BookmarkletTilføj til    |
Forfatter og historiker Steen Steensen: De antikapitalistiske intellektuelle har taget magten i Danmark
 Steen Steensen
| ||
Udgivet for 215 dage siden i Politik
Tilføjet 23/10 14:54 til Boblere af Camilla Paaske Hjort
Af Camilla Paaske Hjort, 180Grader.dk
Forfatter, foredragsholder og historiker Steen Steensen er stærkt bekymret for Danmarks udvikling.
For ifølge Steensen lever vi i en tid, hvor den gammelkendte, velfungerende kombination af folkestyre og kapitalisme er under pres fra en klasse af antikapitalistiske intellektuelle, der langsomt men sikkert fjerner den almindelige danskers selvbestemmelsesret.
Denne overbevisning har ført til adskillige udgivelser fra hans hånd, hvor han advarer om den udvikling, der er så voldsom, at han decideret betegner den som ”en revolution”:
”Som historiker kan jeg se, at ethvert klasseskifte sker ved hjælp af en revolution. I Danmark har der været en revolution, der startede omkring 1968, hvor en klasse af intellektuelle antikapitalister har taget magten over samfundet," fortæller Steensen til 180Grader.
"Det har selvfølgelig ikke været en blodig revolution med skyderi i gaderne og rullende hoveder," fortsætter han. "Nej, den har været ublodig og rolig, og er forløbet over meget lang tid. Og det er i virkeligheden den mest effektive form for revolution, fordi den er nemmere at sluge for befolkningen end en blodig revolution. Jeg kalder den en strukturel revolution.”
Det startede med ´68
Med hvilke midler har dem, du kalder de intellektuelle, taget magten i Danmark?
”De har ikke begået nogen ulovligheder, men har simpelthen møvet sig ind overalt, hvor der er indflydelse at finde – i statens organer, i partierne, i de store virksomheder. Det startede med, at de antikapitalistiske intellektuelle tog magten over universiteterne i 1968. Danmarks Radio var med på den, og støttede åbenlyst dette studenteroprør. De antikapitalistiske intellektuelle mistænkeliggjorde kapitalismen med mediernes hjælp, for eksempel via overdreven kritik og såkaldte ”afsløringer” af, hvor uretfærdig, kapitalismen var.
De brugte i den forbindelse miljøbevægelsen, som var en del af studenteroprøret, meget intensivt: Det var jo kapitalisterne og landmændene, der svinede og ødelagde naturen, påstod de. Så det var endnu et våben, de kunne bruge i deres kamp mod selvejerne. ”Miljøkamp er klassekamp,” råbte nogle af studenteroprørerne, og den kamp fortsætter endnu, for eksempel via klimabevægelsen,” forklarer Steensen.
Det lyder lidt konspiratorisk?
”Nej, jeg vil ikke have, at folk skal tro, at jeg mener, der er tale om en bevidst sammensværgelse. Der er da sikkert nogle studenter, der i 1968 har siddet og drukket bajere og talt om, at nu skulle de sammensværge sig imod kapitalismen. Men den slags har stort set ingen betydning. Der var mange, der på studenteroprørets tid ikke tænkte ret meget over, hvad det egentlig var, bevægelsen gik ud på, men som bare sluttede sig til, fordi de havde forskellige fordele af det. Det ser man under alle revolutioner,” siger han.
Fra 5.687 studerende til 20.820 på 10 år
”Det væsentlige er, hvad der i praksis sker af store, brede udviklinger i samfundet: I tiden efter Anden Verdenskrig går det kapitalistiske selvejersamfund tilbage, og de intellektuelle stormer frem. Se på den uddannelseseksplosion, der har været i Danmark: I 1958 var der 5.687 studerende ved Københavns Universitet. Kun ti år senere, i 1968, var der 20.820. I dag, i 2011, er der omkring 38.000 – og det er alene ved Københavns Universitet.
Man skal også indregne, at der i samme periode er dukket mange nye uddannelsesinstitutioner op, og at de allerede eksisterende, højere læreanstalter alle kraftigt forøgede deres antal studerende. Så det er en meget voldsom udvikling, der virkelig har rykket ved den sociale struktur. Og studenter er jo politisk aktive og politisk interesserede folk. De interesserer sig for samfundet og vil gerne lave det om. Så det har haft en kolossal indflydelse, at der er kommet så mange højtuddannede.”
Professorer i tv hver aften
Hvad er der sket ved, at der er kommet så mange højtuddannede?
”Når en ny klasse kommer til og får indflydelse, ønsker den altid at omforme samfundet i dens eget billede. Og det er det, vi ser, at de intellektuelle har forsøgt at gøre de senere årtier. De vil have mere uddannelse, mere stat og flere skrivebordsjobs i Danmark, for det er de områder, de selv er gode til og har forstand på.
De intellektuelle har også fået en position som dem, der skal udlægge verdens gang for den almindelige befolkning i medierne. Jeg tør næsten vædde med, at der i aften vil være mindst en professor, der bliver interviewet på DR. Og selvom professorerne ikke nødvendigvis fører propaganda, er det konstant deres synsvinkel – det vil sige den intellektuelle klasses synsvinkel - man får serveret. Der kommer ikke meget kritik frem af de intellektuelles egne områder; de får ikke megen modstand, og det skaber en ensidighed, som konstituerer deres magt og indflydelse yderligere.”
Intellektuelle egner sig ikke til at drive virksomhed
Du forbinder intellektuelle med antikapitalisme. Hvorfor er de fleste danske intellektuelle modstandere af eller meget skeptiske overfor kapitalisme?
”De intellektuelle er formet af de højere læreanstalter, hvor de har udviklet veltalenhed, boglig viden og skriftklogskab. De egner sig generelt ikke til at drive virksomhed; til at konkurrere på dén måde, og løbe risikoen for at gå fallit. Det, de er interesserede i, er et embede, for deres eksamen i sig selv fører jo ikke til indflydelse uden et efterfølgende embede. Man ser kun ganske få universitetsuddannede i Danmark, der kaster sig ud i at starte deres egen it-virksomhed og den slags.
De fleste er, hvad jeg kalder embedsjægere, og i den forbindelse er det meget vigtigt for dem med en stor stat og et omfattende, politisk apparat. Her kan de nemlig finde den type arbejde, de egner sig til og er trænede til, og som kan bringe dem til tops. Derfor ser man også, at mange intellektuelle ønsker at øge statens størrelse og indflydelse, og ønsker at politik skal brede sig ud over flere og flere områder i samfundet,” forklarer Steensen.
"De intellektuelles styrkefelt er simpelthen skolen plus et embede," uddyber han. "De intellektuelle har ingen interesse i kapitalismen, og forsvarer derfor heller ikke ejendomsretten i nogen nævneværdig grad. Ytringsfriheden forsvarer de derimod, for den er til fordel for de veltalende. Men for den almindelige befolkning er ejendomsretten vigtigere.”
Skyldes det ikke, at man sjældent i det danske uddannelsessystem opfordres til at blive selvstændig erhvervsdrivende – det, du kalder ”selvejer”?
”Jeg synes ikke, man kan sige, at der er nogen, der har tvunget de intellektuelle til at vælge og agere, som de gør. Men det er da rigtigt, at de bliver ledt ind på embedsjæger-vejen af studievejledere og den slags, lige fra gymnasiet. Der er ikke mange danske unge, der får at vide: ”Kunne du ikke tænke dig at komme ud og arbejde på en gård? Så kan du måske få din egen gård på et tidspunkt.” Sådan tænker man ikke længere i uddannelsessystemet,” bekræfter Steensen.
5 typer intellektuelle
Kan du beskrive nærmere, hvem, de intellektuelle er – ud over, at de er højtuddannede og oftest antikapitalistiske?
”Jeg inddeler dem i 5 typer. Der er de informatoriske intellektuelle – det er den gruppe, du og jeg tilhører. Det er for eksempel journalister, forskere og lærere. Dem, der producerer og videreformidler information til befolkningen. Så er der de kulturelle. Det er skuespillere, instruktører, forfattere, kunstnere; folk inden for teater- og filmbranchen og kunstverdenen. De har ikke kun indflydelse gennem deres kunst, men blander sig også meget i samfundsdebatten, og er typisk meget antikapitalistiske.
En tredje gruppe er de sociale intellektuelle: Folk inden for sundhedsverdenen, for eksempel læger, samt socialrådgivere mv. Der er de organisatoriske: Det er dem, der er inden for bureaukratiet, og arbejder i kommunernes og statens administration, for eksempel mange jurister og økonomer. Og der er de tekniske intellektuelle – dem, der behersker moderne teknik, for eksempel datalogi, og som ofte bliver ansat i toppen af industrien. Lederne i toppen af industrien er jo typisk lønmodtagere, må vi huske, så de tekniske intellektuelle falder ikke uden for den generelle tendens til, at intellektuelle ikke bliver selvejere.”
Som intellektuel må man beskrive samfundet – uanset, om det er til fordel for en selv
Du har skrevet en del bøger, er uddannet historiker og holder mange foredrag. Synes du ikke, din position som kraftig kritiker af de intellektuelle er lidt selvmodsigende, når du nu selv hører til blandt dem?
”Ja, jeg hører da til blandt de intellektuelle. Men jeg mener, at jeg som historiker har pligt til at oplyse om min vurdering af, hvordan samfundet har udviklet sig. Jeg var allerede i min studietid klar over, at den beskrivelse af samfundet, som især marxisterne havde, er helt forkert. Hvis jeg ikke skulle beskrive hvordan samfundet er indrettet, uanset om det er til fordel eller skade for mig selv, hvad skulle jeg så? Man kan ikke tage hensyn til sig selv i denne forbindelse, og det klandrer jeg mange universitetsfolk for at gøre.”
Med den holdning, du har til intellektuelle, hvad mener du så om, at politikerne siger, at danskerne skal uddannes mere for at kunne klare sig i den internationale konkurrence?
”Politikerne tilhører selvfølgelig selv den intellektuelle klasse – sådan er det blevet. Før i tiden sad bønderne i Folketinget for Venstre, og for Socialdemokratiet sad arbejderne. Det kunne man faktisk kalde et styre, der var repræsentativt i forhold til befolkningen – altså et folkestyre. I dag er det ikke længere selvejere og produktionsarbejdere, der sidder i Folketinget: Det er, helt i tråd med den intellektuelle klasses generelle magtovertagelse, akademikere, der repræsenterer alle partier.”
Uddannelse skaber ulighed og giver ikke velstand
Pia Kjærsgaard er ikke akademiker…
”Nej, men selv sådan en som hende, der rigtigt nok ikke er akademiker, er blevet skolet i det samme, politiske miljø som de andre, og der er derfor ikke den store forskel på hende og de akademisk uddannede politikere. Men man kan da sige, at hun ikke helt har glemt, at hun kommer fra folket,” lyder svaret.
”Alle akademikerne i folketinget anbefaler selvfølgelig, at vi skal have mere uddannelse og forskning, og siger, at det er vejen til vækst og velstand. Uddannelse og forskning ligger jo inden for de områder, de selv kender til. Men hvis det virkelig var sådan, at uddannelse var vejen til velstand, hvorfor har vi så fået en økonomisk krise nu? De intellektuelle er faktisk generelt en relativt uproduktiv klasse, og universiteterne er i det store og hele en økonomisk belastning for samfundet.
Før i tiden anså man jo også fysisk, produktivt arbejde som vejen til velstand. Det gjorde Adam Smith for eksempel. Før i tiden, i kapitalismens eller selvejernes tid, skulle man konkurrere på at starte en virksomhed og drive den. Men de intellektuelle vil have, at vi alle sammen skal konkurrere ved at gå skolevejen, som er den vej, de selv har haft succes med.”
Hvad er problemet med, at vi alle sammen skal konkurrere på uddannelse?
”Det er et problem for dem, der ikke er gode til at gå i skole eller ikke gider. Hvad skal de stille op? De falder udenfor det samfund, de intellektuelle gerne vil skabe, og vi går glip af det, de har at byde på. De bliver stillet dårligt og undertrykt unødigt, i modsætning til i kapitalismens tid, hvor man sagtens kunne komme til tops uden uddannelse.
Faktisk skaber uddannelse en unødig ulighed, hvor dem, der ikke egner sig til skolegang, bliver sorteret fra på forhånd. Jeg kan godt acceptere en vis ulighed – for eksempel at en doven selvfølgelig ikke tjener ligeså mange penge som en energisk – men det store fokus på uddannelse skaber en ulighed, der ikke havde behøvet at være der.”
Vi kan ikke tåle ret meget mere politik, før Danmark ikke længere er demokratisk
Hvad mener du om den nye regering?
”Jeg mener, det er ligegyldigt, hvilken regering, der sidder ved magten. Det er den samme slags mennesker, der sidder på magten i alle partier. Og man ser, hvordan de næsten alle ønsker, at statens og politiks områder skal brede sig mere og mere. Nu går politikerne helt ind i intimområderne, og vil for eksempel blande sig i, om folk er for tykke og spiser usundt. Man må heller ikke være for tynd, for så skaber man nogle idealer for andre, der er uretfærdige. Jeg tror desværre, politikernes tendens til at blande sig i alt vil accelerere, og det har ikke noget at gøre med, om det er borgerlige eller socialdemokrater, der sidder på magten. De tænker alle sammen ens.
Men jeg er personligt mest arrig på de borgerlige, for de har svigtet deres idealer mest. Jeg stemte for første gang i mange år ved sidste folketingsvalg, fordi jeg ville give Liberal Alliance en chance. Men jeg er næsten sikker på, jeg også bliver taget ved næsen der.
Spørgsmålet er jo: Hvor meget politik kan et demokratisk samfund tåle, før det ikke længere er demokratisk? Ikke ret meget mere.”
119 Kommentarer
Skrevet af "Men hvis det virkelig var sådan, at uddannelse var vejen til velstand, hvorfor har vi så fået en økonomisk krise nu? "
Nu viser stort set al empiri og dertil logik, at bedre uddannet arbejdskraft alt andet lige giver højere produktiviet og indkomst og dermed højere indkomst. Det er netop en af grundene til at der er forskel i lande og områders velstand.
Du aner overhovedet ikke, hvad du taler om. Så meget sludder og vrøvl i to linier viser helt tydeligt, at du aldrig har været der, hvor Danmarks velstand blev skabt.
Du aner overhovedet ikke, hvad du taler om. Så meget sludder og vrøvl i to linier viser helt tydeligt, at du aldrig har været der, hvor Danmarks velstand blev skabt.
Nå ikke? For at blive i dit sprogbrug. viser dit indlæg viser mere end tydeligt, at du hverken er begavet eller belæst.
Belæst nej, men giv mig så bare et eksempel, der underbygger dit ævl. Nævn bare en virksomhed, der skaffer velstand til Danmark pga. bedre uddannet arbejdskraft.
Økonomerne Eric A. Hanushek og Ludger Woessmann har i et omfattende studie undersøgt, hvad der er årsagen til forskelle i vækstrater på tværs af OECD-landene i perioden 1960-2000. Resultatet er offentliggjort i det seneste nummer af det ansete tidsskrift ’Economic Policy’.
Sammenhænge mellem vækst og uddannelse bliver normalt forklaret med kvantitet – typisk hvor mange år borgerne har gået i skole eller deres højest fuldførte uddannelse. Men de to økonomer tager udgangspunkt i resultaterne af OECD’s Pisa-undersøgelser og dermed i kvaliteten af det, de unge har lært.
Konklusionen er banebrydende. Det viser sig nemlig, at kvaliteten af elevernes viden og færdigheder i de unge år er helt afgørende for forskellene i vækstraterne på tværs af OECD-landene på lang sigt. Lande med gode Pisa-resultater har set over perioden højere vækstrater end lande med dårligere Pisa-resultater. En forskel, der ikke kun viser sig mellem rigere og fattigere lande, men også de rigere lande imellem.
Væksten i Danmark kan forøges ved at sikre større arbejdsudbud og ved at styrke værdien af det arbejde, der udføres. Det kan fx ske ved, at flere vil yde en ekstra indsats, påtage sig et større ansvar eller ønske at tage uddannelse
Skrevet af Konklusionen er banebrydende. Det viser sig nemlig, at kvaliteten af elevernes viden og færdigheder i de unge år er helt afgørende for forskellene i vækstraterne på tværs af OECD-landene på lang sigt. Lande med gode Pisa-resultater har set over perioden højere vækstrater end lande med dårligere Pisa-resultater. En forskel, der ikke kun viser sig mellem rigere og fattigere lande, men også de rigere lande imellem.
Underbygger det ikke netop Steen Steensen påstand? Altså at et øget antal folk der tager lange videregående uddanelser, ikke øger vores velstand.
Rig og veluddannet er to forskellige ting. Korreleret, men ikke det samme. Så jeg forstår ikke din kommentar.
Nej, for du tænker ikke akademisk :-) Spøg til side, der ER jo en korrelation, der lader sig bevise både på bundlinien men også kulturelt og "psykosocialt". Det er ganske enkelt en god forretning på alle leder og kanter at vore politikere har en høj uddannelse, og ja - "fjerner" sig fra folket. Og dermed bliver det også en god forretning at vi uddanner så mange som muligt. Hvis man skal foretage en "ægte" diskussion af problemstillingen må det være en diskussion af, hvordan vi får flere uddannet. Ikke hvordan vi forhindrer uddannelse også bliver et parameter i det sociale magtliv.
Jeg ved ikke hvordan du måler kultur eller "psykosocialt", så hvordan du vil bevise nogen korrelation mellem uddanelse og kultur/"psykosocialt" er uforståeligt for mig.
Problemet med vores politikere er ikke at de har en uddanelse, men at de ofte ikke har andet. Deres erfaringsgrundlag stammer typisk fra et samfundsvidenskabeligt studie (nogengange ikke engang færdiggjort), og det politiske liv i (ungdoms)-partierne og på borgen. Der findes en masse erfaringerne og viden man kan tilegne sig uden for de miljøer. Viden som politikere typisk ikke har. Uddanelse er ikke en substitut for praktisk erfaring.
Et andet problem med vores politikere, er at deres uddanelserbaggrund er alt for snæver. Altså de er næsten alle sammen DJØF'ere. Der er ikke noget galt i at være DJØF'er som sådan, men de har en tendens til at se verden på en måde, ligesom andre grupper har en tendens til at se verden på en anden måde. Og når man så ensidigt har en gruppe i folketinget, får man også kun repræsenteret et verdenssyn på borgen (groft sagt).
Underbygger det ikke netop Steen Steensen påstand? Altså at et øget antal folk der tager lange videregående uddanelser, ikke øger vores velstand.
Nu behøver det ikke udelukkende at være et yderligere stort antal kandidater der er behovet, men denne undersøgelse viser tydeligt at uddannelse giver velstand. Jeg skal endvidere bemærke at DI i år har udtrykt bekymring for mangel på kandidater om få år indenfor visse områder. Det være sig inginører, jurister og økonomer.
Det er også netop af hensyn til incitamentet for at tage en uddannelse, at der argumenteres for lavere marginalskat.
Jeg tror ikke Steensen udtaler sig om uddanelse som sådan:
”Alle akademikerne i folketinget anbefaler selvfølgelig, at vi skal have mere uddannelse og forskning, og siger, at det er vejen til vækst og velstand. Uddannelse og forskning ligger jo inden for de områder, de selv kender til. Men hvis det virkelig var sådan, at uddannelse var vejen til velstand, hvorfor har vi så fået en økonomisk krise nu? De intellektuelle er faktisk generelt en relativt uproduktiv klasse, og universiteterne er i det store og hele en økonomisk belastning for samfundet.
jeg læser det som han henviser til en bestemt form for uddanelse. Den form for uddanelse de interlektuelle tager. Det vil sige diverse samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsuddanelser. Men OK, jeg fortolker, og det kan læses anderledes.
Jeg er ikke uenig i at en masse uddanelser gør folks produktivitet højere. Men det udelukker ikke at en masse uddanelser, ikke bidrager med noget positivt.
Men nu skrev han netop at uddannelse ikke er vejen til vækst, selvom emperien netop viser det jf. ovenfor.
Jeg husker også en artikel i Berlingske, som jeg desværre ikke kan finde, som viste en forskel mellem to folkeskoler, hvor de så vidt jeg husker havde det samme udgangspunkt med social baggrund, ressourcer mm. hvem hvor den ene have et højt fagligt niveau. Konklusionen var at såfremt alle folkeskoler kunne nå det niveau ville det give et veltandsløft der var trecifret i milliardklassen.
Skrevet af Afskaftopskattennu har jo helt ret. De rigeste lande, de lande med flest og bedst kort på hånden, størst perspektiver, det er jo de veludviklede lande med højtuddannede befolkninger. Og det er jo ikke sultens slavehær fra Kina eller Indien "vi" er bange for, men netop deres høje uddannelsesniveau.
De dårligst stillede lande og områder i verden, altså set fra menneskers synspunkt, det er de lande og områder der beboes af den dummeste og mindst uddannede befolkning. Empiri.
Skrevet af Nej, det er ikke det, "vi" er bange for. Det er deres økonomiske vækst. Der er tydelig sammenhæng mellem høj akademisk uddannelse og svag økonomisk vækst.
Steen Steensen har ret. Man kan formentlig ikke gøre noget bedre for sig selv og sin virksomhed end at få sine konkurrenter til at ansætte en masse folk med høje akademiske uddannelser. Dette vil på sigt sætte konkurrentens vækst i stå.
Det skyldes, at akademikere ikke er uddannede til at producere - de er uddannede til at diskutere. Dette kan jo også være ganske hyggeligt, for den der elsker diskussion - men produktionen går simpelthen i stå, når der er for mange akademikere involveret i den.
Dette er formentlig årsagen til, at mere end 80% af alle danske højtuddannede er offentligt ansatte.
Skrevet af Hmm. Klaus - Der er en tydelig sammenhæng mellem høj uddanelse og rigdom - de rige lande er rige fordi de har gennemført en vækst gennem forøgelse af produktivitet som bla.a. afhænger af generelt uddannelsesniveau. At vækstraten bliver lavere for de rige lande end for de fattigere (og mindre uddannede) er naturligt, idet de fleste kendte produktivitetsforbedringsmuligheder er udnyttet i de allerede rige lande, mens de fattigere har masser af kendte forbedringsmuligheder at tage fat på. Det er det der hedder konvergens. Der kan komme nye teknologispring som atter skaber høje vækstrater i den rige verden, men ellers skal vi ikke forvente vækstrater som i BRIK landene. Vi kal jo også stadig huske at bare 2% vækst i DK skaber det samme tillæg til BNP per indbygger, som ca 9% i Kina.
Man kommer vist til at skelne mellem uddannelse og uddannelse vist man rigtigt skal beskrive sammenhængen mellem BNP/rigdom og uddannelse.
Jeg kan, for eksempel, slet ikke forestille mig at RUC på nogen måde bidrager positivt til Danmarks BNP.
Det var da mærkeligt - Jeg arbejder sammen med adskillige RUC uddannede som skovler penge hjem til Danmark på internationale kontrakter.
Skrevet af Ret skal være ret.
Det ville næsten heller ikke være til at bære hvis ikke RUC kunne bidrage med bare et lille afkast.
Var det muligt at uddybe lidt mere omkring hvordan denne skovlen penge hjem til Danmark faktisk foregår?
Skrevet af Jeg synes at Liberal Allinace opretholder en h0j grad af trovaerdighed. Jeg er helt tryg ved at have sat min stemme der.
