Ekstra Bladet smider Klaus K og en håndfuld andre bagside-vrissere på porten i forbindelse med en omlægning af bagsiden. Det blev meddelt kort før jul i et brev fra bladets chefredaktør Poul Madsen.
Udover Klaus K forlader fire andre vrissere EB: Jacob Ludvigsen & Jan Cortzen bliver ligesom Klaus K fyret , mens Karoly Nemeth og Johannes Møllehave vælger at gå selv. De blev alle hyret som vrissere af den tidligere chefredaktør, Bent Falbert. De 11 øvrige skribenter forsætter ifølge det oplyste.
Jeg har ingen ide om, hvorvidt baggrunden for fyringerne er politisk motiveret, eller om det blot er et udtryk for det kendte fænomen: Her kommer den nye chefredaktør og skal demonstrere, at det ikke længere er hans forgænger, der bestemmer.
Men det er da lidt trist, at kritikken mod det totalitære kontrol- og sundhedsvæsen mister én af sine få højtråbende stemmer i den trykte presse.
Kritikken og debatten må jo så fortsætte med uformindsket styrke på Klaus K blog samt her på 180grader.dk