Georg Metz er en tågelygte
Udgivet for 408 dage siden i Politik
Tilføjet 13/04 10:19 til Boblere af mette bock
At Georg Metz lider af en invaliderende grundangst for politik i almindelighed og alt nyt i særdeleshed kan ikke komme bag på nogen. Og at han i sin iver for at agere selvbestaltet tågelygte lægger gift for al demokratisk samtale kan der næppe heller ændres på. Men til de mange af Informations kloge læsere, der ønsker en oplyst og respektfuld politisk debat, også med dem, man ikke nødvendigvis passer fodformede sko med, kan det, efter Metz' svada i lørdagens avis, være på sin plads at fortælle lidt om baggrunden for det politiske program, Liberal Alliance går til valg på.
I sidste uge deltog jeg i en politisk paneldebat i Diamanten, arrangeret af Ræson og DJØF. Politikens Niels Lunde, der netop har udgivet bogen ”100 topchefer – en guide til dansk erhvervsliv”, konstaterede, at de 100 største danske virksomheder ganske enkelt er holdt op med at orientere sig efter, hvad der foregår i Danmark. Skattetryk, løntryk og produktivitet er så meget ude af trit med niveaet i landene omkring os, at arbejdspladserne fortsat vil flytte ud af landet. I debattens anden runde blev det nøgternt konstateret, at også de små og mellemstore virksomheder er ved at flage ud. Det burde få alle advarselslamper til at lyse.
For uden produktion i Danmark, og dermed muligheden for eksport, kan vi ikke sikre den indtjening, der skal til for at sikre fremtidens velfærd. Vi ved, at vi bliver flere ældre og færre yngre i de kommende år. Vi ved, at der om kort tid vil være flere uden for arbejdsmarkedet end inden for. Vi ved, at presset på sundhedsudgifterne vil stige dramatisk. Og vi ved, at der i store dele af verden står en veluddannet, ambitiøs og flittig ungdom klar til at etablere sig på et internationalt arbejdsmarked.
Ingen kan lukke øjnene for disse kendsgerninger. S og SF har fremlagt planen Fair løsning, hvori man via ny-Keynesianske tiltag som fremrykkede offentlige investeringer og lidt længere arbejdstid vil styre Danmark gennem den nuværende økonomiske krise. Intentionen er uden tvivl god. Det store spørgsmål er blot, hvad S-SF vil stille op med ovennævnte uomtvistelige strukturproblemer, der ikke forsvinder, uanset hvor mange offentlige investeringer der fremrykkes i de kommende år. Den på begge sider af midten herskende strukturkonservatisme, kombineret med nationalkonservativ angst for alt fremmed, hindrer i dag på katastrofal vis gennemførelsen af helt nødvendige, liberale reformer. Den, der lover færrest forandringer, vinder næste valg.
Vi bliver imidlertid nødt til at tage bindet fra øjnene og indse, at Danmark hverken er en kolonihave eller en ø i en global verden. Lønningerne i Danmark er de seneste ti år steget med 30%, i Tyskland er de steget med 10%. Vi taler altså ikke længere om flytning af arbejdspladser til lavtlønslande i Fjernøsten, men også om placering i landene lige omkring os, og fortsætter udviklingen vil det medføre dramatisk faldende skatteindtægter, uanset, hvor meget en kommende S-SF regering skruer op for skattetrykket. Som en sønderjysk landmand sagde til mig for nylig: Hvis politikerne fortsætter af samme spor i årene, der kommer, vil jeg opfordre dem til at flytte grænsen tilbage til Kongeåen.
Vi har gennem det seneste århundrede bygget et samfund på liberale værdier som tillid til det enkelte menneskes evne til at tage ansvar for sig selv og fællesskabets vilje til at tage sig af de mennesker, der af den ene eller den anden grund har behov for hjælp. Desværre er udviklingen gået i en retning, hvor vore politikere i stigende grad producerer lovgivning, hvis sigte først og fremmest er kontrol, ensretning og indskrænkning af borgernes frihed. FTF har for nylig lavet en undersøgelse, der dokumenterer, at deres medlemmer i gennemsnit anvender en time dagligt på at dokumentere deres arbejde. Er det er værdigt samfund? Det er i hvert fald ikke et samfund, der bliver i stand til at finansiere velfærden for vore børn og børnebørn.
Når Georg Metz betegner Liberal Alliance som en ”snæver skattenægterinteresseforening” siger det mere om hans eget tunnelsyn end om et parti, der vil åbne det danske samfund mod omverdenen, give de private virksomheder lyst til at investere her i landet og give de offentligt ansatte frihed til at beskæftige sig med det, de er uddannet til. Vi taler samlet set om at sænke det generelle skattetryk fra 47% til 43%. Og vi taler om at afbureaukratisere og effektivisere den offentlige sektor, så der om 10 år, via naturlig afgang, er 40.000 færre ansatte. Det svarer til det niveau, vi havde i regeringen Nyrup Rasmussen. Er det en ”vildmandsmentalitet”?
Det myldrer med uværdige nederdrægtigheder i Georg Metz' indlæg. Lad mig blot kommentere en enkelt: Når Metz anfører, at partiet forveksler lyset fra en tågelygte med solen må man i al stilfærdighed glæde sig over, at det ikke er lyset fra den roterende tågelygte Georg Metz. Hvad med om han påtog sig et medansvar for det politiske debatniveau her til lands, i stedet for blot at stå på sidelinjen og råbe? Det er mildt sagt en gratis omgang.
Her gik jeg og troede at Georg Metz var et tågehorn. Så får man at vide, at han er en tågelygte. Well, manden er tåget og fåret.
Mette Bock
Hvori er problemet i denne "fremmedangst" (ih hvor betonkommunistisk at give politiske dissidenter psykiatriske diagnoser), når netop "fremmede" ifølge Danmarks Statistik netop udgør en overrepræsentation af modtagere både hos sundhedsvæsen, hos kriminalforsorg og blandt sociale nettomodtagere samtidigt med at de per kapita er en (endnu) større nettounderskudsforretning end den nyfødte dansker ?
Det er ikke "angst". Det er et reelt argument i debatten om fremtidens samfund.
Hvis den passage derimod blot er en omskrivning af mantraet "åbne grænser, lukkede kasser" så kan du som parti-ideolog vel oplyse mig, præcis hvad Liberal Alliance agter at foretage sig for at "lukke kasserne" og i hvilke fora ? Lige p.t. forekommer en total udmelding af EU, af OSCE og af en håndfuld FN traktater mig den eneste løsning, hvis "lukkede kasser" er målet.
Enig! Jeg tænkte præcis det samme ... Mette Bock lider tilsyneladende under samme uheldige behov som Georg Metz for at patologisere sine politiske modstandere - i dette tilfælde "nationalkonservative".
Hvad angår parolen "åbne grænser, lukkede kasser" vil jeg (igen) foreslå, at den vendes om: At åbne grænserne, før kasserne er lukkede, er åbenlyst kollektivt selvmord i en migrationstid, som vi lever i.
Og kasserne vil aldrig blive helt lukkede, hvorfor de "åbne grænser" - i bedste fald - kan være en (bevidst) urealiserbar målsætning eller utopi, som man ønsker at bevæge sig i retning af. Men troværdigheden i dette projekt forbedres ikke ligefrem af, at ambitionen ifølge MB blot er at reducere velfærdsstaten til samme niveau som under Nyrup Rasmussen!
Lad os blive fri for at høre mere om "åbne grænser", indtil den danske velfærdsstat er reduceret til f.eks. 1950-niveau...
Ifølge FN er der 400.000 flytninge omkring Libyens grænser, der ikke venter på andet end den næste båd.
Åbne grænser ? Det er jo en joke, et Radikalt luftkastel.
Det er da ligegyldigt hvilken herkomst nassere har, væsentligst er det at konstatere at de er nassere fuldstændig på linje med eksempelvis efterlønnere.
Væsentligst må det vel i øvrigt være at vi aktuelt forholder os til Bock's glimrende kritik af Metz & Co's sære holdning til reformer, mere end en enkelt linje der af den ene aller anden grund måtte forekomme iøjnefaldende.
Så det er ligegyldigt, at hun ikke er konsekvent for artiklens eget argument, fordi selvom vi skal lave reformer, så er der stadig nogle interessegrupper som de facto bliver tilgodeset med passiv forsørgelse, fordi der mangler er 'led' i argumentationen ?
Hvis 'åbne grænser lukkede kasser' er en del af løsningen, så synes jeg ærligt talt ikke det er for meget forlangt, at spørge om hvordan i alverden man har tænkt sig at lukke de kasser. Synes du ?
Intil kasserne ER lukkede, er åbne grænser snarere end del af problemet.
Så vidt jeg kan se har "Gus'erne" her til lands umådeligt svært ved at fylde så meget som "FisFis'erne".
Mht. lukkede grænser, åbne kasser, er det vel ingen hemmelighed at det er LA politik. Det mener jeg også en masse om, men det er altså ikke indvandringspolitik eller forholdet til internationale konventioner der er emnet her.
En del af hendes argumentation overfor Metz er netop 'åbne grænser, lukkede kasser'.
Dertil udbeder jeg mig et svar på hvordan kasserne skal lukkes ?
Indtil da, indtil kasserne ER lukkede, er netop de åbne grænser en del af problemet, ikke en del af løsningen.
Nej. Bock nævner ikke grænser eller kasser med et ord, men har en generel bemærkning til nationalkonservatismens konsekvenser. Du strækker virkelig fortolkningen til det uvederhæftige.
"... kombineret med nationalkonservativ angst for alt fremmed..."
Det indgår i Mette Bocks argumentation og det indgår i Liberal Alliances officielle politik. Man har dels et problem med at kasserne er for åbne og man har dels et problem med at grænserne er for lukkede, sidstnævnte grundet åbenbart os nationalister og vores psykiatriske lidelse.
Da Liberal Alliances modsvar til bekymrede indvandringskritikere officielt er åbne grænser, lukkede kasser, så tillader jeg mig endnu engang at forespørge på emnet - nu da Mette tillod sig at losse ud efter de åh-så-forfærdelige psykisk syge nationalkonservative eller whatever.
Du foretrækker måske debat i form af prædiken for de omvendte ? Så må du vist bede Ole om at ban'ne de første par hundrede brugere herinde.
Jeg foretrækker blot at vi debatterer det relevante emne, men erkender da realiteten at enkelte åbentbart ikke evner govse op om andet end flygtninge og indvandrer. At udelukke holdninger fra debat er vist noget der tilkommer jeg nationalister og jeres halvbrødre, socialisterne.
Ak ja.
Man ved man har fat i et ømt emne, når man både skydes socialist-motiver i skoene, når der bliver gjort forsøg på at lukke munden på een frem for at diskutere det materielle og endelig, når der sættes en smuk, smuk stråmand op, som der så kan tæskes løs på.
Yderligere debat er vist overflødig.
Godt forsøg, men Georg Metz og hans disciple er udenfor terapeutisk rækkevidde. Dialog er uinteressant for de rettroende, kommunikationen er ensrettet og anvendes udelukkende til spot, spe og latterliggørelse. I god venstreintellektuel tradition er der ingen ende på perfiditeterne, som indpakkes i fine retoriske gevandter til udelt fryd for de trofaste tilhørere, men som i afpillet form fremstår som pinlige skidtspandsudgydelser fra et umodent, højtråbende barn.
Lad ham være.
Ny chef !;-) http://lotusmodern.com/post/4546314374
Alle de ting har været sagt før - men det er da godt, LAs kandidater (udover OBO og Samuelsen) kommer på banen. Jeg synes ikke, I er særligt synlige, desværre. Og jeres primære medier er vel mainstream-medierne?
Bør nævnes: En fin og sober måde du deltager i debatten på Information på og på glimrende vis håndterer ham med den dybsindige "freedom fucker" argumentation.
Jeg antager at dette indlæg er sendt til Information? I så fald er både form og indhold vinklet helt perfekt. Formålet synes at være at fremstille LA mindre ekstreme, end Metz vil gøre dem til, og det synes jeg lykkes til fulde for Mette Bock.
Gendrivelsen af Metz' argumenter består af saglige uddybninger af de perfiditeter, han har udvalgt, og på den måde udstilles hans absurde dæmoniseringer overdrevne.
Jo, indlægget er sendt til Information, der kun ville bringe det, hvis jeg vold-redigerede det ned til 1200 tegn inkl. mellemrum. Det er debatredaktionen selvfølgelig i sin gode ret til, men jeg valgte at takke nej og i stedet bringe hele indlægget på min hjemmeside og her på 180 Grader. Metz` usaglige frontalangreb kræver et svar, der er mere end end overskrift.
Meget muligt at indlægget er vinklet til Information-læsere, men derfor kunne du vel - som folketingskandidat - også godt værdige @Kbh's (og min) indvending ovenfor med et svar? Nej?
Mette Bock forholder sig til det usaglige angreb som George Hetz fyrer op under. Hvorfor forholder du dig ikke til det? Eller du kunne forholde dig kritisk overfor onkel George, som sikkert står for åbne grænser og åbne blødende kasser.
Er det ikke relevant at bede X politiker om forklaring på en noget usammenhængende politik, bare fordi hun selv besvarer politiker Y's helt ravende tåbeligt usammenhængende politik ?
Indtil kasserne faktisk ER lukkede, så vil enhver åbning af grænser per se medføre blødende åbne kasser. Det er simpel logik.
Det er vel ikke for meget forlangt at spørge om, hvordan vi de facto skal undgå at være bistandskontor for enhver, der opfylder eet eneste kriterium : "SKAF DIG SELV TIL DANMARK".
Jamen så burde du jo bare oprette en anden tråd hvori du stiller dine spørgsmål om et helt andet emne. Har du stillet disse spørgsmål til Hetz? Mette Bock forholder sig skarpt til de postulater som ultrasocialisten George Hetz demagogisk fedter ræverødt rundt i.
Jeg har stillet disse spørgsmål til LA i alle tråde (som jeg i øvrigt har deltaget i), hvor begrebet åbne grænser, lukkede kasser bruges i den politiske argumentation.
Går ud fra at svaret fra dig på mit spm ovenfår i så fald er "nej". Dig om det.
Metz er uinteressant. Vi ved allerede, at han står for åbne grænser med alt hvad deraf følger. Men gør LA ?
Nej, naturligvis har udlændingeloven af 1983 og indvandringen fra tredjeverdenslande "intet med sagen at gøre" for de rettroende multikulturalister, uanset hvad kedelige statistikker om kriminalitet, overførselsindkomster osv. end måtte sige...
...men indvandring er det eneste man kan og vil diskutere uanset sammenhæng hvis man tilhører det nationalkonservative segment eller på anden måde mangler opdragelse, syntes din pointe at være. Igen: Lad os endelig tage debatten, men i en relevant tråd. I øvrigt er det ikke så svært at finde svar på dine og kbh's spørgsmål, blot man gider lede lidt. Start evt. her.
Jeg savner stadig et klart svar på:
1) LA's holdning til dansk EU-medlemskab (hvilket, for mig at se, burde kunne besvares med et klart: Ja, for eller Nej tak, lad os komme ud så hurtigt som muligt!)
2) LA's udlændinge-/indvandringspolitik (er det f.eks. legitimt at foretrække kristne frem for muslimske indvandrere?)
I mangel af tilfredsstillende svar på disse to - for mig - politiske kardinalpunkter, ser jeg mig desværre ude af stand til at give partiet min stemme, uanset at jeg bakker 100 pct. op om LA's økonomiske politik (selvom jeg også gerne så en mere vidtgående afvikling af velfærdsstaten som programpunkt).
Fair nok. Mht. EU er kerneområdet det indre marked, hvilket for mig at se er fordelen ved EU. At EU så også er blevet alt muligt det ikke bør være, kan vi sagtens blive enige om. Mht. indvandringen, får du aldrig en liberal til at diskriminere på baggrund af religiøst tilhørsforhold. Så mon ikke du bør deponere din stemme ovre hos totalstatstilhængerne i DF, nu de to punkter er vigtigere for dig end nationens velstand.
Jeg har med god samvittighed stemt DF ved de seneste tre folketingsvalg af netop disse grunde! Men nu hvor de to eneste konservative DF'ere ikke genopstiller, føler jeg mig ærlig talt lidt politisk hjemløs...
Jeg kan ikke udtale mig på LA´s vegne, men jeg kan udtale mig som et eksempel på hvad et medlem af LA mener:
LA har ikke på nuværende tidspunkt formuleret én parti-holdning til EU som institution, og da LA ikke er en flok menings-zombier, så er der ikke nødvendigvis én holdning, som går igen hos alle medlemmerne. Det betyder ikke, at partiet ikke i en valgkamp kan fremdrage nogle konkrete emner, som valgkampen skal føres på, og så defineres der er officiel holdning om disse emner. EU er ikke et emne for den igangværende valgkamp.
Min holdning til EU er positiv, men helt parallelt med det nationale plan, så trænger EU også til et gevaldigt eftersyn med henblik på en omfattende afbureaukratisering. Færre regler og færre centrale beslutninger og mere rammestyring.
Med hensyn til indvandring, så er det legitimt at foretrække kristne indvandrere frem for muslimske, men hvis/når det sker, så er det ikke (eller det må ikke være) p.gr.a. kristen ctr. muslimsk som sådan. Derimod er det en naturlig konsekvens af at vi er et kristent samfund, som (hovedsageligt) er opbygget på kristne værdier, og derfor er der en større sandsynlighed for kulturel og social samklang med kristne indvandrere end med muslimske. Det betyder ikke at en muslimsk indvandrer pr. definition fungerer bedre end en kristen, og derfor kan man ikke skelne på baggrund af disse labels alene.
Vrøvl.
Hvis man argumenterer
ÅBNE GRÆNSER
+
LUKKEDE KASSER
men samtidigt fører en politik, hvor man aldrig siger fra overfor de IGO'er som forhindrer os i at lukke kasserne, så er resultatet
ÅBNE GRÆNSER
+
ÅBNE KASSER
Det er da ikke for meget forlangt, når man i øvrigt som vælger tilkendegiver at finde visionen interessant, at spørge om for 117. gang præcis *hvad* Liberal Alliance så har tænkt sig at *gøre* for at lukke kasserne.
Indtil da er kassen åben, og så er Liberal Alliances politik på området de facto ude på de overdrev, som selv Radikale Venstre fyrede en minister for at betræde.
Nå da.
Forsørges konventionsflygtningen på helt magisk vis via €€€, der som manna i det gamle testamente falder ned fra himlen, sådan helt af sig selv?
Pudsigt. Jeg har ellers i min karriere set et vel 3 cifret antal førtidspensionssager på flygtninge fra forskellige verdensdele.
mette jeg synes nu du skal skrive en forkortet version til information. fordi det er et godt modangreb og det kommer ud til flere end bare dem der læser din blok og de folk der kommer her på 180 grader. de er vel mere eller mindre enig med dig alligevel. desuden synes jeg at Metz fortjener at blive sat lidt på plads.
Hetz har sat sig selv på plads - nærmest i et mausoleum på den røde plads. Mette formår i modsætning til jeg selv at besvare disse klamme brunlige angreb på en sober måde.
lad kronen flyde frit og lad danmark træde ud af eu's monetære samarbejde. det vil reducere det danske lønniveau internationalt og styrke vores kokurrencevene uden skrig og hyl fra fagforeningerne. endvidere vil vi i fremtiden slippe for at skulle deltage i talrige økonomiske hjælpepakker til lande som grækenland, portugal, irland m.fl.
Den slags lette løsninger findes ikke og vi risikerer bare en genvej til stagflation.
Om vor valuta flyder elelr ej, har intet med hjælpepakker til andre lande der også har for højt offentligt forbrug at gøre.
det er en væsentligt lettere løsning end at skulle gennemføre regulær nedgang i lønninger.
jeg foreslår to ting, der praktisk kunne gennemføres samtidigt.
1 at vi lader kronen flyde frit, og
2 at træder ud af eu's økonomiske samarbejde herunder valutasamarbejdet, hvilket vil stille os friere i forhold til økonomiske hjælpepakker.
Denne skabskommunist er et rigtigt velfærdsfænomen. Man tolererer hans ligegyldige udfald mod Fogh og DF, fordi der med multimillionstøtten fra arbejdernes skatter er socialhjælp til avisen Information, der ikke skriver, så læserne vil købe avisen til produktionspris. Derfor får abonnenterne et discountprodukt, som naboen har arbejdet for at betale. Så er det pr definition 'velfærd'. Og Gearløse Hetz er på støtten, og kan ikke sælge sine feberforvildede skriblerier selv.
Flere artikler fra Politik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 4 timer og 18 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 13 timer og 14 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Danske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 2 timer og 58 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Når moderinstinktet regerer
Udgivet for 14 timer og 6 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 2 timer og 44 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 5 timer og 1 minut siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 7 timer og 53 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 7 timer og 44 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 13 timer og 38 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 23 timer og 48 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 5 timer og 57 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 1 dag og 10 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
Thorning vil give virksomheder strøre fradrag for investeringer
Udgivet for 6 timer og 12 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:52 til Boblere af NickRohde
Kilde: politiken.dk
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 29 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:19 til Boblere af Claus Due
Kilde: ekstrabladet.dk
Boligejere kan få smæk i skattereform
Udgivet for 22 timer og 55 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 22:24 til Boblere af Kenneth Eskegaard Nielsen
Kilde: b.dk
Sass Larsen, godt han er tilbage saa S helt kan forsvinde
Udgivet for 1 dag, 2 timer og 7 minutter siden i Politik
Manu Sareen løber fra løfte om kvindekvote-brev - Politiko | www.b.dk
Udgivet for 1 dag, 1 time og 40 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 21:05 til Boblere af GWT
Kilde: b.dk
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere
Udgivet for 1 dag, 13 timer og 22 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 10:18 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Så meget rejser Helle for
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 6 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:18 til Boblere af Ulrich
Kilde: ekstrabladet.dk
LO: Vi vil gerne arbejde mere - når helvede fryser til
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 5 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 09:59 til Boblere af Gold Standard
Kilde: b.dk
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 149 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 131 klik
Techcrunch om iværksætterskatten! 25/05 16:26 - 77 klik
"Høyresiden har hatt rett" -Aftenposten 25/05 13:50 - 60 klik
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten 25/05 15:47 - 59 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 845 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 726 klik
Når moderinstinktet regerer 25/05 09:35 - 447 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

