Giv os vores kaffe latte tilbage
Udgivet for 781 dage siden i Politik
Tilføjet 04/04 22:12 til Boblere af Medhat Khattab
Kaffe latte er ikke længere den danske trend. I disse tider er det efterhånden meget sejt og populært at nedgøre islam i det offentlige rum. Jo mere vulgære og beskidte udtalelser man kan komme med om Islam, muslimer, Koranen og deres profet, jo mere sej og populær er man.
Det værste er, at man kan blive belønnet og hyldet som en helt og i visse kredse får man oven i købet præmier overrakt. F.eks. er der vores Kurt Westergaard, den stakkels mand, som på trods af sit udsagn om, at det var ikke Mohammed, han tegnede, har opnået martyr- og heltestatus. De voldsomme kræfter har gjort ham til en helt og han anses af mange for at være ytringsfrihedens forkæmper.
Det er efterhånden almindeligt at maskere sig med ytringsfrihedens navn, når man skal hænge islam ud og svine religionen og dens tilhængere til. Der er mange teorier om årsagerne til det. Jeg tror, at uvidenhed om islam kan give folk angst og frygt, samtidig med at vi er stopfodret med
skrækhistorier. Sideløbende findes der jo stærke og veltalende islamhadere, som påvirker mange grupper, og som benytter enhver lejlighed til at nedgøre islam og muslimer. De, som tør at sige imod disse islamhadere, betragtes som sælgere af ytringsfriheden eller forrædere af samme.
Der findes jo 1.7 milliarder muslimer i verden, og tusindvis af muslimer lever fredeligt i Danmark og fører en ordentlig tilværelse og er lige så fredelige som du og jeg. Så der er behov for at stoppe op og adskille fredelige og moderate muslimer og Islam fra de radikale islamister og Sharialovgivningen. Med andre ord er muslimer ikke ens, og vi må ikke generalisere.
Jeg håber, at tiden snart er inde, så vi kan befri os fra den nye trend islamhad - med den ubehagelige eftersmag.
Jeg har læst Koranen (og blogget den). Personligt er jeg en af dem der mener, at Islam er en anti-demokratisk, homofobisk, kvindefjendsk, slaveri-venlig, morderisk, religionschauvanistisk ideologi, men jeg er intet ringere end lykkelig over at der er muslimer som er lodret uenig med mig. Jeg anerkender eksistensen (og frydes over) de mange muslimer med en Islam-opfattelse som står diamentralt modsat min egen.
Mine oplevelse under rejse til den muslimske verden, og mine erfaringer med mine muslimske medborgere fortæller mig, at muslimer er meget bedre end Koranen. Muslimer er meget bedre end Islam.
Jeg kan ikke følge din opfordring til at "adskille fredelige og moderate muslimer og Islam fra de radikale islamister og Sharialovgivningen". Det er de radikale islamister og Sharia-lovgivningen, som jeg opfatter som den sande Islam.
Jeg anerkender din ret til at definere Islam, og definere dig selv som muslim, uden at hæfte for Koranens indhold eller Muhammeds liv. Jeg vil aldrig dømme dig for at bekende dig til Islam, eller definere dig selv som muslim.
En af udfordringerne for en moderat, fredelig, sympatisk muslim som dig er at forstå (og efterfølgende acceptere), at der er folk, som offensivt kritiserer Islam, og den overvældende størstedel af disse folk har ikke et ærinde med moderate muslimer og deres tilstedeværelse i Danmark.
...og stem så dette indlæg op. Debatten er vigtig.
Nu siger Medhat jo ikke, at du ikke må hade Islam. Han opfordrer dig bare til at lade være. Den forskel er værd at anerkende.
Man kan sagtens bekæmpe X uden at hade X, så hvorfor hade X?
En muslim er per definition en person som følger islam. Islam hævder at være den oprindelige og evige religion, som blev praktiseret lige fra menneskets skabelse. Muhammad genoprettede den religion, men den eksisterede ifølge islam lige så lang tid som mennesket. I islam opmuntres muslimske mænd til at se op til Muhammad og træffe de gøre de samme ting som ham. Når vi så læser koranen, så er det bestemt ikke rare ting, som Muhammad gør, og som muslimske mænd ifølge islam bliver opfordret til at gøre.
På samme måde er en kristen defineret som en person, der har Jesus Kristus som sin frelser. Jeg er nødt til at sige, at hvis man skal vælge en rollemodel, som levede i fattig uvidenhed i bronzealderen, så er Jesus en mere fredelig rollemodel end Muhammad.
Nu er argumentet fra overtroende mennesker så, at de ting Muhammad og Jesus gjorde var gode i forhold til deres den tid hvorpå de levede. Det er sikkert rigtigt. Her kan jeg så ikke følge de overtroendes logik:
P1: Vi følger den gamle religion, som blev givet til os fra Gud.
P2: De grimme ting i de religioner er OK, fordi at de mennesker levede på en anden tid.
Konklusion: Vi bruger den gamle religion til at træffe beslutninger i nutiden.
Religion kræver blind tro på ting, som på ingen måde kan bevises, men jeg er ked af at sige det til alle jer overtroende; når I snakker til Gud, så er der ikke nogen, der lytter, og når I tror I får beskeder fra Gud, så kommer de beskeder fra mennesker, for der findes ikke nogen Gud, som blander sig i det her univers. Så overtroende mennesker må træffe et valg, enten er man rationel eller også er man det ikke. Tiden er løbet fra religion, og vi har store problemer på jorden, og vi har magt til at smadre jorden med atomvåben, så vi kan ikke længere have mennesker, der bestemmer, som træffer deres beslutninger baseret på, hvad der svarer til at kigge i en geds indvolde.
Der er mange teorier om årsagerne til det. Jeg tror, at uvidenhed om islam kan give folk angst og frygt, samtidig med at vi er stopfodret med
skrækhistorier.
Jeg tror derimod at jo mere folk ved om Islam jo mere skeptiske vil de være overfor religionen.
1.7 mia. mennesker som alle siger at deres forbillede er Muhammed.
Var Muhammed noget godt forbillede? Mit svar ville være at klart NEJ
Muhammed førte aggresiv angrebskrig og var leder af en røverbande. Han snigmyrdede sine politiske modstandere og undertrykte al kritik. Han bifaldt voldtægt og slavehandel. Og så mente at han det ville være en god ide at have sex med en 9 år gammel pige.
Efter de etiske standarder i år 600 var han faktisk ikke så slem. Slet ikke i Arabien hvilket på det tidspunkt overvejede var et halvbarbarisk stammesamfund.
Men i 2010 i Danmark kan han IKKE bruges som forbillede for noget som helst. Hitler og Stalin ville være bedre forbilleder end ham.
Og så er der jo forresten dødsstaf for at kritisere proften..... ups
I Danmark er der mange forskellige religioner, men der er kun en som bliver ved med at kræve særstatus og vil have immunitet overfor al kritik.
I den virkelige, dvs. ikke akademiske verden står det heller ikke for godt til med muslimerne. Hvilket jeg tror også er grunden til den tiltagende kritik af Islam.
Jeg opfordrer alle til at læse Danmark statistiks udgivelse om indvandrere i Danmark 2009.
Især afsnittet om kriminalitet.
http://www.dst.dk/Statistik/ags/Publikation.aspx?address=indvandrereidk2009
Hvis moderate muslimer gerne vil have "muslim-haderne" til at skelne mellem islamister og moderate muslimer, kunne det måske styrke jeres troværdighed, hvis I selv deltog i oprydningen i egne rækker.
Når moderate muslimer ikke ses fordømme radikale muslimers handlinger offentligt, eller forbyde radikale muslimer at tale i moskeerne, hvordan skal "muslim-haderne" så kunne tolke det anderledes end tavs støtte til det radikale islam?
Du bør iøvrigt læse Cherif's indlæg - en islam-kritisk muslim. De er supergode. Meld dig ind i hans gruppe, her i højre side af 180grader.
Hvorledes skal moderate muslimer rydde op i egne rækker?
Hvorledes skal moderate muslimer forbyde radikale imamer at tale i moskéer, som ikke kontrolleres af moderate muslimer? Skal den moderat muslim melde sig ind i en moské med henblik på at vælte den siddende imam?
Kan vi ikke bare stille os tilfredse med en moderat muslim, som lever, arbejder, passer sin familie og ikke generer nogen? Skal den moderate muslim absolut bekæmpe de radikale muslimer for ikke at blive tolket som en "tavs støtte" til de radikale muslimer?
Skal den moderate muslim absolut bekæmpe de radikale muslimer for ikke at blive tolket som en "tavs støtte" til de radikale muslimer
I princippet og under ordnede og tryggge forhold: nej!
Vi skal arbejde hen imod en tilstand, hvor sådan en afstandtagen er helt frivllig og ikke spor afgørende for accepten.
MEN
sådan er virkeligheden jo ikke, vel? Virkeligheden er den at islam og muslimer tegnes af folk der vil vor kultur og vor frihed til livs. Vi viger for islams og radikale muslimers intimidering. Vi er kulturelt set i krig og kæmper for vores overlvelse.
I sådan en situation må man vælge side, og muslimer må søreme have forståelse for at vi forventer at de melder klart ud. Under de forhåndværende omstændigheder er det altså tæt på at være en pligt.
Denne erkendelse af truende ubalance/kulturel krigstilstand er helt afgørende. Nogle kan ikke se den, andre VIL ikke se den, fordi den åbne erkendelse stiller dem og deres standpunkt langt ringere i debatten.
1)Religion, inklusiv islam, er en privat sag og der er religionsfrihed i Danmark. Når der er radikale muslimer, der forsøger at gennemføre en politisk dagsorden i Danmark, må de bekæmpes med forskellige initiativer, såsom uddannelse af vores imamer, fredagsbønner må være på dansk m.fl.
Jeg tror ikke der kommer flere terrorister, når man vælger at bygge en stormoske´ i Danmark, sådan hænger det ikke sammen. Tværtimod yngler terrorister bedre i mørke og kummerlige kældre. 2)Bedre integration må komme i første række og skal prioriteres højt. Derfor ser jeg gerne et burka-, niqab- og higabfrit Danmark samt tørklædefri skoler. Og det en lille del af en bedre integration.
3)Ytrings friheden skal helst bruges for at beskytte minoriteter og ikke til at kanøfle dem. Derfor har jeg aldrig været glad for Mohammedtegningerne. Og jeg er også glad for, at vi bevarer blasfemiparagraffen.
Medhat Khattab
Personligt er jeg en af dem der mener, at Islam er en anti-demokratisk, homofobisk, kvindefjendsk, slaveri-venlig, morderisk, religionschauvanistisk ideologiLad mig lige tilføje 'terroristisk'.
Det behøver man ikke hade - man kan bare mene, at det er noget møg.
Eller, som Medhat åbenlyst gør, at det er mindre væsentlige problemer, da det trods alt er en væsentlig religion, vi har med at gøre. Det giver naturligvis et betydeligt spillerum for opførsel, man ikke ville finde sig i ellers, men respekt for religion er meget væsentligt i Mellemøsten. Hvilket er en betydelig årsag til de elendige leve- og frihedsvilkår der.
Ideelt ville muslimer stille deres ledere ansvarlige for ikke at fordømme den uciviliserede opførsel i deres religions navn. Det gør de ikke, og det giver islam et uhyre dårligt ry. Vel fortjent.
Jeg forbeholder mig retten til at hade islam, men hvis det kan trøste dig gælder det samme for den katolske kirke og alle andre ideologier som med henvisning til en usynlig ven eller en abstrakt større sag forsøger at gribe ind i den verden jeg lever i.
Den enkelte muslim ved jeg ikke om jeg kan hade før jeg har bemærket vedkommendes tale og gerning. Men ligesom hvis jeg møder en person iført Brøndby-trøje, eller en skaldet muskuløs mand med rygmærke, så har jeg visse forudindtagelser. Bevisbyrden ligger ikke hos mig til at bevise at jeg er åbensindet, bevisbyrden ligger hos modparten til at vise sit værd.
Hvis jeg viser mig på gaden i sort tøj med et omvendt pentagram på min t-shirt, så ville jeg være lidt af et godtroende tudefjæs hvis jeg forlangte accept fra alle de religiøse mennesker jeg gik forbi. Man har retten til at udfolde sig indenfor de rammer loven giver en, ikke retten til andres accept og billigelse af det. Jeg vil til enhver tid sige at en muslimsk kvinde må klæde sig som hun vil, det er den frihed loven giver. Men jeg har absolut ingen respekt for islams kvindesyn (eller for den kristne kirkes for den sags skyld).
Jeg synes det er et godt og vigtigt indlæg i debatten du kommer med, men nu vi taler om ubehagelig eftersmag - når du forlanger at man ikke må hade islam, så har det en ubehagelig bismag af de initiativer man har set fra islamiske lande i FN-regi med det formål at forbyde religionskritik ... det hed islamkritik i begyndelsen, men det solgte ikke så godt.
Derfor vil de hellere søge at kvæle den fri debat. Så trives islam bedst.
Medhat melder sig som muslim ultra light, hvilket jo altid er en god position, når man vil påvirke folk, men han mener alligevel at vi skal være skånsomme overfor den subkultur, der forsøger at udslette os. Medhat er enten meget dum eller slet og ret en fjende af vesten.
At klummen får plus-stemmer er i det hele taget mig en gåde. Manden skriver, at han er tilhænger af blasfemi-love og mener at ytringsfrihed er noget skidt. Hvad i alverden tænker folk på med at stemme det OP?
Jeg håber, at tiden snart er inde, så vi kan befri os fra den nye trend islamhad.Selv håber jeg, at vi snart slipper for islam som sådan. Vi har ikke andet en bøvl ud af den religion.
Islam er på ingen måde en tilgivende religion, snarere tværtimod, hvilket også kan ses af tal fornylig, hvor 18-20% af muslimerne i Danmark ønsker sharia lovgivning. Det er ikke bare en lille sjat!
Der bliver flyttet grænser hele tiden for den danske befolkning, som bekender sig til den kristne tro; ingen kors i klasseværelser, børnehavebørn er indlagt til halal mad - ikke at dette er sundhedsfarligt, men valget symboliserer et krav, og ikke et ønske blandt muslimer - og overivrige halalhippier er mere end glade for at imødekomme kravene for at vise deres fordomsfri indstilling og blæser dermed højt og flot på, hvad andre brugere i børnehaverne måtte synes.
Selv julepynt på gader og vej er begyndt at vise tegn på udelukkelse af visse symboler og figurer, som kan krænke rabiate muslimer.
Der er en ganske god regel for fanatiske tilhængere af Islam: Kan du ikke lide lugten i bageriet, så skrid!
Hvad er det, der gør denne gamle arabiske religion så fantastisk, at kritik frabedes?
Jeg kunne meget bedre forstå det, hvis du fremhævede nogle spændende kvaliteter, ligesom vi i Kristendommen har tilgivelse, næstekærlighed og glæde, buddhismen har spændende belæringer om årsag og virkning, sindets tomhedsnatur og andre fascinerende sager. Uden at de eller deres tilhængere i øvrigt ønsker sig fritaget for relevant kritik.
Hvad er det ved islam, der gør den fortjent til denne særlige skånsomme behandling?
Dog er der noget jeg ikke forstår ved muslimer. Man læser om afhugning af lemmer i Saudiarabien. Ingen væsentlig kritik fra muslimske organisationer. Man ser en afghansk pige stenet ihjel på TV. Ingen væsentlig kritik fra muslimske organisationer. Man forbyder musik i radioen i Somalia. Ingen væsentlig kritik fra muslimske organisationer. En århusianer laver en tegning. Voldsom kritik fra muslimske organisationer. Bål, brand, vold, demonstrationer. Hvorfor nu det? Det giver altså muslimerne et voldsomt troværdighedsproblem. Hvorfor der ikke findes rum for afstandtagen fra åbentbare menneskefjendske handlinger, kan have mange forklaringer, men forklarer ikke hvorfor der pludselig var bred enighed da Westergårds smørerier skulle kritiseres. Præcis det viser mig at det er hult og svagt gennemtænkt når muslimer frabeder sig kritik.
At Kurt Westergaard har opnået en så stor berømmelse for en karikaturtegning i en dansk avis, kan han kun takke muslimerne for, selv om han måske godt kunne have været den foruden.
