G20møde - Spændinger mellem Rusland og Vesten bringer verden på randen af en ny kold krig.

Den officielle dagsorden for mødet i Brisbane er den globale økonomi, mulighederne for at øge væksten og problemerne med skatte-shopping

Ursula Overgaard,

15/11/2014

Den officielle dagsorden for mødet i Brisbane er den globale økonomi, mulighederne for at øge væksten og problemerne med skatte-shopping. Men krisen i Ukraine og Syrien er af en så dominerende karakter, at storpolitiske spændinger overskygger topmødet. Det er de økonomiske sanktioner mod Rusland, den fornyede sabelraslen og destabiliseringen i det østlige Ukraine. FN frygter, at situationen kan udvikle sig til en krig i fuld skala (nyhedsbureauet AFP).

Tysklands Mutti har på G20-topmødet i Brisbane i Australien erklæret, at EU overvejer nye sanktioner mod Rusland pga. den voldelige konflikt i Ukraine. Men BRIKS-landenes accepterer ikke, at et G20møde bruges som et sted, hvor der føres sanktionspolitik.

Toplederne fra G20-landene burde lægge en stærkere energi i at fokusere på den globale økonomi og koncentrere sig om initiativer, der kan stimulere den globale økonomiske vækst, jobskabelse og økonomisk modstandsdygtighed - især ved kommende kriser. ”Den samlede vækst i G20-landene, som repræsenterer 85 procent af verdensøkonomien, skal over de næste fem år stige med to procent mere, end de nuværende prognoser siger.” (Børsen)

G20landene har desuden forpligtet sig til at indlede de nødvendige skridt, for at udrydde eller stoppe spredningen af ebola. G20 vil tillige tage sig af de økonomiske og humanitære omkostninger.

Beslutningerne på G20mødet er ikke bindende, men udstikker retningslinjer for nødvendige handlinger. Der er dog behov for – i stedet for de sædvanlige hensigtserklæringer - at topmødet præsenterer en sammenhængende vækststrategi, som skal gennemføres af G20's lande, der slutter med konkrete handlinger og reelle økonomiske reformer, som kan føre til konkrete resultater.

Det forlyder dog, at G20 er blevet enige om omkring 900 tiltag vedr. øget vækst, fremskyndelse af investeringer i infrastruktur, finansreformer og tilskyndelse til frihandel.

MALURT: Den store forskel i mentalitet, kultur og de mange forskellige konkurrerende interesser gør det dog meget svært at nå til enighed om væsentlige nødvendige reformer m.m.

(G20s medlemslande: Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Frankrig, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kina, Mexico, Rusland, Saudi-Arabien, Storbritannien, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet, Tyskland og USA samt Den Europæiske Union. - G20-landene repræsenterer 85 procent af verdensøkonomien (inklusive intern EU-handel) og to tredjedele af verdens befolkning.)


Læs også: G20-topmøde – på sporet af en ny verdensorden - Berlingske

www.b.dk/globalt/g20-topmoede-paa-sporet-af-en-ny-verdensorden

16 timer siden - Fokus på weekendens topmøde i G20 – 19 af verdens førende økonomier samt EU – skulle egentlig være økonomiske vækstinitiativer. Men de ...

Kilde: