BookmarkletTilføj til    |
Forkælede studerende
Udgivet for 725 dage siden i Politik
Tilføjet 31/05 13:10 til Boblere af Mie Harder
Kilde: mieharder.dk
"Hvis vi også i fremtiden vil have råd til at hjælpe de allermest udsatte, kan vi ikke blive ved med at give mere til alle. Som ressourcestærke, fremsynede borgere med samfundssind burde de studerende gå forrest og foreslå SU’en erstattet med et lån," skriver Mie Harder (K) i et blogindlæg.
38 Kommentarer|
Jacob Bræstrup:„ Jeg regner skam med renters rente:- Under uddannelsen ved at jeg...”
Skrevet af Som studerende er jeg helt enig i, at SU'en bør erstattes af et lån. De frigjorte penge skal bruges til at lette marginalskatten.
Dog er jeg ikke helt enig i, at uddannelse er "gratis". Det har mine forældre betalt over skatten.
Dog er jeg ikke helt enig i, at uddannelse er "gratis". Det har mine forældre betalt over skatten.
Skrevet af Ja - de sparede penge skulle uden tvivl gå til at lette topskatten. Og enig, begrebet "gratis" bør egentligt altid stå i gåseøjne. Jeg brugte det her, som jeg også tror du ved, i den socialistiske og desværre gængse betydning: "du skal ikke selv betale"... ;-)
Skrevet af 
Skrevet af Uddannelsen er jo gratis i den forstand at de studerende ikke har noget økonomisk bundet via deres skolegang - sjovt nok har Danmark også en af Vestens største drop-out rater, da der reelt ikke er noget incentiv til at blive i skolen når arbejdsløsheden er lav, og man kan gå ud som ufaglært og få 25.000+ om måneden.
Det kommer så til at bide en selv, når, som nu, økonomien vender og folk strømmer tilbage i skolerne.
Enig med Mie, men der burde samtidig være en økonomisk investering på x antal kroner (brugerbetaling) for den enkelte studerende, således at de afslutter deres studie og bliver ramt på pengepungen hvis de dropper ud.
Det kommer så til at bide en selv, når, som nu, økonomien vender og folk strømmer tilbage i skolerne.
Enig med Mie, men der burde samtidig være en økonomisk investering på x antal kroner (brugerbetaling) for den enkelte studerende, således at de afslutter deres studie og bliver ramt på pengepungen hvis de dropper ud.
"der burde samtidig være en finansiel investering på x antal kroner (brugerbetaling) for den enkelte studerende, således at de afslutter deres studie og bliver ramt på pengepungen hvis de dropper ud."
Tjah, men der vil jo allerede være et stort incitament til at gennemføre, hvis de studerende selv finansierer deres leveomkostninger igennem lån. Hvis de ikke færdiggør uddannelsen, forringes deres evne til at tilbagebetale gælden jo betragteligt.
Tjah, men der vil jo allerede være et stort incitament til at gennemføre, hvis de studerende selv finansierer deres leveomkostninger igennem lån. Hvis de ikke færdiggør uddannelsen, forringes deres evne til at tilbagebetale gælden jo betragteligt.
http://www.business.dk/karriere/unge-dropper-uddannelse
http://borsen.dk/politik/nyhed/140294/
Men når ufaglærtes lønninger er høje (bortset fra krisen), så er det ikke så svært at betale et lån tilbage og de "nøjes" med det job de kan få i stedet for at uddanne sig til noget bedre
http://borsen.dk/politik/nyhed/140294/
Men når ufaglærtes lønninger er høje (bortset fra krisen), så er det ikke så svært at betale et lån tilbage og de "nøjes" med det job de kan få i stedet for at uddanne sig til noget bedre
Skrevet af Jeg var særdeles overrasket over, at min søn pludselig fik et brev, før han blev 18 om, at staten gerne ville have et konto nummer til en "nem konto" som de kunne sætte hans kommende SU ind på.
Jeg tænkte straks: Hvorfor skal han have SU? Han bor hos sine forældre, som har råd til at betale for ham. Overvejede herefter at skrive til SU-kontoret, at det havde vi ikke brug for - men min kone overtalte mig til at lade være. Sikkert klogt.
Man skal være opmærksom på, at SU og hele det gratis uddannelsessystem er omvendt Robin Hood politik: Man tager fra dem, der ikke tager en uddannelse (underklassen) - og giver til dem, der tager en uddannelse (middel- og overklassen). Det samme gælder iøvrigt hele kulturpolitikken.
Jeg tænkte straks: Hvorfor skal han have SU? Han bor hos sine forældre, som har råd til at betale for ham. Overvejede herefter at skrive til SU-kontoret, at det havde vi ikke brug for - men min kone overtalte mig til at lade være. Sikkert klogt.
Man skal være opmærksom på, at SU og hele det gratis uddannelsessystem er omvendt Robin Hood politik: Man tager fra dem, der ikke tager en uddannelse (underklassen) - og giver til dem, der tager en uddannelse (middel- og overklassen). Det samme gælder iøvrigt hele kulturpolitikken.
Skrevet af "Man tager fra dem, der ikke tager en uddannelse (underklassen) - og giver til dem, der tager en uddannelse (middel- og overklassen). Det samme gælder iøvrigt hele kulturpolitikken."
Helt rigtigt, Klaus K. Jeg forstår ikke, at venstrefløjen generelt hylder dette. Har de ikke opdaget, hvilket monster, de selv har skabt?
Skrevet af Nr 1. Mens man altid kan diskutere hvordan de studerendes studietid skal finansieres, ønsker jeg at bemærke på det kraftigst at uddannelse er det eneste samfund absolute skal investere i - at begrænse adgang til uddannelse er det dumbest man kan gøre.
Nr. 2 Som barn af et familie uden midler, læste jeg til ingeniør på et indtægt efter skat på kr 6000/md, (3000/md fra SU, 1500/md fra statslån og 1500/md fra arbejde (idet jeg betalte 1500/md samtidig til skattevæsenet).
Nr. 2 Som barn af et familie uden midler, læste jeg til ingeniør på et indtægt efter skat på kr 6000/md, (3000/md fra SU, 1500/md fra statslån og 1500/md fra arbejde (idet jeg betalte 1500/md samtidig til skattevæsenet).
Jeg er enig i at det er optimalt at midlerne stilles til rådighed, så dem der ønsker det kan tage en uddannelse.
Men det er vel fair nok at de midler så tilbagebetales?
Det er klart at alle de frigjorte udgifter fra SU og uddannelsestakster skulle gå til at finansiere skattelettelser.
Men det er vel fair nok at de midler så tilbagebetales?
Det er klart at alle de frigjorte udgifter fra SU og uddannelsestakster skulle gå til at finansiere skattelettelser.
De tilbagebetales rigeligt over skattebilleten i forvejen. Hvis der kun er et lån system, så fordrejer du systemet mod dem som ikke behøver tage et lån. Færre ubemidlet ville uddanne sig - skattegrundlaget skrumper.
Personligt mener jeg at gratis uddannelse er den eneste grund til at Danmark er en af verdens rigeste lande. Men fjerne du det bare.
Personligt mener jeg at gratis uddannelse er den eneste grund til at Danmark er en af verdens rigeste lande. Men fjerne du det bare.
Du forudsætter dermed at alle studier resulterer i skattepligtige jobs - det er ikke korrekt i den virkelige verden. Nogle dimittenter forlader landet og andre får aldrig et job der modsvarer investeringen i deres uddannelse. Du var smart og læste til ingeniør som statistisk giver en god livsindkomst. Hvis du f.eks. havde læst biologi ville dine fremtidsudsigter se helt anderledes ud.
Uddannelse er aldrig "gratis" og i Danmark styrer staten jernhårdt udbuddet via sit monopol og garanterer den lavest mulige kvalitet via taksameterordningen.
Personligt er jeg heller ikke i tvivl om at nem adgang til uddannelse har en stor betydning for økonomisk udvikling men jeg er meget i tvivl om den danske model med SU systemet og skattesystemet er langtidsholdbart.
Uddannelse er aldrig "gratis" og i Danmark styrer staten jernhårdt udbuddet via sit monopol og garanterer den lavest mulige kvalitet via taksameterordningen.
Personligt er jeg heller ikke i tvivl om at nem adgang til uddannelse har en stor betydning for økonomisk udvikling men jeg er meget i tvivl om den danske model med SU systemet og skattesystemet er langtidsholdbart.
Jeg forudsætter at de fleste bliver bedre skatteydere - fuldstændigt korrekt forudsætning.
At fjerne SU ville forudsætte at jeg gad gambler 6 år af mit liv og en kæmpe gæld i forhåbning om at jeg a) bestod min eksam og b) fik et job derefter.
Så havde jeg nok valgt at forsætte som udfaglært eller blev håndværker.
At fjerne SU ville forudsætte at jeg gad gambler 6 år af mit liv og en kæmpe gæld i forhåbning om at jeg a) bestod min eksam og b) fik et job derefter.
Så havde jeg nok valgt at forsætte som udfaglært eller blev håndværker.
Jeg ville aldrig frivilligt betale én krone i skat! Lad de ubeslutsomme og værdiløse om at betale til ting, som de ikke vil have alligevel.
Jeg studerer i udlandet på et privat universitet. Jeg betaler selv min uddannelse, og jeg modtager ikke SU.
Jeg ser mit danske statsborgerskab som et anker om livet. Ikke noget jeg bør udnytte, men noget jeg burde komme af med. Og jeg kan komme af med det i modsætning til mange andre, som via international (og dansk) lov ikke kan komme af med det, medmindre de har et andet land, som vil give dem det.
Held og lykke med jeres pyramidespil socialister. Jeg vil ikke være en del af det, så jeg flyttede. Jeg studerer jura. Jeg arbejdede 1 år i Danmark, og jeg betalte næsten 200.000 kr. i skat. Gør det aldrig igen. Vi ses, når min skattebillet teoretisk ville være 1 mio. kroner om året. Held og lykke!
Jeg studerer i udlandet på et privat universitet. Jeg betaler selv min uddannelse, og jeg modtager ikke SU.
Jeg ser mit danske statsborgerskab som et anker om livet. Ikke noget jeg bør udnytte, men noget jeg burde komme af med. Og jeg kan komme af med det i modsætning til mange andre, som via international (og dansk) lov ikke kan komme af med det, medmindre de har et andet land, som vil give dem det.
Held og lykke med jeres pyramidespil socialister. Jeg vil ikke være en del af det, så jeg flyttede. Jeg studerer jura. Jeg arbejdede 1 år i Danmark, og jeg betalte næsten 200.000 kr. i skat. Gør det aldrig igen. Vi ses, når min skattebillet teoretisk ville være 1 mio. kroner om året. Held og lykke!
Jeg forstår ikke hvad dit indlæg har med sagen at gøre, faktisk fatter intet at det du siger, ej heller hvorfor du gider skrive det.
Få lån til at dække SU'en og uddannelsestaksterne.
Det vil give ca. (renter og stigninger ikke medregnet)
450.000kr - 850.000kr ifølge http://www.ubst.dk/institutioner-og-okonomi/finansiering/finanslov/takstkatalog-1
i gæld for en kandidat afhængig af uddannelsen.
Jeg er personligt ikke så meget bekymret for folk der skifter uddannelse. Det kan der være gode grunde til.
Men det ville forhåbenligt også få but med "inflationen" i kandidater. Det er trods alt ikke mange jobs, som nødvendigvis kræver mere end en bachelor. Mange virksomhedder skal jo alligevel bruge op til et helt år på at "omskole" en studerende til "den virkelige verden".
Hvis man så alligevel, som jeg selv, ønsker at læse videre med henblik på forskning - ville det jo være oplagt at bleve helt eller delvist sponsoreret af virksomhedder / fonde, som rent faktisk kan bruge ens forskning til noget. Med afskaffelsen af SU og alle indtjenings reglerne vil det også være meget nemmere at skifte mellem skole og erhvervs forløb for at få økonomien til at hænge sammen.
Ydremere burde en liberalisering af uddannelserne også medføre en større frihed til at planligge de enkelte uddannelser fagligt.
Det vil give ca. (renter og stigninger ikke medregnet)
450.000kr - 850.000kr ifølge http://www.ubst.dk/institutioner-og-okonomi/finansiering/finanslov/takstkatalog-1
i gæld for en kandidat afhængig af uddannelsen.
Jeg er personligt ikke så meget bekymret for folk der skifter uddannelse. Det kan der være gode grunde til.
Men det ville forhåbenligt også få but med "inflationen" i kandidater. Det er trods alt ikke mange jobs, som nødvendigvis kræver mere end en bachelor. Mange virksomhedder skal jo alligevel bruge op til et helt år på at "omskole" en studerende til "den virkelige verden".
Hvis man så alligevel, som jeg selv, ønsker at læse videre med henblik på forskning - ville det jo være oplagt at bleve helt eller delvist sponsoreret af virksomhedder / fonde, som rent faktisk kan bruge ens forskning til noget. Med afskaffelsen af SU og alle indtjenings reglerne vil det også være meget nemmere at skifte mellem skole og erhvervs forløb for at få økonomien til at hænge sammen.
Ydremere burde en liberalisering af uddannelserne også medføre en større frihed til at planligge de enkelte uddannelser fagligt.
Skrevet af Glimrende indlæg, Mie.
Et ofte overset aspekt i diskussionen SU vs. studielån er, at med studielån frem for SU vil man - paradoksalt nok - FORBEDRE de studerende økonomi (mens de studerer)
Det skyldes, at mens SU’en tærer på personfradraget, så gør et lån ikke. Da 99,9 pct. af alle studerende har et job ved siden af studierne, får de nu mere – netto – ud af det job, end de gjorde før. Og SU-lånet bliver ikke beskattet, men går direkte ind på kontoen.
Hvis man som studerende i dag har et studiejob med en indkomst på over 42.900 om året (personfradrag) efter AM-bidrag – hvilket svarer til ca. 3500 om måneden – så vil indkomstfremgangen svare til, at SU’en blev nærmest fordoblet: Før fik man (netto): 3376 kr. i SU (5384 kr. med 37,3 pct. skat); nu får man et SU lån på 5384 kr., svarende til godt 2000 kr. mere om måneden til forbrug.
Man kan altså nøjes med at låne 3376 kr. om måneden (ca. 40.000 kr./år) og have det samme til rådighed som i dag. Eller man kan gå ned i tid på sit studiejob og hellige sig studierne (uden at gå ned i rådighedsbeløb).
Et ofte overset aspekt i diskussionen SU vs. studielån er, at med studielån frem for SU vil man - paradoksalt nok - FORBEDRE de studerende økonomi (mens de studerer)
Det skyldes, at mens SU’en tærer på personfradraget, så gør et lån ikke. Da 99,9 pct. af alle studerende har et job ved siden af studierne, får de nu mere – netto – ud af det job, end de gjorde før. Og SU-lånet bliver ikke beskattet, men går direkte ind på kontoen.
Hvis man som studerende i dag har et studiejob med en indkomst på over 42.900 om året (personfradrag) efter AM-bidrag – hvilket svarer til ca. 3500 om måneden – så vil indkomstfremgangen svare til, at SU’en blev nærmest fordoblet: Før fik man (netto): 3376 kr. i SU (5384 kr. med 37,3 pct. skat); nu får man et SU lån på 5384 kr., svarende til godt 2000 kr. mere om måneden til forbrug.
Man kan altså nøjes med at låne 3376 kr. om måneden (ca. 40.000 kr./år) og have det samme til rådighed som i dag. Eller man kan gå ned i tid på sit studiejob og hellige sig studierne (uden at gå ned i rådighedsbeløb).
Jeg studerer på et privat universitet, og jeg har flere gange oplevet større virksomheder, som head hunter studerende allerede fra 2. eller 3. år på bachelor. De betaler derefter skolepengene mod underskrivelse af en flerårig kontrakt med firmaet. På den måde kommer den studerende igennem uddannelsen uden en kæmpe gæld, han eller hun har et arbejde parat, når han eller hun afslutter skolen, og firmaet langtidssikrer sig.
Et system, som er ganske genialt, men som ikke rigtig kan bruges i Danmark, fordi firmaerne ikke har noget, som de kan give de studerende med det samme. Hvis de giver dem pengegaver eller andet, mister de studerende deres SU.
Et system, som er ganske genialt, men som ikke rigtig kan bruges i Danmark, fordi firmaerne ikke har noget, som de kan give de studerende med det samme. Hvis de giver dem pengegaver eller andet, mister de studerende deres SU.
Er det ikke samme system som S/SF vil indføre i danmark med staten istedet for private virksomheder? Personligt ville jeg være meget varsom med at indgå en sådan kontrakt hvis jeg ikke kunne slippe ud på en veldefineret måde.
Man skal jo selvfølgelig ikke skrive under på hvad som helst. Men en kammerat fra min skole fik betalt sin masteruddannelse i England (1 år) mod at underskrive en kontrakt på 3 år med firmaet. Det er ikke sådan, at firmaerne binder de studerende for hele deres arbejdsliv, og desuden er det jo en frivillig kontrakt. Hvis man mener, at man vil stå bedre ved ikke at underskrive, er der jo ingen, der tvinger dig til det. Med SSF's plan har man jo reelt ikke noget valg, fordi staten har monopol på universitetsuddannelser i Danmark.
Skrevet af En del advokatkontorer her i Danmark bruger også sådan en sign-on fee-model på kandidaten, så det er ikke unikt for England.
Jeg ved ikke hvad der er en forkælelse ved at være studerende og så i så mange år, nogen af de lange varer op til 7 år og så kommer der gymnasietiden oven i, det ville reducere kvaliteten af højtuddannede i Danmark og ville true vores levebrød når man kigger på hvilke virksomheder der dominerer i Danmark.
Jeg synes det ville være direkte tåbeligt at fjerne SU'en til uddannelse, med de få kroner vi bruger på SU, hvor de fleste havner x antal gange i statskassen igen. Om jeg kunne betale 0,5% mindre i skat på den bekostning var det slet ikke det værd set over tid. Ville skabe færre arbejdspladser på grund af manglende kvalificerede medarbejdere, synd og skam for det danske samfund.
Jeg synes det ville være direkte tåbeligt at fjerne SU'en til uddannelse, med de få kroner vi bruger på SU, hvor de fleste havner x antal gange i statskassen igen. Om jeg kunne betale 0,5% mindre i skat på den bekostning var det slet ikke det værd set over tid. Ville skabe færre arbejdspladser på grund af manglende kvalificerede medarbejdere, synd og skam for det danske samfund.
Skrevet af Sikke en fantastisk gang hykleri.
Vi skal altså nu have en situation, hvor handlingslammede komplet inkompetente politikkere sætter sig tilbage i stolen, moralisere over forskellige befolkningsgrupperne og forventer at de påtager sig politikernes ansvar.
Vi kunne også sige, at politikerne gik forrest, og lagde rammerne for, at man som individ kunne investere i egen fremtid, før man begyndte at klatte på vi unge mennesker, som for fanden da ikke kan gøre for, at vi er født ind i et sociailistisk massediktatur.
Tag dog tingene i fornuftig rækkefølge!
Vi skal altså nu have en situation, hvor handlingslammede komplet inkompetente politikkere sætter sig tilbage i stolen, moralisere over forskellige befolkningsgrupperne og forventer at de påtager sig politikernes ansvar.
Vi kunne også sige, at politikerne gik forrest, og lagde rammerne for, at man som individ kunne investere i egen fremtid, før man begyndte at klatte på vi unge mennesker, som for fanden da ikke kan gøre for, at vi er født ind i et sociailistisk massediktatur.
Tag dog tingene i fornuftig rækkefølge!
Om end jeg ofte er politisk enig med Mie Harder, så stiller jeg mig helt uforstående overfor dette blogindlæg, som jeg anser som meget ringe. Diskussion, overvejelser, afvejninger, og perspektiv finder man ikke - derimod nogle (sikkert ikke viljesbestemte) billige retoriske tricks:-
"forkælede studerende"
De studerende er "forkælede". Allerede her kommunikeres negativitet omkring studerende, der tager imod SU. Der kommunikeres negativitet både omkring afsender, og også - anlæggets tone givet - om modtager. Herved sker der en appel til de stereotype opfattelser af studerende, der ikke har brug for SU, og den type studerende, der bruger pengene på café og shopping i stedet for uddannelse, bolig, mad, mv. Så er den følelsesreaktion initieret. Brugen af stemplet "forkælede" giver ikke merit til indlæggets i øvrigt fraværende pointe eller pointer. -
"den hårdt prøvede studerende, Mette Rasmussen"
Herved opstiller Mie et karrikeret billedet af Mette Rasmussen. Har Mette Rasmussen givet udtryk for, at hun er "hårdt prøvet"? Hårdt prøvet er ud fra gængs sprogbrug en terminologi der anvendes om strenge tilfælde. Eller vil Mie fremstille, at Mette Rasmussens problemer blegner ved siden af samfundets svages virkelige problemer - altså stofafhængighed, sindslidelser, mv. Stemplet forholder sig til Mette Rasmussen, og er ad hominem "argumentation". Det er et stempel på en opponent i debatten, som ikke hjælper noget. -
"De studerende er på ingen måde svage eller udsatte"
Et absolut udsagn er sjældent korrekt. Studerende er ikke kun 18-22 årige der er færdige med gymnasiet og som efter 1-2 fjumreår melder sig ind på et studie og måske end da dropper ud eller kun læser jura fordi farmand gjorde det. Det er jo den stereotype opfattelse, som et sådan absolutistisk udsagn søger appel til. Det er den samme, meget lamme, stereotype opfattelse jeg her nævner om fjumreår og jura. At de studerende "på ingen måde er svage eller udsatte" er ikke begrundelsen for SU. Begrundelsen for SU er, at studerende intet eller kun deltids arbejde skal passe ved siden af studiet, hvorfor energien i højere grad kan koncentreres om studiet. Dette skal være incitament for flere uddannede, dermed bidrage til hvad der er én vision om Danmark som et videnssamfund i fremtidens konkurrence. Hvorfor skal det nævnes, at studerende på ingen måde er svage eller udsatte? For det første er udsagnet næppe korrekt. Der kan sagtens være, og er, også sindslidende, misbrugende mv., der er under uddannelse. Nogle færdiggør. Samfundets svage er som bekendt ikke kun folk der ligger ned i Istedgade. SU er ikke nødhjælp. Det er en samfundsmæssig investering, ud fra den nævnte kendsgering at studielån, som potentielt kan forgælde i mange, mange år efter, eller pasning af fuldtidsarbejde, er væsentlige momenter som kan og også for manges vedkommende vil indgå i overvejelserne hos dem der tænker over fremtiden. Urimelig generalisering og urimelig argumentationsteknik, der gør alle problemer, som ikke er så anerkendelsesværdige som de svagestes, for uvæsentlige.-
"Tværtimod kan de se frem til en høj livstidsindkomst"
Hvem er "de"? Er "de" alle studerende? Endnu en lam generalisering om "studerende". Om "dem". Hvor kommer denne kendsgerning fra? "De studerende kan se frem til en høj livstidsindkomst"? Er alt "højt" fordi det er meget højere end hvad penge en narkoman, hjemløs eller sindssyg "tjener"? Hvad er en "høj livstidsindkomst"?
"og det er tilmed gratis at uddanne sig. Eller rettere sagt, andre mennesker betaler i forvejen for selve uddannelsen."
Endnu et retorisk trick. De studerende, som er forkælede, de får deres SU, og så er det tilmed andre der betaler for deres uddannelse. Hvad Mie ikke nævner er, at den danske model gør, at de studerende som "forkæles" med SU og får "gratis" uddannelse bliver mødt med skattekrav efterfølgende, som betaler til DERES børns SU og uddannelse. Som i en kontinuerlig model. Vores forældre betale høj skat til vores brug, vi betaler høj skat til vores børns brug, og vores børn betaler høj skat til deres børns brug. Denne meget åbenlyse kendsgerning er nødvendigvi at nævne, når nu det nævnes at "andre mennesker betaler". Det er en pointe der savner begrundelse. Hvorfor ikke i stedet nævne, at den danske model egentlig er visioneret således, at i stedet for at optage (meget store) studielån, så betaler den danske stat hvad man langt hen ad vejen kommer til at "betale tilbage" efterfølgende, i og med der står en ny generation og skal uddannes?
Hvad Mette Rasmussen har gang i, det er "en klagesang".
Hvordan hjælper den label noget? Mie burde forholde sig til substansen i Mette Rasmussens indlæg. At kalde Mette Rasmussens indlæg for "en klagesang" og lade det stoppe der er ligeså fornuftigt som at afvise tanker fra CEPOS fordi de er "ultraiberale" eller afvise tanker fra Modkraft.dk fordi de er "røde". Det er ikke substansen man kigger på, man grupperer bare modstanderens synspunkt. Når man forestiller sig en "klagesang" får man tanken, at den er uberettiget. Så igen sker der en appel til en forudindtagethed der skal bekræftes. Mette Rasmussen har gang i en "klagesang". Allerede derfor har hun ikke ret.
"særlige behov og har ret til at stikke snablen dybt ned i skatteydernes lommer."
Endnu en appel til et billede: den studerende er den der tager midlerne. Midlerne er ikke via en mere eller mindre forkert (afhængigt af politisk observans) demokratisk proces blivet stillet, nej, de er taget af de studerende. Studerende benytter ikke tilbud - de "stikker snablen dybt ned i skatteydernes lommer" på baggrund af "særlige behov". Nu er det bare sådan, at SU ikke er et "særligt behov". Det er en bred investering fra politisk side om at få en mere uddannet befolkning. Det er ikke "særlige behov". At kunne "slippe" for at passe et fultidsarbejde eller potentielt forgælde sig meget dybt er ikke "særlige behov", det er en indretning fra politisk side som er valgt ud fra hensigtsmæssighed og egnethed. Hvordan ser udsagnet egentlig ud hvis man færdiggør det: "og har ret til at stikke snablen dybt ned i skatteydernes lommer, dog bliver de senere de skattepligtige borgere der via skatten kommer til at finansiere den yngre generations uddannelse og SU". Det ændrer jo lidt på følelsesreaktionen. Mens Mies udsagn alene fokuserer på det negative ved skat, statslig tvang og magt, så kunne samme udsagn færdiggøres med perspektiveringen, der fjerner det egoitiske motiv Mie Harder insinuerer, eller ihf fremsøger at provokere følelser omkring forestillingen af (sådan et motiv).
"Som ressourcestærke, fremsynede borgere med samfundssind"
Ressourcestærke? Økonomisk, som klasse, nej, ikke specielt. Igen an appel til forestillingen om unge som på en eller anden måde skyldige. Det har trods alt ikke performed endnu, men har indtil videre mest bare "kostet" samfundet. Ihf indtil de har færdiggjort uddannelse. Fremsynede? Hvorledes kan der forlanges "fremsyn"? Skal studerende være mere fremsynede, da, end samfundets alle andre (de svageste undtaget)? En appel til klassisk vision om at samfundet skal bæres, i fremtiden, af de unge. Derfor må de også uppe sig særligt. Derfor også den diffuse henvisning til "samfundssind". Siden hvornår er det materielt ikke "samfundssin" at tage sin uddannelse, få SU, og betale den samme molevit til generationen under?
"De studerende har ikke brug for almisser."
Hvis Mie Harder vil kategorisere SU som "almisser", underforstået at det er ihf ikke noget de har brug for, så må Mie Harder da være imod langt det meste af samfundets omfordeling. Hvorfor skal uddannelser ikke også være private? Hvorfor skal det offentlige betale dem? De har da ikke brug for almisser.. men her vil Mie sikkert pointere, at det er i samfundets interesse at der er bredt grundlag uagtet økonomisk baggrund at folk kan uddanne sig, for deres og for landets fremtid. Nåja, samme eksistensbegrundelse bruges om SU, men den kommenterer Mie ikke det mindste på. Det er nemt at fjerne fokus fra SUs begrundelse og baggrund og hensigt. Bare kald den "almisse" - for det er den jo ikke, det ved enhver jo, og så kan det da ikke passe de har brug for den?! Løsningen bliver derfor indskudt hopla - løsningen er "lån".
Så hvis man:-
1. har en lidt negativ opfattelse af studerende og deres såkaldte "problemer"-
2. er politisk agiteret omkring uretfærdigheden ved at ens skat går til SU-
3. har overvejet om ikke SU bare "skal være et lån", uden dog egengtlig at tænke meget nærmere over denne indretning...så er man sikkert meget sympatisk overfor Mies indlæg. Men Mies indlæg er et meget sølle, substansløst indslag fyldt med billige, retoriske tricks. Pointen om at samfundets velfærd til de reelt ikke-svage eller ikke-så-svage går ud over de rigtigt svage er MEGET valid og interessant. Det er en meget vigtig diskussion Mie nævner der. Men den bliver jo kun nævnt. Ikke mere end det. Jeg har også lige nævnt den her. Det gør ikke mit indlæg til et bidrag til diskussionen. Det betyder ikke der er opklaret nu.
Mvh
The Donald
"forkælede studerende"
De studerende er "forkælede". Allerede her kommunikeres negativitet omkring studerende, der tager imod SU. Der kommunikeres negativitet både omkring afsender, og også - anlæggets tone givet - om modtager. Herved sker der en appel til de stereotype opfattelser af studerende, der ikke har brug for SU, og den type studerende, der bruger pengene på café og shopping i stedet for uddannelse, bolig, mad, mv. Så er den følelsesreaktion initieret. Brugen af stemplet "forkælede" giver ikke merit til indlæggets i øvrigt fraværende pointe eller pointer. -
"den hårdt prøvede studerende, Mette Rasmussen"
Herved opstiller Mie et karrikeret billedet af Mette Rasmussen. Har Mette Rasmussen givet udtryk for, at hun er "hårdt prøvet"? Hårdt prøvet er ud fra gængs sprogbrug en terminologi der anvendes om strenge tilfælde. Eller vil Mie fremstille, at Mette Rasmussens problemer blegner ved siden af samfundets svages virkelige problemer - altså stofafhængighed, sindslidelser, mv. Stemplet forholder sig til Mette Rasmussen, og er ad hominem "argumentation". Det er et stempel på en opponent i debatten, som ikke hjælper noget. -
"De studerende er på ingen måde svage eller udsatte"
Et absolut udsagn er sjældent korrekt. Studerende er ikke kun 18-22 årige der er færdige med gymnasiet og som efter 1-2 fjumreår melder sig ind på et studie og måske end da dropper ud eller kun læser jura fordi farmand gjorde det. Det er jo den stereotype opfattelse, som et sådan absolutistisk udsagn søger appel til. Det er den samme, meget lamme, stereotype opfattelse jeg her nævner om fjumreår og jura. At de studerende "på ingen måde er svage eller udsatte" er ikke begrundelsen for SU. Begrundelsen for SU er, at studerende intet eller kun deltids arbejde skal passe ved siden af studiet, hvorfor energien i højere grad kan koncentreres om studiet. Dette skal være incitament for flere uddannede, dermed bidrage til hvad der er én vision om Danmark som et videnssamfund i fremtidens konkurrence. Hvorfor skal det nævnes, at studerende på ingen måde er svage eller udsatte? For det første er udsagnet næppe korrekt. Der kan sagtens være, og er, også sindslidende, misbrugende mv., der er under uddannelse. Nogle færdiggør. Samfundets svage er som bekendt ikke kun folk der ligger ned i Istedgade. SU er ikke nødhjælp. Det er en samfundsmæssig investering, ud fra den nævnte kendsgering at studielån, som potentielt kan forgælde i mange, mange år efter, eller pasning af fuldtidsarbejde, er væsentlige momenter som kan og også for manges vedkommende vil indgå i overvejelserne hos dem der tænker over fremtiden. Urimelig generalisering og urimelig argumentationsteknik, der gør alle problemer, som ikke er så anerkendelsesværdige som de svagestes, for uvæsentlige.-
"Tværtimod kan de se frem til en høj livstidsindkomst"
Hvem er "de"? Er "de" alle studerende? Endnu en lam generalisering om "studerende". Om "dem". Hvor kommer denne kendsgerning fra? "De studerende kan se frem til en høj livstidsindkomst"? Er alt "højt" fordi det er meget højere end hvad penge en narkoman, hjemløs eller sindssyg "tjener"? Hvad er en "høj livstidsindkomst"?
"og det er tilmed gratis at uddanne sig. Eller rettere sagt, andre mennesker betaler i forvejen for selve uddannelsen."
Endnu et retorisk trick. De studerende, som er forkælede, de får deres SU, og så er det tilmed andre der betaler for deres uddannelse. Hvad Mie ikke nævner er, at den danske model gør, at de studerende som "forkæles" med SU og får "gratis" uddannelse bliver mødt med skattekrav efterfølgende, som betaler til DERES børns SU og uddannelse. Som i en kontinuerlig model. Vores forældre betale høj skat til vores brug, vi betaler høj skat til vores børns brug, og vores børn betaler høj skat til deres børns brug. Denne meget åbenlyse kendsgerning er nødvendigvi at nævne, når nu det nævnes at "andre mennesker betaler". Det er en pointe der savner begrundelse. Hvorfor ikke i stedet nævne, at den danske model egentlig er visioneret således, at i stedet for at optage (meget store) studielån, så betaler den danske stat hvad man langt hen ad vejen kommer til at "betale tilbage" efterfølgende, i og med der står en ny generation og skal uddannes?
Hvad Mette Rasmussen har gang i, det er "en klagesang".
Hvordan hjælper den label noget? Mie burde forholde sig til substansen i Mette Rasmussens indlæg. At kalde Mette Rasmussens indlæg for "en klagesang" og lade det stoppe der er ligeså fornuftigt som at afvise tanker fra CEPOS fordi de er "ultraiberale" eller afvise tanker fra Modkraft.dk fordi de er "røde". Det er ikke substansen man kigger på, man grupperer bare modstanderens synspunkt. Når man forestiller sig en "klagesang" får man tanken, at den er uberettiget. Så igen sker der en appel til en forudindtagethed der skal bekræftes. Mette Rasmussen har gang i en "klagesang". Allerede derfor har hun ikke ret.
"særlige behov og har ret til at stikke snablen dybt ned i skatteydernes lommer."
Endnu en appel til et billede: den studerende er den der tager midlerne. Midlerne er ikke via en mere eller mindre forkert (afhængigt af politisk observans) demokratisk proces blivet stillet, nej, de er taget af de studerende. Studerende benytter ikke tilbud - de "stikker snablen dybt ned i skatteydernes lommer" på baggrund af "særlige behov". Nu er det bare sådan, at SU ikke er et "særligt behov". Det er en bred investering fra politisk side om at få en mere uddannet befolkning. Det er ikke "særlige behov". At kunne "slippe" for at passe et fultidsarbejde eller potentielt forgælde sig meget dybt er ikke "særlige behov", det er en indretning fra politisk side som er valgt ud fra hensigtsmæssighed og egnethed. Hvordan ser udsagnet egentlig ud hvis man færdiggør det: "og har ret til at stikke snablen dybt ned i skatteydernes lommer, dog bliver de senere de skattepligtige borgere der via skatten kommer til at finansiere den yngre generations uddannelse og SU". Det ændrer jo lidt på følelsesreaktionen. Mens Mies udsagn alene fokuserer på det negative ved skat, statslig tvang og magt, så kunne samme udsagn færdiggøres med perspektiveringen, der fjerner det egoitiske motiv Mie Harder insinuerer, eller ihf fremsøger at provokere følelser omkring forestillingen af (sådan et motiv).
"Som ressourcestærke, fremsynede borgere med samfundssind"
Ressourcestærke? Økonomisk, som klasse, nej, ikke specielt. Igen an appel til forestillingen om unge som på en eller anden måde skyldige. Det har trods alt ikke performed endnu, men har indtil videre mest bare "kostet" samfundet. Ihf indtil de har færdiggjort uddannelse. Fremsynede? Hvorledes kan der forlanges "fremsyn"? Skal studerende være mere fremsynede, da, end samfundets alle andre (de svageste undtaget)? En appel til klassisk vision om at samfundet skal bæres, i fremtiden, af de unge. Derfor må de også uppe sig særligt. Derfor også den diffuse henvisning til "samfundssind". Siden hvornår er det materielt ikke "samfundssin" at tage sin uddannelse, få SU, og betale den samme molevit til generationen under?
"De studerende har ikke brug for almisser."
Hvis Mie Harder vil kategorisere SU som "almisser", underforstået at det er ihf ikke noget de har brug for, så må Mie Harder da være imod langt det meste af samfundets omfordeling. Hvorfor skal uddannelser ikke også være private? Hvorfor skal det offentlige betale dem? De har da ikke brug for almisser.. men her vil Mie sikkert pointere, at det er i samfundets interesse at der er bredt grundlag uagtet økonomisk baggrund at folk kan uddanne sig, for deres og for landets fremtid. Nåja, samme eksistensbegrundelse bruges om SU, men den kommenterer Mie ikke det mindste på. Det er nemt at fjerne fokus fra SUs begrundelse og baggrund og hensigt. Bare kald den "almisse" - for det er den jo ikke, det ved enhver jo, og så kan det da ikke passe de har brug for den?! Løsningen bliver derfor indskudt hopla - løsningen er "lån".
Så hvis man:-
1. har en lidt negativ opfattelse af studerende og deres såkaldte "problemer"-
2. er politisk agiteret omkring uretfærdigheden ved at ens skat går til SU-
3. har overvejet om ikke SU bare "skal være et lån", uden dog egengtlig at tænke meget nærmere over denne indretning...så er man sikkert meget sympatisk overfor Mies indlæg. Men Mies indlæg er et meget sølle, substansløst indslag fyldt med billige, retoriske tricks. Pointen om at samfundets velfærd til de reelt ikke-svage eller ikke-så-svage går ud over de rigtigt svage er MEGET valid og interessant. Det er en meget vigtig diskussion Mie nævner der. Men den bliver jo kun nævnt. Ikke mere end det. Jeg har også lige nævnt den her. Det gør ikke mit indlæg til et bidrag til diskussionen. Det betyder ikke der er opklaret nu.
Mvh
The Donald
Mie fuldstændigt håbløst indlæg vi har brug for flest muligt tager en uddannelse og at universiteterne lever klasseforskning - ikke noget regeringen fokusere på i realpolitiken, men kun i skåltalerne.
Tiden på studiet kan nedbringes med et semester ved at reducere ferien, ligesom folketinget burde reducere deres ferier til kun 6 uger om året.
Regeringen har igen fejlet ved få flere til at lide under topskattens åg og kun belønne eftgerlønnere og andre nydere.
Vi har i den grad brug for at alle de borgerlige vælgere forlader V og K der alligevel ikke repræsentere dem og ikke lever op til egen løfter og samle i reform ivrige partier om det er de radikale eller liberal alliance.
Tiden på studiet kan nedbringes med et semester ved at reducere ferien, ligesom folketinget burde reducere deres ferier til kun 6 uger om året.
Regeringen har igen fejlet ved få flere til at lide under topskattens åg og kun belønne eftgerlønnere og andre nydere.
Vi har i den grad brug for at alle de borgerlige vælgere forlader V og K der alligevel ikke repræsentere dem og ikke lever op til egen løfter og samle i reform ivrige partier om det er de radikale eller liberal alliance.
Håbløst? Som ufaglært betalte jeg mere i skat end mange faglærte. Jeg flyttede, fordi jeg ikke ønsker, at andre skal betale min uddannelse. Min uddannelse er min sag. Andre skal ikke betale for, at jeg kan opgradere mine færdigheder - ligesom jeg ikke ønsker at betale for, at andre skal gøre det samme.
Behold jeres pyramidespil for jer selv, Polyb og Ole 123. Rigtige borgere med rigtige meninger, som ikke ønsker at nasse på andres dumhed har bedre ting at tage sig til, end at fortælle andre mennesker, at de skal betale for professorer og lokaler, så de kan blive klogere (eller dummere). Ingen vinder på socialisme. Hvis I gad at tage til ex-kommunistlande og spørge befolkningen der, ville I vide, at socialisme er diktatorisk og røverisk og intet har at gøre med velstand. Jeg gjorde, og jeg ved, hvad jeg snakker om.
Behold jeres pyramidespil for jer selv, Polyb og Ole 123. Rigtige borgere med rigtige meninger, som ikke ønsker at nasse på andres dumhed har bedre ting at tage sig til, end at fortælle andre mennesker, at de skal betale for professorer og lokaler, så de kan blive klogere (eller dummere). Ingen vinder på socialisme. Hvis I gad at tage til ex-kommunistlande og spørge befolkningen der, ville I vide, at socialisme er diktatorisk og røverisk og intet har at gøre med velstand. Jeg gjorde, og jeg ved, hvad jeg snakker om.
Adios.
Håber du finder et land hvor "rigtige borgere" har "rigtige meninger" og får et godt liv der.
De bedste ønsker herfra :-)
Håber du finder et land hvor "rigtige borgere" har "rigtige meninger" og får et godt liv der.
De bedste ønsker herfra :-)
Jeg må indrømme at omend jeg normalt er relativt enig med de forslag Mie Haarder kommer med på bloggen, så er jeg ikke enig med dette forslag.
Det er muligvis rigtigt at mange studerende ikke som sådan lider nogen nød, og det er muligvis også rigtigt at det mht. frafaldsprocenten ville kunne scores nogen fordele, hvis de studerende fik en større financiel "stake" i deres uddannelse.
Men på den anden side må jeg også indrømme at hvis situationen havde været såden, at SUen 100% havde været et lån, da jeg stadig læste, så havde jeg realistisk set nok ikke taget SU, da jeg ikke havde noget som helst ønske om at skulle starte min erhvervskarriere med en betydelig gæld. Af samme årsag optog jeg heller ikke studielån. Resultatet for mig ville have været én af to ting. 1) Jeg ville have været nødsaget til at have væsentligt mere arbejde ved siden af studiet, igennem hele studietiden, hvilket nok havde resulteret i at jeg ville have endt med at bruge længere tid på at komme igennem min uddannelse, og potentielt ville have haft lavere karakterer, grundet den mindre tid til at studere som følge af ekstra arbejde. Eller 2) Jeg havde ikke været i stand til at få økonomien til at hænge sammen, og ville derfor ikke have fået en uddannelse.
Det er muligt at jeg bare er meget speciel på dette område, men jeg tvivler på at jeg er den eneste, der har denne holdning. Og af samme årsag ville jeg ikke kunne stemme for Mies forslag i denne omgang.
Når det så er sagt, så er jeg dog ikke 1 sek. i tvivl om at de studerende nok skulle finde en måde og klare sig på. Spørgsmålet er om konsekvenserne ved en sådan ændring vil give et resultat som er til samfundets fordel eller ej.
Det er muligvis rigtigt at mange studerende ikke som sådan lider nogen nød, og det er muligvis også rigtigt at det mht. frafaldsprocenten ville kunne scores nogen fordele, hvis de studerende fik en større financiel "stake" i deres uddannelse.
Men på den anden side må jeg også indrømme at hvis situationen havde været såden, at SUen 100% havde været et lån, da jeg stadig læste, så havde jeg realistisk set nok ikke taget SU, da jeg ikke havde noget som helst ønske om at skulle starte min erhvervskarriere med en betydelig gæld. Af samme årsag optog jeg heller ikke studielån. Resultatet for mig ville have været én af to ting. 1) Jeg ville have været nødsaget til at have væsentligt mere arbejde ved siden af studiet, igennem hele studietiden, hvilket nok havde resulteret i at jeg ville have endt med at bruge længere tid på at komme igennem min uddannelse, og potentielt ville have haft lavere karakterer, grundet den mindre tid til at studere som følge af ekstra arbejde. Eller 2) Jeg havde ikke været i stand til at få økonomien til at hænge sammen, og ville derfor ikke have fået en uddannelse.
Det er muligt at jeg bare er meget speciel på dette område, men jeg tvivler på at jeg er den eneste, der har denne holdning. Og af samme årsag ville jeg ikke kunne stemme for Mies forslag i denne omgang.
Når det så er sagt, så er jeg dog ikke 1 sek. i tvivl om at de studerende nok skulle finde en måde og klare sig på. Spørgsmålet er om konsekvenserne ved en sådan ændring vil give et resultat som er til samfundets fordel eller ej.
Når det så er sagt, så er jeg dog ikke1 sek. i tvivl om at de studerende nok skulle finde en måde og klaresig på. Spørgsmålet er om konsekvenserne ved en sådan ændring vil giveet resultat som er til samfundets fordel eller ej.
Resultatet vil, tror jeg, være mere hjælp fra mor og far - eller med andre ord, en social skævvridning.
Resultatet vil, tror jeg, være mere hjælp fra mor og far - eller med andre ord, en social skævvridning.
Et par hurtige bemærkninger:
1: hvis du ikke efter en lang videregående uddannelse kan oppebære en livsindkomst, der er ca. 400.000 kr. højere (over hele dit arbejdsliv) end hvis du ikke tager uddannelsen, så kan det ikke for de øvrige skatteborgere betale sig at give dig den uddannelse.
2: Hvis du ikke kan regne det ud, så er du nok ikke egnet til en lang videregående uddannelse.
(se min beregning tidligere, der viser, at du skal låne ca. 40.000 kr./år for at have samme rådighedsbeløb som i dag [SU efter skat]). Hertil kommer det eksisterende SU-lån på ca. 33.000/år.). Det giver et samlet lån på ca. 400.000 kr. alt efter om du skal bruge 5 eller 6 år på uddannelsen (hvilket er 200.000-250.000 kr. højere end 5-6 år med det nuvæerned studielån).
SU (alene til videregående uddannelser) kostede sidste år skatteyderne 7,7 mia. kr. Et beløb, som ville kunne finansiere en forhøjelse af topskattegrænsen med ca. 100.000 kr. (jeg ville personligt foretrække en halvering af satsen, men pyt). Det ville give alle, der kan oppebære en lønindkomst på ½ mio. om året (hvilket bør være muligt, hvis man har en lang videregående uddannelse) en skattebeparelse på 15.000 kr./året.
Hvis du betaler 15.000 om året kan du afdrage et lån på 250.000 kr. i løbet af ca. 20 år, hvis renten er 3 pct. og fradragsværdien 33,5 pct.
1: hvis du ikke efter en lang videregående uddannelse kan oppebære en livsindkomst, der er ca. 400.000 kr. højere (over hele dit arbejdsliv) end hvis du ikke tager uddannelsen, så kan det ikke for de øvrige skatteborgere betale sig at give dig den uddannelse.
2: Hvis du ikke kan regne det ud, så er du nok ikke egnet til en lang videregående uddannelse.
(se min beregning tidligere, der viser, at du skal låne ca. 40.000 kr./år for at have samme rådighedsbeløb som i dag [SU efter skat]). Hertil kommer det eksisterende SU-lån på ca. 33.000/år.). Det giver et samlet lån på ca. 400.000 kr. alt efter om du skal bruge 5 eller 6 år på uddannelsen (hvilket er 200.000-250.000 kr. højere end 5-6 år med det nuvæerned studielån).
SU (alene til videregående uddannelser) kostede sidste år skatteyderne 7,7 mia. kr. Et beløb, som ville kunne finansiere en forhøjelse af topskattegrænsen med ca. 100.000 kr. (jeg ville personligt foretrække en halvering af satsen, men pyt). Det ville give alle, der kan oppebære en lønindkomst på ½ mio. om året (hvilket bør være muligt, hvis man har en lang videregående uddannelse) en skattebeparelse på 15.000 kr./året.
Hvis du betaler 15.000 om året kan du afdrage et lån på 250.000 kr. i løbet af ca. 20 år, hvis renten er 3 pct. og fradragsværdien 33,5 pct.
Lidt sent med en kommentar til det her, men anyway...
Lad os bare sige at der er tale om en gæld på 400.000 når uddannelsen er færdig. du synes umiddelbart at ignorere at der kommer renter og renters renter på beløbet, samt at beløbet skal betales af din beskattede indkomst. Jeg gider ikke regne beløbet igennem, men den endelige gæld er efter tilbagebetalingen nok nærmere 800.000 i beskattede penge, hvilket groft regnet vel svarer til omkring 1.600.000 før skat.
Yderligere skal du så også lige holde i tankerne at et sådant lån forringer de studerendes kreditværdighed, hvilket komplicere det yderligere at få råd til et hus af en eller anden art. Man kan selvfølgelig sige at med tiden vil priserne på boliger nok tilpasse sig forholdene, men det vil stadig give problemer for en del mennesker inden da.
Endelig. Tror du realistisk set på at fradragsværdien får lov til at blive ved med at eksistere? Der er allerede nu snak om at der skal ske reduceringer deraf, og jeg garantere dig for at før ellere senere så bliver fradragsretten for renteudgifter til lån helt afviklet. Og et 3% lån? Det er muligt at du kan finde det for øjeblikket et eller andet sted. Men tror du virkelig det er realistisk med den værdi på lang sigt? Jeg tvivler.
Lad os bare sige at der er tale om en gæld på 400.000 når uddannelsen er færdig. du synes umiddelbart at ignorere at der kommer renter og renters renter på beløbet, samt at beløbet skal betales af din beskattede indkomst. Jeg gider ikke regne beløbet igennem, men den endelige gæld er efter tilbagebetalingen nok nærmere 800.000 i beskattede penge, hvilket groft regnet vel svarer til omkring 1.600.000 før skat.
Yderligere skal du så også lige holde i tankerne at et sådant lån forringer de studerendes kreditværdighed, hvilket komplicere det yderligere at få råd til et hus af en eller anden art. Man kan selvfølgelig sige at med tiden vil priserne på boliger nok tilpasse sig forholdene, men det vil stadig give problemer for en del mennesker inden da.
Endelig. Tror du realistisk set på at fradragsværdien får lov til at blive ved med at eksistere? Der er allerede nu snak om at der skal ske reduceringer deraf, og jeg garantere dig for at før ellere senere så bliver fradragsretten for renteudgifter til lån helt afviklet. Og et 3% lån? Det er muligt at du kan finde det for øjeblikket et eller andet sted. Men tror du virkelig det er realistisk med den værdi på lang sigt? Jeg tvivler.
Jeg regner skam med renters rente:
- Under uddannelsen ved at jeg regner med at SU'en du har lånt, svarer til satsen, når du dimmenterer. SU'en stiger imidlertid hvert år svarende til satsreguleringen, der groft sagt svarer til lønudviklingen, så "i virkeligheden" var den SU du lånte for fem år siden væsentlig lavere end den du låner det sidste år af din uddannelse. For at undgå alt for indviklede beregninger har jeg bare regnet med, at renterne på den SU du lånte for fem år siden har gjort, at det beløb, du skylder har fulgt samme udviklling som SU'en.
Nu har jeg så lige tjekket og renten på SU-lånet mens du studerer er politisk fastsat til 4 pct. Det er for det første åger - og for det andet er det en smule højere end satsreguleringen. Så i virkeligheden har du ret i, at man faktisk skylder en smule mere, når man slutter, end jeg har beregnet på den høker måde. Der vil dog samlet allerhøjest være tale om nogle få procent mere - måske 260.000 kr. frem for 250.000 (i extra gæld pga. omlægningen). Du er meget velkomme til at regne det ud, og du skal så blot udregne den reale stigning der sker over fem år (for den første måneds lån); 4 år og 11 måneder (for den næste måned) og så fremdeles; når der er en realrente (forskel mellem 4 pct. og satsreguleringen, som årligt som regel ligger på 2-3 pct.).
- Jeg har selvfølgelig også regnet med renters rente efter endt studietid (3 pct). de tre pct. er valgt ud fra at lånet "forrentes efter diskontoen plus et tillæg (på højst en procent) eller minus et fradrag. Tillægget/fradraget fastsættes hvert år på finansloven." I øjeblikket er renten 1,75 (diskontoen + 1 pct); men det er på sigt uholdbart, så derfor valgte jeg 3 pct.
Lavere fradragsværdi for renteudgifter ville være dejligt - og det er rigtigt, at fradragsværdien med forårspakken reduceres til 25,5 pct i 2019. (huska at der betales flest renter i begyndelsen, så et lån, der skal tilbagebetales i dag over 20 år har ikke særlig mange renter tilbage at betale i 2019)
lægger vi disse ting ind i beregningen:
- det er et lån på 270.000 kr., der skal afdrages
- fradragsværdien er på 25,5 i hele perioden
Så vil det atge ca. 22 år at afdrage gælden, hvis man betaler 15.000 kr. om året.
Og selvfølgelig er det beskattede penge!? Men min pointe er jo, at de 7,7 mia. kr. man årligt bruger på SU kunne veksles til et højere topskattefradrag, som ville give alle topskatteydere en gevinst på 15.000 kr. om året efter skat!
- Under uddannelsen ved at jeg regner med at SU'en du har lånt, svarer til satsen, når du dimmenterer. SU'en stiger imidlertid hvert år svarende til satsreguleringen, der groft sagt svarer til lønudviklingen, så "i virkeligheden" var den SU du lånte for fem år siden væsentlig lavere end den du låner det sidste år af din uddannelse. For at undgå alt for indviklede beregninger har jeg bare regnet med, at renterne på den SU du lånte for fem år siden har gjort, at det beløb, du skylder har fulgt samme udviklling som SU'en.
Nu har jeg så lige tjekket og renten på SU-lånet mens du studerer er politisk fastsat til 4 pct. Det er for det første åger - og for det andet er det en smule højere end satsreguleringen. Så i virkeligheden har du ret i, at man faktisk skylder en smule mere, når man slutter, end jeg har beregnet på den høker måde. Der vil dog samlet allerhøjest være tale om nogle få procent mere - måske 260.000 kr. frem for 250.000 (i extra gæld pga. omlægningen). Du er meget velkomme til at regne det ud, og du skal så blot udregne den reale stigning der sker over fem år (for den første måneds lån); 4 år og 11 måneder (for den næste måned) og så fremdeles; når der er en realrente (forskel mellem 4 pct. og satsreguleringen, som årligt som regel ligger på 2-3 pct.).
- Jeg har selvfølgelig også regnet med renters rente efter endt studietid (3 pct). de tre pct. er valgt ud fra at lånet "forrentes efter diskontoen plus et tillæg (på højst en procent) eller minus et fradrag. Tillægget/fradraget fastsættes hvert år på finansloven." I øjeblikket er renten 1,75 (diskontoen + 1 pct); men det er på sigt uholdbart, så derfor valgte jeg 3 pct.
Lavere fradragsværdi for renteudgifter ville være dejligt - og det er rigtigt, at fradragsværdien med forårspakken reduceres til 25,5 pct i 2019. (huska at der betales flest renter i begyndelsen, så et lån, der skal tilbagebetales i dag over 20 år har ikke særlig mange renter tilbage at betale i 2019)
lægger vi disse ting ind i beregningen:
- det er et lån på 270.000 kr., der skal afdrages
- fradragsværdien er på 25,5 i hele perioden
Så vil det atge ca. 22 år at afdrage gælden, hvis man betaler 15.000 kr. om året.
Og selvfølgelig er det beskattede penge!? Men min pointe er jo, at de 7,7 mia. kr. man årligt bruger på SU kunne veksles til et højere topskattefradrag, som ville give alle topskatteydere en gevinst på 15.000 kr. om året efter skat!
Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!
Flere artikler fra Politik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 3 timer og 28 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
4 KommentarerMinister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 12 timer og 24 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Danske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 2 timer og 8 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Når moderinstinktet regerer
Udgivet for 13 timer og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 4 timer og 11 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
0 KommentarerSkats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 7 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 6 timer og 54 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 12 timer og 48 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 1 time og 54 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 22 timer og 58 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 5 timer og 7 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 23 timer og 20 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
Thorning vil give virksomheder strøre fradrag for investeringer
Udgivet for 5 timer og 22 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:52 til Boblere af NickRohde
Kilde: politiken.dk
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu
Udgivet for 1 dag, 7 timer og 39 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:19 til Boblere af Claus Due
Kilde: ekstrabladet.dk
Boligejere kan få smæk i skattereform
Udgivet for 22 timer og 5 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 22:24 til Boblere af Kenneth Eskegaard Nielsen
Kilde: b.dk
Sass Larsen, godt han er tilbage saa S helt kan forsvinde
Udgivet for 1 dag, 1 time og 17 minutter siden i Politik
Manu Sareen løber fra løfte om kvindekvote-brev - Politiko | www.b.dk
Udgivet for 1 dag og 50 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 21:05 til Boblere af GWT
Kilde: b.dk
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 32 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 10:18 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Så meget rejser Helle for
Udgivet for 1 dag, 7 timer og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:18 til Boblere af Ulrich
Kilde: ekstrabladet.dk
LO: Vi vil gerne arbejde mere - når helvede fryser til
Udgivet for 1 dag, 11 timer og 15 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 09:59 til Boblere af Gold Standard
Kilde: b.dk
Nyeste video
|
Om Mie Harder Cand.merc., ph.d. i ledelse fra CBS, klummeskribent i Jyllands-Posten og Børsen, tidl. Groft sagt skribent i Berlingske. Se Mie Harders profil eller Følg Mie Harder |
|
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 136 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 134 klik
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten 25/05 15:47 - 61 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 809 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 712 klik
Når moderinstinktet regerer 25/05 09:35 - 433 klik
Klummer
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |