Frås på Riget: Lægernes store tag selv-bord.

    Rigshospitalet er ramt af en skandale, hvor overlæger har misbrugt forskningsmidler til private formål

Ikke angivet Ikke angivet,

22/03/2014

    Rigshospitalet er ramt af en skandale, hvor overlæger har misbrugt forskningsmidler til private formål. Hospitalets bogholdere har godkendt betalingen af stort set hvad som helst uden at kontrollere, om udgiften var tjenstligt begrundet eller privat, og uden at stille spørgsmål til de magtfulde overlæger. Hospitalets direktion har forsømt at udstikke klare regler og sikre ordentlig kontrol, og de eksterne revisorer har heller ikke reageret.

    Foreløbig er tre overlæger, alle fremtrædende hjertelæger, politianmeldt for misbrug af forskningsmidler til private formål. Alle er hjemsendt, en fyret, og flere hoveder kan komme til at rulle i takt med, at undersøgelserne bliver gjort færdige.

    Men hvorfor har Rigshospitalet ikke selv fundet de kritisable regninger for møbler til privaten, private rejser og besøg på Michelin-restauranter med kuvertpriser på op til 1.500 kr. og stillet spørgsmål til lægerne? Man spurgte om det samme i Farum i sin tid: Hvordan kunne det ske?

    Det handler om, at der har været en syg kultur, som har fået lov at overleve fra gamle dage, lyder forklaringen fra kilder med førstehåndskendskab til forholdene på Rigshospitalet. Som en af dem sagde i en artikel: »Overlægeprofessorerne var kongerne, der bestemte alt. De var lige under Gud og over loven.«

Læs artiklen her :

http://www.jyllands-posten.dk/premium/indblik/Indland/ECE6575388/fras-pa-riget-laegernes-store-tag-selv-bord/

     Jeg er meget spændt på, når undersøgelserne kommer til kræftafdelingen. Medicin til behandling med kemo, er som oftest den dyreste af alle mediciner, og jeg kan forestille mig, at det har givet en klækkelig returkommision.

Kilde: