Kontakt 180Grader.dk
10

Skrevet af slettet bruger 3485 707 dage siden - Direkte link
Desuden er der spørgsmålet om generne. Nu er jeg ikke biolog men er det ikke muligt at nogle hvalers dårlige navigation skyldes genfejl. Vis vi hjælper den ud i havet får den mulighed for at reproducere, og vi kan derfor få endnu flere strandede hvaler om nogle år.

Som med de fleste andre former for velgørenhed skaber det flere problemer end det løser.
 

Skrevet af slettet bruger 3200 707 dage siden - Direkte link
Prøv at applikere din logik på vores Danmark og vores økonomiske omfordelingsmodel ;)

Skrevet af peter jensen 706 dage siden - Direkte link
hehe, god pointe.

Skrevet af johnhansen 707 dage siden - Direkte link
Nu er jeg ikke biolog, men den hypotese man altid hører er at hvalen har fejlnavigeret.

Det kunne jo også være at den har lagt sig der fordi den er afkræftet og ønsker hvile.

Hvis man antager at det koster energi at bevæge sig rundt og trække været ved jævnligt at stige op til overfladen, er det ikke utænkeligt at den har lagt sig på lavt vand for at kunne trække vejret uden at skulle bevæge sig ret meget og uden at risikere at drukne.

Skrevet af Kristian Oestergaard 707 dage siden - Direkte link
Nu er jeg biolog, og netop en stranding vil gøre vejrtrækningen sværere fordi lungerne presses af dyrets vægt når den er ovenvande.

Jeg kørte forbi og så den i dag. Ganske enkelt fordi det er et sjældent syn og et fascinerende stort dyr. Så Kenneth drop dine hjemmestrikkede teorier om andre menneskers intentioner og søg ind på psykologiuddannelsen. Efter 5 år kan du så med lidt større kvalifikationer fortælle os hvorfor nogen ser fodbold VM.

Skrevet af Kenneth Bernhard Kjeldsen 707 dage siden - Direkte link
Jeg forstår ikke pointen i din kommentar. Medmindre at jeg enten ikke har udtrykt mig klart nok eller du har misforstået mit indlæg, og har læst det som om, at min kritik er rettet mod samtlige af de mennesker, der har valgt at tage ned på stranden for at se hvalen, hvorfor du på dette grundlag selv føler dig ramt af kritikken. Det var dog ikke det, jeg mente. Jeg kunne såmænd selv finde på at smutte forbi for at se den, hvis jeg befandt mig i nabolaget af bla. de samme grunde, som du selv nævner. Jeg mener da også at jeg i mit indlæg har givet udtryk for, at det formodentlig er en kombination af menneskelig nysgerrighed og sjældenheden af denne hændelse, der trækker så mange tilskuere til.

Min kritik er således blot rettet mod de mennesker, der bla. på TV 2-nyhederne i aftes nærmest krævede, at man kørte det store maskineri i stilling og f.eks. trak hvalen fri med slæbebåde eller sugede sandet væk under den, så den blev hjulpet fri. Jeg forholder mig blot til det faktum, at eksperter på området, altså bla. biologer som dig selv, har udtalt, at hvalen næppe kunne reddes, hvorfor eventuelle redningsforsøg blot ville være spildt arbejde i den sidste ende.

Hvorvidt det skulle være "hjemmestrikkede teorier" at konstatere, at nogle mennesker ikke forholder sig til, hvad de folk, der har hvaler som en del af deres arbejdsområde, siger, har jeg svært ved at forstå.

Jeg synes som sagt personligt, at det er synd for den pågældende hval, men jeg ved til gengæld også meget lidt om hvaler, så jeg vil meget hellere høre på og forholde mig til, hvad de mennesker, der har forstand på hvaler, siger, end at kræve kostbare redningsforsøg.

Jeg husker ikke på noget tidspunkt at have udtalt mig om årsagerne til at folk ser VM, så din kommentar vedrørende denne stråmand må du da gerne underbygge med lidt fakta, hvis jeg skal forholde mig til den.

Jeg kan for øvrigt med glæde konstatere, at hvalen tilsyneladende ved egen og tidevandets hjælp er sluppet fri og nu svømmer rundt i fjorden. Jeg håber, den klarer skærende og får sat kursen mod havet igen.

Skrevet af Kristian Oestergaard 707 dage siden - Direkte link
Vi er vist gået forbi hinanden :o) Sorry

Det var i øvrigt svært at finde derned, men ved at følge efter journalisternes strøm af biler gik det hele lettere.


Skrevet af Kenneth Bernhard Kjeldsen 707 dage siden - Direkte link
Helt i orden - efter at have genlæst mit indlæg, kan jeg også se, at det kan misforstås. Men dialog fremmer jo ofte forståelsen. Heldigvis. :-)

Skrevet af Oluf Pedersen 706 dage siden - Direkte link
Hej Kenneth

Jeg er grundlæggende enig i hovedbudskabet af din artikel; det er besynderligt med al den irrationelle fokus omkring dyret. Jeg studsede imidlertid over følgende sætning:
De tænker heller ikke på, at de penge, der ville blive brugt på at trække hvalen fri, vil mangle et andet sted. Hos patienter på et sygehus, hos ældre på et plejehjem, hos børn i en skole eller et andet sted, der i forvejen er hårdt ramt.

Jeg håber vi er enige om, at økonomien ikke er en fast afgrænset kage, der kan deles op i hvalhjælp, sygehuse, ældrepleje, skoler osv.? IMO er det præcist denne form for tankegang, som vi om noget gerne skulle have gjort op med her i DK.

Mvh,
Oluf

Skrevet af Kenneth Bernhard Kjeldsen 706 dage siden - Direkte link
Hej Oluf -

Hvis der er et privat foretagende, der for egen regning har lyst til at hjælpe hvalen, bifalder jeg det, og ønsker dem selvfølgelig al mulig held og lykke med det.

Problemet opstår, hvis en redning skulle foretages i offentlig regi, enten direkte eller indirekte gennem underleverandører. I så fald vil denne redningsaktion blive betalt med penge, der er indkrævet gennem skatter og afgifter m.m. og derfor indgår i den store pulje, hvor vi bla. finder sygehuse, plejehjem, skoler m.m. De penge, der går til at redde hvalen, kan naturligvis ikke bruges to gange, så i det store regnskab vil pengene mangle et andet sted i systemet.

Det vil naturligvis ikke være sådan, at man siger "Det koster X antal kroner at redde hvalen, så i næste måned bliver Y plejehjem's personale beskåret med udgifter, der svarer til X". Men pengene vil gå ud over det budgetterede, og vil således skulle betales, måske næste år, hvor man enten ville skulle indkræve beløbet i ekstra skatter og afgifter eller spare på et andet område. Og det vil næppe være i administrationen, man sparer.

Håber, dette gav en bedre forklaring af mine tanker.

Skrevet af Oluf Pedersen 706 dage siden - Direkte link
Hej Kenneth

Tak, det gjorde det.

Jeg har imidlertid stadigt et lille problem med din argumentation, som jeg mener måske halter en smule i sin implikation (jeg burde nok have været lidt mere uddybende i første kommentar, sorry). Nemlig, at du nærmest automatisk forventer, at en nedskæring på fx et plejehjems budget er en dårlig ting. Jeg synes bestemt, at man kan opstille adskillige troværdige scenarier, hvor den overordnede konsekvens af en budgetnedgang på et plejehjem er positiv. Det var bl.a. også det, jeg forsøgte at pointere med kageanalogien. Hvis folk danner sig det indtryk, at en økonomi er kagefordelt, så er det jo også lidt implikationen, at et mindre stykke af kagen til fx plejehjem per definition er skidt.

Kort sagt mener jeg, at din argumentation er med til at fastholde billedet af økonomien som en statisk "samfundskage". Og dette anser jeg for at være problematisk, da økonomien jo er organisk, vild og levende.

Mvh

Skrevet af Kenneth Bernhard Kjeldsen 706 dage siden - Direkte link
Jeg er fuldstændig enig. Problemet er bare, set ud fra empiriske betragtninger, at virkeligheden desværre forholder sig således, at det offentlige har utrolig svært ved at skære ned på administrationen. Til gengæld har man tendens til at skære ned på den del af servicen, der er tættest på den enkelte borger. Nu vil jeg ikke begynde at kloge mig på de konkrete årsager til dette, jeg har faktisk slet ikke fantasi til at forestille mig, hvad der nogle gange foregår oppe i hovederne på politikere og chefer i det offentlige system, men man kan da måske godt frygte, at en af årsagerne kan være, at det er svært for dem at skære ned på administration, da det jo i bund og grund er en indirekte indrømmelse af, at man har indført overflødig administration, og derfor er det samme som at erkende en fejl. Derfor er det meget nemmere at skære ned på det arbejde, der ligger tættest på den enkelte borger, og så hyle op om serviceforringelser bagefter, så man kan få nogle flere penge, som man kan fyre af på endnu flere mellemledere og endnu mere administration, så man kan blive en stor kanon.

Jeg tror, at vi er mange, der kan blive enige om, at det vil være meget bedre at effektivisere ved at skære til i hele organisationen - og specielt i administrationen og bureaukratiet. Men det lader som sagt til at være en svær disciplin i det offentlige.

Så mine betragtninger er såmænd ikke afmålt efter, hvordan jeg ønsker, det måtte være, men hvordan det rent faktisk forholder sig. Desværre...

Hvis det stod til mig, skulle vi i øvrigt have en offentlig sektor, der er så lille som overhovedet mulig. Ja, jeg er faktisk tilbøjelig til at mene, at vi vil være bedst tjent uden en offentlig sektor, og lade det være op til markedet at yde den rette service til borgerne. Men det er en helt anden og meget længere diskussion.. ;-)
Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Politik

24
85
57
8
7
8
7
19
2
54
3
45
2
63
13
16
9
60
17
22