Frihed blandt os have sæde . . . . .

     Som deltager I 180graders forskellige debatter igennem længere tid, har jeg nu lyst til at være lidt personlig

Ikke angivet Ikke angivet,

19/08/2014

     Som deltager I 180graders forskellige debatter igennem længere tid, har jeg nu lyst til at være lidt personlig.
     Årsagen er, at jeg senest er blevet slettet flere gange af Peter B Jensen, fordi jeg havde tilladt mig at være spydig overfor ham, efter at han først havde slettet en anden bruger ( NielsO) og herefter have stjålet vedkommendes artikel.
     Jeg mente faktisk, at 180grader var et liberalt forum uden kommunistiske tendenser, men der findes åbenbart også liberalister, der er imod individuelle rettigheder og i stedet går ind for kollektivisme: "Vi alene vide, vi bestemme".
     Jeg troede at det for liberalisten, netop var den frie dialog der var i centrum. Stedet hvor vi kunne møde hinanden som ligeværdige samtalepartnere, og hvor vi netop også tvinger os selv til at give plads til andres synspunkter. Formålet med dialog, er jo at irrationelle og intolerante kan afsløre sig selv, og samtidig tvinges os selv til at skærpe vores tankegang og argumentation. I modsætning til monologen hvor nogen bestemmer, hvad der kan, skal og må siges.
     Efter min mening har Peter B. Jensen helt misforstået liberalisme. Han skrotter den personlige frihed, som han skifter undertøj om lørdagen.
     Men personlig frihed betyder faktisk, at det enkelte menneske har ret til at tænke, skrive og tro, hvad man vil. Man skal altså frit kunne udtrykke sine tanker og meninger uden at der sidder en censor og redigerer efter  kommunistisk forgodtbefindende.
     Det gælder også på tryk og i medier som 180grader. Ytringsfriheden er hellig. Man skal frit kunne vælge sin tro, sin mening og sin overbevisning.( Det er vist I øvrigt det man kalder liberale frihedsrettigheder). Ytringsfrihed er ikke afgrænset, men er alene en universel tolerance af alle menneskers ret til at udtrykke egne meninger.
    Det er altså denne liberalistiske frihed Hr. Peter B Jensen forsynder sig imod.
    Lad ham I eftertænksomhed genoverveje sine overvejelser angående sletning af andres indlæg.

Kilde: