Forsikringer

Jeg har en kaskoforsikring på min bil, som sikrer at jeg, hvis uheldet er ude, kan få lavet min bil

_slettet_bruger_6172

11/07/2011

Jeg har en kaskoforsikring på min bil, som sikrer at jeg, hvis uheldet er ude, kan få lavet min bil. Jeg har også en brandforsikring, som sikrer at jeg kan få et nyt hjem, hvis det nuværende brænder. Faktisk har jeg flere forsikringer, som kan sikre mig mod uforudsete uheld/ulykker.

 

Det er da en rigtig god ordning, som jeg er glad for, og med glæde betaler et beløb for. Beløbet jeg betaler, er naturligvis efter at jeg har betalt skat, for sådan vil vi nu ha’ det her i Danmark.

 

Det er rigtigt at man ikke skal betale skat af en behandling af en arbejdsgiverbetalt behandling, hvilket da vist er OK, specielt da den kan få personen hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet, og igen give sin del til samfundet.

 

Den sære og for mig fuldstændig uforståelige undtagelse er, at vi alle som privatpersoner kan fratrække vores arbejdsløshedsforsikring på skatten.

Det giver efter min mening ikke nogen som helst mening at man for én forsikring kan fratrække præmien, og ikke for alle andre.


Kilde: