Kontakt 180Grader.dk
12

Skrevet af Alexander Severinsen Ulrich 693 dage siden - Direkte link
Jeg har et problem med dit indlæg og det er at du antager at det rent faktisk er akademikerne der tjener mest over et livsforløb. Det er langt fra sikkert at en akademiker kommer til at tjene mere end en håndværker og derfor er det ikke SU'en, der er problemet men de strukturer der ligger efter endt uddannelse. Chancen for at score gevinsten ved at tage en lang videregående uddannelse er fosvindende lille med mindre du har nyttemaximeret dit potentiale til det yderste og taget en uddannelse som advokat, økonom eller læge. I stedet for at kigge på SU så burde man kigge mere på indkomstskat, der ifølge OECD faktisk er den mest signifikante faktor for hvorfor Danmark er det værste sted i OECD at tage en land videregående uddannelse.
Desuden vil jeg godt høre dig hvilken effekt du tror det vil have på løntrykket hvis man i højere grad får de studerende til selv at betale for deres uddannelse. Hvis man bare antager en vis proportionalitet mellem det du investere og det du gerne vil have ud igen - så er mit gæt at forventningerne til akademiske lønninger vil stige.
Ydermere vil jeg sige at din idee om at folk skal have mindst 7 i snit ikke holder da vi i DK har en idee om at man bedømmes relativt efter sin årgang - det vil betyde at mindst 35% af en årgang, uanset hvordan de klarer det, vil få frataget deres SU.

Skrevet af Mikkel Freltoft Krogsholm 693 dage siden - Direkte link
Det sidste er ikke helt rigtigt. 12 skalaen er en absolut skala og ikke en relativ ligesom den gamle. Derfor bør underviserne ikke tage hensyn til de andre studerende ved karaktergivelsen...

Skrevet af Alexander Severinsen Ulrich 693 dage siden - Direkte link
Det lille ord "bør" gør en stor forskel - sensor og professor korpset i Danmark er lidt træge i at adoptere det absolutte element, hvilket gør at rigtig mange studerende oplever at få både C og D til deres eksaminer. Hvilket er ret uheldigt eftersom det i en international sammenhæng signalerer at danske studerende er dumme.

Skrevet af Rikki Tholstrup Jørgensen 692 dage siden - Direkte link
Mikkel har nu ret. Man kan som studerende klage over en karakterafgørelse, hvis man har på fornemmelsen, at man er bedømt relativt.

Som underviser og derved også karaktergiver ved en videregående uddannelse, vil jeg personligt også være ked af, at jeg med min karaktergivning skal være med til at definere, hvorvidt en studerende får SU næste semester eller ej!

Ligeledes må man kigge på, at flere og flere uddannelser skærer ned på karakterbaserede prøver og laver dem med intern censur og bestået/ikke bestået - dette selvfølgelig baseret på et ressourcemæssigt spørgsmål. Det går ikke i spænd med forslaget om et gennemsnitsbaseret stipendium..

Men udover det lille element med den relative karakterskala, så er jeg helt enig med dig Alexander. Som akademiker er du her i ligestillingsdanmark ikke sikret en højere livsindkomst end f.eks. håndværkere. Så den rationelle indkomstmaksimerende beslutning om, hvorvidt man skal være akademiker eller ej VIL blive influeret, hvis man selv skal betale sine studier.

Studier som socialrådgiver, sygeplejerske og lignende, hvor din livsindkomst er langt under en håndværkers ditto, vil virkelig fået rap over fingrene - men jeg går selvfølgelig også ud fra, at artikelskriveren har forholdt sig til kandidatuddannelserne og ikke professionsbachelorerne, som virkelig vil blive undermineret med en egenbetaling.

Skrevet af Alexander Severinsen Ulrich 672 dage siden - Direkte link
I forhold til den relative karaktergivning:
Klagemuligheden er reelt ikke særlig brugbar i forhold til om der er givet en absolut eller relativ afgørelse da der, ihvertfald ikke der hvor jeg bruger mine taxameterpenge, er opstillet klare og konkrete retningslinjer for hvad der giver point og hvad der ikke giver point. Alt er angivet som relative mål og lidt tomme floskler om hvor godt eksaminator og censor synes opgaven var. Det er ikke altid nemt at gætte hvad der er godt og hvad der var skidt og derfor er jeg egentligt ret ked af den nye skala fordi den foregiver et og er noget andet. Jeg synes personligt at man skulle have skiftet skalaen helt ud med et pointsystem som i England og så defineret karakteren efter hvor mange point man opnår. Dette ville også have gjort det nemmere for karaktergiver ikke at falde i vanetænkningen om hvad det nu var på den gamle skala.

Skrevet af Torben Mark Pedersen 693 dage siden - Direkte link
De fleste akademikere tjener mere over et livsforløb end de fleste håndværkere, men det er langt fra alle. Selv om der har været nogle år, hvor håndværkeres årsløn i mange tilfælde har oversteget akademikeres, så gælder det vist ikke lige nu, og ledighedsrisikoen er også større blandt mange håndværkergrupper end blandt de lavest lønnede akademikere i den offentlige sektor.

Jeg er helt enig i, at indkomstskatten er vigtigere, men nu handlede mit indlæg om, hvordan man kunne lave en SU reform, og det sparede provenu herfra skulle meget gerne gå til en sænkning af personskatterne, hvilket som nævnt vil skabe balance i regnskabet. De øgede skatteindtægter fra flere år på arbejdsmarkedet kan så gå til at forbedre den finanspolitiske holdbarhed.

Angående karakteren 7, så er jeg jo så gammel, at jeg ikke tænkte på den nye karakterskala... Min tanke var en karakter lidt under middel som minimumskrav til at fortjene sin SU for det kommende år, jeg ved ikke, hvad det er på den nye skala. Karakterkravet kan selvfølgelig hæves eller slækkes afhængig af, hvor strengt man vil sætte præstationskravet, og forslaget har selvfølgelig den ulempe, at det ikke ansporer de dygtigste, der ligger komfortabelt over karaktergrænsen til at yde deres bedste

Skrevet af Rasmus Hansen 693 dage siden - Direkte link
Jeg er ganske enig i at SU'en som den er i dag er en uheldig størrelse, og at der er nogle forkerte signaler og incitamentsstrukturer i den.

Desværre tror jeg ikke meget på en løsning der presser de studerende endnu tættere op af at skulle levere karaktermæssigt (7 er selvfølgelig en lav granse i denne sammenhæng, men stadig). I langt de fleste studieretninger er det min opfattelse at den studerende får mere ud af erhvervskontakt end af at studerede ekstra for en test.

Skrevet af Alexander Severinsen Ulrich 693 dage siden - Direkte link
7 er en lav grænse!! - du må have spist søm den gennemsnitslige studerende ligger på 7

Skrevet af Torben Mark Pedersen 693 dage siden - Direkte link
Jeg tænkte på den gamle skala, men man kan altid fastsætte en karaktergrænse, om den efter den nye skala er højere eller hvor høj er mindre væsentligt. Den skal blot anspore til flid og målrettethed

Skrevet af Alexander Severinsen Ulrich 693 dage siden - Direkte link
I princippet kan jeg godt lide tanken - min eneste anke er at man får hvad man underviser - skal professoren så også trækkes i løn hvis hans/hendes studerende ikke får over 7 gl./4 ny, i snit??

Skrevet af arnoll 693 dage siden - Direkte link
det afhænger i høj grad af hvilken uddannelse.. på HA på handelshøjskolen i århus er snittet i de fleste fag omkring 3-4 stykker

Skrevet af Michael Andersen 693 dage siden - Direkte link
Dog væsentligt lavere i statistik og lignende (på ASB i hvert fald, ved ikke om det er sådan andre steder i landet også).

Skrevet af Rasmus Hansen 693 dage siden - Direkte link
Nu ved jeg ikke hvordan det er på andre studieretninger, men som jeg husker det fra datalogistudiet var 7 (8 dengang) ganske opnåeligt for alle der fulgte undervisningen.

Skrevet af thomasdk 693 dage siden - Direkte link
Lad os plukke de lavest hængende frugter først og kun give 5 års SU til 5-årige uddannelser.

Jeg har selv lige afsluttet et 5-årigt universitetsforløb på 6 år. Da specialet stod for døren, havde jeg mest lyst til at læse på nedsat tid, finde mig selv, tage lidt ekstra timer på studiejobbet og ride det værste af finanskrisen af. Det afgørende var dog, at jeg på mit sidste "fjumreår" kunne få SU.

Kan nogen forklare mig, hvorfor man giver 6 års SU til en 5-årig uddannelse?

Havde der kun været fem års SU havde jeg nok færdiggjort min uddannelse på fem år - også selvom jeg måtte acceptere at blive smidt ud af kollegiet noget tidligere og have en større risiko for at ende i arbejdsløshedskøen end ved at udskyde færdiggørelsen.

Derudover ser jeg et enormt problem i at afskaffe SU'en: Mine forældre har ikke haft en stor indkomst, og kun en nedgang i skatten eller tilbagevenden til et eksistensminimum havde frigjort nok ressourcer til at de kunne sætte til side på en uddannelsesopsparing i mit navn. Havde man afskaffet SU'en på min 18-års fødselsdag, ville mine forældre have sparet op til min uddannelse gennem det kære skattevæsen, og jeg ville så få frataget min uddannelsesopsparing. Så rækkefølgen må hedde lavere skat først, derefter nedtrapning af SU'en.

Skrevet af Alexander Severinsen Ulrich 693 dage siden - Direkte link
Som en lille krølle på din forundring over hvorfor man giver 6 års SU til en 5 årig uddannelse er at vejledningen i gymnasierne - ihvertfald dengang (host host) jeg gik der, ikke var særlig kvalificeret - så der er stor risiko for at man vælger et "forkert" studie. Derfor ser jeg nogle pointer i det ekstra år - da du simpelthen ikke har en ærlig chance for at gennemskue den myriade af uddannelser der er til rådighed. Hvis man afskaffer det sidste år vil som minimum have en bedre vejledning i gymnasierne.

Skrevet af Rikki Tholstrup Jørgensen 692 dage siden - Direkte link
Men er det ikke fair nok, at man selv betaler for sit fejlvalg. Vejledningen på gymnasiet er et must, og det skal under alle omstændigheder blive bedre.

Flere studier har påvist, at studerende med Sabbatår er bedre til at gennemføre deres uddannelse, hvilket i vid udstrækning indikerer, at regeringens forsøg på at få gymnasieelever direkte ind på videregående uddannelser faktisk er en byrde for uddannelsessystemet.

Det kan derfor være en idé at sikre, at studerende, der er usikre på deres valg, tager et sabbatår. En uddannelse, der ikke gennemføres er bekosteligt. En gennemsnitlig uddannelse koster vel omkring 40-50.000 per semester per studerende, så der er mange penge at spare, hvis vi sikrer, at folks incitament til at vælge rigtigt første gang, bliver øget. Dette kunne vi bl.a. gøre ved at trække det 6. år væk fra SU'en og opfordre flere til at tage et sabbatår (Jeg ved at dette forslag er HELT modsat regeringens målsætning, men statistikken taler altså FOR, at sabbatåret er gavnligt).

Skrevet af Torben Mark Pedersen 692 dage siden - Direkte link
Mit forslag udelukker ikke, at en studerende tager et sattatår, men det skal nødigt blive til 4 eller 5, før studiet starter, og mit forslag udelukker heller ikke, at en studerende kan tage et års orlov midt i studiet (for egne penge).

Men det er vigtigt, at de studerende kommer til at betragte deres studievalg og studietid som en investering, der skal forrentes, og en vis egenbetaling på den måde kan tilskynde til både en hurtigere gennemførelsestid og et anderledes valg af studium hen mod fag, der har en større beskæftigelsessandsynlighed og forventet livsindkomst efter afsluttet studium.

Skrevet af Rikki Tholstrup Jørgensen 692 dage siden - Direkte link
Jeg ved godt, at du ikke taler imod sabbatåret. Jeg tror faktisk, at et forslag om egenbetaling vil give langt flere sabbatår, både i forbindelse med, at de studerende vil optjene et rådighedsbeløb inden de påbegynder uddannelse, men også fordi man vil være sikker på sit valg af uddannelse. På den baggrund er jeg sådan set enig med dig i, at egenbetaling kan have en positiv afledet effekt.

For mig er det dog svært at acceptere, at man i det danske samfund, med topskat og misundelsesafgifter nok engang vil tillægge de højest lønnede endnu en udgift. Når man har brugt en masse år på uddannelse, og man efter et par år på arbejdsmarkedet, ramler ind i topskatten, så bliver man dobbelt bebyrdet. Hvis man tilmed køber en rimelig dyr bil, så ryger der flere af de tjente kroner i kassen. Det danske system er efter min vurdering skuet sådan sammen, at hvis du tjener mange penge - bl.a. pga. en lang videregående uddannelse, så vil du i sidste ende alligevel ende med at have betalt din SU og uddannelsen tilbage i merafgifter, fordi dine lønninger er mere koncentreret udbetalt. Hvis det sammenfaldes med en tilbagebetaling af din SU, så forsvinder det økonomiske, rationelle incitament til at tage visse akademiske uddannelser.

Skrevet af Torben Mark Pedersen 692 dage siden - Direkte link
Jeg mener selvfølgelig, at de penge, der spares på SU'en skal bruges til at sænke topskatten.

Det vil også give en øget tilskyndelse til at vælge studieretning, der efter end studie giver en høj løn

Skrevet af Kasper Petersen 692 dage siden - Direkte link
Jeg synes forslaget om 3 års SU til 5-årige uddannelser har alle de rigtige elementer i sig, sålænge det er muligt at få rentefrie lån svarende til SUen under de sidste to års studier. Det bør være muligt at finde en organisation, som ønsker at betale 100kr i timen for ens arbejdskraft, når man har en bachelor. Stort set alle på min cand.merc.-linje havde studiejob. Jeg nægter at tro på at nogen som helst vil sulte i gaderne, hvis SUen fjernes for kandidat-årene.

Som udgangspunkt kan jeg ikke lade vær med at tænke, at der er så mange velfærdsgoder, som bør beskæres før der røres ved SUen. Men der er ingen tvivl om, at den er skruet helt forkert sammen og giver alle de forkerte incitamenter.

Skrevet af Rikki Tholstrup Jørgensen 692 dage siden - Direkte link
+1 fordi dit oplæg er et godt udgangspunkt for diskussion af SU-reglerne. Min uenighed med dig kan læses i kommentarer ovenover.

Skrevet af Alexander Severinsen Ulrich 672 dage siden - Direkte link
Et forslag der måske/måske ikke er lidt anderledes er at gøre SU'en skattefri og dermed gøre ens egen-indtægt under studiet "skattefri" fordi den ryger ind under fribeløbet... Hvis man skærer SU'en til et stipendie på - måske 3000 kr. og dermed gør det muligt at tjene 40.000 skattefrit - vil man på et år kunne "tjene" 76.000 uden at SKAT bliver indblandet. Dette vil placere mere ansvar for ens uddannelse på ens egne skuldre. Ordningen kan eventuelt bruges som overgangsordning hvor målet er at forældre gennem en skattefri opsparing kan spare op til børnenes uddannelse...

Op til diskussion??

Skrevet af Deep Throttle 597 dage siden - Direkte link

Helt enig i at en tidlig klientgørelse af det unge, letpåvirkelige sind er skadeligt. Knapt er de vænnet fra mors nærende kilder før de lægges til Statens barm for at suge.

 

Skal vi kalde det lærepenge, der skal vænne dem til at stemme socialistisk for en stor offentlig forsørgerrolle.

 

Naturligvis kan der findes hjerteskærende eksempler på en ung, som har brug for de mange penge, men det retfærdiggører ikke de mange penge, der brændes af på sprut, smøger og stoffer i nattelivet.

 

Nogle siger at forældrene ikke har råd til deres børn efter børnepengene ophører, men skal man bare kunne sætte børn i verden og bede andre forsørge dem velvidende, at man ikke har råd til dem? Og nok er børn myndige ved det 18. års påbegyndelse, men forsørgerpligten til mad, tøj og bolig er vist stadig til 21 år.

 

En stor, voksende befolkning er en rest fra Herremandsvældets krigsstraegi om rigelig kanonføde, men i dag skal vi tage mere hensyn til klimaet og miljøet, og har behov for en dalende befolkning, så der også blive behov for færre plejende hænder i fremtiden.

 

Måske skulle der ikke uddeles kolde kontanter til hjemmeboende, men varme gavekort. Samlede indkøb i aftalte butikker kan give en god rabat til Staten, og der kan vi tale om boghandler o.l., der sælger varer i relation til den aktive uddannelse. Anvendes udstedt på navn mod billedlegitimation naturligvis, så der ikke handles med dem på sorte markeder.

Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Politik

25
85
10
57
7
8
7
22
2
54
3
48
2
63
13
16
12
60
17
22
Om Torben Mark Pedersen
Torben Mark Pedersen er cand. polit. et exam art (samfundsfag og forvaltning) og Ph.D. i økonomi fra Københavns Universitet.

Har studeret...

Se Torben Mark Pedersens profil
eller
Følg Torben Mark Pedersen