Boycot, flagafbrænding, ambassadeafbrænding og sidst men ikke mindst dødsfatwa og et sekssiffret pris for hans hoved.
Hold kæft, mand! Det er markedsføring, der vil noget!
At Westergaard, trods mordforsøg og flere trusler på sit liv, står fast på sin yttringsfrihed, fremstår rolig og balanceret, idet han ufortrødent fortsætter sit virke, giver ham selvfølgelig heltestatus bland langt de fleste af vesterlandsk kultur.
Hvad angår hans martyrstatus, er det vist noget din uangribelige religions hellig krigere stadig arbejder på at opfylde.
Du skriver, at der lever tusinde af fredelige muslimer i Danmark.
Ja, endu i hvert fald, men meget få af dem ville nogensinde rette kritik mod sine ufredelige muslimske brødre. Hvordan de end opfører sig, retter "de fredelige" altid kritikken mod de "vantro" og samfundet.
Du kan kalde dig moderat og ultra-light muslim, så meget du vil, men da du ikke vil have at nogen kritiserer Islam, hvis hellige bog i moderation best kan samlignes med Mein Kampf, spørger jeg: Hvem tror du at du narrer?
Marco Polo var måske ikke helt gal på den, når han beskrev muslimer, som at den der er extrem, er den der skærer hovedet af vantro, medens den moderate holder fast i fødderne,
Den er måske nok blevet et symbol på frihed, fordi man som almindeligt frittænkende dansker simpelthen ikke kan forstå ophidselsen over tegningen og nok, at vi heller ikke vil acceptere, at vi ikke må tænke, tegne og ytre os frit som vi altid har gjort.
Det ville være utrolig godt for debatten hvis moderate muslimer ville ytre sig lidt mere og modsætte sig de mere rabiate muslimer. Lad os drikke en kop kaffe på det.
Kaffe skal smage af kaffe, ikke koffein-industriens svar på bacardi breezer
Her er stempelkaffe vejen frem ...og det må endda gerne være arabica :]
Nå ja michael, hold dig til emnet og sig det, du ville sige.
Jo, vandene er altså blevet skilt internt i DK. Så selvom jeg gerne ville sige "vi stod sammen" så har både de radikale, SF og Seidenfaden som så mange andre ækvivaleret "kritik af islam" eller "kritik af nogle af delene i islam" med "racistisk had til muslimer". Det samme er desværre også sket mange andre steder i vesten, hvor der også er for mange politikere og alt for få statsmænd.
Det er med Islam, som med kommunismen og nazismen: det er svært at tage moderate seriøst, fordi ideologiens inderste væsen er så modbydelig. Hvis en nazist afsværger raceidéerne i nazismen, tror jeg, det er meget få, som vil tro, at hvis nazisterne en dag griber til vold, vil denne moderate nazist bekæmpe disse "fjender".
Det er kun det øjeblik, at samfundet udelukkende består af muslimer, at de griber til våben imod hinanden (så gør de det til gengæld også til overflod).
Personligt er jeg kristen, og samtidig for en uindskrænket ytringsfrihed hvad holdninger angår. Jeg vil meget gerne høre hvad kritikerne af kristendommen siger, dels fordi det giver mig en platform for at fortælle hvad jeg tror på, og også fordi der tit er folk der har misforstået ting. Jeg vil gerne udfordre min tro da jeg ville mene den var svag hvis jeg ikke kunne tåle at høre nogen der mener noget andet.
Det er rigtigt at der er en diskussion hvor islam og muslimer ofte bliver nævnt som skurken, og som muslim må det da være surt, det kan jeg godt se. Men i dit indlæg besvarer du ikke islam-kritikernes argumenter overhovedet. I stedet fremstår dit indlæg som tuderi.
Når islam-kritikerne kommer frem, er jeg sikker på de fleste journalister gerne vil høre flere sider af sagen, så der burde muslimerne (hvis de ikke ønsker kritik) at gå åbent ud og fortælle hvorfor sådan og sådan sker, og kan evt fortælle om positive ting ved islam, der gør at nogen synes det er så god en ting at tro på. Dit indlæg ser ud til du synes islam skal friholdes fra kritik. Det er jeg personligt ked af, da jeg oplever flere og flere er bange for at spørge mig om ting med kristendommen, for hvad nu hvis jeg bliver såret. Jeg vil gerne anklage muslimer for at give et billede af alle religiøse mennesker som pivede i debatten. Det vil jeg gerne have mig frabedt.
Kurt Westergaard ramte plet. Han tegnede Mohammed med en bombe i turbanen, altså som krigerisk og voldelig. Jeg kender ikke nok til Koranen til at vide om det er et retvisende billede, men mange af hans tilhængere i dag opfører sig som om Mohammed først og fremmest opfordrede til krig og terror. En person var så fornærmet over det, at han brød ind i Kurt Westergaards hus og forsøgte at myrde ham med en økse. Med andre ord: Man må ikke sige Mohammed er voldelig, så bliver man udsat for vold og det der er værre. Kurt Westergaard havde ret i sin tegning, og bliver forfulgt, og har desuden bare brugt sin ytringsfrihed til at tegne. Derfor er han helt og martyr, for ingen skal forfølges for at have ret.
Jeg forstår ikke hvorfor det skulle være så hårdt at tage afstand fra de brodne kar, som alle ved der findes indenfor alle grupper. Det virkede ikke så hårdt for muslimer at tage afstand fra Mohammed-tegningerne, og så får man et billede af at det er værre at tegne profeten end at begå terror i hans navn. Hvis islam er en fredsreligion, burde det så ikke forholde sig omvendt?
Medhat, jeg tror det er et mindretal af muslimer der vil gribe til vold og terror. Men mit råd er, at hvis I mener Dansk Folkeparti, Trykkefrihedsselskabet, Uriasposten og andre islam-kritikere tager fejl, så udforder dem på ord, fortæl i medierne hvorfor I mener de tager fejl. Hvis I bare sidder tilbage og er fornærmede, vil mange, bevidst eller ubevidst, tænke at det er fordi de har ramt jer på noget I ikke kan forsvare. Brug den ytringsfrihed der også er en fordel for jer.
Flere artikler fra Politik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 4 timer og 20 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
Danske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 3 timer siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 13 timer og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Når moderinstinktet regerer
Udgivet for 14 timer og 8 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 2 timer og 46 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 5 timer og 3 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 7 timer og 56 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 7 timer og 46 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 13 timer og 40 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 23 timer og 50 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 5 timer og 59 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 1 dag og 13 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
Thorning vil give virksomheder strøre fradrag for investeringer
Udgivet for 6 timer og 14 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:52 til Boblere af NickRohde
Kilde: politiken.dk
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 31 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:19 til Boblere af Claus Due
Kilde: ekstrabladet.dk
Boligejere kan få smæk i skattereform
Udgivet for 22 timer og 57 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 22:24 til Boblere af Kenneth Eskegaard Nielsen
Kilde: b.dk
Sass Larsen, godt han er tilbage saa S helt kan forsvinde
Udgivet for 1 dag, 2 timer og 9 minutter siden i Politik
Manu Sareen løber fra løfte om kvindekvote-brev - Politiko | www.b.dk
Udgivet for 1 dag, 1 time og 42 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 21:05 til Boblere af GWT
Kilde: b.dk
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere
Udgivet for 1 dag, 13 timer og 24 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 10:18 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Så meget rejser Helle for
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 8 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:18 til Boblere af Ulrich
Kilde: ekstrabladet.dk
LO: Vi vil gerne arbejde mere - når helvede fryser til
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 7 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 09:59 til Boblere af Gold Standard
Kilde: b.dk
|
Om Medhat Khattab En dansker med ægyptisk afstamning. Jeg har mine meninger og holdninger, som jeg kæmper for. Hvis det viser sig gennem debat og argumenter,... Se Medhat Khattabs profil eller Følg Medhat Khattab |
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 149 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 131 klik
Techcrunch om iværksætterskatten! 25/05 16:26 - 77 klik
"Høyresiden har hatt rett" -Aftenposten 25/05 13:50 - 60 klik
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten 25/05 15:47 - 59 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 845 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 726 klik
Når moderinstinktet regerer 25/05 09:35 - 447 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