Jeg synes at Liberal Allinace opretholder en h0j grad af trovaerdighed. Jeg er helt tryg ved at have sat min stemme der.
Vil LA gå på kompromisser eller indgå i forlig? Det får man så at se i den kommende folketingsperiode.
Håber på begge dele. Men mest af alt må vi forvente, at LA nøjes med at profilere på mærkesager sig frem til enten det nyvalg eller den regeringsomdannelse der vil ske om 1 - 1½ år.
Jeg synes godt LA kan tillade sig at være vankelvorne med at indgå forlig med den nye regering. Alene det at politikere fra S, SF og Ø konsekvent kaldte LA for "team Saxobank" under valgkampen burde ikke anspore til større samarbejdsvillighed. Det er jo S-SF-R der skal få det til at fungere, LA kan i princippet være ligeglad.
Det er let nok at føre valgkamp, men vil LA gå i forlig om en skattereform, hvis den udelukkende er en omlægning som den seneste i 2009?
Der er underskud frem mod 2060 så det er svært at se hvor der skulle være mulighed for reelle skattelettelser for det nærmeste.
Det er let nok at føre valgkamp, men vil LA gå i forlig om en skattereform, hvis den udelukkende er en omlægning som den seneste i 2009?
Jeg tvivler. Nu ved jeg ikke hvad der foregår oppe i hovedet på de 8 folketingsmedlemmer, men jeg ville blive dybt overrasket hvis de stemte for den samme finanslov som partiet var imod da VKO præsenterede den.
Derudover :
1) der er ikke underskud frem til 2060, selv med den førte røde politik, hvor har du det bras fra?
2) jeg kan ikke se LA indgå finanslovsforlig om noget som helst der ikke indebærer skattelettelser. Det er, som jeg vurderer det, årsagen til at LA stod helt uden for tilbagetrækningsreformen. Den handlede om at omlægge allerede eksisterende forbrug, og der kan LA jo ikke rigtig være med.
Jeg synes det er dejligt med et parti som LA i Folketinget, men man skal ikke håbe på mirakler. Politikerne bliver jo bare korrumperede langsommere end deres forgængere, når nu de har en mærkesag og brænder for emnet. Men korrumperede, det bliver de alle til sidst, opslugt af systemet. Andet er der såmænd ikke i dette.
1) der er ikke underskud frem til 2060, selv med den førte røde politik, hvor har du det bras fra?
Okay. Jeg har slået det op.
I følge Det Økonomiske Råd er der strukturelt underskud i alle årene frem mod 2055 (Ja, det er er så et eneste år, 2020 hvor den rammer 0).
Se figur Figur III 14a, side 258.
I betragtning af hvor følsomme sådanne analyser er, særligt på langt sigt og da økonomien i budgetter gerne har med at skride til den forkerte side uanset i hvilken kontekst, ser det ikke ud til at der er mulighed for de store gaver i form af reel nominel lavere skat.
Konklusion. Der er næppe råd til reelle lettelser i skatten og da slet ikke sålænge der er ventelister på kræftbehandling. Ihvertfald ikke ud over symbolske som f.eks. fjernelse af multimedieskatten.
Skal der ske reelle lettelser i skatten på arbejde, må det igennem samme omgang som i 2009. Når LA hævder at de kan skære 40.000 offentligt ansatet, med henvisning til Nyruptiden, kommer man ned på samme argumentationsniveau, som da SF påstod at der var kommer 7.000 ekstra adminstrative stillinger i kommunerne siden 2001.
Realiteten er at der skal massive reformer til for dels at bringe orden i de offentlige reformer, skabe vækst og dernæst sænke skatten.
Den gode nyhed er så at lande som selv Tyskland står overfor værre udfordringer. Derimod ser det ud til at Sverige vil få en flot fremtid med faldende offentlig gæld allerede om få år og pæn vækst.
I følge Det Økonomiske Råd er der strukturelt underskud i alle årene frem mod 2055 (Ja, det er er så et eneste år, 2020 hvor den rammer 0).
Se figur Figur III 14a, side 258.
Fin kommentar. Desværre tror jeg ikke rigtig på præmissen. Jeg tror det er ganske umuligt at regne bare 2 år frem i tiden. Jeg er grundlæggende meget enig i dine kommentarer, selvom jeg er uenig i at der ikke er "råd" til dit og dat. Helle T vil vel gerne genvælges, så det giver jo sig selv der kommer belønninger til socialdemokratiske kernevælgere, hvem end det så er. . Men det graf-pis, det kan vi ikke bruge til noget som helst. Jeg er helt enig ift det du skriver om S-SF og LA og mængden på offentligt ansatte. Jeg tror S-SF-R kopierer LA's regnestykke. Det vil spare penge og er fuldkommen gratis, så hvorfor ikke? De 40.000 LA forestillede sig "fyret" (kva negativ omtale, Jersild osv) skal nok blive udfaset alligevel.
PS: Hvis du alene hæfter dig ved forskellen mellem praktisk underskud og fækalt overskud, så må jeg anebfale tidligere tråde her på 180grader.dk
Der er et konjunkturmæssigt underskud på 85 mia. pt. og strukturelt på ca. 15-20 mia. så uanset hvad øges gælden massivt disse år.
Som jeg skriver kan man givet komme med symbolske lettelser i skatten som fjernelse af multimedieskatten, men skal skatten på arbejde reelt ned, så må V, K og LA æde reduceringer i fradrag som rentefradrag, beskæring af indskud på pensionsindbetalinger eller sundhedsforsikringer. Der er simpelthen ikke råd til at gennemføre reelle skattelettelser med de statsfinanser og sådan som finansmarkederne straffer den mindste træden ved siden af. Det er faktisk også det som Vækstforum anbefalede.
På sigt må man så arbejde for styr på de offentlige finanser ved at holde igen med det offentlige forbrug, så det kan nærme sig ca. 25 % af BNP.
Hokuspokus penge som gevinster ved udlicitering mm. kan først bruges hvis de konstateres osv.
Om LA må de tilsvarende droppe populistiske børneforslag som deres modstand mod udligningsskatten.
Det er meget sjældent man debaterer med folk der rent faktisk ved hvad det handler om. Jeg mener også at den nye regering bare kan lade være med at lade skatterne stige, og kun køre på selskabsskat og afledte skatter. Det vil kunne give den ene mia der åbenbart skal financiere alt fra 30 minutters ventetid på skadestuerne til 2 lærere i indskolingen. Sjældent er så få penge brugt så mange gange på så lidt. Men de burde gøre som jeg siger. Bare vent og se. Jeg er ganske sikker på at provenuet fra i år er større end sidste å
Skrevet af Pjat - Det der skal til er massive nedskæringer i den offentlige papirmølle. Dertil skal en stribe offentlige museumsgenstande på auktion og bortsælges. bla. DR, TV2, DSB mv.
Der skal sættes en foreløbig målsætning om et max. samlet skattetryk på 40% hvoraf indkomstskat højst kan være 35%, MOMS 20% mv. Endvidere skal der luges ud i alle nonsensafgifter såsom fisketegn o.lign. - ligesom alle mulige glashuse af feministisk m/k type nedlægges.
Pjat - Det der skal til er massive nedskæringer i den offentlige papirmølle. Dertil skal en stribe offentlige museumsgenstande på auktion og bortsælges. bla. DR, TV2, DSB mv.
De er jo ingenting værd. DSB er f.eks ikke meget værd, ikke engang deres catering giver åbenbart overskud (selvom man aner snyd og kassetænkning, af et statsligt selskab!) Så det man kan tjene og det man kan spare på at drtive de 3 virksomheder er altså til at overse. Det vil lune dejligt et enkelt kvartal at sælge én af virksomhederne. Det er jo ikke sådan at et salg af DR eller DSB kan financiere en skattelettelse,
Der skal sættes en foreløbig målsætning om et max. samlet skattetryk på 40% hvoraf indkomstskat højst kan være 35%, MOMS 20% mv. Endvidere skal der luges ud i alle nonsensafgifter såsom fisketegn o.lign. - ligesom alle mulige glashuse af feministisk m/k type nedlægges.
Fint nok. For alle "nonsensafgifterne" giver heller ikke det store. Det er bare symbolske penge, f.eks fisketegn er jo helt latterligt. Man skal føle sig som en forbryder de 3 gange om året man fisker hornfisk, fordi man ikke har betalt en afgift til staten. Idioti. Derimod forstår jeg ikke den med momsen. Det er jo sådan set lige meget om momsen er 5%, 25% eller 2000%. Markedet har indrettet sig deefter. Der er kun én ting der er helt sikker hvis du nedsætter momsen, og det er inflation. Så det lyder som en umiddelbart dårlig ide ift det foreliggende. Det man kan gøre er en differentieret moms, hvor man så langsomt udfaser de 25% for udvalgte produkter og til sidst ender med ingen eller en meget lavere moms.
MOMS er den største skattekilde i sig selv - men den kan og skal ikke være højere end i omkringliggende lande. Derfor ned med den.
Spændende og vigtig artikel.
Jeg er meget enig i Steen Steensens observationer og synspunkter.
Skrevet af Igen et pletskud fra Camilla! (Ja, det er Steen Steensens synspunkter, men det er Camilla, der får dem frem i lyset.)
Det er det rene vrøvl. Mildest talt, hvor meget jeg end ønsker at sympatisere. Undskyld mig. Måske for 20 år siden? Det er lige så velfunderet og jordnært som at høre Pernille Skipper udtale sig om Danmarks omgang med menneskerettigheder eller hvor onde mænd er som gruppe, samlet set.
Steen Steensen kunne danne en klub med Ole Hyltoft. Så kan de skrive månedlige nyhedsbreve til hinanden der handler om f.eks hvor forfærdeligt det er at folk har en uddannelse, og hvor landsforrædderisk det er at politikere i højere grad end ift 1800-tallet benytter sig af velafprøvet teori frem for amatøristiske mavefornemmelser og ren klasse-nepotisme.
... Men hvis det virkelig var sådan, at uddannelse var vejen til velstand, hvorfor har vi så fået en økonomisk krise nu?
Den tager muligvis kegler på den lokale bodega, men i dette forum virker det bare...Stupidt!
Det er så banalt og primitivt. Det er det samme som når man omvendt hører at der "skæres ned på efterløn" fordi bankerne skal have hjælp.
På sigt skabes vækst og velstand gennem bedre uddannelsesniveau, højere produktivitet og bedre ressourceallokering. Men naturligvis er verden mere kompliceret end som så. Rusland har mange dygtige forskere og høje uddannelesniveau på visse områder, men er alligevel generelt fattigt. På samme måde kan man i USA finde de bedste universiteter, højt niveau på forskning og videnskab, men tilsvarende dyb fattigdom og manglende uddannelse. Det samme gør sig gældende i England.
For Danmark kan man ligeledes bemærke, at det først er i de senere år der er blevet satet mere på forskning, men omvendt er det dybt bekymrende at der findes elever der forlader folkeskolen uden at kunne regne eller læse.
Et er behovet for at få sænket marginalskatten, herunder også selskabsskatten, men det er ligeledes helt afgørende bliver at få hævet niveauet på uddannelserne.
Det gælder ligefra folkeskoler, ungdomsuddannelser, tekniske skoler og videregående uddannelser. Muligt at der skal tilføjes yderligere ressourcer, men det handler også om motivation, dannelse og kultur.
Det er så banalt og primitivt. Det er det samme som når man omvendt hører at der "skæres ned på efterløn" fordi bankerne skal have hjælp.
Det er næsten begrædeligt at læse den slags på 180grader.dk. Men fint du følger min Pernille Skipper-reference op. Der er ikke den store forskel på det "interview" vi debatterer her, og så til de lidt mere langt ude inferiøre enhedsliste-folketingsmedlemmer.
På sigt skabes vækst og velstand gennem bedre uddannelsesniveau, højere produktivitet og bedre ressourceallokering. Men naturligvis er verden mere kompliceret end som så. Rusland har mange dygtige forskere og høje uddannelesniveau på visse områder, men er alligevel generelt fattigt. På samme måde kan man i USA finde de bedste universiteter, højt niveau på forskning og videnskab, men tilsvarende dyb fattigdom og manglende uddannelse. Det samme gør sig gældende i England.
Jeg aner, at når du skriver "fattigdom" eller "fattige" mener du reel fattigdom og reelt fattige. Din these er helt korrekt, og grunden til at det lille ressourcefattige land mod nord, der kaldes Danmark, ikke endnu er gået ind i en spiral af fattigdom, men stadigvæk lejlighedsvist fremviser nobelpristagere og IT-milliardærer, det skyldes da at der i efterkrigsårene blev satset benhårdt på uddannelse. Jeg har altså også læst historie på KUA. Der er mange andre aspekter i det, bevares, men hvem ville du helst lægge nationaløkonomien i hænderne på : Én der rent faktisk ved noget om emnet eller Steen Steensens bodegavenner?
Skrevet af Jeg mener mennesker der bor i boliger der ligner noget fra ulande, socialt og kulturelt dysfunktionelle familier og lokalsamfund som man ser visse steder i den amerikanske syd eller forskellen på nordengland.
Jeg forstår så ikke den sidste del af dit indlæg. Jeg angriber netop Steen Steensens indlæg for at være nonsens. Det er blot et surt opstød uden substans, logik eller fornuft. På den måde ligner det meget af det politiske spam der præger den danske debat.
Skrevet af ... Alt imens proletariatet sluger den intellektuelle klasses antikapitalistiske paroler. De subsistensløse har en klar interesse i at fraskrive sig ansvaret for deres subsistensløshed.
Et menneske vil aldrig indgå en handel eller aftale medmindre det forventes, at mennesket vil være bedre stillet, end det ville have været, havde handlen eller aftalen ikke været indgået. Det er en universel sandhed.
Således vil parasitterne - de intellektuelle og proletariatet - nære sig af den produktive klasses overskud indtil produktionen af sociale goder vil ophøre.
Skrevet af Rigtig godt interview. Jeg er glad for at være bidragsyder!
Så du er medansvarlig? Du er blandt de forsmåede og miskendte, der aner et stort "skred" i Danmark i demokratisk negativ retning, fordi du om aftenen på TV kan se en professor indenfor EU-ret udtale sig om EU-ret? Du mener at viden skaber ulighed? Du ser det som menneskeforagtende, at nogle "andre" har taget "magten" fordi man hellere vil interviewe en ekspert i overgreb på børn, til eksempel, i stedet for at overgive sig til pøblen hvor man kan høre at "løsningen" er, at "skære nosserne af folk"?? Ja, hvorfor turnerer medierne ikke rundt på de små havneknejper om natten, og får lavet nogle gode politiske analyser. Det er en gåde, det må være et skred, en slags konspiration - i hvert fald er der noget eller nogen man kan give skylden. Se bare denne svada :
De intellektuelle har også fået en position som dem, der skal udlægge verdens gang for den almindelige befolkning i medierne. Jeg tør næsten vædde med, at der i aften vil være mindst en professor, der bliver interviewet på DR.
Steen Steensen kan åbenbart ikke tænke selv. Og fordi han ikke kan det, tror han andre mennesker heller ikke kan tænke selv. Og når man tror det, så er det jo klart at man kan opfatte den hyppige brug af eksperter på f.eks DR som opium for folket, som magt-"misbrug".
Problemet er blot, at han/I tager helt fejl. Problemet er hverken uddannelse eller at magteliten har fået et andet navn, et andet udgangspunkt. Det virkelig problematiske er, når f.eks DR udvælger en ekspert ikke på baggrund af at vedkommende er ekspert, men på baggrund af hvad vedkommende mener. Så bliver det et selvsuplerrende system, hvor man kolporterer meninger og udnytter ekspertrollen som alibi. Og DET er der masser af eksempler på, i modsætning til Steen Steensens mystiske bodega-tirader.
Din pointe udelukker ikke Steen Steensens. Dine stråmænd gider jeg ikke svare på, men der var da 2 spørgsmål.
Det første spørgsmål du stiller til min kommentar er fornuftig nok, og jeg uddyber gerne:
- Jeg er glad for at være bidragsyder, for uden min og andres støtte som superbruger, fik vi ikke artikler som denne. Så: "Ja, jeg er medansvarlig." - for interviewet.
Og så spørger du om
Du mener at viden skaber ulighed?
Naturligvis. Hvordan kan man ikke mene det? Hvis jeg lærer at svejse, og du ikke gør, så er vi ikke lige. Men jeg har ikke noget problem med ulighed. Tværtimod!
Det første spørgsmål du stiller til min kommentar er fornuftig nok, og jeg uddyber gerne:
- Jeg er glad for at være bidragsyder, for uden min og andres støtte som superbruger, fik vi ikke artikler som denne. Så: "Ja, jeg er medansvarlig." - for interviewet.
Hvis det er hvad man kan forvente af resultat som superbruger, så er jeg glad for ikke at have taget mig sammen til at blive superbruger. Jeg mener det er noget ærkevrøvl Paaske formidler her.
Naturligvis. Hvordan kan man ikke mene det? Hvis jeg lærer at svejse, og du ikke gør, så er vi ikke lige. Men jeg har ikke noget problem med ulighed. Tværtimod!
Men det har Steen Steensen
Hvis det er hvad man kan forvente af resultat som superbruger, så er jeg glad for ikke at have taget mig sammen til at blive superbruger. Jeg mener det er noget ærkevrøvl Paaske formidler her.
Og det skal du have lov til at mene.
Men det har Steen Steensen
Det læste jeg ikke. Jeg læste at han havde noget imod den unødvendige ulighed:
Jeg kan godt acceptere en vis ulighed – for eksempel at en doven selvfølgelig ikke tjener ligeså mange penge som en energisk – men det store fokus på uddannelse skaber en ulighed, der ikke havde behøvet at være der.”
Og det giver jeg ham helt ret i.
Øh? Jeg skrev ikke den sidste sentens. Men vi er enige om den, for øvrigt.
Jeg mener Steen Steensen er et fjols der skyder med skarpt den helt forkerte vej. Hvis man endelig skal gå back to basics med hans påstande, så burde han kritisere medierne, og dens måde at håndtere
"virkeligheden" på, end han burde kritisere at folk bliver klogere og i dag ved mere om samfundsmekanismer end for 100 år siden. Det er jo helt åbenbart der findes akademiske sandheder, som normalt er forholdt befolkningen, men ikke nødvendigvis er samfundsbevarende selvom de inkorporeres i det politiske liv som sandheder. Men nu har jeg altså læst datalogi, historie, informationspsykologi, økonomi mm og jeg har altså aldrig mødt en elite, og jeg har aldrig mødt en elite der ville Danmark til livs, eller var ringere stillet hvis man forestillede sig dem politisk end alle andre du kan møde i Føtex, Netto eller Fakta.
Steen Steensen er bare en forsmået halv-intellektuel. Andet er der ikke i det.
Øh? Jeg skrev ikke den sidste sentens. Men vi er enige om den, for øvrigt.
Nej, det er jeg klar over at du ikke gjorde. Som du vil kunne se af det kolon der kommer før citatet, gengiver jeg hvad Steensen skrev, som modargument til din påstand, at Steensen har noget imod ulighed som sådan.
Nu jeg har været med til at betale for artiklen, valgte jeg også at læse den helt igennem.
Steen Steensens pointe er, at vi fokuserer alt for meget på en bestemt slags viden som kan kaldes "formel akademisk uddannelse" og for lidt på en anden slags viden så som svejsning, landbrugslære og regnskabsførelse.
Desuden opvaluerer vi formel teoretisk viden og nedvurderer praktisk produktiv viden.
Steen Steensen har en glimrende pointe der!
Der er en trussel mod samfundet. Det ses let ved f.eks. at spørge dig dadk om du kan reparere en traktor og få en svine besætning til at fungere? Kan du føre et regnskab med dobbelt bogholderi?
Hvis du ikke kan det (eller noget tilsvarende), må jeg konkludere, at du ikke er en af dem som evner at sætte mad på bordet, du forsørges af arbejdsmænd og er på trods af din sikkert fine uddannelse helt afhængig af at nogle "lavere uddannede" skaffer dig føde og klæder og tilgengæld giver du dem hvad?
Så ligegyldig hvor dejlige Lacan, Stiglits og Luhmann er, så er det ikke studiet dem som skaffer brød på bordet og flæskesteg i ovnen. Og det er et stort problem at vi styres af en elite som ganske enkelt ikke er i stand til at forholde sig til viden om praktisk produktion, idet de ingen interesse har i den og intet ønske har om, at forholde sig til den.
Jeg erindrer et lille anekdotisk eksempel fra valgkampen: Nogle bønder i Nordsjælland var bekymrede over at kommunerne havde forbudt, at rense vandløbene op af miljø hensyn (det var noget biodiversitet og noget med slyngede åløb). De klagede over, at deres afgrøde gik tabt pga regnen.
Man havde så indhentet en kommentar fra en typisk håbefuld ung SFer (RUC uddannet så vidt jeg erindrer). Hun kunne med et smil fortælle, at når Danmark reducerede sit CO2 udslip ville det regne mindre og så ville bønderne ikke have noget problem med deres marker...
Det er sådan et øjeblik man forstår forskellen på en meget høj universitets uddannelse, som måske nok giver en masse viden, men ingen - lige nøjagtigt ingen - praktisk kunnen, som kvalificerer en til at tage nogen som helst beslutninger.
Og der sidder jo mange som hende rundt om kring og beslutter i den offentlige forvaltning og der sidder mange som hende i de store virksomheder og leder uden personligt ansvar og uden personlige investeringer.
Og det er Steen Steensens pointe: Vi er "over educated" og "under skilled".
For mit eget vedkommende må jeg beskæmmet sige, at jeg på trods af en flot kandidat eksamen har mindre reel brugbar viden til umiddelbar rådighed end en person med real eksamen årgang 1969 (det virker - med al respekt - heller ikke som du dadk har meget mere viden til rådighed end mig) - og DET er et problem
BoNordahlPedersen, Fine pointer. Jeg kan love for at jeg ved virkelig hvad verden har brug for. Og virkelig ved hvad jeg snakker om. Tror jeg selv.
Den er fin den anakronisme med SFU'ere og vejret. Glimrende. Jeg har oplevet noget lignende i Afrika. Når vejret bliver dårligt går dine arbejdere i skjul. Og det er fint nok.
Men jeg har aldrig oplevet en afrikaner bestyrte mig med alle mulige gode råd til hvordan jeg skal effektuere arbejdet. Jeg har set det med hvide, europæere, danskere, men også hollændere, belgiere, svenskere, nordmænd. De er alle helt vildt optaget af vejret. Men afrikanere, de arbejder bare, dvs, så meget de kan, for de leder jo nærmest efter en grund. Jeg har stået i skjul og set hvordan de bevidst ødelagde en stor skruenøgle. Helt bogstavligt satte den imellem to metalborde og pressede til, så man ikke længere kunne skrue på svenskernøglen. Det er jo dybt godnat. De har slet ikke det gen der hedder "civilization" vi andre har. Så kan vi bare ikke producere, og medarbejderne får ingen løn.
Afrikanere er som børn.
Og hvad er din pointe med afrikanerne? At RUC'ere og andre universitets uddannede er som børn? og at du beskæmmet trækker alle dine tidligere kommentarer tilbage og bøjer dig i Støvet for Steen Steensens argumenter? ;0)
Eller er det blot et små banalt associations trick?
Afrikanerne kunne med fordel undervises lidt i omgangen med værktøj - hvis de da ikke ødelægger skruenøglen for, at forhindre en kapitalistisk udbytning af merværdien af deres arbejde og derfor autopoiesisk frembringer et system som tillader dem at gøre oprør mod den oplevede magtesløshed i sitiuationen. En sitiuation som er frembragt af selve den hvide kulturs værens udkastethed mod det af afrikanerne oplevede material dialektiske værens system som er deres værens basis for den modsatrettede udkastethed mod den førstnævnte systemiske væren.
(O, disse minder fra forelæsningssalens intellektuelle tomhed - til gengæld er jeg ikke helt klar over hvor Gudenåen befinder sig: Dadk hvor ligger Gudenåen - og Strasbourg?)
Pointen er stadig, at uddannelse uden kunnen er ligegyldig. Hvor mange engle kan der danse på et knappenålshoved? Svaret er naturligvis, som enhver som har studeret skolastik ved, at der kan danse ligeså mange engle som Gud vil at der skal danse - da Gud er almægtig. Men det er ikke det relevante spørgsmål. Det relevante spørgsmål er: "Hvad skal vi bruge det til?"
Hvad skal vi med en Cand.scient.san.publ. når en oversygeplejerske med 3 mdr.s kursus i bogføring og budgetopfølgning løser opgaven ligeså godt eller måske endda bedre
Skrevet af Rigtig god artikel som fortjener et større publikum, fx i de intellektuelles foretrukne avis - Information.
Jeg kommer selv fra et akademikerhjem gennem flere generationer, men har aldrig kunnet finde den samme glæde ved studierne som resten, jo jeg kan lide at lære ny viden ikke bare indenfor et snævert felt, men generelt indenfor livet, og ser især det at lære OG anvende som noget grundlæggende for mennesket.
Der hvor den går galt er at uddannelses systemet er tilpasset de passive, dem der tager flittige noter som kan gengives ordret til eksamen. Der er ingen eller meget lidt projektarbejde, stort set ingen case studies eller reflektioner over faget og viden generelt. Det er simpelthen blevet for inaktivt at studere. Desuden er der sådan en voldsom arrogance over uddannelsessystemet som er svær at acceptere når man har prøvet den virkelige verden.
Skrevet af Strålende interview. Steen Steensen har bedre end 99 procent gennemskuet, hvordan tingene har udviklet sig og stadig udvikler sig. Og hvor meget skade den ikke-produktive klasse gør mod et samfunds vitalitet.
Jeg kommer til at tænke på cand.scient.pol som begreb.
Interesant artikel. Kan varmt anbefale Thomas Sowell's bog Intellectuals and Society.
Syntes også bedre om Sowell's definition af interlektuel, nemlig som folk hvis slutprodukt er ideer.
Det er så bare lidt ironisk at artiklen er bragt af en uddannet journalist der interviewer en historiker og forfatter...
Skrevet af Jeg er ikke uddannet journalist :-). Det er endnu værre: Jeg er stud.mag.
Og måske har du overset disse pointer/afsnit i interviewet?
"Der er de informatoriske intellektuelle – det er den gruppe, du og jeg tilhører. Det er for eksempel journalister, forskere og lærere."
Og:
"Du har skrevet en del bøger, er uddannet historiker og holder mange foredrag. Synes du ikke, din position som kraftig kritiker af de intellektuelle er lidt selvmodsigende, når du nu selv hører til blandt dem?
”Ja, jeg hører da til blandt de intellektuelle. Men jeg mener, at jeg som historiker har pligt til at oplyse om min vurdering af, hvordan samfundet har udviklet sig. Jeg var allerede i min studietid klar over, at den beskrivelse af samfundet, som især marxisterne havde, er helt forkert. Hvis jeg ikke skulle beskrive hvordan samfundet er indrettet, uanset om det er til fordel eller skade for mig selv, hvad skulle jeg så? Man kan ikke tage hensyn til sig selv i denne forbindelse, og det klandrer jeg mange universitetsfolk for at gøre.”"
”Ja, jeg hører da til blandt de intellektuelle. Men jeg mener, at jeg som historiker har pligt til at oplyse om min vurdering af, hvordan samfundet har udviklet sig. Jeg var allerede i min studietid klar over, at den beskrivelse af samfundet, som især marxisterne havde, er helt forkert. Hvis jeg ikke skulle beskrive hvordan samfundet er indrettet, uanset om det er til fordel eller skade for mig selv, hvad skulle jeg så? Man kan ikke tage hensyn til sig selv i denne forbindelse, og det klandrer jeg mange universitetsfolk for at gøre.”"
Det må være mange år siden han har frekventeret historiestudiet.
Brugen og koblingen mellem at uddanne sig eller gå på unviversitet og så være "intellektuel" lugter sgu langt hen af 70'er retorik og munkesocialisme.
Eller at man kun har taget de første 1-2 semestre på aftenskole, og så derefter givet op og nu helliger sig anti-uddanneles-thesen
Men hvem har forsvaret kapitalismen de sidste 10 år??? Udover cepos, LA og et par enkelte erhvervsfolk, men absolut ikke længere hverken DI eller DA og da slet ikke V og K, som højst har villet føre erhvervspolitik gennem skatteyderbetalte og konkurenceforvridende støttemidler og socialiserende bankpakker.
I USA så vi noget af det samme, først nu er der ved at komme en reaktion.
Problemet er bare at i befolkningens bevidsthed står de sidste ti år som "borgerlige" og "kapitalistiske" selv om udviklingen aldrig siden 73 ere gået hurtigere mod socialisme og afskaffelse af den frie markedsøkonomi.
Skrevet af Jeg synes det kunne være interessant, at få belyst, hvad der driver udviklingen. Er det akademikerne, der bevidst fremmer egne interesser og får flere af deres egen slags placeret eller det blot en naturlig følge af den teknologiske udvikling, der gør gamle job overflødige og åbner nye muligheder.
En tredje mulighed er at akademikere ubevidst fremmer egne interesser. For eksempel, kunne man tænke sig at jurister har en tendens til at tro, at nye love kan løse vores problemer. Det gavner juristerne, da det giver dem mere arbejde. Men det bunder jo ikke nødvendigvis i at man bevist plejer sine egne interesser.
Ja, man KUNNE FORESTILLE SIG DET. Kender du til konkrete eksempler hvor der er truffet en åbenbar forkert beslutning, fordi hende eller ham der traf beslutningen havde en akademisk uddannelse? Der burde jo være masser af den slags, kva Steen Steensen.
Ja, man KUNNE FORESTILLE SIG DET. Kender du til konkrete eksempler hvor der er truffet en åbenbar forkert beslutning, fordi hende eller ham der traf beslutningen havde en akademisk uddannelse?
Om en beslutning er åbenbart forkert, afhænger meget af øjnene der ser. Jeg syntes at det er åbenbart forkert at støtte det kongelige teater, men det betyder ikke at andre syntes det. Ikke særlig mange beslutninger er åbenbart forkerte for alle parter.
Og det er nærmest umuligt at vide, om en konkret beslutning blev truffet, fordi beslutningstageren havde en akademisk uddanelse.
Så det er nærmest umuligt at leve op til dine krav.
Der burde jo være masser af den slags, kva Steen Steensen.
Nu er jeg ikke Steen Steensen, så hvilke formodninger du kan udlede af hans interview, må du snakke med Steensen om.
Men i stedet for at kigge på konkrete beslutninger, kan vi kigge på intellektuelles synspunkter tilbage i tiden. Masser af intellektuelle støttede op om Hitler, Stalin, Mao, ... Intellektuelles støttede typisk op om nedrustning i 30'ernes England og Chamberlain eftergivenhedspolitik overfor Hitler. En meget stor andel af de intellektuelle har været på den forkerte side af historien igen og igen. Problemet er at mange intellektuelle lider af verdensfjern idealisme kombineret med en tyrkertro på centralisme.
Men i stedet for at kigge på konkrete beslutninger, kan vi kigge på intellektuelles synspunkter tilbage i tiden. Masser af intellektuelle støttede op om Hitler, Stalin, Mao, ... Intellektuelles støttede typisk op om nedrustning i 30'ernes England og Chamberlain eftergivenhedspolitik overfor Hitler. En meget stor andel af de intellektuelle har været på den forkerte side af historien igen og igen. Problemet er at mange intellektuelle lider af verdensfjern idealisme kombineret med en tyrkertro på centralisme.
Forstår slet ikke denne indvending. Det er altså dårligt at være intellektuel, og have en akademisk grad, eller hvad mener du? Mit ærinde er såmænd ikke at ære samtlige akademikere i Danmark, men at betvivle Steen Steensens efter min mening temmelig letkøbte pointe, hvis han da overhovedet har én..
Du spurgte efter eksempler på at det skadede på en konkret beslutning, at havde en uddanelse. Og jeg argumenterede for hvorfor det ikke var muligt at komme med eksempler på. Jeg kunne dog komme på det næstbedste, og vise (ok, påstå) at historisk set, er der masser akademikere der har ment vanvittige ting. Og at mene vanvittige ting, såsom at mene at Mao var en god ting for Kina, er der ikke langt til at bidrager negativt til samfundets beslutningsproces.
Well, på samme måde kunne man bevise at liberalisme og humanisme er rene uhyrligheder.
I øvrigt, set i bakspejlet var Mao da virkelig en gave til kineserne.
Hvis jeg var diktator i EU så tvang jeg Irland, Grækenlamd pg muligvis Italien til at gå ud af euroen. Men hvis jeg havde været diktator hele tiden så havde jeg naturligvis sagt til de lande at det slet ikke nytter dem at gå ind i euroen. Det var fint at følge D-Marken, men mindre fint at euroens medlemslande nu ikke kan devaluere eller sætte en rente. Det gør jo hele forskellen. Og jeg har læst både økonomi og historie. Når renten sættes ift klimaet i Berlin, så...Forleden satte ECB renten ned, det gjorde den ikke fordi folk ikke kan låne i Nakskov, eller man er bange for inflation i Spanien - nej, man gjorde det fordi man frygtede at den tyske økonomi ville blive overophedet. Så lad os antage at vi var med ved bordet der. Hvor meget af den danske indernigspolitik ville bestemme renten? Du gættede rigtigt. 0.
Men vi har brug for euroen, så vi kan sidde med ved bordet, siger vores politikere. Hvilket bord?
En tredje mulighed er at akademikere ubevidst fremmer egne interesser.
Ja, det er vi enige om. Selvklart. Det ligger implicit i det jeg skriver. Men derfra og så til at sige at den vestlige verdens problemer, inkl finanskrisen, skyldes at vi har så at sige uddannet os ihjel? Han er jo idiot.
Ved ikke hvad din kommentar, har med min kommentar af gøre. Anyways, hvor siger Steensen at uddanelse har slået os ihjel? Hvad han siger er at vi kræver for meget uddanelse, og som jeg fortolker det, også til fag hvor kraget om uddanelse er unødvendig. For eksempel, ønskede Københavns taxinævn at en gymnasieuddanelse skulle være fremmende for at kunne blive vognmand. Det blev dog vist ikke til noget.
Han siger det ikke. På snedig vis bruger han en journalist og det etablerede værdi-univers til at skabe et formuleret fundament. Der er bare 2 kæmpefejl ved det
1) hans projekt kan ikke løftes intelllektuelt og slet ikke fysisk. Han har ikke en kæmpe backup i form af gode argumenter eller en gennemtænkt analyse
2) han kammer totalt over. i selvfedhed. Jeg har mødt flere der baserede hele deres liv på en gigantisk løgn, jeg regner allerede nu Steen Steensen under den kappe. Indtil videre tror jeg han er farlig. Vi ved ikke om han er en Breivik-type, men noget kunne tyde på det.
Indtil videre tror jeg han er farlig. Vi ved ikke om han er en Breivik-type, men noget kunne tyde på det.
WTF?!
Skrevet af Som udgangspunkt er al uddannelse godt. Men hvilke uddannelser taler vi om?
Uddannelser som giver bedre og dygtigere specialister i de producenrede virksomheder?
Uddannelser som beskæftiger sig med oldtidskunst etc.? Jeg har intet mod oldtidskunst, men hvis man ser på det udbud af uddannelser som der er i dag så bliver jeg forvirret.
Er det mig der er forkert på den, når jeg antager at de offentlige ansattes job er at servicere de privat ansatte? For mig virker det som om, at man nu ansætter og uddanner medarbejdere til at servicere hinanden i det offentlige. Jeg har intet mod det offentlige, jeg er selv ansat i det. Men efterhånden så virker det som om, at alle de ansatte er ansat i et helt andet land og at man skal have visum for at få et møde med dem.
Just my 5-cent
Skrevet af Hold kæft en gang klynk. Og forvrøvlet klynk oven i købet. Det er slet ikke, fordi jeg underkender, at der er massive problemer her til lands. Men problemerne skyldes ikke et højt uddannelsesniveau. Tværtimod. Det er ingen katastrofe, at der måske er uddannet 100.000 humanister, hvoraf nogle har nogle mærkværdige specialer. Det er heller ingen katastrofe, at godt 10000 veluddannede landmænd (som til sammen ejer over halvdelen af Danmarks areal) stadig eksporterer varer for over 60 milliarder om året. Ej heller er det en katastrofe, at mange produktioner i dag er så specialiserede, at de har gjort manuel arbejdskraft overflødig. Og at vi får flere og flere hjælpemidler til kommunikation, der gør typografer og sætternisser arbejdsløse.
Det, der er en katastrofe, er, at befolkningen stadig uddanner sig, som om der er brug for masser af ufaglært arbejdskraft! Det er jo dér, blandt de store skarer af mennesker på overførselsindkomster, at skattekronerne pludselig får ben at gå på. Velstand skabes af arbejdsdeling og specialisering. Det er derfor, at jeg ringer efter en kloakmester i stedet for at bruge fem gange længere tid på at gøre det selv. Og det er derfor, at han spørger mig, om jeg kan lave en reklametekst... Når vi så har løst vore respektive opgaver, er der pludselig en masse tid til overs. Som vi kan bruge til noget konstruktivt.
Det, der er en katastrofe, er, at befolkningen stadig uddanner sig, som om der er brug for masser af ufaglært arbejdskraft!
Øh, du ved godt at du formidler noget usandt? Jeg mener, hug bare hænderne af dem - men mød mig i parnasset kl 12.00
Øh, ikke forstået. Så vidt jeg ved, er der over 20% af en årgang, som aldrig får gennemført en ungdomsuddannelse. Og jeg vil godt æde min... (nej, det vil jeg jo ikke, for så går det sikkert som med Quortrup)... men jeg er ganske overbevist om, at disse 20% koster mere på bundlinjen end den elite, som Steensen er efter.
Jeg ved ikke om kan gøre det sådan op. Thesen er jo, groft sagt, at alle der har fået en videregående uddannelse viderefører et nassersamfund på bekostning af staten, hvem det så end er, bliver uddannet ind i en "elite".
Problemet med ungdomsuddannelserne er helt anderledes. Det skyldes at Danmark er blevet et videnssamfund, har været det i 20-30 år, og der derfor slet og ret er en vis andel af ungdomsårgangene der falder igennem. Der er slet ikke brug for deres arbejdskraft. Derfor har du dilemmaet med praktikpladser - man har ganske enkelt nogle uddannelser man parkerer en masse unge i, som virksomhederne ikke efterspørger. Jeg spurgte under valgkampen Villy Søvndal om han ikke kunne se det mærkelige misforhold, at man på den ene side satsede på "uddannelse" og lovede "70.000 flere praktikpladser" men på den anden side erkendte, at arbejdspladserne alligevel var tabt til udlandet. Fik aldrig svar.(naturligvis) Efter valget har der da også været fuldkommen tavst om de 70.000 praktikpladser. Nu hvor regeringen ikke længere er opposition, kan de åbenbart godt se, at der er en grund til at man ikke kan levere praktikpladser for f.eks oliefyrsreparatører.
men jeg er ganske overbevist om, at disse 20% koster mere på bundlinjen end den elite, som Steensen er efter.
Nej. Slet ikke. Vidste du for eksempel at staten yder over 700 kroner i tilskud til HVER billet solgt til det kongelige teater?
Vidste du, at det koster over en krone i administration at omfordele en krone?
1077 kr, per billet, for at være mere præcis. Men så er det jo godt vi har fået en ny kulturminister, der nu vil tage penge fra det kongelige og bruge dem på inferiøre rockorkestre. Der skal nemlig være større mulighed at spille musik på statens regning, gerne rockmusik, og desto flere dårlige rockbands der spiller "musik" ingen gider at høre, desto bedre må det gå for kulturen, er analysen.
Der var engang, for 2.500 år siden, i den korte hellenistiske glansperiode som vi er påvirket af/produkt af den dag i dag, en græsk "filosof", husker ikke navnet, der hævdede, at hvis man gerne vil vide hvordan et lands befolkning har det, og hvordan deres styre er, så skal man lytte til folkets sange og musik. Når jeg hører på den danske kattejammer-rock, og ved en sjælden lejlighed inviteres ind til et skuespil, så må man konstatere at det går af H til i Danmark.
Det store problem i den sammenhæng er vel, at den danske befolkning er for lavt uddannet! Det store flertal kan ikke gennemskue skabelon-rock og er for uvidende til at forstå klassisk (eller god rytmisk) musik.
Problemet i det her land er ikke, at der er for mange højt uddannede, men at der er så godt som ingen der er alment dannet. Og det gælder også folk med længerevarende uddannelser. Vi har smidt den klassiske dannelse ud, fordi den var "gammeldags" og "ufolkelig" eller "elitær" og nu har vi kun specialiseringer og folk som den historiker, der er omtalt i ovenstående artikel, der spytter fuldstændig udokumenterede påstande ud, som tydeligvis er gennemsyret af mandens politisk holdning, og folk tror fandengalemig på det(!) fordi de ikke har nogen kritisk sans. Jeg mener, han udtaler sig jo ikke som historiker (dertil er der simpelthen ikke gjort nok videnskabeligt benarbejde, så vidt jeg kan se), men som samfundsdebattør, der skriver ud fra vage fornemmelser.
Lennart, jep, det ved jeg godt. Men det jeg skriver, det er, at omfordelingen i dette land går fra de højst uddannede til de lavest uddannede.
Ikke kun. For de lavest uddannede går ikke så meget i det kongelige teater. Det er faktisk de højtuddannede, der i høj grad benytter sig af alle de dyre kulturtilbud. Der er jo også mange højtuddannede på akasse.
Det meste af omfordelingen i DK foregår inden for middelklassen. Det er planlæggere og regulatorer, der nyder fordel ved det kæmpe omfordelingscirkus. Reelt kommer der ikke ret meget fra A til C. Det meste forsvinder hos B (=bureaukraten) undervejs. Det er mest denne B Steen Steensen er ude efter, som jeg har forsået det.
Nu er det ikke Kulturministeriets budget, der vælter den danske økonomi!
Jeg ved ikke, hvor i landet du bor, men herude i det mellemste Danmark er det i hvert fald ikke de højtuddannede, som bruger de sociale ydelser. Jeg vil ekstrapolere og påstå (fordi jeg ærlig talt ikke gider checke det!), at man - hvis man kigger nationalt på modtagerne af længerevarende sociale ydelser - vil se en altovervejende del af lavtuddannede.
Jeg kan sagtens være enig i, at vi har set en omsiggribende DJØFicering af landet. Og at der spildes enorme summer på alt mellem himmel og jord. Jeg kan endda være enig i, at akademikere "foretrækker" at omgås akademikere.
Den i mine øjne helt grundlæggende problemstilling er imidlertid, at akademikere som udgangspunkt er pissegode til at kommunikere. Eftersom vi lever i et samfund, hvor alt, virkelig alt mellem himmel og jord, kan koges ned til en eller anden form for kommunikation, ender det med at være dig og mig og en masse andre veltalende højtuddannede, som tegner billedet af Danmark. "Du var i avisen!" "Du var i radioen". "Du var i fjernsynet". "Der var en tegnefilm med dig i går aftes!" (WHAT?!?!!? Så har man alligevel hørt det med - at ungerne tror, at mit naturprogram er en tegnefilm!)
Og oven i købet er de, der sidder & bestemmer på redaktionerne, næsten uden undtagelse journalister. Her kan man virkelig tale om en uddannelsesmæssig monopolisering! :-)
Jep - vi er mestendels enige.
Vidste du i øvrigt, at det i følge Rockwool-fonden koster hele 5 kroner og 58 øre hver gang staten omfordeler bare een krone?
Det er forkert. De produktive lavtuddannede betaler alt for de højtuddannede - ikke omvendt.
De fleste lavtuddannede findes i den private produktive sektor. De betaler de højtuddannedes uddannelser og deres kultur. Og de lider under alle deres regler - fx. rygeloven.
Det er forkert. De produktive lavtuddannede betaler alt for de højtuddannede - ikke omvendt.
Så folk uden eller med ringe uddannelse, og generelt lav løn giver størt gevinst for samfundet.
Interessant "teori". Det er i strid med al erfaring, fornuft og empiri og logik, men en typisk Klaus K rygerpropaganda.
Nej. Folk i de produktive erhverv skaber samfundets værdier. Her finder du flertallet af lavtuddannede - formentlig 70-75% af dem.
Udgifterne i samfundet skabes derimod af den offentlige sektor. Her finder du til gengæld 90% af alle højtuddannede.
Sådan hænger det sammen.
Og det har som du ser intet med rygning at gøre, min søde pige :)
Nej, lavtuddannede skaber hverken vækst eller veltand. De betaler det mindste i skat og de skaber heller ikke jobs eller indtjening.
Derimod trækker de stort på offentlig forsøgelse og hjælp.
Omkring rygning, var det dig der bragte det ind i tråden, lille pus.
Du tager fejl. Jeg driver til din orientering en virksomhed med 10 ansatte - alle med lav eller ingen uddannelse, på nær én.
Vi laver hvert år et stort overskud før skat. Ingen har modtaget noget fra det offentlige. Enkelte af dem fik i perioder supplerende dagpenge i 90'erne.
Det er måske svært for dig at forstå, men der findes faktisk folk, der ser det som en ære at tilegne sig deres viden og kompetencer selv, og ikke ligge skatteyderne til last på et hjernedødt uddannelsessted. Folk der betragter længerevarende uddannelse som "forsørgelse".
Vi mener ikke, at man kan opnå unikke kompetencer ved at gå på universitet eller den slags steder - dér lærer man kun at bræge med de andre får.
Vil man lære noget unikt, må man opsøge de enkeltindivider, der kan det unikke og "kopiere" det, de har gjort på sin egen måde, på sit eget område og ud fra sine egne præmisser.
Jeg vil tilbyde dig et job hos os, hvis vi en dag får brug for en til at tage sig af klagesager. Det er højtuddannede uhyre velegnede til ;) Desværre er der ingen der klager.
Klaus K taler som han har forstand til. Manipulation og et selvkonstrueret parallelunivers.
Jo flere højtuddannede, jo mere eksport. Sådan lyder konklusionen på en ny analyse fra CBS. Men højtuddannede er i dag en mangelvare i Danmark. Mange danske unge foretrækker arbejde frem for studier, og universiteterne er først lige begyndt at arbejde aktivt for at tiltrække udenlandske studerende. Der er brug for uligeløn mellem lavt- og højtuddannede, hvis bøgerne skal tiltrække de unge, mener forskeren bag undersøgelsen, professor Jan Rose Skaksen.
Jamen er det ikke overraskende, at at en uddannelsesinstitution er kommet frem til denne konklusion.
Teoretisk uddannelse er blevet et mangehoved uhyre. Den balance der skal være i et sundt samfund mellem praktisk- og teoretisk skoling er blevet forrykket/skævvredet til det uholdbare.
For 15-20 år siden var der ansat ca. 100 højtuddannede miljøtosser i Storstøms amt, samtidig med at der blev sendt bud til Polen for at hente læger til områdets sygehuse.
Naturvidenskabelige - og medicinske uddannelser er en ting. Men det er i dag en lille del af det akademiske univers.
Bl.a. samfundsvidenskab og hvad DJØF repræsenterer er områder der skal slankes. I demokratisk sammenhæng skader de mere end de gavner. - Skal gerne redegøre herfor ved en anden lejlighed.
Muntert link fra Mandag Morgen: "Højtuddannede skaber vækst".
Ja - mon ikke. I udgifterne ;)
@ Afskaf: Det selvkonstruerede parallelunivers du omtaler, hedder Danmark. Et herligt sted, som du normalt omtaler som: Underdanmark - og deres befolkning som: Bonderøve med bodega mentalitet :)
Klaus, jeg kan følge dig et stykke af vejen. Men smøger vi ikke lige lovlig tykt på her?
Hvor har du fra at 90% af alle højt uddanede er ansat i det offentlige?
Og selv blandt højtuddanede offentlige ansatte, er der måske mange udgifter, men der er også mange værdier. For eksempel er en læge da nok en udgift, men for ham der får fixet det 4 dobbelte benbrud, er det nok en ret stor værdi. Jeg er også glad for vi har skoler og gymnasier.
Er der også mange DJØF'er vi kunen undvære? Det er jeg overbevist om der er, men det betyder ikke at vi skal betragte alle offentlige ansatte som en byrde. Eller alle DJØF'ere.
Og blandt højt uddanede privatansatte, er det heller ikke svært at finde eksempler på faggrupper der utvivlsomt skaber værdi.
Du kan gå på Danmarks Statistik og finde uddannelsesniveauet for hele arbejdsstyrken. Du vil se, at mine tal er korrekte.
I den private sektor er antallet af akademikere ekstremt lille, de findes primært i små brancher som fx. biotek og IT. Omvendt er langt broderparten af de offentligt ansatte højtuddannede.
Jeg tolker Steensen derhen, at Danmark er blevet et rendyrket klassesamfund - med en hårdtarbejdende privat lavtuddannet arbejdsstyrke med stadig færre rettigheder, der pukler som slaver for en højtuddannet politisk elite.
Værdier skabes af den private sektor. Det er den private sektors afkast, der betaler det offentliges arbejde. Det offentliges arbejde kan i mange tilfælde udgøre en værdi - men denne værdi er ikke prisen værd, dels fordi de kan produceres bedre i privat regi - og dels fordi man er tvunget til at betale for dem uanset kvaliteten.
De eksempler du nævner kan alle produceres bedre og billigere i privat regi - og bliver det også. Har du aldrig været på privat hospital? Eller gået på privatskole?
Djøf'ere producerer love og regler. Nogen af dem skal være der for at holde orden i samfundet - men mange nye regler har en negativ værdi. De begrænser de privates råderet og udfoldelsesmuligheder og æder af de værdier, der skabes af de private.
Du kan gå på Danmarks Statistik og finde uddannelsesniveauet for hele arbejdsstyrken. Du vil se, at mine tal er korrekte.
Man kan bruge timer på ikke at finde hvad man søger på Danmarks Statistik's hjemmeside - så nej, det har jeg ikke tænkt mig. Jeg fandt dog denne hjemmeside som siger der i 2001 var 70.000 privatansatte akademikere og 84.000 offentligt ansatte. Så tvivler endnu mere på dine 90%.
Du skriver:
... men denne værdi er ikke prisen værd, dels fordi de kan produceres bedre i privat regi - og dels fordi man er tvunget til at betale for dem uanset kvaliteten.
De eksempler du nævner kan alle produceres bedre og billigere i privat regi - og bliver det også. Har du aldrig været på privat hospital? Eller gået på privatskole?
Jeg er hovedsageligt enig i hvad du skriver, men det ændre ikke ved at en læge skaber værdi. At lægen kunne skabe endnu mere værdi som privatansat er muligt, men det ændre ikke ved at han skaber værdi i sin nuværende offentlige beskæftigelse. Helt ligesom hvis jeg nu startede en karriere som kurvefletter, ville jeg skabe mindre værdi end jeg gør nu, men jeg ville jo stadigvæk skabe værdi.
Djøf'ere producerer love og regler. Nogen af dem skal være der for at holde orden i samfundet - men mange nye regler har en negativ værdi. De begrænser de privates råderet og udfoldelsesmuligheder og æder af de værdier, der skabes af de private
Enig, men det er ikke i modstrid med hvad jeg skriver i kommentaren ovenfor.
Man kan bruge timer på ikke at finde hvad man søger på Danmarks Statistik's hjemmeside - så nej, det har jeg ikke tænkt mig. Jeg fandt dog denne hjemmeside som siger der i 2001 var 70.000 privatansatte akademikere og 84.000 offentligt ansatte. Så tvivler endnu mere på dine 90%.
Tillad mig at assistere med dette link fra Danmarks Statistik.
Du vil se (hvis linket virker), at langt hovedparten af de højtuddannede er offentligt ansatte (måske ikke helt 90%, men godt deropad) - og broderparten af de lavtuddannede er privat ansatte.
Min (undskyld, Steensen's) påstand er, så vidt jeg kan se, korrekt: Danmark producerer massive mængder højtuddannede, som træder direkte ind i den offentlige sektor.
Man opnår formentlig ikke en mindre stat uden at reducere uddannelsescirkusset væsentligt. Samtidig vil en reduktion i antallet af højtuddannede give mere økonomisk vækst pr hoved.
Måske skulle man satse lidt mere på, at uddannelser kan bruges til noget, der skaber økonomisk vækst? De naturfaglige & praktiske uddannelser, fx. - og lidt mindre (meget mindre) på administration & politik.
Mindre teori - flere skills.
Du ved jo stort set 100%, hvilke brancher, der er offentlige og hvilke der er private. Så man kan sagtens få et groft billede af fordelingen på denne måde:
Vælg en alder, fx. 45-49 år, som eksempel. Vælg hele landet, begge køn, alle brancher og 2010. Vælg herefter to uddannelsesniveauer: Grundskole og lang videregående uddannelse - klik herefter "vis tabel".
Det du vil se er, at de private industrier har en meget stor overvægt af lavtuddannede - helt op mod 20 x større - undtagen i disse: Medicinalbranche, IT, Finans & Forsikring, TV & radio, Rådgivning, Reklame.
I kategori "Bygge og anlæg" er der fx. 3.735 med grundskole, og 151 højtuddannede.
Omvendt i de offentlige brancher er der en pæn stor overvægt af højtuddannede - undtagen i brancherne Socialinstitutioner & Kultur / fritid.
I kategori "Sundhedsvæsen" er der fx. 1.853 med grundskole og 4.149 højtuddannede.
Man kan ikke få en præcis opgørelse på denne måde, men man kan få et fint overblik, og derudfra konkludere, at flertallet af lavtuddannede findes i den private sektor, mens det store flertal af højtuddannede findes i det offentlige.
(I befolkningen som helhed udgør lavtuddannede (kun grundskole) ca. 22% - mens højtuddannede udgør ca. 7,5%.)
"Det har selvfølgelig ikke været en blodig revolution med skyderi i gaderne og rullende hoveder," fortsætter han. "Nej, den har været ublodig og rolig, og er forløbet over meget lang tid. Og det er i virkeligheden den mest effektive form for revolution, fordi den er nemmere at sluge for befolkningen end en blodig revolution. Jeg kalder den en strukturel revolution.”
Bare som en sidebemærkning skal det påpeges at det var tilfældigheder mere end noget andet der gjorde at det blev en strukturel i stedet for en blodig revolution. De franske socialister var klar til at krydse Rubicon i 1968, hvis de bare kunne få opbakning fra Sovjet. Det kunne de imidlertid ikke på grund af et udenrigspolitisk interessefællesskab mellem Sovjet og De Gaulle-regeringen. Kun derfor blev der ikke borgerkrig i Frankrig (og muligvis andre europæiske lande).
Så det der "selvfølgelig" er lidt malplaceret. 1968 var mere end bare studentikose udskejelser og fjollede hippier, og det var mere et sammenfald af heldige omstændigheder end god vilje der gjorde at det endte ublodigt.
For mig at se er det du først og fremmest opponerer imod men som du ikke klart kan formulere dig imod og du derfor rammer en masse andre ting sammen med, det er Den Tredie Vej. Ikke for at virke for intellektuel, dem kan du jo åbenbart ikke lide selvom de ellers er lige så forskellige mennesker som alle andre, så skulle du måske studere begrebet synkretisme. Det har jo ligget i tiden længe at der har været en kamp imellem den religiøse synkretisme og så den mere jordnære og at denne kamp har overtaget fra den traditionelle højre-venstre-kamp der (for nogen) ikke længere giver mening. Jeg er iøvrigt enig i at LA også er et synkretistisk parti, til tider helt New Age-agtigt.
lignende synspunkter har Steen Steensen tidligere givet udtryk for i sine bøger--men det bliver det hele
ikke mindre sandt af.Tværtimod.
Gentagelser er visdommens moder.
Mest til dadk og Afskaftopskattennu
Steen Steensen har et stort forfatterskab bag sig og er blevet ignoreret af magteliten på samme måde som dem der blev truet af kirken, da de påstod at jorden var rund og ikke flad som en pandekage.
En tidligere journalist på Land og Folk, Jens Jackie Jensen (En sand mester af det danske sprog) skrev nedenstående om en af Steensens bøger.
<<
"Demokratiets Rødder" er intet mindre end et mesterværk af internationalt format.
Havde Steen Steensen ikke været dansker, men derimod tysker, englænder eller amerikaner, ville han givetvis med dette værk opnå verdensberømmelse.
Han ville retfærdigvis blive nævnt på linie med englænderen Paul Johnson, der skrev vort århundredes verdenshistorie, og han ville blive sidestillet med nobelpristageren Milton Friedman, der skrev bogen: “Det frie valg”.
Jens Jackie Jensen
>>
Mine fem cents vil være:
At hele livet er en skole, og man går altså også i skole og lærer, selvom man ikke sidder bag en skrivepult. Det går så helt galt, når man som nu gør det til en ren afgud, med så megen teoretisk skoling som muligt.
At begå sig på det frie marked holder de små grå nok så virile, som fordybelse i andres nedskrevne erfaringer.
Men det frie marked har også brug for grundforskning og (uafhængig) videnskab der ikke lader sig spænde for en politisk vogn.
Den nu afdøde forstkandidat og frihedskæmper Flemming Juncker beskriver dette dilemma på udmærket vis i 1990.
"Som i så mange andre tilfælde var dette en sejr for de yngre videnskabsmænd, der omkring 1968 bl.a. med computermisbrugets hjælp og efter fordoblingen af universiteternes studenterantal og den dermed skete fortynding af den akademiske verdens kvalitet bragte al ældre viden i tvivl, skadede vor videnskabelige kontinuitet og åbnede en fager ny verden med overdreven foragt for den ældre og ofte mere naturnære viden. Urbanbiologerne tog overhånd og sorterede ofte den ældre viden fra."
Se yderligere http://uretten.dk/miljo/akademisk-deroute
Jeg kan virkelig ikke se relevansen.
Erhvervslivet har brug for veluddannet arbejdskraft. Det gælder i alle led og niveauer. De har også brug for flere kandidater end hvad de pt. kan leveres. Det meldte DI ud i sommers. Dette gælder ikke generelt, men på retninger hvor der er efterspørgsel.
Dette skal de videregående uddannelsesinstitutioner levere, ligesom der skal sikres en højere kvalitet. Højere kvalitet gennem alle uddannelsesled, fra folkeskole til universiteter. Netop højere uddannelsesniveau og kvalitet er det som sikre væksten i økonomien. Det er det som økonomisk empiri viser. Så eleverne i folkeskolen skal bliver bedre til at læse og regne, ligesom kvaliteten skal højnes på gymnasier, tekniske skoler og universiteterne.
Ved siden heraf skal der også ske grundforskning og erhvervsbruglig forskning, som er med til at sikre et vidensniveau som kan anvedes i virksomhederne igennem synergi. Der postes i disse år yderligere og adskillige mia. i forskning fra det offentlige, som naturligvis skal kunne anvendes i økonomien.
At der så ved siden af, også skal være forskning i f.eks. astronomi eller middelalderhistorie, kan jeg ikke se er en modsætning.
Derimod læser jeg hans indlæg nærmere som et surt opstød. Omvendt er der heller mange økonomer der mener, at det udelukkende er forskning og uddannelse der kan hæve Danmark op af status quo. Det vil tage årtier og der er ligeledes behov for reformer af skat og arbejdsmarked.
Problemet er bare, at niveauet ikke bliver højere, men daler...
De almene gymnasier føler sig nu tvunget til at tilbyde læsekurser (i dansk!) for nye elever, om få år vil det sikkert være det samme på universitetsuddannelserne.
Både den foregående og den nuværende regering havde/har officielt en målsætning om, at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en "videregående uddannelse", men hvordan forestiller man sig, at det skal ske, hvis ikke ved at sænke niveauet markant? Hele forestillingen om masseuniversiteter er i mine øjne grundlæggende idiotisk og gavner ingen (evt. med undtagelse af de ansatte på universiteterne), men det koster til gengæld en frygtelig masse penge.
Min pointe er, at det ikke er spor finere eller mere samfundsøkonomisk produktivt at have en universitetsuddannelse og blive ansat i en offentlig eller halvoffentlig stilling, end det er uden en "videregående uddannelse" at starte og drive sin egen virksomhed eller som ansat at bidrage til driften af en sådan virksomhed, tværtimod!
Der har været mange gode kommentarer i denne tråd, så jeg ikke så meget mere at bidrage med. Men boglige teoretikere får vi i mange år absolut ikke mangel på.
Fx. hele miljøområdet med miljøministeriet og forgreninger er en stor katastrofe. Sæt hele skaren af medarbejdere på dagpenge/efterløn. Det ville være til stor gav for landet. I det mindste ville det medføre at meget erhvervsliv igen ville får dispositionsretten, ansvaret og handlemulighder tilbage.
Majoriteten af RUC's kandidater er heller ikke meget bevendt til at sikre Danmarks økonomiske suverænitet i fremtiden.
Men sådan ønsketænkning har PT ingen fremtid for sig.
Men jeg er oprigtigt bekymret for hvor alle entreprenørerne fremover skal komme fra. Dem som dagligt konfronteres med hvor samfundets mangler og behov opstår og så sætter noget i gang.
Sådanne entreprenører kan klare sig selv og skabe arbejdspladser, uden at have snabelen nede i statskassen hverken direkte eller indirekte. Hvor mange RUC-kandidater og ligesindede kan sige det samme ?
Meget enig i Steen Steensens synspunkter, som kan ses i direkte forlængelse af synspunkterne i Jørgen S. Dichs "Den herskende klasse" fra 1973.
Ja, Steensen er blevet totalt overset i den danske debat. Jeg var heldig og faldt for ca. 10 år siden tilfældigt over hans bog "problemet med de intellektuelle" på et bibliotek. Jeg var interesseret i emnet - "de intellektuelle", som de hed i 70'erne og 80'erne. Dette voksende befolkningslag, som man i 90'erne kunne konstatere i stigende grad betragtede sig som ELITEN i samfundet. Og også efterhånden blev anset som sådan.
Jeg fandt det bekymrende, fordi der ikke er så langt fra elitær tankegang til totalitær tankegang. - Og i dag slår det igennem i højere og højere grad.
Efter Murens fald, hvor alle troede, ideerne om socialisme var pist borte, og alle kunne forbrødre sig i arbejdet, flyttedes fokus fra slagsmålene mellem højre og venstre. Man koncentrerede sig i høj grad om præstationer på arbejdsmarkedet - ikke mindst den offentlige sektor, som blev kraftigt udvidet og fik tilført flere og flere ressourcer. De ansatte fik stadigt flere goder og højere lønninger. Især de intellektuelle, som nu blev kaldt akademisk arbejdskraft.
Regeringen Nyrup gjorde det moderne at ansætte (arbejdsløse) humanister i den offentlige sektor og i virksomheder. Det førte til mange afskedigelser af ikke-akademiske faggrupper. Men de nye "kloge hoveder" blev anset som nødvendige på grund af "kompleksiteten" i samfundet. Sagsbehandlingen skulle "professionaliseres" osv. Og hele tiden måtte der flere "kloge hoveder" til, universiteterne skulle producere stadig flere - og det fortsatte så lysteligt under højkonjunkturen ........ og efter den.
Akademikerne har fået status efter deres egen selvforståelse - som elite, eksperter, vidensformidlere, forskere osv. - som vi, de uundværlige!
I dag står vi med et bureaukrati, der er helt ude af proportioner for dette lille land, og som sammen med "de sludrende klasser" (Jalving) reelt styrer og bestemmer alt. Jeg er næsten enig med Steen Steensen i, at det er ligegyldigt, hvilken farve regeringen har, fordi politikerne - der i dag næsten alle taler samme sprog som embedsværket og medierne - ikke for alvor kan manifestere en selvstændig magt over det system, der er skabt.
Jeg er som sagt kun næsten er enig. Det er ikke helt ligegyldigt, om holdningen er rød eller blå. Om man tænker i frihed eller ej.
Vi ser i dag en voksende bevidsthed om de problemer, som magtarrogance og den elitære styring på alle planer afstedkommer. Og der bliver også rejst spørgsmål vedrørende den kolossale økonomiske udbytning, der ligger i hele systemet. For HVEM betaler alle disse højtuddannede offentlige bureaukrater, der elsker at informere, styre, udstede ordrer og forbyde osv. - Er de nu alle en rimelig udgift?? (her tænker jeg ikke på læger og andre nødvendige specialister. Jeg tænker især på en del unødvendige "specialister" og alle de mange, mange informationsfolk og administratorer med oppustede stillingsbetegnelser og særdeles gode lønninger - herunder djøff'er. De elitære! Og alle meningsdannerne.
Vi ser ovenikøbet nu politikere, som tør gå til kamp mod bureaukratiet - dels ud fra en økonomisk synsvinkel og dels på grund af urimeligheder og magtarrogance. Foreløbig er LA's Simon Emil Amnitzbøll en flot nr. 1 på det felt. Måtte det brede sig.
Meget enig i Steen Steensens synspunkter, som kan ses i direkte forlængelse af synspunkterne i Jørgen S. Dichs "Den herskende klasse" fra 1973.
Ja, Steensen er blevet totalt overset i den danske debat. Jeg var heldig og faldt for ca. 10 år siden tilfældigt over hans bog "problemet med de intellektuelle" på et bibliotek.
Steen Steensen har 'om nogen' været frosset ud som forfatter - og samfundskritiker - her i vort lille "søde" Danmark.
Igen og igen har han via sine mange bøger og artikler peget på den nedbrydning af det 'virkelige' folkestyre der er sket i danmark siden slutningen af 1960'erne.
Steen Steensens viser via sit lange forfatterskab hvordan i særdeleshed de humanistiske intellektuelle fra universiteter og højere læreanstalter - stille og roligt har 'overtaget magten' fra 'folket' - her i landet.
---------------------------------------
Blandt andet fra egne familiære cirkler ved jeg, at Steen Steensen på venstrefløjen (som altid bakket solidt op af DR1) har været katalogiseret i en 'særlig sort kasse' - sammen med folk som Søren Krarup - Jesper Langballe.
Frem for at gå ind i debatten - har venstrefløjen 'med stor succes - må det erkendes' - valgt at 'sortmale alle virkelige trusler' - mod den nye statslige intellektuelle styrring af Danmark.
Bare et lile eksempel på den måde man har (og stadigt) bekæmper kritikere som Steen Steensen på - stødte jeg på her idag på internettet,
Prøv f.eks. at gå ind via link på præsentations-siden for Steen Steensens bøger herunder - og se hvad der sker:
http://www.steen-steensen.dk/Abildgaard/Abildgaard_%26_Br%C3%B8dsgaard.html
En lille ondskabsfuld venstreorienteret hacker - har moret sig med at ødelægge hjemmesiden, så meget for den frie debat og den reelle ytringsfrihed her i landet.
Som en venlig gestus har jeg 'screendumpet' siden (før den forsvinder) og lagt et link til billedet herunder, hvoraf fremgår bogtitlerne fra Abildgaard og Brødsgaard:
http://www.cdpres.dk/steen_steensen_01.jpg
Link med god beskrivelse af en af Steen Steensens bøger samt en række artikler kan findes her:
http://fremskridtdk.wordpress.com/category/steen-steensen/
Mange af bøger og hæfter kan købes hos bog.nu herunder:
http://bog.nu/forlag/abildgaard-broedsgaard?per_page=50
Kun at håbe af eftertiden vil anerkende den fantastiske indsigt og kraft der ligger gemt i Steen Steensens forfatterskab, for man må ved gud sige at kulturpaverne fra hans samtid har gjort 'alt for at 'fryse ham ud' - tydeligvis i erkendelse af - at budskaberne fra hans bøger er farlige for deres opnåede magtpositioner i samfundet.
Flere artikler fra Politik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 3 timer og 27 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
4 KommentarerMinister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 12 timer og 23 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Danske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 2 timer og 7 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Når moderinstinktet regerer
Udgivet for 13 timer og 15 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 4 timer og 10 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
0 KommentarerSkats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 7 timer og 2 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 6 timer og 53 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 12 timer og 47 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 1 time og 53 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 22 timer og 57 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 5 timer og 6 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 23 timer og 19 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
Thorning vil give virksomheder strøre fradrag for investeringer
Udgivet for 5 timer og 21 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:52 til Boblere af NickRohde
Kilde: politiken.dk
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu
Udgivet for 1 dag, 7 timer og 38 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:19 til Boblere af Claus Due
Kilde: ekstrabladet.dk
Boligejere kan få smæk i skattereform
Udgivet for 22 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 22:24 til Boblere af Kenneth Eskegaard Nielsen
Kilde: b.dk
Sass Larsen, godt han er tilbage saa S helt kan forsvinde
Udgivet for 1 dag, 1 time og 16 minutter siden i Politik
Manu Sareen løber fra løfte om kvindekvote-brev - Politiko | www.b.dk
Udgivet for 1 dag og 49 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 21:05 til Boblere af GWT
Kilde: b.dk
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 31 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 10:18 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Så meget rejser Helle for
Udgivet for 1 dag, 7 timer og 15 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:18 til Boblere af Ulrich
Kilde: ekstrabladet.dk
LO: Vi vil gerne arbejde mere - når helvede fryser til
Udgivet for 1 dag, 11 timer og 14 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 09:59 til Boblere af Gold Standard
Kilde: b.dk
|
Om Camilla Paaske Hjort Freelancejournalist for 180Grader.dk. Medlem af Dansk Presseforbund. Kontakt: camillahjort09(snabela)yahoo.dk og camillahjort09(snabela)gmail.com. Se Camilla Paaske Hjorts profil eller Følg Camilla Paaske Hjort |
|
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 136 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 134 klik
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten 25/05 15:47 - 61 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 809 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 712 klik
Når moderinstinktet regerer 25/05 09:35 - 433 klik
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |