Af Louise Jaaks Sletting og Rasmus Jørgensen, Agenda
Kommunerne vil tage et opgør med, hvad de længe har anset for bureaukratiske regler, i de nye frikommuneforsøg – hvor fem kommuner får fri hænder. Det viser en gennemgang af de 21 frikommuneansøgninger, hvoraf 16 peger på beskæftigelsespolitikken som et indsatsområde. Særligt ønsket om et opgør med procesreglerne for afholdelse af samtaler og aktiveringstilbud fylder i kommunernes ansøgninger.
En af de kommuner, der har søgt om ændringer i beskæftigelsespolitikken, er Vesthimmerlands Kommune. Her ønsker de specifikt at få nedbragt dokumentationskravene og vil afholde færre samtaler med de ledige.
”Meget af den tid, vi bruger på beskæftigelsesområdet, går med at forvalte regler i forhold til processen. Vi vil derfor gerne løses for nogle af de formelle krav og barrierer, der er på området, og i stedet have friheden til at anvende de forskellige redskaber mere fleksibelt. Vi håber således, at vi kan få frigivet nogle personaleressourcer, der kan sættes ind der, hvor indsatsen virker,” siger Hanne Neergaard, der er jobcenterchef i Vesthimmerlands Kommune.
Ingen færdige modeller
I Frederikshavn Kommune ønsker man at samordne beskæftigelses-, erhvervs- og uddannelsespolitikken for at få ledige i job, men det hindres bl.a. af procesreglerne i beskæftigelsespolitikken.
”Vi vil gerne fritages fra de snærende procesregler og ”dummebøderne”, som falder i forhold til processen for afholdelse af jobsamtaler og aktiveringstilbud,” siger Flemming Søborg, arbejdsmarkedschef i Frederikshavn Kommune. Han siger, at de i stedet vil måles på resultater og effekter. Hvordan resultatstyringen skal erstatte procesreglerne, er dog endnu ikke klarlagt.
”Indtil videre har vi analyseret udfordringerne, men vi har ikke udarbejdet en konkret model for resultatstyringen endnu,” siger han.
I Vesthimmerland er situationen den samme.
”Vi har ikke en fiks og færdig model liggende,” siger Hanne Neergaard.
Aktiv indsats nødvendig
Michael Svarer, professor i økonomi ved Århus Universitet, forklarer, at årsagen til den nuværende processtyring er, at den aktive og tidlige indsats er vigtig for at holde ledigheden nede.
”Jeg frygter, at de ledige kan risikere at komme bag i køen, hvis man dropper proceskravene. Hvis man fjerner processtyringen, er det vigtigt at sætte noget i stedet. Ellers har kommunerne helt frit slag, og så kan man godt være bange for, at de hellere ville bruge ressourcerne på noget mere synligt, f.eks. skoler og plejehjem, end på en aktiv indsats over for de ledige,” siger han.
Jørgen Søndergaard, direktør i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd forklarer, at hvis kommuner sætter resultatstyring i stedet for processtyring, skal der laves et præcist mål for resultatstyringen, for at den kan fungere.
”Der er mange faktorer, der påvirker, om ledige kommer i arbejde, og derfor er resultatstyringen mere kompliceret, end det lyder. Det hele handler om, hvor hurtigt kommunerne får de ledige i arbejde igen, men det er også påvirket af konjunkturerne, og derfor er det svært at lave et resultatmål, der præcist rammer effekten af kommunernes indsats,” siger han.
Behov for økonomiske incitamenter
Jørgen Søndergaard forklarer, at resultatstyringen skal baseres på økonomiske incitamenter, hvis den skal virke.
”Det skal gavne kommunernes økonomi, hvis det går godt, og det skal koste kommunen, hvis det går skidt. Resultatstyring er derfor sundt for de kommuner, der gør en god indsats, fordi de kan få gevinster ved at gøre det godt,” siger han.
Michael Svarer bakker op: ”Der er ingen tvivl om, at kommunerne reagerer på økonomiske incitamenter. Samtidig ved vi, at en aktiv beskæftigelsesindsats virker for at få ledige i job, og derfor er det vigtigt at fastholde den aktive indsats. Om kommunerne vil gøre det uden procesregler og økonomiske incitamenter, vil tiden vise.”
Michael Svarer mener, at der er potentiale i at få afprøvet nye metoder og styringsredskaber i frikommuneforsøgene.
”Frikommunerne er et godt eksperiment, der er værd at holde øje med. Der kan være nogle begrænsende regler, som kan være gode at få testet,” siger han.
Minister ser fordomsfrit på forslag
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg glæder sig over, at så mange af kommunerne har søgt på beskæftigelsesområdet.
”Jeg synes, at det er rigtig positivt, at kommunerne interesserer sig for at udvikle nye metoder og på at forbedre indsatsen på beskæftigelsesområdet. For det er jo heldigvis ikke sådan, at alle gode idéer udtænkes på Christiansborg,” siger Inger Støjberg.
Hun mener, at frikommuneforsøget åbner for nye muligheder.
”Jeg vil se helt fordomsfrit på de forslag, kommunerne har indsendt. Hvis kommunerne kan finde veje til en endnu bedre aktiv indsats med øget resultatstyring, så er det da noget, vi vil se positivt på. Men det er afgørende for mig at sikre, at frikommunerne viderefører den aktive beskæftigelsesindsats og ikke benytter de friere rammer til at lade de ledige i stikken,” siger Inger Støjberg.
Denne artikel er leveret i samarbejde med Agenda, nyhedsbrev for Dansk Arbejdsgiverforening.
