danmark. Dog vil det nok være rimeligt sikkert at sige, at hun ligger blandt de 1-2% rigeste i verden. Måske blandt de 1%, hvis man regnede skattefinansierede ydelser med i hendes indkomst, såsom skattefinansieret sundhedsvæsen, uddannelse til børn etc. 

SF's pressetjeneste vurderede, at regeringens afskaffelse af "fattigdoms"-ydelserne ville betyde, at Carina fik ca. 500 kr. mere om måneden (http://www.bt.dk/politik/saa-meget-ekstra-faar-fattig-carina-efter-nytaar), hvilket bringer hende op på ca. 16.228 kr.. Læg dertil den urimeligt høje regulering af ydelserne i år, så er hun pænt oppe over grænsen på 16.250 kr.

"Fattig"-Carina is the 1%.

skraat op med din fodboldkampsretorik. hvis vi skal tale politik nytter det ikke noget at vaere userioes, saa ender det netop paa det niveau som flertallet paa dette website proever at goere op med.

der er tale om en typisk ekstrabladsartikel som fokuserer paa en del af en statistisk beregning og her ikke tager hoejde for koebekraft. selvfoelgelig kan man koebe langt mere de fleste andre steder paa kloden for de samme penge som man kan i dk.

jeg mener heller ikke hun er 'fattig', men vaer nu kvik nok til at medregne det prisniveau man lever under i dk.

lad mig endelig tilfoeje til min egen kommentar at selvfoelgelig ligger 'carina' paa et hoejt niveau ift. offentlig service, sikkerhed, understoettelse osv.

de ting kan vi vaere glade for at vi har i danmark (omend det har naaet et punkt hvor der boer skaeres alvorligt ned), men derfra og til at udlaegge ekstrabladets artikel som det bliver gjort her, det er latterligt. der er masser af grunde til at nogle folk i fattigere lande end dk lever langt bedre end vi goer i gennemsnit. der bliver ikke sammenlignet paa en fair maade her. 

Fodboldkampsretorik?

Ekstrabladsartikel? Det er en historie som har været i mange medier verden over
http://money.msn.com/saving-money-tips/post.aspx?post=25a25dbd-078b-4aef-af19-a3c616f636ac

http://www.dailymail.co.uk/news/article-2082385/We-1--You-need-34k-income-global-elite--half-worlds-richest-live-U-S.html
 
Her et foredrag af ham der har lavet undersøgelsen
http://www.youtube.com/watch?v=SMsirg7Z0bU 

Jeg tror med rimelig sikkerhed, at han har taget højde for PPP, men hvis du ved bedre kan du måske linke til det?

Jeg tror du glemmer, at der er virkelig mange af de 7.000 millioner mennesker, som ikke er danskere, som har en meget lav indkomst. Sågar i et stort europæisk naboland som Polen er gennemsnitslønnen efter skat 916 USD om måneden (5.330 kr.). 

Ja historien om at 99% af verden tjener mindre end 34k dollars/aar er interessant nok. Isaer hvis man skal ud og rejse. Men nej der er da netop ikke taget hoejde for PPP naar det er et fast beloeb i dollars -- saa skulle der jo saettes et beloeb for hvert land eller region.

Sagen er, at er man 'fattig' i Danmark, saa har man ikke en levestandard/koebekraft som ligger over de 99%. Derfor er det en plat vinkel paa historien om de 'fattige' danskere. Selvom man er uenig i SFs definition er der ingen grund til at vaere uredelig. Saa er det politik ender som en fodboldkamp hvor man kun spiller for at vinde.

Ja, utroligt det ikke skurrer i ørerne - men med  $33.000 efter skat er man altså pænt deroppe af http://siteresources.worldbank.org/DATASTATISTICS/Resources/GNIPC.pdf
Højere end europæisk gennemsnit t.ex. Nu kan man aldrig rigtig sammenligne, selvom der er alle mulige metoder, men der er ikke ret mange i verden der vil kalde Carinas indtægt som udtryk for fattigdom, ejheller ift købekraft og at hun bor i ét af verdens dyreste lande. 1/4 af inderne lever for under $2 om dagen, det er immervæk 400 mio mennesker. Dér er det ikke sidste skrig i smartphones, udlandsrejser eller tivoliture man måler fattigdom på. Og det gælder altså stadig for størstedelen af verdens indbyggere. 

Og tænk hvis man kunne lave et regnestykke, i stedet for relativ købekraft, ala "gennemsnitsindkomst ift arbejdsindsats", mon hun så ikke tilhører verdens ene promille? :-)

Spørgsmålet er, om noget så simpelt som at hun har et barn og derfor er økonomi for to personer gør, at hun langt fra er top 1%?

Jeg kan ikke få det til at passe, at blot 30 af 300 millioner amerikanere tilhører den gruppe. For almindelige amerikanere (altså nærmere flertallet end en lille elite på 10%) er alt andet lige langt mere velstående end Carina. 

Altså, der er jo mange som arbejder i det private, som også skal have deres løn til at dække for sig selv + børn. Det får de jo ikke mere i løn af, på deres job.

• Det passer vist meget godt, her tal fra lige før krisen:
• P0-89 (bottom 90%) —    9 out of 10 households — income below $104,696 (average income, $30,374*)
• P90-100 (top 10%) —      1 out of 10 households — income above $104,696 (average income, $269,658*)
• P90-95 (next 5%) —         1 out of 20 households — income between $104,696 and $148,423 (average income, $122,429*)
• P95-99 (next 4%) —         4 out of 100 households — income between $148,423 and $382,593 (average income, $210,597*)
• P99-100 (top 1%) —         top 1 out of 100 households — income above $382,593 (average income, $1,243,516*)
• P99.5-100 (top 0.5%) —   top 1 out of 200 households — income above $597,584 (average income, $2,022,315*)
• P99.9-100 (top 0.1%) —   top 1 out of 1,000 households — income above $1,898,200 (average income, $6,289,800*)
• P99.99-100 (top .01%) — top 1 out of 10,000 households — income above $10,659,283 (average income, $29,638,027*)

De kommer nu noget længere for pengene, end man kommer i Danmark.

Det er også misvisende, for der er en stor gruppe uden indkomst eller med lav indkomst, der trækker godt ned. Så det er lige så misvisende at trække de 90 procent ned med lavindkomsterne eller personer uden egentlig indkomst. Som det er at trække de 100 procent op med de 10 procents indkomst. Der bør skelnes mellem de forskellige grupper. De laveste 20 procent, de næste 20 procent osv.

Gør man det er billedet anderledes. Den gennemsnitlige husstandsindkomst i USA var i 2010 på 49.445 dollar. (side 5 her)

De fattigste 20 procent i USA tjente kun 3,4 procent af dem samlede indkomst i USA.

Det vil sige, 3,4/20 = 0,17 og 0,17*49.445= 8406 dollar i gennemsnitlig hustandsindkomst. (Side 11 og tabel 3)

De næste 20 procent tjente 8,6 procent = 21.261 dollar i gennemsnit.

Så de fattigste 40 procent i USA tjener ikke mange penge. Det gør de heller ikke i Danmark.

Faktisk er der 667 tusinde danskere over 15 år, der kun tjener under 100.000 om året og endnu næsten 500.000, der tjener under 150.000.

Næsten 2 mio. danskere tjener under 200.000 kr om året og skal samtidigt leve med danske udgifter - her af 678.000 familier med indkomst under dette beløb.

Forskellen på USAs købekraft og den danske er, at priserne i Danmark er 1,62 gange dyrere end USA.

Altså skal en dansker tjene 1,62 gange så meget, som en amerikaner for at kunne købe det samme.

Det vil sige, at når den femtedel amerikanere over de fattigste tyve procent tjener 21.261 dollar i gennemsnit, så skulle man i Danmark tjene langt over det dobbelte, for skatter og afgifter er højere i Danmark, ud over at prisniveauet er det.

En hustand med to beboere i USA kan tjene op til 69.000 dollar, før de skal betale over 15 procent i skat - næste trin er 25 procent.

De 40-60 procent i USA tjener 14,6 procent af al indkomst i USA. Altså tjener de i gennemsnit 36.100 dollar med 15 procent skat og stærkere købekraft.

De 60-80 procent tjener 23,2 procent af alle indtægter og i gennemsnit 57.400 dollar.

Det er 333.000 kr. som de slipper med 15 procent skat for.

De 80-100 procent tjener i gennemsnit 124.400 dollar.

Folk på mindsteløn i USA tjener 7,25 dollar, det giver kun 15.000 dollar om året, men det er mere end de 20 procent fattigste tjener i Danmark, for købekraften er større og de betaler stort set ikke skat overhovedet, når de tjener så lidt. Op til 8500 dollar betaler de kun 10 procent i skat, og har de børn kan de så vidt jeg ved helt slippe for skat på mindsteløn på grund af fradrag.