I dag har jeg fået en ny Facebook ven. Det vil sige, jeg har genoptaget en gammel ven, der har oprettet ny profil under nyt navn.
Vedkommende er forhenværende musiker og en af de tusindvis af danskere, der har fået hjerne, krop og liv ødelagt efter at være blevet sendt i kløerne på psykiatrien og fyldt med psykofarmaka på grund af en lille hverdagslidelse som sorg.
Det er han sur over. Og nu agiterer han vildt mod psykiatrien og psykofarmaka på Facebook. Det er der mange, der gør, men han lægger også link og barske slagord ind på vægge, styret af politiske partier, hvilket medførte, at hans profil blev slettet.
Dermed deler han skæbne med flere andre, der også har taget bladet fra munden og brokket sig på politiske sider, heriblandt en anden af mine FB-venner. Også han har lagt proteststorm ind hos politikere, politiske partier og oven i købet Nato, men fik dog kun en advarsel fra Facebook og besked om, at han var bandlyst i otte dage. Hvis han derefter fortsatte sit virke, ville hans profil blive slettet, fik han at vide.
Fælles for disse venner er, at de har været ofre for det eksperiment med hjerner, der for øjeblikket finder sted over hele verden. Førstnævnte med medicin, sidstnævnte med chip i hjernen.
Som dokumentation på at disse rædsler begås mod intetanende borgere, sendte sidstnævnte mig blandt andet en kinesisk rapport, ”Banned Book - Mind control experiment report 2009-08-15, der på et tidspunkt var tilgængelig på nettet, men som nu også er blevet fjernet.
Jeg fik rapporten som pdf-fil, og heri kan man læse, at der er blevet foretaget eksperimenter med levende menneskers hjerner siden koncentrationslejrenes lystige dage for at indsamle viden om hjernens neurologiske struktur. Rapporten er svært læselig, idet den er maskinelt oversat fra kinesisk til engelsk, men med tålmodighed er det alligevel muligt at komme igennem de 178 sider, og linjerne om, at man i 1970’erne havde fået indsamlet et stort materiale om hjernens neuroner er så godt oversat, at der ikke er noget at misforstå. Det er heller ikke svært at forstå en fritstående sætning om, at der siden 1998 er foregået et verdensomspændende eksperiment med studie af hjerner, formuleret på følgende måde i engelsk maskinoversættelse fra kinesisk: ”Study of a worldwide brain experiment was begun to consist of private leading in 1998.”
En rørende detalje i kinesernes observation af fænomenet er omtalen af, at de mennesker, der bliver overgivet til psykiatrien bliver til mus i et laboratorium, mange risikerer tvang og medicinering under tvang. Det har mange danskere oplevet på deres egen krop. Hvis de blev behandlet med medicin mod stress, sorg, traume eller andet, oplevede ellers hidtil fredelige familiefædre pludseligt at befinde sig i spændetrøje med fråde om munden og blive rullet af sted til tvangsmedicinering. Til stor fornøjelse for psykiatrien.
Mange arbejder i dag intenst på at få sandheden om dette verdens største eksperiment med levende menneskers hjerner afdækket, ligesom der arbejdes på, at få virkninger og bivirkninger ved medicinen frem i lyset, hvordan denne ødelægger hjernens neuroner og derved forvandler en Hyde til en Jekyll. Men sandheden må ikke komme frem.
Tværtimod! Den fordækte jagt på hjerner fortsætter med uformindsket styrke under dække af alskens vrøvl om mentale problemer, der skal bane vejen for yderligere tilgang til psykiatrien. Således kunne vi den 5. september på TV2’s nyhedsside læse, at 165 millioner europæere, eller 38%, lider af svære mentale problemer. Artiklen melder dog intet om, hvem der har været rundt med kuglerammen for at tælle de ramte.
Seneste nyt i denne hjerneforskning er en artikel, som jeg i dag, den 10.9. har fået tilsendt fra redaktøren på bogen, ”Political ponerology”, altså politisk ondskab, og som beskriver, hvordan hovederne på liberale og konservative nu bliver undersøgt, så man kan finde ud af, hvad der er i vejen med dem. du kan læse artiklen her:
Vores frihed er i dag i større fare, end de fleste forestiller sig, og vi må kæmpe for den, uanset om vi så bliver udelukket fra Facebook eller ej.