Feministerne og fars dygtige piger
Udgivet for 699 dage siden i Politik
Tilføjet 06/03 20:53 til Boblere af Camilla Paaske Hjort
Den 8. marts venter om hjørnet – dagen hvor man hylder, at al fornuft og jordforbindelse i forhold til moderne kønsspørgsmål er ophørt.
Jeg har i den anledning selvfølgelig surfet rundt på mit elskede internet efter artikler og debatter, der beskæftiger sig med denne såkaldte kampdag, både op til dette års kommende fejring af elitefeministernes triumf og tidligere års.
Lidt uventet faldt jeg blandt andet over et indlæg på Niels Krause-Kjærs blog fra d. 9. marts 2008. Krause-Kjær var bekymret for den diskrimination imod kvinder, som han anser for at være eksisterende her i nutidens Danmark. Han har nemlig en datter på 14 år (nu 16) – og hun ”kan alt”, skriver han. Han er bange og vred ved tanken om, at hun ikke skal få tilstrækkelig mulighed for at udleve sit potentiale, fordi hun er af hunkøn. En kommentator skriver under indlægget, at han som far til 4 døtre godt kan følge Krause-Kjærs bekymring.
At forældre generelt bilder sig ind, at deres børn er exceptionelt talentfulde i forhold til alle mulige andre menneskers børn, er der jo ikke noget bemærkelsesværdigt i. Man kan godt ryste på hovedet af det, men det bunder jo i forældrenes store kærlighed til børnene, og måske er det bare sådan, det skal være. Det historisk nye er vel, at forældre er begyndt at nære nogenlunde samme type forhåbninger til deres pigebørn, som man altid har næret til drengebørn. Altså forhåbninger om høj uddannelse, karriere, indflydelse og penge, hun selv skal tjene. Det er så i sig selv naturligt nok, i det realiteten er sådan, at danske kvinder forventes at kunne klare sig selv på arbejdsmarkedet – og så må man som forælder selvfølgelig håbe, at lige netop ens egen datter vil være blandt dem, der klarer sig ekstra godt.
Mindre naturligt er det derimod, at den stakkels far, Krause-Kjær, samt far-til-fire på hans blog, åbenbart er blevet hjernevasket til at tro, at deres dygtige døtre er i overhængende fare for at blive sat udenfor karrierekapløbet på grund af nogle onde mænd, som ikke har bedre at tage sig til end at konspirere mod kvindekønnet 24/7. Krause-Kjær frygter med andre ord, at hans datter med høj sandsynlighed vil klare sig ”dårligere” karrieremæssigt end HAN synes, hun skal - ikke på grund af egne valg og interesser, men på grund af, at samfundet antageligvis har tænkt sig at modarbejde hende. Et stykke nede i debatten under indlægget skriver han dog, at hans eneste ønske til datteren er, at hun skal blive lykkelig. Tjah, det modsiges jo en anelse af hans udgangspunkt, hvor han beskæftiger sig med manglen på kvinder i elitære størrelser såsom bestyrelser, og relaterer denne situation direkte til bekymringen for sin egen datters fremtid. Det er ikke sådan, man taler, hvis emnet er lykke.
Selvom Krause-Kjær måske ikke helt har opfattet det – det havde han i hvert fald ikke i 2008 - så har vi i Danmark i snart et århundrede haft den eneste form for lighed mellem mænd og kvinder, som man meningsfuldt kan tale om – nemlig lighed for loven. I løbet af det sidste århundrede har vi da også set en god slat kvinder kravle helt til tops i så godt som alle sektorer i samfundet – uden hjælp af statslige kvindekvoter. Disse kvinder er beviser på at det naturligvis kan lade sig gøre. Beskæmmende, at Faderen i Krause-Kjær foretrækker at tro på elitefeministernes klynk, frem for at lukke øjnene op og kigge lidt på den danske virkeligheds rige muligheder og mangfoldighed.
At elitefeministerne, som i al deres elitære magtvælde har taget grundigt patent på den dag på året, der i udgangspunktet skulle bruges som en del af kampen for, at kvinder skulle stilles lige for loven, lige præcis klynker og ikke bidrager med ret meget andet til samfundsdebatten, er der rigeligt med beviser på. Se eksempelvis seneste bidrag til gråd-og-tænders-gnidsel-maratonen, skrevet af Johanne Mygind på Information.
Johanne er sur og skuffet, fordi en gruppe elitekvinder har klaret sig relativt dårligere karrieremæssigt end en sammenlignelig gruppe elitemænd. Med relativt dårligere menes der, at ingen af kvinderne er blevet redaktør på en stor og prestigefyldt avis, som en af mændene er, eller studievært i et ”fint” og intellektuelt program på en offentlig, landsdækkende tv-kanal, som en anden af mændene er. De stakkels kvinder er derimod ”kun” blevet småting som fuldmægtige, ligestillingskonsulenter, tekstforfattere og ph.d.-studerende. Det er jo forfærdeligt, og man må da tro, at de kvinder, der stenes til døde for førægteskabelig sex i Sudan, og de kvinder, der dagligt tæves grønne og blå af de faderløse og dermed aggressive og utilpassede mænd i denne verdens slumkvarterer, har meget ondt af dem.
Jeg har så meget imod Johanne Myginds (totale mangel på) perspektiv på tingene, at jeg ikke aner, hvor jeg skal starte, og hvor jeg skal slutte. Derfor vil jeg ikke give hende så meget mere opmærksomhed i denne sammenhæng. Jeg vil derimod afslutningsvist vende tilbage til Krause-Kjær og andre fædre, der måtte nære samme grundløse bekymring for deres døtres fremtid.
Det siges ofte, at piger og kvinder har mindre selvtillid end drenge og mænd. Det er muligvis rigtigt i gennemsnit, og det kan der vel være mange grunde til. Imidlertid er det sandelig da ikke befordrende for pigers selvtillid at vokse op med en løgn hængende over hovedet om, at der sidder en masse kvindehadende mænd i samfundets top, som vil gøre alt for at holde dem ude fra at få magt og tjene penge. Det er da en særdeles ubehagelig tanke, som kun kan fremme en følelse af, at man er offer og magtesløs allerede i sit udgangspunkt. Det får man ikke meget selvtillid af.
Hvis Faderen til pigen, der kan alt – og alle vi andre – ønsker glade og optimistiske piger og kvinder med et sundt niveau af selvtillid, frem for konspiratorisk anlagte surmulere som Johanne Mygind, må vi bekæmpe elitefeministernes løgne om, hvor undertrykte, kvinder er i Danmark. Og vi må opfordre til, at kvinder træffer de valg i livet, som passer til dem. Ikke de valg, som elitefeminister, ligestillingsministre og eventuelle karrierefikserede forældre tror ville være bedst for dem.
God kampdag til dem, der tør tage kampen op.
""Udover omfordelingen mellem forskellige alderstrin foretager velfærdssamfundet
omfordeling fra mænd til kvinder. Således kan en nyfødt pige
forvente at modtage 2,4 mio. kr. fra det offentlige, mens en nyfødt dreng
skal bidrage med 0,8 mio. kr. Dette skyldes, at kvinder har lavere
erhvervsfrekvens end mænd, får lavere løn, i højere grad end mænd
benytter barselsorlov, og lever længere end mændene"
http://www.fm.dk/db/filarkiv/18667/Endelig_Analyserapport_Elektronisk_udgave.pdf
Når det så er sagt, er det ikke så overraskende at de fleste kvinder støtter socialistiske regeringer. Omfordeling er primært i kvindernes favør.
Nogenlunde sådan er situationen idag. 8. marts burde være mændenes kampdag, men mænd har travlt med at konkurrere på de rådne betingelser, der nu er. Desværre. Vesten dør på den konto.
Min kredit Camilla - jeg er så enig. Godt formuleret og meget velskrevet. Godt, vi har quinder som dig.
Jeg er sq flov på mit køns vegne, når dette segment går på barrikaderne for kønskvoteringer ;-(
På et tidspunkt jobbede jeg i Dannerhuset og der var immervæk mange der havde denne efter min mening forkvaklede indstilling. Jeg kunne til sidst ikke få luft og måtte væk....................ud mellem "almindelige" mennesker.
"når talen er om erhvervslivet, bør udvælgelsen af ledere ske på basis af hvad man har mellem ørerne og ikke hvad man har længere nede". Nemlig - og det samme gælder selvfølgelig, når talen er om ledere indenfor det offentlige.
Ja, der er mange mænd, der ikke bryder sig om elitefeminister, men de har også mange mandlige støtter. Interessant i form af Niels Krause-Kjær at se et så tydeligt eksempel på, hvad jeg vil mene er et fuldstændigt egoistisk motiv for denne støtte: Hans datter skal have særlige priviligier, så hun kan komme helt frem. Uædelt.
Jeg er enig i at kvoter ikke er løsningen, men den skæve kønsfordeling i toppen af dansk erhvervsliv kommer man altså ikke uden om.
Det er et rent luksus problem du vil bringe på banen.
Jeg kan betro dig at der er ganske mange kvalificerede mænd som heller aldrig kommer i betragtning til at sidde i bestyrelserne, de har nemlig ikke det rigtige netværk, eller har måske taget den forkerte karriere vej. Men jeg er ret ligeglad, for disse personer klarer sig fint nok i samfundet på trods af dette.
Hvorfor ikke tage fat i den massive kvindeundertrykkelse der finder sted blandt muslimske indvandrere? Et langt mere omfattende problem, som berører langt flere kvinder med vold og incest til følge. Men det er jo selvfølgelig ikke så harmløst at tage fat i, og gavner jo heller ikke "fars dygtige piger".
De fleste kvinder vil det ikke nok, de har andre interesser. En af de uddannelser der kræver benhård indsats i rigtigt mange år er statsautoriseret revisor (studentereksamen + ca 10 år). (Jeg er klar over at der ikke er mange af disse i bestyrelserne, men det skyldes bl.a. (tidligere) lovgivning og krav om uafhængighed).
Se så på disse, tilfældigt googlede, links, og tæl kvinder og mænd:
http://www.grantthornton.dk/nyheder/ex/2010-01-21/7_gode_grunde_til_at_vi_fortsaetter_vores_positive_udvikling
http://www.bdo.dk/nyheder/Pages/4nyestatsautoriserederevisorer.aspx
Eller hvad med dem her:
http://www.3xn.dk/da/ny124_partnere/
http://www.delacour.dk/sitecore~/media/464980AE1758420FA4D7F8125544621C.ashx
Tak for kritik.
Jeg er enig med Jannik Thorsen - langt de fleste mænd kommer heller aldrig til at sidde i en bestyrelse, så det er et meget lille antal mennesker, der bruges uforholdsmæssigt mange kræfter på. Og det er ikke bare en minoritet - det er en priviligeret minoritet. Det er grotesk at bruge så meget energi på dem... Og alene det, at der tales så meget om dem, er bevis for, hvor priviligerede, de allerede er. De har magt til at sætte sig på medierne. Det har de fleste almindelige mennesker langtfra.
Ja, der er mange steder her i vores samfund, hvor der er en skæv kønsfordeling. Det er der f.eks. også blandt soldater, borebisser og kloakarbejdere. Livsfarlige og ubehagelige jobs, som mændene som køn stort set klarer alene.
Jeg tror ikke på, at kvinder i dag ikke kan komme til tops i karrieren, hvis de vil det nok. Eksemplerne taler da for sig selv.
Jeg mener det er meget vigtigt, at vi kvinder arbejder for at komme ind i bestyrelserne i store virksomheder, da det gavner virksomhederne og for at få gjort op med den ”old boys network” stemning der hersker.
Når dette er sagt, så er der, som jeg allerede har sagt, mange måder at fejre kvindernes kampdag på. Jeg vil melder mig under fanerne som jeg plejer, som enlig liberal kvinde sammen med hele venstrefløjen, for højrefløjens kvinder synes det er småt med ligestillingsproblemer i Danmark.
Herudover skulle der jo være nogen til at passe det hjemlige mens krigen stod på, da det hjemlige har det med at være pasningskrævende (og det er det stadig). Det er vel faldet ret naturligt for kvinder generelt at påtage sig denne opgave, og de færreste har vel været ivrige for at tage med til fronten med høj dødsrisiko. Det ville jeg i hvert fald ikke være. Ville du? :) Så hellere gå rundt og vaske bleer derhjemme, selvom det sikkert var dødsygt (men det var og er sikkert også generelt dødsygt at være soldat). En meget stor del af menneskehedens historie er bygget på, at mennesker samvittighedsfuldt har taget sig af dødsyge opgaver fra morgen til aften.
Mht. meget fysisk hårde jobs er der igen ikke kun en kulturhistorisk forklaring på, at mænd tager sig af de fleste af dem (rengøring synes at være undtagelsen - det er stadig et hårdt job for kvinder fra den laveste del af arbejderklassen. Hørte dog mange tilkendegivelser fra kvinder, der var glade for det, da jeg selv gjorde rent på et hotel som teenager), men en åbenlys fysisk forklaring. Mænd er fysisk stærkere. Det kan vi ikke gøre så meget ved.
Det gavner virksomhederne at få flere kvinder ind i bestyrelserne, siger du. Spoken like a true højrefløjskvinde :). Du synes, at det er vigtigere, at virksomhederne har det godt, end at kvinder har det godt? Vi ved jo, at mange kvinder får det dårligt af at opleve et stort arbejdspres - se f.eks. min klumme om de syge kvinder og ligestillingsministeren. I øvrigt tror jeg næppe, det gavner virksomhederne at få ikke-motiverede kvinder ind i bestyrelserne. Det ville der være høj risiko for, at kvoter ville medføre. Men jeg kan så forstå, at du heller ikke mener, kvoter er ønskværdige.
Det er sjældent at man oplever en kvinde tale så ærligt og klart om kønsforskelle.
Det er helt korrekt set, med hensyn til følgende kommentar;
En meget stor del af menneskehedens historie er bygget på, at mennesker samvittighedsfuldt har taget sig af dødsyge opgaver fra morgen til aften.
Mange af de jobs som elitekvinderne fremhæver som topmålet af en karriere, er faktisk ret hårde eller dødssyge. Af samme grund er der også mange karriere job som jeg aldrig kunne drømme om at forfølge. Jeg har set et par bekendte slide sig op i IT branchen eller som investeringsbanker i London. De endte med at blive rene arbejdsnarkomaner.
Noget andet meget påfaldende er, at det næsten altid er mænd som ender med at gifte sig med deres arbejde, og derfor ender som arbejdsnarkomaner som bruger 70-80 timer om ugen på deres et og alt. Det er der ikke mange kvinder som gider.
De fleste kvinder jeg kender prioriterer deres familie, sociale bekendtskaber, og ikke mindst deres hjem og evt. børn, højere end mænd gør. Og hvis de ikke gjorde det, ville samfundet nok bryde sammen.
Jeg er derfor altid lykkelig for at høre at en kvinde ikke skal realisere sig selv som karrierekvinde. Min erfaring siger mig også, at de som oftest bliver lykkeligere af at have plads til lidt af det hele. Jeg er i hvertfald lykkelig for at kvinder er mindre ensporede og konkurrencebetonede end mænd er.
Det er bedst, hvis der er nogenlunde lige mange mænd og kvinder, så generne kan blive blandet ordentligt
Det er ikke rigtigt. Det er bedst hvis de mænd med de bedste gener befrugter flest mulig kvinder. Bedst som i, giver de mest levedygtige og sunde afkom. Om det er bedst i andre forstande (såsom giver de gladeste afkom) ved jeg ikke.
Ellers fin artikel og kommentarer. Pas dog noget på med det meget emotive sprog, som desværre er super udbredt i politik og gør det svært at diskutere ting ordentligt.
Mig og mit emotive sprog har det fint sammen :).
Det kan Djengis Khan skrive under på. Han har i dag millioner af efterkommere i Asien, eftersom han næsten befrugtede en ny kvinde for hver dag i hans voksne og førlige liv.
Han er selvfølgelig et grænse tilfælde, som nu alligevel illustrerer pointen meget godt. Igennem hele menneskets historie, har selektionen i blandt mænd været langt hårdere.
Desuden skal du ned på en meget lille population, for at risikere indavls problemer. En population bestående af et par hundredetusinde individer sikrer rigeligt med genetisk diversitet, også selv om det er få tusinde mænd som i hver generation fører slægten videre.
Hvis man f.eks. lurer lidt på slægtsforskning, og formår at føre sin slægt tilbage til før stavnsbåndets ophævelse, så ser man en næsten total mangel på mobilitet. Folk blev i de samme landsbyer (for det var de nødt til) og giftede sig med ret nære slægtninge (for der var ikke andre). Jeg må tro, at det har medført diverse sundhedsproblemer, omend mange jo per definition formåede at overleve og formere sig... Så værre har det heller ikke været. Men det må have skabt en del "spild".
Selvfølgelig er det godt, at Djengis Khans og andre super-alfa-hanners gener bliver spredt :) (hvis de, som du skriver, kan spredes over et meget stort antal kvinder), men igen - som du er inde på - er han et ekstremt eksempel. I mange muslimske lande har velstående mænd flere koner. De er på den måde en slags alfa-hanner, der får spredt deres gener mere end andre mænd. Ja, til et vist punkt. For konerne er ofte søstre eller kusiner til hinanden. Børnene bliver så gift med d e r e s kusiner til sin tid. På et eller andet tidspunkt begynder der at opstå problemer, selvom stamfaderen i sin tid var en alfa-han, der sikkert havde gode gener. Den slipper Khans efterkommere nok udenom, fordi han var så ekstremt succesfuld, og grundet sin magt kunne få adgang til kvinder fra alle hjørner af riget.
I øvrigt skal der jo rimeligvis være et vist antal mænd i en flok, før udvælgelse af de bedste overhovedet giver ret meget mening. Hvis der er et stort underskud af mænd, må man tage til takke med, hvad der er :). Grundlaget for at vælge bliver tyndt - der er ikke nok at sammenligne med. Det ser man f.eks. i Rusland. Der er et underskud af mænd grundet de mange krige, landet har været involveret i, og kvinderne gør sig til i ekstrem grad for at tiltrække dem, der er - eller de rækker udover landets grænser for at finde bedre hanner, og søger en vestlig ægtemand via internettet.
Men du må da gerne forblive blind!Det siger vist meget godt hvor religiøst og virkelighedsfjernt den elitære feminisme er.
Men de tror, ligesom religiøse, at hvis man ikke er enig med dem, så er det fordi, man ikke har set lyset (endnu) - ikke fordi, man reelt mener, lyset er et andet sted :).
Det er meget ofte forældres tiltro til at man kan sejre hvis man vil, der er vejen frem i livet, og hos Krause Kjær og hans stakkels børn er det jo faktisk nærmest modsat.
Hehe, ok, der blev jeg måske lidt rigeligt personlig i min tilgang, men hans argumentation irriterer mig så enormt :).
Rank ryg, selvværd og lækkert hår!
Et velformuleret og først og fremmest selvstændigt indlæg. Det er ikke, fordi jeg tror, jeg er noget, men jeg er ihvertfald en mand, og her er en kvinde, jeg med glæde kan betragte som en ligemand (!), og som selvfølgelig selv kræver at være!
På den anden side: hvis alle kvinder var sådan var ligstillingsdebatten jo overflødig.
Hvordan kan det være, du ikke tror, du er noget? :)
Flere artikler fra Politik
SF vil fjerne fundamentet af velfærdsstaten
Udgivet for 1 time og 27 minutter siden i Politik
Thornings skattesags behandling undersøges ud fra et manipuleret kommissorium for skattesagskommissionen
Udgivet for 15 timer og 46 minutter siden i Politik
Tilføjet 03/02 18:12 til Boblere af Stig Nordskilde
Skolegårdens kvabsede bøller - om kommentatorer og politikere
Udgivet for 58 minutter siden i Politik
Tilføjet 04/02 09:35 til Boblere af Steffen Risager
Kilde: b.dk
Merete Riiager (LA): “Da vi sagde nej til Euroen, sagde vi ikke nej til en fornuftig pengepolitik” | Fair Forbud
Udgivet for 9 timer og 43 minutter siden i Politik
Tilføjet 04/02 00:52 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: fairforbud.dk
Børnefamilierne får hug igen og igen og igen....
Udgivet for 14 timer og 1 minut siden i Politik
Tilføjet 03/02 20:34 til Boblere af Allan H. Nielsen
LA: Lussing til børnefamilierne fra SF
Udgivet for 22 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 03/02 12:32 til Boblere af Ole Birk Olesen
Kilde: liberalalliance.dk
Søvndal lægger de bedste skatteydere for had
Udgivet for 20 timer og 47 minutter siden i Politik
Tilføjet 03/02 13:41 til Boblere af Carsten Jensen
Tyskere undrer sig over dansk studerendes »luksusproblemer« - Politiken.dk
Udgivet for 15 timer og 19 minutter siden i Politik
Tilføjet 03/02 18:57 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: politiken.dk
Ny IT-skandale: Regeringen lukker projekt til halv mia.
Udgivet for 1 dag og 40 minutter siden i Politik
Tilføjet 03/02 09:53 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: borsen.dk
Med ACTA nærmer vi os et diktatur | Fair Forbud
Udgivet for 1 dag og 27 minutter siden i Politik
Tilføjet 03/02 10:08 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: fairforbud.dk
CSC står bag andre store It-fadæser (Amanda)
Udgivet for 17 timer og 15 minutter siden i Politik
Tilføjet 03/02 17:09 til Boblere af Thomas Bolding Hansen
EU's demokrati eller befolkningens demokrati
Udgivet for 22 timer og 24 minutter siden i Politik
Tilføjet 03/02 12:11 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
Foragten for de vellønnede børnefamilier – børnecheck og fødselsrate
Udgivet for 20 timer og 12 minutter siden i Politik
Tilføjet 03/02 14:23 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
Det Arabiske Forår fortsætter: Regeringsbygningen i Kairo brænder!
Udgivet for 12 timer og 48 minutter siden i Politik
Tilføjet 03/02 19:13 til Boblere af Winston Smith
Kilde: ekstrabladet.dk
Det batter ikke at tage børnecheck fra rige
Udgivet for 23 timer og 38 minutter siden i Politik
Tilføjet 03/02 10:32 til Boblere af Afskaftopskattennu
Kilde: jp.dk
Paradise-deltager var på kontanthjælp
Udgivet for 21 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 03/02 12:48 til Boblere af Afskaftopskattennu
Kilde: ekstrabladet.dk
Skal Danmark betale SU til udenlandske børn?
Udgivet for 16 timer og 47 minutter siden i Politik
Tilføjet 03/02 17:14 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: jp.dk
Atlas Shrugged Movie: ATLAS SHRUGGED ‘PART 2’ OFFICIALLY GREENLIT
Udgivet for 12 timer og 55 minutter siden i Politik
Tilføjet 03/02 18:30 til Boblere af michaltheil
Kilde: blog.atlasshruggedmovie.com
Ombudsmand afviser spinklage mod Thorning
Udgivet for 15 timer og 46 minutter siden i Politik
Tilføjet 03/02 18:16 til Boblere af Lars Jensen
Kilde: borsen.dk
SF vil beskære højtlønnedes børnecheck og fleksjob
Udgivet for 22 timer og 36 minutter siden i Politik
Tilføjet 03/02 10:10 til Boblere af Gold Standard
Kilde: b.dk
|
Om Camilla Paaske Hjort Freelancejournalist for 180Grader.dk. Medlem af Dansk Presseforbund. Kontakt: camillahjort09(snabela)yahoo.dk og camillahjort09(snabela)gmail.com. Se Camilla Paaske Hjorts profil eller Følg Camilla Paaske Hjort |
SF vil fjerne fundamentet af velfærdsstaten 04/02 08:55 - 49 klik
LA: Lussing til børnefamilierne fra SF 03/02 12:32 - 45 klik
Børnefamilierne får hug igen og igen og igen.... 03/02 20:34 - 44 klik
Tyskere undrer sig over dansk studerendes »luksusproblemer« - Politiken.dk 03/02 18:57 - 43 klik
Ny IT-skandale: Regeringen lukker projekt til halv mia. 03/02 09:53 - 831 klik
LA: Lussing til børnefamilierne fra SF 03/02 12:32 - 634 klik
Det batter ikke at tage børnecheck fra rige 03/02 10:32 - 320 klik
Asylsøgere røvede guldsmed: Guldsmed anholdt selv røver 03/02 06:07 - 318 klik
Med ACTA nærmer vi os et diktatur | Fair Forbud 03/02 10:08 - 307 klik
DF: Nul muslimsk indvandring! 29/01 10:57 - 1892 klik
Er de nyuddannede og studerende simpelthen bare for forkælede? 28/01 19:19 - 1325 klik
Iglemor over alle igler: Bruger tusindvis af dine kroner - om dagen! 30/01 12:37 - 1257 klik
Hurra: ikke mere global opvarmning! 02/02 12:11 - 1207 klik
Sverige: "Piger voldtages på samlebånd" 28/01 12:40 - 1081 klik
|
|
Tobinskat: Den forkerte løsning på det forkerte problem Tilføjet 31/01 09:44 af Henrik Ræder Clausen |
|
|
Er de nyuddannede og studerende simpelthen bare for forkælede? Tilføjet 28/01 19:19 af Maria Holme Overgaard |
|
|
Skolens stjernestunder Tilføjet 26/01 08:37 af Lasse Birk Olesen |
|
|
Jeg havde en drøm... Tilføjet 24/01 17:25 af Allan H. Nielsen |
|
|
Den liberale kirke Tilføjet 22/01 16:22 af Thomas Køhler |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

