Fogh svigtede det fundamentale værdipolitiske opgør

Mens agurketiden går på hæld er der opstået en diskussion om Anders Fogh Rasmussens "historiske eftermæle"

Bertel Lohmann Andersen,

14/08/2010

Mens agurketiden går på hæld er der opstået en diskussion om Anders Fogh Rasmussens "historiske eftermæle". Svigtede han liberale værdier? Antallet af deltagerne i debatten må nærme sig en snes stykker af samfundets spidser i politik, journalistik og erhverv. Fælles for dem alle er, at de ikke omtaler det punkt, hvor Fogh på 50 års sigt vil modtage den hårdeste dom: hans totale kapitulation overfor den grønne bølge.

Det startede så godt med hans oprydning i Svens Aukens miljøimperium og de talrige råd, nævn og udvalg, der var blevet oprettet i kølvandet på 1968-oprøret. Men det sluttede med, at Fogh for åben skærm indrømmede sine fejltagelser. "Det var måske ikke godt nok". Hvorefter han blev mere grøn end familien Auken og lovpriste vindmøllerne som redningen af Danmarks energiforsyning i fremtiden. "Hver femte kWh, som vi bruger, kommer fra vindkraft." Det svarer til 20% vindkraft i det danske elforbrug, og dette tal er siden da gået videre til andre landes statsledere fra Tony Blair til Barack Obama.

Det er det tal, som ministrene får fra Energistyrelsen. Men som nogen måske har hørt, så er det ikke korrigeret for eksport af vindkraft. De 20% er produktionen af vindkraft i forhold til størrelsen af elforbruget - og det er skam rigtigt regnet ud. Men det sker meget ofte, at når det blæser op, så vokser eksporten og når vinden lægger sig, så falder eksporten. Hvis man stoppede både vindmøller og eksport, så ville situationen på det danske elmarked i disse tilfælde være uændret. Derfor er vi nogle, der mener, at det er vindkraften, der eksporteres. Dette er regeringen siden Anders Fogh blevet gjort opmærksom på flere gange fra organisationen Reel Energi Oplysning. Men den slags oplysninger er der ikke rigtig efterspørgsel efter. Som det blev sagt af én af talerne ved er møde om vindkraftens velsignelser her i foråret: "Det gode er, at vi alle sammen er enige".

Hvad skulle den stakkels Fogh da have gjort, når nu alle er enige? Det er næppe i overensstemmelse med borgerlige, liberale værdier, at ét politisk emne kan fjernes total fra den politiske debat. Men det er det, der er sket! Kernekraft er dømt ude af det samlede koncilium af spindoktorer, politikere, journalister og erhvervsfolk. Ytringsfriheden er dog stadig intakt: man må gerne skrive, at kernekraft er en god idé - men det er påfaldende vanskeligt at få den slags frem i medierne af den simple grund, at alle er enige om, at kernekraft er en død sild. Ikke siden Middelalderens pavekirke har man set en sådan ensretning. Hvis Fogh havde været andet end en værdipolitisk papirtiger, så ville han have sat hælene i overfor denne ensretning. Ikke at han skulle have foreslået opførelse af et kernekraftværk her og nu - men han skulle have insisteret på, at vi gerne må snakke om det. Hvorfor er data om kernekraft fraværende i det materiale, som Energistyrelsen fremsender til politikerne?

Mange vil opfatte spørgsmålet om kernekraft som en teknisk detalje. Det er det ikke. Det drejer sig om, hvilket samfund vi ønsker. Ønsker vi et samfund, der kører på såkaldt vedvarende energi, så har vi valgt et lav-energi og lav-vækst samfund. Det er et helt legitimt ønske, men det er ikke det, der fremføres. Som der stod i atomkraftmodstandernes folkepjece i 1980: "Vi kan få det hele - med det halve energiforbrug". Valget står derfor mellem et højteknologisk samfund, der udnytter videnskabens landvindinger - også på området kernekraft - eller et lav-vækst, hygge-samfund baseret på sol, vind og gylle.

Det er ikke noget, som jeg finder på. Den franske sociolog Allain Touraine skrev i 1979:

"Megen energi er gået til at konvertere afvisningen af det industrielle samfunds værdier og frygten for en atomulykke ... til en politisk og social bevægelse. Teknokratisk magt bekæmpes i miljøforsvarets navn."

Det er her den egentlige værdikamp foregår. Den mødes over en bred front med ligegyldighed. Her burde en leder med Fogh's kvaliteter have sat hælene i.

Kilde: