At Georg Metz lider af en invaliderende grundangst for politik i almindelighed og alt nyt i særdeleshed kan ikke komme bag på nogen. Og at han i sin iver for at agere selvbestaltet tågelygte lægger gift for al demokratisk samtale kan der næppe heller ændres på. Men til de mange af Informations kloge læsere, der ønsker en oplyst og respektfuld politisk debat, også med dem, man ikke nødvendigvis passer fodformede sko med, kan det, efter Metz' svada i lørdagens avis, være på sin plads at fortælle lidt om baggrunden for det politiske program, Liberal Alliance går til valg på.
I sidste uge deltog jeg i en politisk paneldebat i Diamanten, arrangeret af Ræson og DJØF. Politikens Niels Lunde, der netop har udgivet bogen ”100 topchefer – en guide til dansk erhvervsliv”, konstaterede, at de 100 største danske virksomheder ganske enkelt er holdt op med at orientere sig efter, hvad der foregår i Danmark. Skattetryk, løntryk og produktivitet er så meget ude af trit med niveaet i landene omkring os, at arbejdspladserne fortsat vil flytte ud af landet. I debattens anden runde blev det nøgternt konstateret, at også de små og mellemstore virksomheder er ved at flage ud. Det burde få alle advarselslamper til at lyse.
For uden produktion i Danmark, og dermed muligheden for eksport, kan vi ikke sikre den indtjening, der skal til for at sikre fremtidens velfærd. Vi ved, at vi bliver flere ældre og færre yngre i de kommende år. Vi ved, at der om kort tid vil være flere uden for arbejdsmarkedet end inden for. Vi ved, at presset på sundhedsudgifterne vil stige dramatisk. Og vi ved, at der i store dele af verden står en veluddannet, ambitiøs og flittig ungdom klar til at etablere sig på et internationalt arbejdsmarked.
Ingen kan lukke øjnene for disse kendsgerninger. S og SF har fremlagt planen Fair løsning, hvori man via ny-Keynesianske tiltag som fremrykkede offentlige investeringer og lidt længere arbejdstid vil styre Danmark gennem den nuværende økonomiske krise. Intentionen er uden tvivl god. Det store spørgsmål er blot, hvad S-SF vil stille op med ovennævnte uomtvistelige strukturproblemer, der ikke forsvinder, uanset hvor mange offentlige investeringer der fremrykkes i de kommende år. Den på begge sider af midten herskende strukturkonservatisme, kombineret med nationalkonservativ angst for alt fremmed, hindrer i dag på katastrofal vis gennemførelsen af helt nødvendige, liberale reformer. Den, der lover færrest forandringer, vinder næste valg.
Vi bliver imidlertid nødt til at tage bindet fra øjnene og indse, at Danmark hverken er en kolonihave eller en ø i en global verden. Lønningerne i Danmark er de seneste ti år steget med 30%, i Tyskland er de steget med 10%. Vi taler altså ikke længere om flytning af arbejdspladser til lavtlønslande i Fjernøsten, men også om placering i landene lige omkring os, og fortsætter udviklingen vil det medføre dramatisk faldende skatteindtægter, uanset, hvor meget en kommende S-SF regering skruer op for skattetrykket. Som en sønderjysk landmand sagde til mig for nylig: Hvis politikerne fortsætter af samme spor i årene, der kommer, vil jeg opfordre dem til at flytte grænsen tilbage til Kongeåen.
Vi har gennem det seneste århundrede bygget et samfund på liberale værdier som tillid til det enkelte menneskes evne til at tage ansvar for sig selv og fællesskabets vilje til at tage sig af de mennesker, der af den ene eller den anden grund har behov for hjælp. Desværre er udviklingen gået i en retning, hvor vore politikere i stigende grad producerer lovgivning, hvis sigte først og fremmest er kontrol, ensretning og indskrænkning af borgernes frihed. FTF har for nylig lavet en undersøgelse, der dokumenterer, at deres medlemmer i gennemsnit anvender en time dagligt på at dokumentere deres arbejde. Er det er værdigt samfund? Det er i hvert fald ikke et samfund, der bliver i stand til at finansiere velfærden for vore børn og børnebørn.
Når Georg Metz betegner Liberal Alliance som en ”snæver skattenægterinteresseforening” siger det mere om hans eget tunnelsyn end om et parti, der vil åbne det danske samfund mod omverdenen, give de private virksomheder lyst til at investere her i landet og give de offentligt ansatte frihed til at beskæftige sig med det, de er uddannet til. Vi taler samlet set om at sænke det generelle skattetryk fra 47% til 43%. Og vi taler om at afbureaukratisere og effektivisere den offentlige sektor, så der om 10 år, via naturlig afgang, er 40.000 færre ansatte. Det svarer til det niveau, vi havde i regeringen Nyrup Rasmussen. Er det en ”vildmandsmentalitet”?
Det myldrer med uværdige nederdrægtigheder i Georg Metz' indlæg. Lad mig blot kommentere en enkelt: Når Metz anfører, at partiet forveksler lyset fra en tågelygte med solen må man i al stilfærdighed glæde sig over, at det ikke er lyset fra den roterende tågelygte Georg Metz. Hvad med om han påtog sig et medansvar for det politiske debatniveau her til lands, i stedet for blot at stå på sidelinjen og råbe? Det er mildt sagt en gratis omgang.
