Folketinget blev fejlinformeret før milliardinvestering i metro

Transportministeriet indrømmer, at finansudvalg fik mangelfulde oplysninger om metrobyggeriet

Ikke angivet Ikke angivet,

28/06/2014

Transportministeriet indrømmer, at finansudvalg fik mangelfulde oplysninger om metrobyggeriet.

Det var med bind for øjnene, at Folketingets Finansudvalg i 2010 besluttede at investere 21,3 milliarder kroner i byggeriet af Cityringen i København.

Det skriver Politiken lørdag.

Transportministeriet erkender nu, at Folketinget skulle have været oplyst om den enorme risiko, som Metroselskabet skrev ind i kontrakten med en option på, at hovedentreprenøren kunne arbejde i døgndrift på fire byggepladser.

Ekstraregning

Men tilladelserne til at bygge døgnet rundt gled aldrig igennem, og det kriseramte projekt bliver dermed endnu mere forsinket og vil give skatteborgerne en ekstraregning på op mod to milliarder kroner. Det oplyser Politiken.

Transportministeriet erkender i et skriftligt svar over for avisen, at det burde have oplyste Folketinget om risikoen og tilføjer:

- Med den viden, der var i 2010, var vurderingen, at der ikke var knyttet nogen betydelig risiko til optionerne på døgnarbejde. Det illustreres også af størrelsen på den rabat på byggeriet, der fulgte med optionerne. Den var prissat til 130 millioner kroner, hvilket svarer til 0,6 procent af den samlede anlægssum. Med den viden, vi har i dag, ville vurderingen naturligvis ikke være den samme.

Ministeriet forklarer også, at man dengang ikke kunne forudse, at reguleringen af byggeriet blev ændret.

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6838098/folketinget-blev-fejlinformeret-foer-milliardinvestering-i-metro/

Er der en speciel grund til at aflønne (formentlig temmelig høje lønninger) uduelige DJØFFER

Kilde: