Landmændene i Lolland kommune står til at score en gevinst på 42,5 millioner kroner om året, hvis fødevareminister Henrik Høghs økonomiske ”håndsrækning” til erhvervet bliver gennemført. Den nye fødevareminister har bebudet, at han vil afskaffe jordskatter for 1 mia. kr. som krisehjælp til gældsplagede landmænd. Faktisk bliver der tale om en skattelettelse på 1,2 mia. kr., når man sammentæller kommunernes forventede 2010-skatteprovenu fra landbrugsejendomme m.v. Med 42,5 mio. sparede jordskattekroner bliver det lollandske landbrug topscorer på kommunelisten over sparede jordskatter. Lolland kommune er også fødevareministerens hjemkommune, hvor han privat driver landbrug. Nummer to på listen bliver Guldborgsund kommunes landmænd, der slipper for at betale 40,5 mio. kr. i jordskatter. På tredjepladsen finder man Ringkøbing-Skjern kommune med 33,8 mio. kr., på fjerdepladsen følger Viborg kommune med 33,6 mio. kr., på femtepladsen Varde kommune med 28,9 mio. kr. og på en sjetteplads Vejle kommune med 28,1 mio. kr. Ser man på de enkelte personer eller virksomheder, der begunstiges af den nye skattefrihed, så er feltet langt mere broget end meddelt af regeringen. Ikke kun nødstedte landmænd kommer til at nyde godt af fødevareministerens håndsrækning. Umiddelbart ser det ud til, at staten selv henter den største gevinst. Jordskatterne omfatter også skovejendomme, og da staten ejer en lille fjerdedel af al skov i landet, står Skov- og Naturstyrelsen i Miljøministeriet til at indkasserer en sparegevinst på 21,5 mio. kr. De private skovejere kan se frem til at slippe 72 mio. kr. billigere. Danmarks største skovbrug på Frijsenborg og Wedellsborg vil eksempelvis spare ca. 1,2 mio. kr. årligt i jordskat på skovbruget. Man skal heller ikke glemme, at begrebet “landmand” i fødevareministeriets verdensbillede dækker over alle jordejere, der modtager EU-landbrugsstøtte. Derfor vil afskaffelsen af jordskatterne også begunstige rideskoler, golfbaner, fængselsvæsenet, naturfonde, A.P. Møller, B&O-familien, LEGO-familien, Prins Joakim – og en lang stribe af andre jordejere med mere eller mindre perifer tilknytning til landbrug. Kun otte af de i alt 98 danske kommuner er helt uden landbrug. De ligger alle i hovedstadsområdet og omfatter f.eks. Københavns kommune, der i lighed med Frederiksberg, Gladsaxe og Rødovre ikke huser landmænd. Alligevel kan netop disse kommuner gå hen og få betydelig fordel af regeringens særlige landbrugsstøtteordning. For de fattige landkommuner, især i de jyske udkantsområder, på Sydfyn og Langeland samt Lolland-Falster, ville det budgetmæssigt være en ganske alvorlig belastning at miste provenuet fra grundskylden på landbrug og skovbrug. Ofte er det jo de eneste skatteindtægter, der opnås fra de forgældede virksomheder, når disse kører med underskud år efter år. Derfor er der heller ingen tvivl om, at kommunerne vil blive kompenseret at staten for bortfaldet af jordskatterne. Men sker dette som sædvanligt ved at tilføre ekstra 1,2 mia. kr. til kommunernes bloktilskud, så vil de tyndtbefolkede, landbrugstunge yderkommuner blive snydt. Det skyldes, at bloktilskuddet hovedsageligt fordeles efter kommunernes indbyggertal. Derfor står hovedstadsområdets kommuner - med København i spidsen - som potentielle vindere, til trods for at der overhovedet ikke drives landbrug i kommunerne. Skal pengene fordeles efter et andet og mere “retfærdigt” princip, kan det næppe undgås at blive uhyre bureaukratisk. Spørgsmålet er ikke bare, om dette er en hensigtsmæssig måde at hjælpe de notorisk gældstruede landmænd på. Med stigende undren må man spørge, om det overhovedet er en acceptabel måde at gøre det på? Listen over kommunernes forventede 2010-provenu fra landbrugsejendomme stammer fra Kommunernes Landsforening. Den kan læses og downloades på Åbenhedsministeriets hjemmeside på denne adresse http://www.aabenhedstinget.dk/wp-content/uploads/produktionsjord1.xls
