Helt generelt - og undtagelserne er få - er politikere løgnagtige og utroværdige
- De har i årtier løjet for os om EU
- De har i årtier løjet for os om indvandringen, om islamiseringen og om integrationen. Og de lyver fortsat
- De har i årtier løjet for os om (eller fortiet) klimapolitikkens virkninger og omkostninger
- De har i årtier løjet for os om dansk økonomis vækstkrise og konsekvenserne heraf
- De har i årtier løjet for os om, at CPR-systemet er sikkert
- De har i årtier løjet for os om, at deres småreformer er andet end lappeløsninger
- De har i årtier løjet om, at højere skatter ville give bedre velfærd, frem for at forarme befolkningen
- De har i årtier løjet for os om, at staten er løsningen på alle problemer, og ikke en del af selve problemet
- Den nuværende regering kom til magten på en stor løgn om Fair løsning - og har stort set løjet siden
- Senest har især Venstre løjet om beskæftigelseseffekterne og effekten på husholdningernes rådighedsbeløb af den netop indgåede (nul-)vækstaftale
- Politikerne lyver i deres økonomiske prognoser, der er rene skønmalerier, men som igen og igen bliver gjort til skamme
- Politikere lyver om, at skolereformer vil øge fagligheden
Og så har jeg endda ikke nævnt deres løgne om deres privatøkonomi, fiflerier med partistøtte og anden småfusk.
Kort sagt:
Politikerne lyver, pynter på virkeligheden, fortier eller lodret benægter ubekvemme sandheder, udstikker tomme løfter og sælger gode intentioner, som var det realiteter. I én uendelighed.
Danske politikere har efterhånden gjort løgn til det vigtigste instrument i deres politiske værktøjskasse. Og det er ikke spindoktorernes skyld. Det er politikerne, der helt og aldeles er uærlige og uden blusel benægter tingenes sande tilstand og skønmaler deres egne initiativer helt uden hensyn til, om der er dækning for deres udtalelser.
Og så forsøger de tilmed at dække over deres gerninger med mørklægningslove og parlamentariske "nødløgne". Går-den-så-går-den synes at være politikernes leveregel.
