BT´s historie om at Lars Løkke skulle operere med en plan om at pege på Margrethe Vestager som statsminister for at undgå Helle Thorning lugter langt væk af Radikalt spin - og måske med et gran af traditionel Radikal selv-overvurdering i slipstrømmen af den (indrømmet) vellykkede manøvre med efterlønsindgrebet.
Ved at placere "historien" skaber de Radikale et udgangspunkt for en lang række strategiske udmeldinger:
For det første er det en prøveballon i retning af at teste om muligheden overhovedet kunne eksistere. Lidt i stil med dengang Marianne Jelved lancerede sig selv som statsministerkandidat, men måske en smule mindre patetisk ved at maskere det som en ide der er opfundet af venstre.
For det andet giver det mulighed for at udstille regeringen som om den er på panikkens rand i en situation, hvor det formentlig er den følelse der er ved at melde sig hos S-SF, med mulig afsmitning til de Radikale. Ovenpå regeringens palette af reformer og S-SF´s meget pauvre modspil, er der lagt op til en situation som stille og roligt kan modnes hen over sommeren så Lars Løkke kan udskrive valg i september. Til den tid vil meningsmålingerne ikke længere vise flertal til S-SF-R.
Det bemærkelsedsværdige er at Margrethe Vestager beskæftiger sig med at kommentere "historien" som om den havde realitetsindhold. Derved afslører hun indirekte, at hun ikke betragter det som helt ude i hampen, og hvis man går hende på klingen, vil man formentlig kunne lokke en udtalelse ud af hende i retningen af at det er det ultimative mål for enhver politiker at blive statsminister. Det er imidlertid en udtalelse, som kun er harmløs når den kommer fra en ungdomspolitiker, men som er patetisk når den kommer fra en partileder som efter tilsyneladende at have fundet fodfæstet på midten alligevel er ved at glide ud i et tomrum igen.
Historien er et klodset forsøg på at opskrive den Radikale politiske valuta i en situation hvor den er ved at blive suspenderet på fra højre og venstre.
